fordi hun elskede a cappella. Vi fik taget et familiefoto ude på græsplænen. På solskinsdage tog vi på picnic herude efter kirke. Jeg drejer mig rundt for at se på Peter. “Jeg tog med på rundvisning, fordi jeg ville vide alt om UVA! Ting, jeg ikke ville få at vide bare ved at bo i nærheden. Ved du for eksempel, hvilket år kvinder fik adgang?” Han klør sig i nakken. “Øh … nej, det ved jeg ikke. Hvornår blev skolen grundlagt? I begyndelsen af 1800-tallet? Så, 1920?” “Nope. 1970.” Jeg vender mig om igen og kigger lige frem, ud over UVA Grounds. “Efter hundrede og halvtreds år.” “Wow. Det er vildt,” siger Peter overrasket. “Okay, fortæl mig nogle flere fakta om UVA.” “UVA er det eneste universitet i hele USA, der er med på UNESCO’s verdensarvliste,” begynder jeg. “Nej, okay, ikke flere fakta om UVA,” siger Peter, og jeg dasker til hans knæ. “Fortæl mig noget andet i stedet for. Fortæl mig, hvad du glæder dig mest til ved at gå i skole her.” “Dig først. Hvad er du mest spændt på?” Peter svarer straks: “Det er nemt. At strippe på græsset sammen med dig.” “Er det, hvad du glæder dig allermest til? At løbe nøgen rundt som en idiot?” Jeg skynder mig at tilføje: “Hvilket jeg for resten overhovedet ikke har tænkt mig.” Han griner. “Det er en tradition på UVA. Jeg troede, du var vild med traditioner.” “Peter!” “Det er bare gas.” Han læner sig frem og lægger armene om mine skuldre, gnubber sin næse mod min nakke, sådan som han så godt kan lide at gøre. “Din tur.” Jeg tillader mig selv at fundere over det et minuts tid. Hvis jeg
12