Historien om Finansiel Stabilitet handler således ikke alene om et statsligt afviklingsselskab, der frasolgte bankkunder og udstedte garantier. Det er historien om finanskrisens konsekvenser. Konsekvenserne af et fælles kapitel i vores historie præget af finansiel uansvarlighed, en løssluppen forbrugerstemning og et kollektivt blindt punkt i forhold til de ubalancer, som blev bygget op. Det er nemt – også for nemt – at udpege enkeltindivider som de skyldige bag denne udvikling. Der er folk, som står tilbage med et tungt ansvar – Niels Valentin Hansen fra Roskilde Bank, Jørgen Brændstrup fra Amagerbanken, Finn Strier Poulsen fra EBH Bank og Poul Blicher Johnsen fra Løkken Sparekasse og de andre entreprenante bankdirektører. Men deres handlinger forklarer ikke alle problemerne. De bidrog til krisen, men de skabte den ikke. Og det er værd at bide mærke i for alle os, der var samfundsborgere i perioden fra 2004 til 2012, hvor friværdifesten blev afløst af finanskrisedepressionen. Det var en rutsjetur, som man måske som individ, virksomhed eller samfund helst havde været foruden. Men nu er det sket, og så handler det om at lære af forløbet. Det kommer vi til at gøre på mange måder; historien om Finansiel Stabilitet er et lille, men væsentligt bidrag, som handler om, hvordan staten, finanssektoren og de involverede aktører forsøgte at kontrollere kaos og skabe en ny normalitet. Den anden grund til, at det er værd at beskæftige sig med Finansiel Stabilitets historie, har et mere jordnært udgangspunkt. Finansiel Stabilitet er i sin egen ret en interessant og lærerig organisation. Et selskab, som blev dyrket op fra en tom lovtekst i oktober 2008 til en virksom milliardkoncern på bare få måneder. Hvordan skabte man en organisation med procedurer, forretningsgange og kultur på så kort tid? Dertil kommer, at organisationen måtte træffe nogle endog meget store og vidtrækkende beslutninger om for eksempel bevillinger af individuelle statsgarantier til beløbsrammer, som havde potentiale til at ryste hele samfundet. 9