Plastik i havet – læseprøve

Verdenshavene oversvømmes af plastik. Det er ikke bare skadeligt for havets dyre- og planteliv, det ender også i de madvarer, vi spiser.

Du kan for eksempel bruge hæklede karklude i stedet for klude af mikroplastik. Du kan droppe plastikposerne og i stedet bruge stofposer, når du køber ind. Eller du kan arrangere en strandrydning med dine venner eller med din klasse.

Husk, at det starter med dig selv og en bevidsthed om, hvad du kan ændre i din egen hverdag.

9 788711 691816

PLASTIK I HAVET Hvad kan du gøre?

Julie Juanita Larsen er uddannet havbiolog og arbejder for organisationen Plastic Change. Lige siden hun var barn, har hun elsket havet, og det er vigtigt for hende, at vores verdenshave har det godt og er fulde af liv, så også kommende generationer kan dykke, sejle og opleve, hvor smukt havet er uden plastik.

Denne bog fortæller historien om, hvordan al plastikken er endt i havet. Du kan læse om nogle af de mennesker, som kæmper for et renere hav, og så får du tips til, hvad du selv kan gøre for at reducere mængden af plastik i hverdagen.

Julie Juanita Larsen

Foto: Kim Johnsen

INGEN KAN GØRE ALT, MEN ALLE KAN GØRE NOGET!

Julie Juanita Larsen

PL ASTIK I HAVET Hvad kan du gøre?

OM PLASTIK Hvert år udleder vi 8-10 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til, at vi hvert minut året rundt kører en lastvogn fuld af plastik direkte i havet.

Alt det plastik, som er i havene lige nu, fylder lige så meget som hele Afrika.

Hvis vi ikke ændrer vores adfærd, vil der være dobbelt så meget plastik i verdenshavene inden for bare ti år.

CARLSEN

Plastik i havet cover.indd 1

13/11/2017 16.58

Plastik i havet - hvad kan du gøre? er blevet til i samarbejde med den internationale miljøorganisation Plastic Change, som har base i Danmark. Organisationen har eksisteret siden 2014 og arbejder gennem dokumentation og formidling på at sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne. Målet er, at kommende generationer fortsat skal kunne ernære sig af havets ressourcer og spise for eksempel fisk og muslinger uden plastikindhold og ikke mindst at nyde en natur uden plastikforurening.

Plastic Change tror på, at vi skal løfte i flok for at knække plastikkurven og har derfor en lang række danske og internationale samarbejdspartnere. I Danmark er det bl.a.

Det Økologiske Råd, Roskilde Universitet, Århus Universitet, Plastindustrien, CPH business, KIMO og Den Blå Planet.

Internationale partnere omfatter blandt andre UNEP, Plastic Soup Foundation, 5 Gyres og en lang række lokale miljøorganisationer rundt omkring i verden.

Plastic Changes arbejde finansieres primært gennem fonde, og organisationen modtager herudover bidrag fra medlemmer og sponsorer.

Tak til Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine kollegaer fra Plastic Change for hver især at dele deres særlige historier om plastik. Derudover vil jeg gerne takke Anders Kofoed for gode råd og feedback på bogen.

Plastik i havet – hvad kan du gøre?

Julie Juanita Larsen Tekst © 2017 Julie Juanita Larsen og Forlaget Carlsen Layout og grafisk tilrettelæggelse FLEMMER grafisk design Grafikker/illustrationer udarbejdet af grafiker Belle Djerberg Forsidefoto fra Bigstock Fotos © fra Plastic change og Thinkstock ISBN 9788711691816 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2017, Livonia Print Sia Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Følg os på www.carlsen.dk og www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Plastik i havet indhold.indd 2

02/11/2017 09.39

INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion .........................................................................................................4 Verdenshavene drukner i plastik .........................................................................6 Dyrene bliver viklet ind i plastik ..........................................................................12 Prøv selv: Strandrensning ...................................................................................16 Hvad er plastik?....................................................................................................20 Ekspedition Plastik...............................................................................................22 Forskningen ombord på skibet ...........................................................................26 Fra stort plastik til meget småt plastik ...............................................................32 Hvor lang tid går der, før plastikken bliver usynlig? ..........................................34 Mikroplastik .........................................................................................................40 Plastik i fødekæden .............................................................................................44 Mikroplastik i danske farvande ...........................................................................46 Prøv selv: Mikroplastik i danske farvande ..........................................................48 Plastik i danske fisk .............................................................................................52 Plastik i vores mad ...............................................................................................58 Prøv selv: Hvordan har karse det, når det bliver vandet med plastikvand ........60 Plastik på strandene ............................................................................................62 Danmarks plastikaffald........................................................................................66 Mød Malou, der sammen med sin familie prøver at leve uden plastik...............68 Løsninger fra hele verden....................................................................................70 Prøv selv: Hvor meget plastik bruger du og din familie .....................................72 Hvad kan din familie gøre? ..................................................................................76 Mission karklud ...................................................................................................79 Kilder.....................................................................................................................80

Plastik i havet indhold.indd 3

02/11/2017 09.39

Introduktion Havene er fyldt med plastik, både store og små stykker, og du har måske hørt om de såkaldte plastikøer midt ude i verdenshavene.

Når man hører om plastikøer, kan man hurtigt komme til at forestille sig en rigtig ø, som man kan sejle ud til og gå i land på. Sådan er det ikke helt. Plastikken, der ender i havet, bliver via de store havstrømme samlet i nogle bestemte områder ude i havet. Men da havet er stort, og plastikken fordeler sig i vandet, hele vejen fra overfladen til havbunden, ligger der ikke kun plastikøer i overfladen af havet.

Det er snarere en plastiksuppe. Derfor kan vi heller ikke bare sådan lige sejle ud og rydde plastikken op. For hvordan rydder man lige op to km eller måske fire km nede i vandet?

Denne bog vil tage dig med på en rejse, hvor vi følger plastikkens vej fra din hverdag, og til det ender ude i havet. Bogen ser nærmere på, hvad plastik er, og hvornår det bliver et problem for miljøet. Bogen viser også, hvordan vi alle sammen kan være med til at begrænse forureningen med plastik, for i bund og grund er vi måske ikke altid så smarte, som vi går rundt og tror. Men måske vi kan blive det?

Foto: Claudia Sick

Plastik i havet indhold.indd 4

02/11/2017 09.40

Mød forfatteren Foto: Kim Johnsen

Jeg hedder Julie og er forfatteren til denne bog.

Jeg er uddannet havbiolog og har altid elsket havet. Da jeg for ti år siden lærte at dykke, blev jeg helt grebet af livet under overfladen. Jeg valgte derfor at læse til havbiolog, så jeg kunne lære en masse om havet og være med til at passe på det. Siden dengang er min interesse kun vokset, og jeg både sejler og dykker den dag i dag.

Jeg arbejder i dag for miljøorganisationen Plastic Change, der kæmper for et hav uden plastik.

Plastik hører ikke til i havet, og jeg håber, at vi gennem vores arbejde kan inspirere andre mennesker til at være med til at gøre en forskel.

En vigtig del af vores arbejde er at sejle ud i de store plastiksupper og undersøge, hvor meget plastik der rent faktisk er, og hvad det er for noget plastik.

–– 5 ––

Plastik i havet indhold.indd 5

02/11/2017 09.40

VERDENSHAVENE drukner i plastik

H

ver dag bruger vi mennesker enorme mængder plastik. Alt for meget af den plastik, vi bruger, ender i verdenshavene, hvor dyr spiser den. Plastikken kan ende i havet på mange måder. Det kan være plastik efterladt på stranden, tabt på gaden og ført med vinden til havet, skyllet ud i havet med kloakvand eller affald tabt fra skibe, der sejler på havene.

Plastik er et menneskeskabt produkt, der bruges til produktion af alt fra indpakning af mad, tøj, poser, bildæk, karklude og flasker. Plastik hører ikke til i naturen, da det ikke er godt for miljøet og dyrene. Hvert år udledes 10 millioner tons plastik i verdenshavene, og der kommer mere hvert år (kilde: Jambeck et al., 2015).

Mængden af plastik i havet vil stige

150 mio. ton

250 mio. ton

850 mio. ton

2015

2025

2050 Kilde: World-Economic-Forum 2016

–– 6 ––

Plastik i havet indhold.indd 6

02/11/2017 09.40

LØSNING:

Køb produkter uden plastik. Vælg f.eks. mælk og juice uden plastikskruelåg.

Plastikdunk endt i havet.

Billede: Claudia Sick/Plastic Change

Hvor lang tid plastikken ligger i havet, inden den nedbrydes til mindre stykker, afhænger af, hvilken type plastik det er. Man regner med, at det tager en plastikpose 20-50 år, mens en plastikflaske er hele 450 år om at blive nedbrudt til små stykker.

Når plastikken først er endt i havet, vil noget af det flyde i overfladen, men langt det meste vil synke til bunds. Plastikaffald kan findes overalt i havmiljøet; langs kyster, ude midt på havet, på havoverfladen og på havets bund.

–– 7 ––

Plastik i havet indhold.indd 7

02/11/2017 09.40

Når plastikaffaldet ender i verdenshavene, flyder det rundt og samles i fem store strømhvirvlerstrømhvirvler (kilde: Eriksen et. al, 2014). En strømhvirvel er helt enkelt en hvirvel, der opstår i vand på grund af stærk strøm. Vi ser det f.eks., når vi tømmer en fyldt vask. De fem store strømhvirvler har tilsammen en størrelse svarende til Afrika. Man kan kalde de fem områder for plastiksupper, hvor plastikken ligger og roterer rundt,

på samme måde som når vandet skyller ud i badekarret. Det er de store havstrømme, der transporterer plastikken midt ud på havet. Den største plastiksuppe ligger i det nordlige Stillehav. Når plastikaffald ender i havet, forsvinder det ikke.

De store plastikstykker vil med tiden knække til mindre og mindre stykker, indtil de er så små, at man næsten ikke kan se dem. De små stykker kaldes mikroplastik (kilde: Jambeck et. al, 2015).

Plastiksupper

(kilde: World-Economic-Forum 2016)

–– 8 ––

Plastik i havet indhold.indd 8

02/11/2017 09.40

Plastik endt i havet. Her hører den ikke til.

Billede: Claudia Sick/Plastic Change

Selvom de små plastikstykker er svære at se, er det faktisk dem, der er flest af. Der er så mange, at du kunne tælle plastikstykker hele livet uden at blive færdig. Det meste af plastikken er nemlig så småt, at det ikke kan ses, selv hvis man sejler hen

over det. Den plastik, vi udleder fra Danmark og som ikke skyller op på en af vores strande, vil ende i den nordatlantiske suppe. Her vil plastik fra andre lande i Europa, Nordafrika og det østlige USA også ende.

PROFESSOR FAKTA: I 1992 sejlede et fragtskib fra Hongkong i Kina til Washington i USA med en masse legetøj. Under turen mister skibet en container med 29.000 røde bævere, grønne frøer, blå skildpadder og gule plastikænder. Siden da har man kunnet finde legetøjet skyllet op på strande rundt om i hele verden. Noget er skyllet op på Hawaiis kyster, mens andet er fundet på Alaskas eller Sydamerikas kyster. Noget af legetøjet er også fundet helt indfrosset i den arktiske is, i Skotland og i Atlanterhavet. Alt sammen er transporteret af de store havstrømme. Dette viser, at plastikken kan ende alle mulige steder, lige meget hvor det er tabt.

–– 9 ––

Plastik i havet indhold.indd 9

02/11/2017 09.40

Foto: Lisbeth Engbo/Plastic Chang

Henrik

e

Navn: Henrik Beha Pedersen Alder: 53 år Uddannelse: miljøbiolog

Jeg hedder Henrik Beha Pedersen og har startet miljøorganisationen Plastic Change. Jeg er far til tre sønner og uddannet miljøbiolog. Jeg er også medejer af en båd, der sejler jorden rundt.

Når jeg har sejlet rundt i verden og set plastikforureningen med egne øjne og oplevet, hvordan plastik gør skade på naturen og dyrelivet, bliver jeg bevidst om, at det er tid til at handle. Tid til at gøre noget.

På Bermuda så jeg en lille treårig havskildpadde med 2300 små stykker plastik i maven. Den lille ven spiser jo bare af den gode sargassotang, der flyder rundt på havets overflade, og er så uheldig,

at den med føden får en masse små stykker plastik i maven. Plastik, der også kommer fra vores del af verden.

Vores fisk, fugle og andre dyr i naturen skal ikke have plastik i maverne. Og vi har jo heller ikke lyst til at spise plastik, når vi for eksempel spiser muslinger. Jeg drømmer om, at vi kan forhindre dette, og der er jeg heldigvis ikke alene. Jeg vil gerne være med til at skabe en verden, hvor vi kan nyde naturen, uden at den er forurenet med plastik. Plastik hører for mig aldrig hjemme i naturen, og det er der heldigvis også mange andre, der mener.

–– 10 ––

Plastik i havet indhold.indd 10

02/11/2017 09.40

Foto: J. Gray, BAMZ

En lille skildpadde fra Bermuda, der havde spist 2300 stykker plastik. Den blev helt oppustet og døde til sidst af al plastikken.

Foto: J. Gray, BAMZ

–– 11 ––

Plastik i havet indhold.indd 11

02/11/2017 09.40

Verdenshavene oversvømmes af plastik. Det er ikke bare skadeligt for havets dyre- og planteliv, det ender også i de madvarer, vi spiser.

Du kan for eksempel bruge hæklede karklude i stedet for klude af mikroplastik. Du kan droppe plastikposerne og i stedet bruge stofposer, når du køber ind. Eller du kan arrangere en strandrydning med dine venner eller med din klasse.

Husk, at det starter med dig selv og en bevidsthed om, hvad du kan ændre i din egen hverdag.

9 788711 691816

PLASTIK I HAVET Hvad kan du gøre?

Julie Juanita Larsen er uddannet havbiolog og arbejder for organisationen Plastic Change. Lige siden hun var barn, har hun elsket havet, og det er vigtigt for hende, at vores verdenshave har det godt og er fulde af liv, så også kommende generationer kan dykke, sejle og opleve, hvor smukt havet er uden plastik.

Denne bog fortæller historien om, hvordan al plastikken er endt i havet. Du kan læse om nogle af de mennesker, som kæmper for et renere hav, og så får du tips til, hvad du selv kan gøre for at reducere mængden af plastik i hverdagen.

Julie Juanita Larsen

Foto: Kim Johnsen

INGEN KAN GØRE ALT, MEN ALLE KAN GØRE NOGET!

Julie Juanita Larsen

PL ASTIK I HAVET Hvad kan du gøre?

OM PLASTIK Hvert år udleder vi 8-10 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til, at vi hvert minut året rundt kører en lastvogn fuld af plastik direkte i havet.

Alt det plastik, som er i havene lige nu, fylder lige så meget som hele Afrika.

Hvis vi ikke ændrer vores adfærd, vil der være dobbelt så meget plastik i verdenshavene inden for bare ti år.

CARLSEN

Plastik i havet cover.indd 1

13/11/2017 16.58