En guide til 15 blomster, farver, styling og kreativitet

En guide til 15 blomster, farver, styling og kreativitet
En guide til 15 blomster, farver, styling og kreativitet
Sara Finne Frandsen & Sine Finne Frandsen
246 Blomster og kreativitet
30 Farvepaletter
Genbrug og opbevaring
Velkommen
Skønheder af papir
Farver
Farvepaletter
Blomstens anatomi
Materialer og redskaber
Teknikker
Blomsterguides
Bellis
Calla Lilje
Solhat
Kornblomst
Solsikke
Tulipan
Almeja Lilje
Kirsebærgren
Pæon
Citrongren
Flipped Rose
Høstanemone
Klokkeblomst
Jordbærplante
Gerbera
Styling med papirblomster
Blomster og kreativitet
Genbrug og opbevaring
Velkommen til vores blomstrende, farverige verden. Vi glæder os til at dele nye idéer, teknikker og designs med dig i denne bog, der rummer 15 nye papirblomster, som er inspireret af naturen og har fået vores kreative tvist.
Vi oplever, at farver og måden at sammensætte dem på kan være en udfordring for mange. Derfor er der endnu flere farvepaletter, farveøvelser og idéer til, hvor man selv kan finde inspiration til farvesammensætning. Vi viser også, hvordan man kan style sine papirblomster og bruge dem som dekoration derhjemme. Og endelig kommer vi ind på, hvordan man udvikler sine egne papirblomster, og hvor man kan hente inspiration til fine designs.
Du kan følge vores guider for at skabe blomsterne præcis, som vi har gjort, eller bruge dem som springbræt til at skabe dine egne blomsterkreationer. Uanset hvad håber vi, at bogen her vil være en kilde til både kreativ udfoldelse og fordybelse. Del endelig med os på instagram #papirblomstermedalmejaspace.
Kærlig hilsen, Sine & Sara, Almeja Space
En dag i marts 2020 blev tre ruller crepepapir pludselig til noget smukt og dekorativt – den første lille Almejapapirblomst var kommet til verden. Den ene blomst blev til mange i vores værksted ved Kongens Have, og siden da har vi levet af at skabe smukke blomsterkreationer til både virksomheder og private.
Vores første bog, ”Papirblomster med Almeja Space”, så dagens lys i maj 2022. Det blev den fineste samling af papirblomster, som udsprang af ønsket om at sprede budskabet om det fine blomsterhåndværk. For os er papirblomster nemlig små, unikke stykker kunsthåndværk, der holder evigt, og som afspejler den person, der skaber dem.
For os er det en drøm at få lov til at skabe endnu flere blomster, udvikle nye guider og sammensætte nye fine farvekombinationer, som vi kan dele med dig. Blomsterne i denne bog er designet til at være endnu mere naturtro end i vol. 1, og vi har arbejdet på at skabe variation i udtryk og former. Vi arbejder med mere intense og stærke farver, og derudover er flere af vores følgeres favoritter kommet med: citrongren, Flipped Rose, solsikke og klokkeblomst. Uanset om du samler blot et par blomster eller arrangerer en stor buket, håber vi, at de vil passe smukt sammen og skabe glæde i din bolig.
Papirblomster har efterhånden været populære længe, og efter vi udgav vores første bog, har vi oplevet, hvordan interessen for dem bare er blevet endnu større – af flere grunde:
Blomsterhåndværk inviterer til en meditativ proces, hvor man fordyber sig i former, farver og mønstre. Det kan være en tiltrængt pause fra hverdagens travlhed, og det kan give en følelse af ro og afkobling.
Blomsterhåndværk tilbyder en mere bæredygtig tilgang til dekoration, da papirblomster kan erstatte friske blomster, som kræver store ressourcer at producere og transportere, og som hurtigt visner. Papirblomster understøtter samtidig en voksende reaktion mod overforbrug og ”brug og smid væk”-kulturen.
Blomsterhåndværk giver mulighed for at skabe noget unikt, der kan tilpasses ens personlige stil og farvetema. Hver blomst kan formes og farves efter smag, hvilket gør resultatet til en personlig og kreativ udsmykning. Og hver især bringer de naturens skønhed ind i hverdagen.
Vores blomsterværksted, Almeja Space, er som vores andet hjem. Her kan vi fordybe os i kreativiteten, og kreativt rod er nok det, der bedst beskriver vores værksted. Så du skal ikke være bange for at rode ved dit skrivebord. Tit opstår nye idéer og farvesammensætninger netop, når farver og mønstre bliver blandet på kryds og tværs. Rigtig mange af vores farvekombinationer er dukket op, når crepepapiret er blevet blandet tilfældigt, og vi pludselig har kunnet se, hvordan farver, som vi ellers aldrig ville have sat sammen, går godt i spænd.
Det er vores ønske, at du skal blive mødt af glæde, farver og kreativ frihed i det øjeblik, du træder ind i vores blomsterunivers. Derudover er et af vores mottoer, at det skal være sjovt at skabe. Når vi giver plads til leg og kreativitet, blomstrer vores idéer.
PAPIRBLOMSTER MED ALMEJA SPACE – VOL. 2
En guide til 15 blomster, farver, styling og kreativitet
Copyright © Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2025
1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-27-22981-2
Forfatter: Sara Finne Frandsen og Sine Finne Frandsen
Fotos: Anne Marie Jo Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Louise Jacobsen, louisejacobsen.dk
Forlagsredaktør: Julie Bloch Korsemann
Bogen er sat med Acumin Pro og Cardinal Photo
Trykkeri: Livonia Print, Letland
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Vognmagergade 11, 4. sal 1120 København K lindhardtogringhof.dk
BOG.DK – dit online bogmagasin
Blomsterdesign og -skabeloner fra denne bog må ikke kopieres til videresalg.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AIteknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Lindhardt og Ringhof støtter børn og unge Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.
Endnu flere smukke papirblomster
Lær at lave dine egne papirblomster af crepepapir, bliv inspireret til flotte farvesammensætninger, og få kreative ideer til, hvordan du styler dine blomster.
Almeja Space er kendt for deres smukke og unikke papirblomster, som lyser op og pynter i ethvert rum. Her får du trin for trin-guides til 15 vidt forskellige blomster, som spænder fra en helt enkel bellis til en imponerende solhat.
Blomsterne har varierende sværhedsgrad, og du lærer, hvordan du tilpasser og udvikler dem, så de passer til lige præcis din stil.