JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 68 SESS: 89 OUTPUT: Mon Oct 8 13:17:40 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Fiktion/ODT2/134738_Min_kamp_6_151x226_AGaramond/Materie
børnehave nu, og Vanja skal begynde i skole næste efterår, så de værste år som småbørnsfamilie er snart forbi. Men det er ikke derfor jeg skriver nu. Sagen er at jeg har skrevet seks selvbiografiske romaner – de tre første udkommer til efteråret, de næste tre til foråret – de beskriver forskellige dele af mit liv, og som hovedregel er alle navne og begivenheder autentiske, det vil sige, det der beskrives, er sket, om end ikke ned til mindste detalje. Den første roman udkommer i slutningen af september og består af to dele – den ene foregår i Tveit vinteren og foråret 1985, det vil sige på den tid hvor mor og far gik fra hinanden, og far begyndte sit nye liv med Unni, den anden handler om de dage i Kristiansand efter at han døde. Du optræder kortvarigt i den første, kører mig ned til en kammerat nytårsaften, og i den anden, når du og Tove kommer forbi farmors hus og hjælper med at rydde op og gøre rent. Isoleret betragtet er billedet selvfølgelig sympatisk, for det er sådan jeg tænker på dig, det er ikke der det svære og smertefulde ligger – det ligger selvfølgelig i det faktum at jeg blotlægger vores families indre liv, noget hverken du eller nogen andre i familien har bedt om. På den anden side er dette en bog om mig og min far, det er det den handler om, mit forsøg på at forstå ham og det der skete med ham. For at kunne det, bliver jeg nødt til at gå ind til kernen, det inferno han skabte helt til sidst, hvor han ikke kun ødelagde sig selv og huset, men også farmors sidste år, foruden at gøre skade på alle omkring ham. Hvorfor gjorde han det? Hvad var det der fik ham så langt ud? Lå det latent i ham hele tiden, altså da vi var små? Jeg ved ikke om du ved det, men min far har haft en slags jerngreb om mig hele mit liv, også efter at han døde, og når jeg skal fortælle min historie, bliver jeg nødt til at gå derind. At den historie også berører andre, deriblandt, og måske især, dig, piner mig meget, men samtidig har jeg været 68