Jordskælv læseprøve

Page 3

1906 Borgmester Eugene Schmitz er en presset mand. Efter fem år i City Hall er jorden for alvor begyndt at brænde under ham. San Francisco Bulletin’s chefredaktør har indledt en stor undersøgelse, som snart vil afsløre det fulde omfang af Schmitz’ korrupte styre. Beskyttelsespenge, returkommission og ekstra afgifter på spil og alkoholbevillinger er røget direkte i borgmesterens lommer – eller rettere sagt ned i det hemmelige rum, han har fået installeret under gulvet i soveværelset. I virkeligheden er Eugene Schmitz slet ikke politiker, men tidligere soloviolinist og orkesterdirigent. At han er endt som borgmester i USA’s ottendestørste by, skyldes en snedig plan udtænkt af Abraham Ruef, en skruppelløs leder fra arbejderbevægelsen, som tilbage i 1901 havde brug for en føjelig kandidat til at udnytte arbejdernes utilfredshed med både de demokratiske og republikanske politikere. Planen lykkedes, så her sidder han i City Hall, nu på anden periode, og tæller sine beskidte penge. Men uret tæller ned for Eugene Schmitz. En lokal rigmand har valgt at bakke op om chefredaktør Fremont Olders granskning af borgmesterens pengesager. Hvis ikke der sker noget helt uventet, vil spillet snart være ude. Det er tirsdag den 17. april. Måske har San Francisco Bulletin allerede i morgen en forside, som vil trække tæppet væk under Schmitz. 7


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Jordskælv læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen - Issuu