– Det er noget, jeg skulle have gjort for længe siden, men jeg er en kujon, mumlede han. – Det er vist ikke den almindelige opfattelse, indvendte journalisten. – Det er ikke desto mindre sandheden. Simon Hallberg rømmede sig. Linden kunne høre lyden af klukkende væske i den anden ende og så sig om efter sin egen vandflaske. – Michael Sander er i stand til at finde alt og alle, det kan jeg forsikre dig for, sagde Simon. – Og hvis vi virkelig kan gennemføre det her, får vi de helt store overskrifter frem overalt i verden. Din branche bliver aldrig den samme. – Det er sgu også på tide. Frank Lindens blik vandrede mellem vejen forude, bakspejlet og sidespejlene. Han betragtede det som en selvfølge, at han blev skygget. Hvis ikke, gjorde hans modstandere ikke deres arbejde godt nok – og han var ikke i tvivl om, at de var de bedste, der kunne købes for penge. Formentlig eksperter i sortekunsten fra et mindre, eksklusivt sikkerhedsfirma. Et af dem, man ikke fandt på Google. – Det er ikke, fordi jeg er utaknemmelig, forsikrede Simon ham. – Honoraret er fabelagtigt. Det virker bare så ... definitivt. Frank Linden blinkede irritabelt. – Du er journalist, for fanden. Du skal ikke fortælle mig, at du ikke har drømt om at skrive en historie som den her. Men du skal behandle den med varsomhed ... og du skal sørge for, at ingen skygger dig. De er derude. Tro mig. – Jeg tager cyklen, sagde Simon Hallberg. – Godt. Vi ses. Linden afbrød forbindelsen og betragtede resigneret den snavsede, hvide Ford Mondeo tre eller fire biler bagude. Den havde været i hans spejle de sidste fem minutter. 9
Ghostwriter_indhold_trykklar.indd 9
28/09/18 5:18 pm