Ghostwriter læseprøve

Page 24

Skodsborg, parkeringspladsen ved Struckmannparken Mødestedet var på mange måder ideelt. Parkeringspladsen ved Sundet var på tre sider afskærmet for nysgerrige øjne af en park og de tætte skove omkring Bøllemosen. Frank Linden slukkede motoren og åbnede bilens sidevindue. Selvom klimaanlægget kørte for fuld kraft, svedte han fra alle porer. Han løsnede slipset, tog en morfintablet, drak resten af vandet i flasken, knappede skjorten op i halsen og udskiftede morfinplastret på brystet. To minutter over elleve fik han øje på Simon Hallberg på skovstien, der løb langs en forhøjning i terrænet. Journalisten rejste sig i mountainbikens pedaler og vinkede. Linden vinkede træt tilbage. Simon stillede cyklen op ad et træ, tog cykelhjelmen af og fastgjorde den til styret. Så gik han hen til Lindens Mercedes, satte sig ind på passagersædet og åbnede sin rygsæk. Han vendte sig smilende mod erhvervsmanden, men smilet frøs og blev afløst af et udtryk af chok og bekymring. Frank Linden lod selvbevidst hånden glide over sin næsten nøgne hovedbund. Han vidste alt for godt, at han havde ændret sig dramatisk siden deres første møde for få uger siden. – Kemoterapi, sagde han. – Den virker ikke. – Det gør mig ondt. – Hvis jeg havde tid, ville jeg lægge sag an. – Mod hvem? 24

Ghostwriter_indhold_trykklar.indd 24

28/09/18 5:18 pm


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.