JOBNAME: 4 (ny ombrydning) . PAGE: 22 SESS: 82 OUTPUT: Thu Sep 20 13:31:08 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Fiktion/ODT2/134080_De_tolv_151x226_minion/Materie
lene tager hen.« Han så væk. »De siger, du er meget gammel?« sagde han så. »Hvem siger det, Caleb?« »Det ved jeg ikke.« Han trak en smule på skuldrene, viklet ind, som han var, i en puppe af tæpper. »Alle. De andre søstre. Jeg hørte dem tale om det.« Det var ikke en sag, der var blevet diskuteret tidligere. Så vidt Amy vidste, var det kun søster Peg, der kendte til historien. »Tja,« sagde hun og tog en dyb indånding. »Jeg er ældre end dig, så meget ved jeg. Jeg er gammel nok til at sige, at det er blevet sengetid.« »Jeg ser dem indimellem.« Den bemærkning fik hende til at tøve. »Caleb? Hvordan kan du se dem?« Men drengen så ikke på hende; hans blik var indadvendt. »Om natten. Når jeg sover.« »Altså når du drømmer.« Det havde drengen ikke noget svar på. Hun rørte ved hans arm gennem tæpperne. »Det er helt i orden, Caleb. Du kan fortælle mig det, når du er klar til det.« »Det er ikke det samme. Det er ikke som i en drøm.« Han rettede atter blikket mod hendes ansigt. »Jeg ser også dig, Amy.« »Mig?« »Men du er anderledes. Du er ikke, som du er nu.« Hun ventede på, at han skulle forsætte, men der var ikke mere. »Hvordan anderledes?« »Jeg savner dem,« sagde drengen. Hun nikkede og var lykkelig for chancen til at skifte emne. »Det ved jeg godt, du gør. Og du skal nok komme til at møde dem igen. Men indtil videre har du mig. Og du har din onkel Peter. Han kommer snart hjem, som du ved.« »Med ekspion ... korpset.« Et fast besluttet udtryk glødede et øjeblik i drengens ansigt. »Når jeg bliver stor, vil jeg være soldat ligesom onkel Peter.« 22