fordele ved at være direktørens søn. Hvem der bare kunne nøjes med fordelene og slippe for forudsætningerne. Jytte siger, at Jacomo er alt for eftergivende over for Danilo. – Havde du bare været lidt strengere med ham, hvis du havde sat nogle grænser for ham, så havde vi ikke haft det bøvl med ham nu. Det var sgu’ kun, fordi du er venner med betjenten, at han ikke røg i spjældet dengang, da han blev stoppet i Ferrarien med en 15-årig pige på skødet. Danilo var ikke engang fyldt 17! Hvilke konsekvenser fik det? Om jeg må spørge? – Ja, han fik da kørekortet året efter. – Og det kalder du konsekvens? – Hvad skulle jeg have gjort, Jytte? – Næ, næ, jeg siger det også bare. Du er for blød over for den dreng. Og du ved udmærket godt, at efter en samler kommer en spreder. Det er en naturlov, Jacomo. – Jamen, jeg … – Papa Ricco havde i det mindste energien. Meget kan man sige om din far, men der var skub i den mand. Og du – du vedligeholder værket. Men Danilo han formøbler det hele, hvis ikke du sætter ham stolen for døren. – Jeg siger da i det mindste til ham, at han skal tanke bilen op, når han har kørt i den. – For hvis penge om jeg må spørge? – Ja, men han er da med i forestillingen, skulle jeg mene. Og vores penge er hans. – Så siger vi det! Sådan er ægteparrets samtaler næsten altid: Småknotne og halvbebrejdende, uden at ordene gør nogen forskel. Jytte ved kun alt for godt, at hun lige så godt kunne tale til en stumtjener. Hun kender ham. Javel, kunne man sige, men han kender også hende ... de har jo været gift lige længe.
15
Cirkus Manera.indd 15
03/10/12 15.39