d'dansk Læseforståelse C, 6. kl. - Uddrag

Page 1

Lena BüLow-oLsen susanne Kjær Harms

Læseforståelse

d’dansk Læseforståelse er til dig, som ønsker at blive bedre

til at læse.

Du skal lære: • At læse og huske det, som står skrevet tydeligt i teksten. • At tænke dig godt om for at læse det, som står mellem linjerne. • At bruge din viden og din erfaring til at forstå teksten.

ViBeKe sKaarup

Hæfterne til d’dansk Læseforståelse kan bruges fra 3.-6. klasse. Hæfte er lettest, og sværhedsgraden er stigende.

9 788723 037565 www.alinea.dk

2. korr. omslag d'dansk Læseforst-C.indd 1-2

Alinea

ISBN 978-87-23-03756-5

9/24/10 9:29 AM



Alinea

9/24/10 9:17 AM

01-03-og-56_9788723037565.indd 1

Lena BüLow-oLsen susanne Kjær Harms ViBeKe sKaarup GöreL Hydén maGdaLena scHuBert ceciLia sVidén

Læseforståelse C


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3-5 En novelle I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6-7 En rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9 En notits . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11 En instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13 Uddrag af en novelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15 Et referat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17 Fra en fagbog I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-19 Et kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20-21 Uddrag af en roman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23 En humoristisk beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25 Et interview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27 Fra en fagbog II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28-29 En biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30-31 Et læserbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32-33 En kampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-35 En nyhedsartikel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36-37 En myte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38-39 En bagsidetekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40-41 En novelle II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43 Et digt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44-45 Fra en fagbog III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47 En forfatter fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48-49 En anmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50-51 Et digt – En skillingsvise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52-53 Fra en fagbog IV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54-55

01-03-og-56_9788723037565.indd 2

9/24/10 9:17 AM


Forord

d’dansk Læseforståelse C Til dig der skal arbejde med bogen

I denne bog skal du arbejde med at blive god til at forstå det, du læser . Du skal læse forskellige korte tekster og svare på spørgsmål bagefter . Målet er, at du skal blive god til at bruge forskellige strategier for at forstå den tekst, du læser .

Hvad er en god læser?

Man ved, at børn, der er gode til at forstå tekster, • tænker over, hvad de skal i gang med at læse . • tænker over, hvad de ved om emnet i forvejen . • prøver at forestille sig, hvad teksten handler om . • stiller sig selv spørgsmål undervejs i læsningen . • stopper læsningen, hvis der er noget, de ikke forstår . • bruger deres egen viden og erfaring til at forstå teksten . • tænker over, hvad de kan bruge deres nye viden til . Når du arbejder med d’dansk Læseforståelse C vil du opdage, at svaret på et spørgsmål ikke altid står klart og tydeligt i den tekst, du læser . For at finde et svar må du tænke dig ekstra godt om . Du skal måske både bruge den viden, du har i forvejen, og lægge mærke til flere forskellige detaljer i teksten . Til teksterne er der fem slags spørgsmål . Dem skal du læse om på næste side . Når du har læst om spørgsmålene her i forordet, ved du, hvilke strategier du skal bruge, når du skal læse teksterne inde i bogen .

01-03-og-56_9788723037565.indd 3

9/24/10 9:17 AM


Forord

Tænk over ... Hvorfor dit og hvorfor dat?

Værd at vide om opgaverne Tænk over… Inden du begynder at læse, skal du arbejde med spørgsmålet under tænkehatten. Spørgsmålet får dig til at tænke over det, som teksten handler om, og det, du ved i forvejen. At tænke, inden du læser, er en rigtig strategi at bruge, fordi det hjælper dig med at komme ind i teksten. Det er også en god ide at diskutere tænke-spørgsmålet med en makker eller sammen i klassen. Tal om, hvad I ved om emnet i forvejen, og om, hvad teksten mon handler om.

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om Når du har læst teksten, skal du vælge den overskrift, der beskriver indholdet i teksten. Der er tre valgmuligheder: En, der er passende. En, der fortæller mere end det, teksten handler om. En, der drejer sig om en detalje i teksten.

Hvad står der i teksten? De grønne opgaver stiller spørgsmål til noget, som står klart og tydeligt i teksten. Svaret på spørgsmålet er let at finde, og du kan altid begrunde dit svar med „Det står nøjagtig dér i teksten“. Man kalder det at læse på linjen. Husk at skimme spørgsmålene, inden du læser teksten. Så er det lettere at forstå dem. En god strategi til at huske det, der står på linjen, er at stoppe op undervejs i læsningen og tænke over det, du nu har fået at vide. Det kan fx være om, hvad du nu ved om en person i en fortælling, eller når du får nye informationer i en fagtekst. Det kan være en god idé at notere det, du nu ved. Så husker du det bedre.

4

01-56_9788723037558.indd 4

9/29/10 11:07 AM


Hvad står der også i teksten? Når du skal besvare de gule opgaver, skal du lede i teksten efter svaret . I spørgsmålene er der brugt andre ord end i teksten . Du skal være læsedetektiv og tænke dig godt om . Du skal finde både informationer og spor i teksten, der tilsammen kan give et svar . Det er den strategi, du skal bruge . Man kalder det at læse mellem linjerne . Tænk også på, at du kan bruge den information, som billederne giver . Begrund altid svaret, så det tydeligt ses, hvilken information eller hvilke spor der hjalp dig med at komme frem til netop det svar .

Tænk over teksten For at svare på de røde spørgsmål skal du lede efter spor i teksten: Du skal prøve at finde et svar, selv om det ikke findes direkte i teksten . Du er også nødt til at bruge din egen viden og erfaring . Måske genkender du situationen? Det er også her, der findes spørgsmål, der får dig til at tænke mere over, hvad teksten drejer sig om . I de røde spørgsmål skal du altså både læse mellem linjerne og give udtryk for din egen mening . Glem ikke at se på billederne; de kan måske også give svaret . Begrund altid svaret, så man kan følge dine tanker og overvejelser . Hvis der er noget, du ikke forstår, skal du altid huske at stoppe op i din læsning . Så hjælper det måske at læse teksten igen, at kigge nøje på illustrationerne eller at få opklaret, hvad er svært ord betyder . Nogle gange er man også nødt til at bede andre om hjælp . God fornøjelse med at øve dig i at blive en god læser .

5

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 5

9/14/10 2:19 PM


En novelle I

Tænk over ...

Hvorfor mon nogen børn finder på at stjæle?

Næsten hver dag i efteråret var de taget til byen efter skoletid – Denise og Julie som havde holdt sammen siden børnehaven, og så Jessica, der begyndte i klassen i sjette. Det første mål var altid stormagasinets hatteafdeling, hvor pigerne prøvede hatte, vanvittige hatte, jo mere mærkelige, jo bedre. Det var cool, syntes Denise og fnisede sammen med de to andre, indtil en ekspedient kom og sagde noget til dem. Denne dag var hattene afprøvet, og sminken stod for tur. Som sædvanlig følte Denise en uro i maven. „Kommer du, eller?” spurgte Julie, da de passerede hylderne med shampoo. Denise rystede på hovedet. Derhenne så hun Jennys mørke og Jessicas lyse hoved ved en hylde. De stod tæt, tæt sammen, mens læbestift og mascara gled ned i deres lommer. Begge to var stadig røde i hovederne, da de lidt senere kiggede hen mod Denise. På vej mod deres næste mål, tøjafdelingen, talte de kun med hinanden. De plejede bare at kigge på tøjet, fordi der næsten altid var alarm på, så det var sværere at stjæle. Så så Denise den trøje, som hun havde haft lyst til at få hele efteråret. Den rigtige farve, rigtige mærke, rigtige størrelse. Og der var ingen alarm på! „Skal man tage noget, så skal

det vel være noget, som man virkelig gerne vil have”, for det gennem hendes hoved, mens hun lod trøjen glide med i tasken, næsten inden hun havde tænkt tanken færdig. Ingen så ud til at have set det, med undtagelse af Julie og Jessica. „Vi ses på det sædvanlige sted”, hviskede Julie, og hun og Jessica forsvandt mod rulletrappen. Denise fulgte ikke efter. Roligt fortsatte hun med at kigge på tøjet, og roligt gik hun mod rulletrappen og kørte ned til næste etage. Men så kom panikken. Var det ikke to vagter, der skyndte sig imod hende? Hurtigt smuttede hun rundt om hjørnet og var heldig. Elevatoren var der, og døren stod åben. „Ikke stueetagen”, tænkte hun. Garagen er sikrere. Hun følte tårerne i øjnene. Bagefter huskede hun ikke, hvordan hun kom ud, men da hun kom hen til Julie og Jessica, gispede hun, så hun ikke kunne tale. „Hvordan gik det?”, fnisede Jessica. Begge piger sad på hug i porten ind mod varehuset. Denise svarede ikke. Hun tog trøjen op af tasken og smed den lige i hovedet på Julie. „Tag den, jeg vil aldrig se den mere!”, skreg hun og løb alt, hvad hun kunne, hen mod busholdepladsen.

6

01-56_9788723037558.indd 6

9/29/10 11:14 AM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Ord

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Tyveriet b) Stormagasinet c) I sminkeafdelingen

Hvad står der i teksten? 1 . Hvad hedder de tre piger? 2 . Hvad var pigernes første mål i stormagasinet? 3 . Hvad smed Denise i hovedet på Julie?

Hvad står der også i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 .

Hvem af pigerne sidder på hug på billedet? Hvorfor gik de hen til hatteafdelingen? Hvilke forskellige afdelinger plejede pigerne at besøge? På hvilken måde kom pigerne ind til byen? Hvorfor kørte Denise ned i garagen? Giv nogle eksempler fra teksten, der viser, at det ikke var første gang, Julie og Jessica tog noget . 7 . Hvorfor stod Julie og Jessica så tæt på hinanden i sminkeafdelingen? 8 . Hvor plejede pigerne at mødes bagefter? 9 . Hvordan føles det at have uro i maven? a) Skønt b) Ubehageligt c) Uroligt .

Tænk over teksten 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 . 7 .

Kom med forslag til, hvad ekspedienten i hatteafdelingen kan have sagt til pigerne . Hvorfor var Julie og Jessica røde i hovederne, da de kom ud fra sminkeafdelingen? Hvordan tror du, Denise havde det, da de gik hen imod tøjafdelingen? Hvorfor kastede Denise trøjen på Julie? Forklar, hvordan du tænker . Hvorfor kan Denise ikke huske, hvordan hun kom fra garagen hen til porten? Hvad i teksten viser, at Denise ikke havde planlagt at tage trøjen? Hvad er den vigtigste grund til, at Denise stjal? Begrund dit valg . a) Hun havde ønsket sig trøjen hele efteråret . b) Trøjen havde for en gang skyld ikke alarm på . c) Hun ville vise Julie og Jessica, at hun turde, så hun kunne være veninde med dem . 8 . Hvordan tror du, at Denise reagerer næste gang, Julie og Jessica foreslår, at de skal tage til byen?

7

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 7

9/14/10 2:19 PM


En rapport

Tænk over ...

Hvorfor laver man forsøg i natur/teknik?

Tidspunkt: Natur/teknik-timen d. 20. marts Arbejdsgruppe: Nadja, Kim og Martin, 6.b Baggrund: I natur/teknik har hele klassen haft luft som tema de sidste uger. Maja har fortalt, hvad luft består af. Vi har lavet forskellige eksperimenter og lært, at varm luft er lettere end kold luft. Lige nu er vi i gang med lufttryk. Sidste uge fik alle grupper til opgave at tage tomme toiletpapirruller med hjemmefra. Maja sagde, at vi skulle bruge dem i et eksperiment. Opgave: Vi skulle lægge to sugerør på en plan flade, fx et bord. På sugerørene skulle vi lægge de to toiletruller med 3-4 cm mellemrum. Bagefter skulle vi tage det tredje sugerør og puste med det mellem de to ruller og se, om rullerne flyttede sig. Formål: At undersøge, om lufttryk påvirkes af, at luften sættes i bevægelse. Materiale: 2 stk. tomme toiletpapirruller, 3 stk. sugerør. Hypotese: Kim og Martin troede, at pustet ville få rullerne til at flytte sig fra hinanden. Men Nadja tænkte, at lufttrykket mellem rullerne burde blive mindre, når man puster med sugerøret der. Hun troede, at rullerne kom til at nærme sig hinanden.

Resultat: Da vi pustede i sugerøret, rullede toiletrullerne mod hinanden og lagde sig helt tæt sammen. Konklusion: Lufttrykket mellem rullerne mindskes, når luften blæser mellem dem. Så gør trykket fra luften på siden af rullerne, at rullerne rykker sammen.

8

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 8

9/14/10 2:19 PM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Ord

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Et forsøg med lufttryk b) Natur/teknikundervisning c) Sjov og spas med tomme toiletruller

Hvad står der i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 .

Hvilke materialer brugte man i eksperimentet? Hvilket tema havde klassen, da de skrev rapporten? Hvad skulle de gøre med det tredje sugerør? Hvad var formålet med eksperimentet?

Hvad står der også i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 . 5 .

Hvilken klasse går eleverne i? I hvilket fag arbejder man med eksperimentet? Hvilket ord i teksten viser, at man gætter på resultatet af eksperimentet? Hvem i arbejdsgruppen opstillede den bedste hypotese? Hvad var formålet med eksperimentet? a) At undersøge, om det kan lade sig gøre at flytte toiletrullerne ved hjælp af et sugerør . b) At undersøge, hvordan lufttrykket påvirker toiletrullernes bevægelse . c) At undersøge, om varm og kold luft vejer lige meget . 6 . Under hvilken overskrift får du at vide, hvordan toiletrullerne flyttede sig under eksperimentet? 7 . Skriv en billedtekst til hver af skitserne . Brug formuleringer fra teksten på side 8 . 8 . Tegn sugerør og toiletruller på den måde, som Kim og Martin forestillede sig, resultatet ville blive .

Tænk over teksten 1 . Hvorfor var det vigtigt, at man lagde sugerørene på et plant underlag? 2 . Hvem er Maja, tror du? 3 . Hvad er en konklusion? a) En forklaring på hvorfor eksperimentet gik, som det gjorde . b) Et gæt på hvordan eksperimentet kommer til at gå . c) En forklaring på hvorfor man ikke kunne gennemføre eksperimentet . 4 . Hvorfor skulle toiletpapirrullerne være tomme? 5 . Hvilke andre ting kunne klassen undersøge inden for samme tema?

9

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 9

9/14/10 2:19 PM


En notits

Tænk over ...

Politiken · onsdag den 3. februar 2010

Læser du avis? Hvad læser du i avisen?

Invercargill. Dejligt ser det ud, men efter hajangrebet er der grund til at være opmærksom.

14-årig pige jager haj på flugt New Zealand. En 14-årig pige jagede i går resolut en haj på flugt, som angreb hende på lavt vand ud for en strand ved byen Invercargill på Sydøen i New Zealand. Lydia Ward var gået i vandet med sin tiårige bror, da hun trådte på noget glat på bunden. »Først var jeg ikke helt sikker på, hvad det var. Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det var et stykke drivtømmer«, siger pigen til New Zealand Herald. »Så stillede jeg mig op på det igen og så på min bror, og han sagde »wauw«. Da jeg kiggede til siden igen, så jeg noget kæmpestort og gråt, der bugtede sig i vandet«. I næste øjeblik blev pigen angrebet af hajen, der bed hende i hoften gennem hendes våddragt. »Så slog jeg den med enden af mit surfbræt og skræmte den væk«, fortæller Lydia Ward.

Pigen så, at der var blod i vandet og var bange for, at det skulle tiltrække hajen igen, men hun kunne ikke bevæge sig så hurtigt i vandet. Først, da hun kom ud af vandet og så hullerne i sin våddragt, indså hun, at hun var blevet bidt. Børnenes mor, Fiona Ward, ventede oppe på stranden. Da Lydia kom op af vandet, så hun en lille smule rystet ud, siger hun. »Hun er en meget rolig pige. Hun skreg ikke eller noget og var slet ikke hysterisk. Hun kom bare hen til bilen og sagde: »Jeg er lige blevet angrebet af en haj«.« Lydia og hendes bror mener, at hajen var cirka 1,5 meter lang. Hun siger, at hun vil holde sig til at bade i floder og søer det næste stykke tid.

10

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 10

9/14/10 2:19 PM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Ord

Skriv den overskift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Hajer b) Et hajbid c) Pige jager haj på flugt

Hvad står der i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 . 5 .

I hvilket land angreb hajen pigen? Hvor bed hajen pigen? Hvem var Lydia Ward gået i vandet sammen med? Hvor ventede børnenes mor? Hvor lang mener Lydia og hendes bror, at hajen var?

Hvad står der også i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 .

Hvorfor var pigen bange for, at hajen skulle komme igen? Hvad er navnet på den avis, pigen blev interviewet til? Hvordan blev pigen klar over, at hajen havde fået ram på hende? Hvad foretog pigen sig, da hajen angreb? Hvordan reagerede pigen på hajbiddet? Hvilket ord i teksten viser, at pigen var hurtig og beslutsom?

Tænk over teksten 1 . Hvad mon Lydia tænker, når der i teksten står „Jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det var et stykke drivtømmer”? 2 . Hvorfor mon Lydias bror sagde „wauw”? 3 . Hvorfor vil Lydia i den nærmeste fremtid kun bade i søer og floder? 4 . Hvorfor kan blod i vandet tiltrække hajer? 5 . Skriv en liste med alt, hvad du ved om hajer . 6 . Nævn nogle andre dyr, der kan finde på at angribe mennesker? 7 . Hvorfor kommer en nyhed om en pige, der i New Zealand bliver bidt af en haj, i en dansk avis? 8 . Hvilke nyheder, synes du, er interessante at læse? 9 . Hvilke aviser kender du?

11

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 11

9/14/10 2:19 PM


En instruktion soda

børste

pensel

stifter svamp

Tænk over ...

Hvornår har man brug for en ny instruktion?

skraber

målebånd sandpapir

1 1. 2.

3. 4.

7.

hæftepistol

saks

grundmaling

hammer

maling

2 Begynd med at vælge farve og stof. Vask stolens trædele. Hvis du anvender soda, skal du bruge gummihandsker. Læs på emballagen, hvordan du skal gøre. Skrab den løse maling væk for at undgå ujævnheder. Slib med sandpapir, og fjern slibestøvet.

3 6.

gummihandsker

stof

1. 2. 3. 4. 5.

Når forarbejdet er klaret: mal én gang med grundmaling. Lad grundmalingen tørre. Slib og fjern slibestøvet. Mal tyndt med dækfarven, og lad den tørre. Slib igen og fjern slibestøvet, inden du maler en sidste gang.

4 Beregn hvor meget stof, der skal bruges, ved at måle sædet og lægge 15 cm til på hver led. Tag det gamle stof af, og klip det nye til. Brug gerne det gamle stof som mønster.

8.

9.

Hæft stoffet på stolesædet enten med stifter eller hæftepistol. Begynd med to sider, der er over for hinanden. Bøj hjørnerne ind, og hæft dem fast.

12

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 12

9/14/10 2:19 PM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Ord

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Stolesæder b) At renovere en stol c) At renovere møbler

Hvad står der i teksten? 1 . Hvad gør man for at undgå ujævnheder? 2 . Hvad bruges til at slibe stolen med? 3 . Hvordan skal man sætte stoffet fast på stolesædet?

Hvad står der også i teksten? 1 . Hvad bruges børsten til under malearbejdet? 2 . Hvor mange gange skal man male? 3 . I teksten foreslås det, at det gamle stof bruges a) Som mønster b) Som dug c) Til at tørre farve af med . 4 . Hvad skal målebåndet bruges til? 5 . Hvilket ord i teksten betyder lille søm? 6 . Hvorfor skal man skrabe den løse maling væk? 7 . Hvad menes med forarbejdet? a) Det man gør foran stolen . b) Det man gør, før farven tørrer . c) Det man gør før selve malingen . 8 . Hvilke redskaber og materialer skal man bruge for at male stolen? Hvilke behøver man for at betrække sædet om? Lav to lister .

Tænk over teksten 1 . 2 . 3 . 4 . 5 .

Hvorfor skal man have handsker på, når man bruger soda? Hvorfor skal man male flere gange? Hvorfor skal man fæstne stoffets modstående sider først? Sætningerne under billederne er nummererede . Hvorfor? Hvad er typisk for en instruktion? Vælg en eller flere muligheder . a) Den fortæller om noget i jeg-form . b) Den viser trin for trin, hvordan man skal gøre . c) Den indeholder mange talopgaver . d) Den skrives som en opfordring og begynder med et udsagnsord (verbum) i bydeforrm . 6 . Hvorfor er det vigtigt at læse hele instruktionen, før man går i gang?

13

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 13

9/14/10 2:19 PM


Uddrag af en novelle Af Kenneth Bøgh Andersen Tænk over ...

Læs indledningen til teksten . Hvad tror du, der kommer til at ske?

En eller anden har fjernet Bjarkes og Oles sko, mens drengene løber på skøjter på søen i skoven. De er nødt til at gå til det eneste hus i nærheden, det ensomt liggende Jægerhuset og låne en telefon. Men rygterne siger, at manden i huset er gal – og måske endda morder. Jægerhuset var stort. Meget stort. Synet gav Bjarke gåsehud. Det fik ham til at tænke på et kæmpe uhyre, der lå og hvilede sig. Sneen på taget var uhyrets pels. De sorte ruder var øjne, der stirrede på dem. Der var ikke lys i nogen af dem. »Han er vist ikke hjemme,« sagde Ole. Han lød lettet. »Der holder ikke nogen bil.« »Hvis han ikke er hjemme, hvordan skal vi så komme ind?« Ole så sig omkring. Han gik hen og samlede en stor sten op. »Sådan her. Vi er nødt til at få fat i den telefon.« Bjarke var ikke meget for det. Men der var ikke andet, de kunne gøre. »Vi må skynde os. Inden han kommer tilbage.« De gik hen til døren. Der var små vinduer i. Ole skulle til at kaste stenen igennem. »Vent lige,« sagde Bjarke. »Det kan jo være ... Han tog fat i dørhåndtaget, og døren gled op. Mørke kiggede ud på de to drenge. »Den er ikke låst,« hviskede Ole. »Hvorfor er den ikke låst?«

»Det behøver han vel ikke herude i skoven,« sagde Bjarke. Men det var ikke det, han tænkte. Han tænkte: Fordi det er Jægerhuset. Han ved, at ingen tør gå ind. De trådte ind i huset. Der var helt stille. Luften var ikke frisk som i skoven. Den var tung og støvet. Deres øjne vænnede sig hurtigt til mørket. De stod i en entré. Der hang geværer på væggen. Og gevirer. Men der var ingen telefon. Ole lukkede døren og tog sine skøjter af. »Kom,« sagde han. »Der må være en telefon i stuen.« Bjarke tog også sine skøjter af. På strømper listede de to børn gennem det tavse hus. Forbi et badeværelse. Forbi et køkken. Forbi en lukket dør. Til sidst kom de til stuen. Ole tændte lyset. De to drenge gispede. Stuen var enorm. Den var to etager høj, og den var fyldt med dyr. Eller rettere – dyrs hoveder. De hang overalt. De stirrede ud i rummet med deres døde øjne. Tiger, elg, giraf, gnu, bæver, bøffel. Store dyr, små dyr. Farlige dyr, søde dyr. Der var også en ulv. Bjarke kunne ikke lade være med at se på den. Der var noget sært over den. Noget forkert. Men han kunne ikke se, hvad det var. Den havde meget skarpe tænder. »Der er telefonen!« sagde Ole og pegede. De skyndte sig hen til den. Tusind tomme øjne fulgte dem, og Bjarke gøs.

14

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 14

9/14/10 2:19 PM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Ord

Skriv den overskift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Telefonen b) Drenge på skøjter c) I Jægerhuset

Hvad står der i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 .

Hvordan var luften i entreen? Hvad gav Bjarke gåsehud? Hvad samlede Ole op? Hvad hang der på væggen i stuen?

Hvad står der også i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 . 7 .

Hvilke følelser har Bjarke, da de kommer til Jægerhuset? Begrund . Hvilken tid på året foregår historien, og hvordan er vejret? Hvorfor er der ikke nogen, der tør gå ind i Jægerhuset? Hvad får drengene til at gå ind i Jægerhuset? Hvad sammenligner Bjarke husets udseende med? Hvorfor gyser Bjarke, da han og Ole er inde i stuen? Hvad menes der med vendingen Mørke kiggede ud på de t0? a) Der stod en mand, der hed Mørke . b) Drengene stod foran et meget mørkt rum . c) Drengene syntes, at mørket var levende . 8 . Hvad menes med udtrykket Tusind tomme øjne fulgte dem?

Tænk over teksten 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 .

Hvilken genre tilhører teksten? Begrund . Hvorfor har huset sit navn? Hvor i verden har jægeren været på jagt? Begrund . Hvordan ville du reagere, hvis du stod foran Jægerhuset? Begrund . Hvad tror du, der videre sker i fortællingen? Lav en skitse over Jægerhuset .

15

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 15

9/14/10 2:19 PM


Et referat

Tænk over ...

Hvor kan man læse referater af sportsbegivenheder?

Valbys U-14 stadig i 3. division I søndags kl. 13.52 stod det klart, at Valbys U-14 havde klaret at holde sig i 3. division med den mindst mulige marginal. Trods svær modstand fra topholdet FC Holte, lykkedes det Valby at vinde 2-1 takket være en heroisk holdindsats.

Valby IF – FC Holte 2-1 (0-0) Gårdsdagens kamp mellem Valby og Holte bød på sjælden set dramatik. Forudsætningerne inden kampen var klare: Valby skulle vinde for at undgå nedrykning. Topholdet Holte havde sikret sig oprykning allerede i forrige spillerunde og indledte kampen temmelig sløvt, med sjusket spil på egen banehalvdel. Valbyspillerne derimod var alt andet end sløve, men efter tre nederlag i træk var selvtilliden ikke i top, og pasningerne sad ikke, hvor de skulle. Det lykkedes derfor ikke at udnytte de åbninger, som Holte nonchalant bød på, og første halvleg sluttede uden mål. I begyndelsen af anden halvleg overtog Holte spillet totalt, og efter otte minutter fulgte retfærdigvis 0-1. Deres nummer ni, Karl Berggren, som havde scoret nitten mål gennem sæsonen, tæmmede bolden med brystet midt i straffesparksfeltet, fintede sig uden om backen Mattesen, og

placerede den koldt på indersiden af højre stolpe. Mod det her hold var det reelt op ad bakke for Valby. De fortsatte trods det med at kæmpe hårdt, og roligt, men sikkert arbejdede de sig tilbage i kampen. I halvfjerdsindstyvende minut var Valbys på dagen bedste spiller, Anders Olsen, tvunget til at gå ud på grund af en forstrækning. Han blev erstattet af Karim Bahar, der ikke havde spillet i divisionen i tre måneder, og som så en anelse famlende ud i begyndelsen. Da der var femten minutter tilbage, kom der for alvor liv i tilskuerne, som kom med opmuntrende tilråb til spillerne. Det virkede og gav hjemmeholdet fart på. De øgede presset, og et mål lå i luften. Med fem minutter tilbage af kampen gav det også bonus. Valbys målkonge Erik Johansen fangede en lang aflevering, og det lykkedes ham hårdt trængt at skyde bolden mellem benene på Holtes målvogter. Holtespillerne var tydeligt

pressede på dette tidspunkt. Valby fortsatte med at presse, opildnede af målet. De rigtig store målchancer fik de dog ikke, og tiden begyndte at blive knap. I overtid fik man så et hjørne i venstre side. Dommeren viste, at det var det sidste, der skulle ske i kampen, da tiden var gået. Valby flyttede samtlige spillere, inklusiv målvogteren, frem på banen. Erik Johansen tog hjørnesparket. Det virkede alt for langt, og bolden sejlede over alle de spillere, der stod foran målet for at heade. I den yderste del af straffesparksfeltet stod Karim Bahar, og han skød direkte på bolden. Et klokkerent skud lige op i nettaget. Karim rakte armene i vejret, men snart lå han på grønsværen med alle sine overlykkelige medspillere ovenpå. Valby havde holdt sig i rækken med matchens sidste spark. Karim Bahar – Valbys undertippede målscorer – blev dagens helt. STEFAN ANDERSEN stefan.andersen@fol.dk

16

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 16

9/14/10 2:19 PM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Ord

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Drengefodbold b) En fodboldkamp c) Vigtige mål

Hvad står der i teksten? 1 . Hvilke hold mødtes i gårsdagens kamp? 2 . Hvad hedder Valbys målkonge? 3 . Hvad skete der med tilskuerne, da der var 15 minutter tilbage af kampen?

Hvad står der også i teksten? 1 . Hvordan var Holtespillerne i starten? a) Passive b) Ivrige c) Sammenspillede . 2 . Hvilken forklaring får vi på, at Valbyspillerne ikke spillede godt i første halvleg? 3 . Hvorfor kunne Valbys bedste spiller ikke fuldføre hele kampen? 4 . Hvorfor var kampen så vigtig for Valby? 5 . Hvem scorede målet til 1-1? 6 . Hvilket hold havde hjemmebane? Hvordan ved du det? 7 . Hvordan scorede Karim sejrsmålet? a) Headede b) Sparkede til bolden, inden den ramte jorden c) Direkte fra hjørne .

Tænk over teksten 1 . Hvorfor er det overraskende, at netop Karim Bahar scorede mål? 2 . Hvad menes med, at et mål lå i luften? a) Der var lige blevet mål . b) Det føltes som om, der kunne blive scoret når som helst . c) En målstolpe var gået løs . 3 . Synes du, at slutresultatet er retfærdigt? Begrund dit svar . 4 . Artiklen indledes af en manchet med en anden skrift . Hvad er hensigten med manchetten? 5 . Hvordan ved du, at denne tekst er en avisartikel og ikke fx en novelle? 6 . Hvad tror du, Stefan Andersen arbejder som? 7 . Hvad er hensigten med et referat? a) At redegøre for fodboldkampe . b) At beskrive en begivenhed i alle detaljer . c) At sammenfatte det vigtigste af en begivenhed .

17

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 17

9/14/10 2:19 PM


Fra en fagbog I

Tænk over ...

Hvad er pyramider, og hvor findes de?

I

oldtiden for mere end to tusind år siden rejste grækere og romere rundt og så på seværdigheder. Dengang skrev digteren Antinatros fra Sidon et digt om de syv største kunst- og bygningsværker. Han kaldte dem »Verdens Syv Underværker«. I dag er de egyptiske pyramider det eneste af underværkerne, som er tilbage. De andre seks ligger i ruiner eller er forsvundet. Oldtidens egyptere levede i Nordafrika langs den store flod Nilen. Deres byer lå i den smalle Nildal og omkring Nilens delta ved Middelhavet. I løbet af 3000 år blev Egypten et stort land med en rig kultur, og det skyldtes først og fremmest Nilen og den frugtbare jord langs flodens bredder. Egypterne troede på mange guder og på et liv efter døden. For dem var Nilen hellig, og de betragtede floden som en gave fra guderne.

Kongen blev kaldt farao, og han hjalp menneskene med at komme i forbindelse med guderne. Farao var både gudernes og solens søn, og hans vigtigste opgaver var ikke i livet på Jorden, men i livet efter døden. Her skulle han leve evigt. Derfor var hans grav meget vigtig. Når en farao døde, blev hans lig balsameret med plantesafter og kemikalier, så det ikke

rådnede, men i stedet blev en mumie. Faraoerne blev begravet i mægtige klippegrave eller store pyramider. Her var den flotte kiste godt beskyttet, og sjælen havde et sted at bo. Pyramiderne var kæmpestore bygningsværker af stenblokke, og det tog 100.000 arbejdere mere end 25 år at bygge en pyramide. Den døde farao fik mad og værdifulde gaver med sig i graven. For at være sikker på, at kongen havde alt det med, han havde brug for, tegnede og skrev egypterne om alle tingene på gravkammerets vægge. De mest berømte pyramider ligger omkring Memfis, som var Egyptens gamle hovedstad. Det er farao Zosers trappeformede pyramide i Saqqara og Keops store pyramide i Giza. Keops pyramide er bygget af mere end to millioner stenblokke. Den er næsten 150 meter høj og verdens største pyramide.

18

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 18

9/14/10 2:19 PM


Sk r i v

ord og vendinger, du ikke

s for

ordskemaet nd i i , tå r

Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Verdens syv underværker b) Pyramiderne i Egypten

Ord

c) Keops pyramide

Hvad står der i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 .

Hvor levede oldtidens egyptere? Hvad troede egypterne på? Hvad fik den døde farao med i graven? Hvad var pyramiderne lavet af?

Hvad står der også i teksten? 1 . 2 . 3 . 4 .

5 . 6 . 7 . 8 .

Hvad var en vigtig årsag til, at Egypten fik en rig kultur? Hvor løber Nilen ud? Hvad var faraoens vigtigste opgave? Hvad er et underværk? a) Noget underligt . b) Noget fantastisk . c) Noget, som Gud har skabt . Hvad gjorde man for at bevare faraoens lig? Hvorfor fik faraoen mad og værdifulde gaver med i graven? Hvad kan man se på indersiden af gravkammeret? Hvad betyder det, at Nilens jord var frugtbar? a) Der var mange frugttræer . b) Der var ingen planter . c) Jorden var god at dyrke .

Tænk over teksten 1 . 2 . 3 . 4 . 5 . 6 . 7 .

Hvordan kunne romerne og grækerne rejse rundt i oldtiden? Hvad vil det sige, at Nilen var hellig? Giv eksempler fra teksten, der viser, at faraoen var meget vigtig for egypterne . Hvordan forestiller du dig, at arbejderne havde det, da de var med til at bygge pyramiderne? I hvilket fag i skolen ville du kunne læse denne tekst? Hvis du selv skal søge efter den viden, du får i teksten, hvilket opslagsord skal du så bruge? Kender du nogle af de andre seks underværker? Hvilke?

19

2010 ++4. korr. TidTilLaeseforst C.indd 19

9/14/10 2:19 PM


d’dansk Læseforståelse Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms og Vibeke Skaarup © 2010 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont © 2010 Görel Hydén, Magdalena Schubert, Cecilia Svidén og Adastra Läromedel AB Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt efter Copy-Dans regler Forlagsredaktion: Maria Lukowski Forlagets billedredaktion: Signe Polano Grafisk tilrettelægning: Jytte West/Westdesign

Billedfortegnelse s. 6, 26, 32, 42: © Gunhild Rød s. 8, 12, 34: © Pernille Lykkegård s. 10, 16, 18, 28ø: © iStockPhoto s. 14, 22, 24, 38: © Craig Stephens s. 20: © Kraks Kort (R/100624/1) s. 28n: © Fotolia s. 30: Portrait of Alfred Nobel in His Laboratory by Emil Osterman © Bettmann/ CORBIS s. 36, 50: © Scanpix s. 40: bogforside Ægget der voksede © Gyldendal

1. udgave 1. oplag 2010

s. 46: illustrationer fra Natur/ Teknik – Kommunikation 3, forlaget Alinea © Pernille Lykkegaard

ISBN 978-87-23-03756-5

s. 48, 52, 54øtv.: © Polfoto

www.alinea.dk

s. 48n: bogforside Silas og den sorte hoppe © Branner og Korch

Trykkeri: Livonia Print

d’dansk Læseforståelse er også udgivet som Tid til læseforståelse

s. 54øth.: © Pascal Deloche / GODONG / Godong / Corbis s. 54m.: © UN Photo

Kildefortegnelse s. 10: 14-årig pige jager haj på flugt © Lorens Juul Madsen, Politiken d. 3. februar 2010 s. 14: uddrag af Jægerhuset (fra Dødens sang og andre gys) © Kenneth Bøgh Andersen, forlaget Forum

s. 52: uddrag af Elvira Madigan (– visen om de to, der valgte at dø på Tåsinge, Danmarks skønneste ø) © Poul Erik Møller Pedersen, Cicero s. 54: uddrag af Natur/Teknik - Kredsløb 3 © forlaget Alinea

s. 18: uddrag af Lykkens pamfilius og andre eventyrlige historier © Niels Hartmann, Gyldendal s. 22: uddrag af Tyvens tøs © Hanne Brandt, Høst & Søn s. 40: bagsidetekst Ægget der voksede © Cecil Bødker, Gyldendal s. 42: Tabernarren fra Det roterende barnekammer © Bent Haller, forlaget Høst & Søn s. 44: digt samt illustration: Haunted fra Falling Up, Shel Silverstein (på dansk: Hjemsøgt fra GYS!, Torben Sekov, Sesam, 2003) © 1996 Evil Eye Music, Inc. as agreed by Edite Kroll Literary Agency, acting for the Silverstein Estate s. 46: uddrag af Natur/Teknik – Kommunikation 3 © forlaget Alinea s. 48: En forfatter fortæller fra Tid til dansk, Det er ganske vist © Cecil Bødker, forlaget Alinea

56

01-03-og-56_9788723037565.indd 4

9/24/10 10:43 AM



Lena BüLow-oLsen susanne Kjær Harms

Læseforståelse

d’dansk Læseforståelse er til dig, som ønsker at blive bedre

til at læse.

Du skal lære: • At læse og huske det, som står skrevet tydeligt i teksten. • At tænke dig godt om for at læse det, som står mellem linjerne. • At bruge din viden og din erfaring til at forstå teksten.

ViBeKe sKaarup

Hæfterne til d’dansk Læseforståelse kan bruges fra 3.-6. klasse. Hæfte er lettest, og sværhedsgraden er stigende.

9 788723 037565 www.alinea.dk

2. korr. omslag d'dansk Læseforst-C.indd 1-2

Alinea

ISBN 978-87-23-03756-5

9/24/10 9:29 AM


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.