fungere som borger i et demokratisk samfund, der stiller stadigt større krav til borgernes evne til at håndtere digital kommunikation (ibid.: 98), men det handler også som allerede antydet om at forstå sig selv, andre, fællesskaber og den kulturelle udvikling i lyset af digitaliseringen. Digital dannelse handler om det brede kulturelle perspektiv, der oparbejdes over tid og i fortløbende samspil med omverdenen og den kultur, dannelsen retter sig imod (ibid.: 99). I lyset af ovenstående bliver det igen vigtigt at fastholde, at Flipped Classroom ikke bare forskubber fordelingen af forskellige typer af aktiviteter, men lægger nye former for aktiviteter med andre karakteristika til de allerede kendte aktiviteter med tilstedeværelsesundervisning, gruppearbejde, hjemmearbejde mm. Det er noget andet at lytte til et læreroplæg online end face-to-face. Det giver en anden elev-lærer-relation, det giver andre rammer for deltagelse, for forståelse og for interaktion, og det fordrer andre kompetencer hos eleven. Tilsvarende gælder det for gruppearbejde. Der er forskel på at sidde sammen fysisk og arbejde og på at arbejde sammen via google docs. Også det selvstændige arbejde antager en anden karakter. Det giver fx andre rammer for vedholdenhed, om man sidder på klassen og arbejde eller derhjemme. Her kan Flipped Classroom positivt bruges til at støtte det selvstændige arbejde og vedholdenheden. Der kan laves læsevejledninger, der kan laves træningsøvelser, og der kan laves forståelseskontrol. Men det kan også negativt påvirke det medansvar, som vi ønsker at udvikle hos vores elever. Som Sune Weile påpeger i sit bidrag ”Flipped Learning og digital dannelse”, er det ikke uvæsentligt at spørge, hvilken betydning et begreb som medansvar har i et samfund, hvor en stadigt større del af vores samarbejde foregår i løst koblede digitale sammenhænge? På baggrund af ovenstående refleksioner vil jeg altså igen fremhæve, at værdien af Flipped Classroom ikke så meget knytter sig til det, at den frigiver god undervisningstid i klasseværelset, men at den supplerer det analoge klasserum med et digitalt klasserum og således giver mulighed for både at støtte det arbejde, der foregår uden for tilstedeværelsesundervisningen på nye måder, og samtidig etablerer en ramme for at understøtte udviklingen af digitale færdigheder, kompetencer og digital dannelse. Afslutning I artiklen har jeg argumenteret for, at værdien af Flipped Classroom kan forstås med reference til begreberne ’ægte læretid’, ’selvlæring’ og 19 19
9788770667470_Indhold1.indd 19
15/07/2016 22.00