1864 - Vejen til katastrofen

CLAUS BUTTENSCHØN • MORTEN BUTTENSCHØN • OLAF RIES

1864 – VEJEN TIL KATASTROFEN

Punkt på tidslinjen

Alinea

CLAUS BUTTENSCHØN • MORTEN BUTTENSCHØN • OLAF RIES

1864 – VEJEN TIL KATASTROFEN

Punkt på tidslinjen

Alinea

Claus Buttenschøn, Morten Buttenschøn og Olaf Ries © 2014, Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan. Forlagsredaktion: Anne Lisbeth Olsen Grafisk tilrettelægning: Søstrene Sandhed/Janne Rose og Susan Meling Tang Omslagslayout: Søstrene Sandhed/Janne Rose og Susan Meling Tang Trykkeri: Livonia 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-23-50557-6

4, 41: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.: Vilhelm Rosenstand, Ottende Brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864, 1894, foto: Lennart Larsen 5: John Kørner, Brian, 2008, foto: Anders Sune Berg. ©John Kørner/ Billedkunst.dk 7ø: Wikimedia (PD) 7n: Wikimedia/Original på Glyptoteket. Wilhelm Bendz, Et tobaksselskab, 1827-28 8: Allposters: Frederic Sorrieu Universal Democratic and Social Republic, 1848. Musee de la Ville de Paris, Musee Carnavalet, Paris, France / Giraudon / The Bridgeman Art Library 9tv: Alineas billedarkiv 9th: Statens Arkiver 10: Scanpix: Felix Philippoteaux: Lamartine forkaster det røde flag I 1848.

Bridgeman Art Library 11ø: Folketinget, foto Ole Woldbye 11n: Det kongelige Bibliotek 12n: Det kongelige Bibliotek 13ø: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 13n: Rosenborg Slot: Heinrich August Georg Schiøtt, Frederik 7.

Foto: Svend Thorsen 14: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Nicolai F. Habbe, Reservesoldater fra 1848 på marchen, 1851 15ø: Alineas Billedarkiv 15n: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: David Monies, Soldaternes indtog i København 1849. I baggrunden porten fra Strøget ind til Helligsåndskirken, 1850 16: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Ukendt, Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849, 1849 17: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Jørgen Valentin Sonne, Slaget ved Isted 25. juli 1850, 1852. Foto: Lennart Larsen 18: Thinkstock 19, 21, 25, 26, 27ø, 30, 31, 32, 37ø, 38n, 40, 43, 44, 46n: Det kongelig Bibliotek, Illustrerede Tiende 20: Wikimedia: Harpers weekly 22tv: Scanpix/AKG-Images 22th: Grænseforeningen 23: Alineas Billedarkiv 24: Illustrated London news 27n: Alineas Billedarkiv 28: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Niels Simonsen, Infanterister, der redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke, 1864 29: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Niels Simonsen, Episode af træfningen ved Sankelmark 6. februar 1864, 1865 33ø: Det kongelige Bibliotek 33n: Wikimedia: Terror Dwarf 34: Statens Arkiver 35ø: Statens Arkiver 35n: Lauritz.com 36: Statens Arkiver

37n: Berlingske 38ø: Statens Arkiver 39: Det kongelige Bibliotek, Erik Henningsen, Kampen ved Dybbøl, 1914 42: Statens Arkiver 44tv: Handbuch der kriegschirurgischen Technik 44th: Det kongelige Bibliotek 45: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Niels Carl Michael Flindt Dahl, Slaget ved Helgoland 1864 46ø: Museum Sønderjylland 47/Bagside: Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot, Wilhelm Camphausen, Stormen på Als 29.juni 1864,1866 48: Det kongelige Bibliotek 49: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: Constantin Hansen, Adam Oehlenschlæger og Esaias Tegnér, 1866 50: Museet på Sønderborg Slot 51: Det kongelige Bibliotek 52ø: Ireck Litzbarski Collection 52n: Meldbyhus/H.E. Sørensen 53: © Thor Bøgelund-Jensen/Billedkunst.dk 54: Museum Sønderjylland, Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 55: Landbrugets Informationskontor 56ø: Det kongelige Bibliotek 56n: Alineas Billedarkiv 57: Ribe Kunstmuseum: Erik Henningsen, Et foredrag i Dagmarssalen, Askov Højskole 1903, 1903 58: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: J. Th. Lundbye 59ø: Det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg: August Jerndorff, Enrico Dalgas, 1897 59n: Hedeselskabet 60: Alineas billedarkiv 61ø: Wikimedia 61n: Polfoto 62ø: Kroppedal Museum 62mf: Alineas Billedarkiv 62n: Alineas Billedarkiv 63ø: Museum Sønderjylland, Institut for Sønderjysk Lokalhistorie 63mf: Museum Sønderjylland 63n: Hans Tiedemann 64: US Army Signal Corps 66: Det kongelige Bibliotek 67ø: Grænseforeningen 67n: Museet på Sønderborg Slot: Carla Colsmann, Flagene sys på Christiansborg Slot, 1919 68ø: Sønderborg Slot: Erik Henningsen, De, der blev tilbage, 1920 68n: Scanpix 69: Det kongelige Bibliotek 70: Det kongelige Bibliotek 71ø: Nationalmuseet 71n: Colourbox

INDHOLD Forord Danmark – et fredselskende land?

5

En speget affære 6 Frihed og medbestemmelse 7 Et folk – én nation 8 Helstaten – en dansk krudttønde 9 Marts dagene 1848 10 Mod borgerkrig 13 Treårs-krigen 14 Oprørerne står alene 17 Hvad kom der ud af krigen? 18 Konflikten får lagt låg på 19 Danmark – en brik i stormagternes spil 19 En katastrofal fejlvurdering 20 Bismarck griber chancen 22 Fælden klapper i 22 Dødens triumf 24 Februar 1864 24 Et spørgsmål om liv eller død 25 Flygte eller kæmpe? 27 Tilbagetrækningen 28 Hårdt mod hårdt 29 Efter tilbagetrækningen 30 At skifte mening 31 Den tyske fremmarch 31 Ny dansk krigsplan 32 Ankomsten til Dybbølfæstningen 33 Preusserne nærmer sig 34 Der er forskel på våben 35 Skruen strammes fra den 28. marts 36 April 1864 36 De første dage i april 38 Soldater i oprør 39 Dagen før dagen 39 Stormen på Dybbøl 18. april 40 Kampens slutning 42 Resultatet 43 Pause i krigen 44 Skrivebordskrig i London 44 I krigens pause 45 Krigens 2. halvleg 45 Overmagten er for stor 47

Sønderjylland – tysk 49 Freden i Wien 49 Under tysk herredømme von Köller-tiden 53 En dansk sang 53

50

Lille Danmark – hvad nu? 54 Et moderne Landbrug 55 Højskolebevægelsen 56 Højskolernes succes 58 ”Hvad udad tabes skal indad vindes” Dræning og inddæmning 60 I skyggen af Tyskland 61 Danmark igen i knibe 62 Nye tider i Europa 64 Afstemningen i Nordslesvig 65 De nye mindretal 68 Forholdet til Nazi-tyskland 69 Fra krig til fred 70 Stikord

72

59

Slaget ved Dybbøl. Udsnit af maleren Vilhelm Rosenstands fremstilling af slaget ved Dybbøl Mølle.

Rosenstand deltog selv i de voldsomme kampe som ung løjtnant. Maleri 1894.

5

DANMARK – ET FREDSELSKENDE LAND? Vi danskere omtaler tit os selv som et fredselskende folk. Alligevel har vi inden for de sidste ti år deltaget i tre forskellige krige – nemlig i Irak, i Afghanistan og i Libyen. Man kan også kalde modstandskampen mod den tyske besættelse af Danmark 1940-45 for en slags krig. Så at kalde os et fredeligt folkefærd holder ikke stik, når man kigger nærmere efter.

Men hvor stammer myten om danskeren, der hellere vil pløje sin mark end at gå i krig, så fra?

Svaret på det spørgsmål skal vi mere end 150 år tilbage i tiden for at finde. To gange – i 1848-51 og i 1864 – var Danmark i krig, og kampene fandt sted på dansk jord. Den første krig troede vi, at vi vandt, mens vi i 1864 løb ind i det mest katastrofale nederlag, som Danmark har oplevet gennem hele sin historie. Vi fik vi en lærestreg, som ikke blev glemt.

Myten om, at vi er mere fredelige end andre folkeslag stammer fra den ulykkelige krig i 1864. Her led vi et så blodigt nederlag, at vi var nødt til at finde en god forklaring på, at det gik som det gik.

Vi ”opfandt” historien om de fredelige danskere, der helt uden grund blev overfaldet af de blodtørstige og skurkagtige tyskere – vi kæmpede bravt, men måtte til sidst bøje os for overmagten!

Indtil vore dage har vi levet med historien om, at vi var de gode, og de andre var de onde. Ja, vi har næsten fået nederlaget i 1864 vendt til en halv sejr. Men historien holder ikke helt. Sandheden er sjældent sort – hvid!

Læs med her og bliv KLOGERE!

Brian, 2008. Maleren John Kørner har lavet en række billeder af danske soldater i Afghanistan.

Han siger: ”Jeg er en maler, der svarer igen på uhyrlighederne med billeder. Malerierne er således et indlæg uden en lang forklaring med min erklærede holdning”.

6

EN SPEGET AFFÆRE

EN SPEGET AFFÆRE Grænselandet mellem Danmark og Tyskland var gennem flere hundrede år et uroligt sted præget af strid og ballade. Landområdet var fra gammel tid opdelt i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (fra 1815). Den danske konge var konge over Danmark og på samme tid hertug over de tre områder – for at bruge et fælles navn kaldte man det hele for Helstaten. I mange år var det at være konge og hertug på én gang ikke det helt store problem.

Selvfølgelig var der masser af problemer i grænselandet, men de drejede sig mest om arveforhold, jord, skatter, handel, privilegier og om, hvem der skal bestemme hvad i stort og småt. Den slags problemer klaredes med våbenmagt, arrangerede ægteskaber, en stor sum penge eller ved, at de forskellige urostiftere spilledes ud mod hinanden.

Det danske rige. Danmark var en helstat, der bestod af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

KONGERIGET DANMARK

HERTUGDØMMET SLESVIG

HERTUGDØMMET HOLSTEN

HERTUGDØMMET LAUENBORG

EN SPEGET AFFÆRE

7

FAKTA

Augustenborg Slot på Als. Hertugen, Christian Adolf 2 af Slesvig-Holsten-SønderborgAugustenborg, deltog i treårskrigen 1848-1850 i slesvig-holstenernes oprør. Efter nederlaget blev slottet brugt som dansk kaserne. Da Sønderjylland blev en del af Danmark blev slottet i 1932 indrettet som sindssygehospital.

Frihed og medbestemmelse Fra ca. år 1800 begynder forholdene omkring hertugdømmerne imidlertid at ændre sig. Forandringerne kommer nærmest snigende uden, at nogen rigtig lægger mærke til det. Grunden er, at forandringerne ikke er til at få øje på – de sker nemlig inde i folks hoveder! Særlig to ting er på spil. Den første er frihedstankerne, den anden de nationale tanker.

I den sidste del af 1700-tallet begynder folk at tale om frihed (de kalder sig liberalister afledt af det latinske ord liber, der betyder ”frihed”). Frihed fra undertrykkelse og magtmisbrug, økonomisk frihed og frihed for den enkelte til at tale, tænke og tro som han nu vil. For de enevældige konger og kejsere er al den tale om frihed en farlig snak. Overalt prøver magthaverne med forfølgelser, fængsel, censur, love og regler at få lukket munden på de oprørske liberalister.

Den danske konge var hertug over grænselandet, men i lange perioder var der andre fyrstefamilier, der også havde titlen hertug og mente, at de havde krav på at bestemme over dele af området. Det var noget værre roderi, for flere gange forsøgte disse fyrster direkte at modarbejde den danske konge og gå i forbund med andre lande fx Sverige og Rusland. I året1773 blev der dog lavet en aftale mellem Danmark og Rusland, som betød, at alle dele af Holsten og Slesvig blev lagt ind under den danske konges styre. Derved blev Helstaten styrket.

Nu skulle ”småhertugerne” være sat på plads, men helt sådan kom det ikke til at gå. På papiret havde den danske konge magten over hele Slesvig og Holsten, men fyrstefamilierne følte sig snydt. De ventede bare på deres chance til at stikke Danmark og den danske konge en kæp i hjulet.

Men det er umuligt at stoppe tanker og ideer.

Langsomt breder budskabet sig. Flere og flere får øjnene op for, hvor uretfærdigt det er, at nogle få bestemmer over alle andres liv og muligheder.

Uroen og utilfredsheden vokser, så magthaverne er nødt til at give folket en form for medbestemmelse. Tingene starter i det små – folket for lov til at give de enevældige fyrster gode råd, men de får ikke lov til at bestemme. Det er et skridt på vejen, som åbner op for en flodbølge af krav. Nu vil folket ikke bare give råd, de vil selv bestemme over deres eget liv og den måde, samfundet skal indrettes på. Folkestyret er på vej!

Tobaksselskab. Det var forbudt åbent at kritisere den enevældige konge og staten. For at det skulle se uskyldigt ud, mødtes studenter, borgere og embedsmænd i forskellige lukkede klubber, hvor de i fred og ro kunne diskutere politik. Wilhelm Bendz, 1827-28.

8

EN SPEGET AFFÆRE

Ét folk – én nation Samtidig med frihedstankerne får fyrsterne rundt omkring i Europa et helt nyt problem. Europa er et kludetæppe af små og store lande, hvor forskellige folkeslag med forskellige sprog er blandet godt og grundigt sammen.

Sådan har det været altid, men nu begynder flere og flere at kræve, at folk, der har fælles sprog, kultur og traditioner skal samles i ét land eller én nation, som de kalder det. De nationale tanker er ligesom frihedstankerne en tikkende bombe under magthaverne.

Ét folk – én nation. I første halvdel af 1800-tallet begyndte folk at kræve enevælden afskaffet i mange europæiske lande. Billedet viser folk i forskellige lande, der slutter sig sammen for at få forandringer.

For at vise, at deres krav var retfærdig, har kunstneren malet Kristus og et hav af engle, der er på folkets side.

Samtidigt propagandabillede.

Frem til 1840´erne vokser de nationale og liberale tanker især hos byernes borgere og embedsmænd. Desperat prøver man i alle lande at finde løsninger, der kan berolige de utilfredse, men forgæves. Udviklingen går stærkere og stærkere. Hvor kravene i begyndelsen kun er til diskussion blandt de bedre stillede i samfundet, bliver de nu til massebevægelser. Nu er det ikke bare små ændringer, folk vil have. Hele det gamle system med enevældige konger og kejsere, brutal undertrykkelse og urimelige forskelle mellem rige og fattige skal smides på møddingen. Overalt i Europa holder man vejret.

Hvornår kommer den gnist, der kan få det hele til at eksplodere?

EN SPEGET AFFÆRE

Sangstævner i Slesvig-Holsten. For at styrke sammenholdet omkring frihed og tilslutning til Tyskland indkaldte man til store sangstævner, hvor man i protest mod Danmark sang tyske fædrelandssange. Slesvig-holstensk plakat 1844.

Thyra Danebod. De dansksindede i Slesvig-Holsten ville slutte Slesvig til kongeriget. Derfor brugte man dronning Thyra som symbol på, at Slesvig altid havde været dansk. Her bygges en vold (Dannevirke) som værn mod de onde tyskere fra syd. Lorenz Frølich, 1855.

Helstaten – en dansk krudttønde I Danmark og i hertugdømmerne holder man også vejret. Her ligger problemerne med folk, nation, sprog, kultur og kravet om frihed lige under overfladen.

Hele dramaet udspiller sig i hertugdømmerne. I Holsten, Lauenborg og i den sydlige del af Slesvig samt i flere af de større byer taler folk tysk og føler sig som tyskere. De ønsker, at de tre hertugdømmer helt skal løsrives fra Danmark og blive en del af Det Tyske Forbund.

I Slesvig, så langt mod syd som til floden Ejderen, er mange folk, især ude på landet, dansksindede og føler sig stærkt knyttet til kongerigets sprog og kultur. Den løsning, de peger på, er en deling af grænselandet, så Holsten og Lauenborg for altid bliver en del af det stortyske område, mens Slesvig fra Ejderen og nordpå bliver en del af selve kongeriget.

Stemningen i hertugdømmerne er på kogepunktet. De tysksindede påstår, at en adskillelse mellem Holsten og Slesvig vil være et løftebrud og et overgreb fra dansk side. Et af argumenterne er, at den danske konge Christian 1. i 1460 med ordene ”up ewig ungedeelt” lover, at de to hertugdømmer aldrig skal skilles ad. At løftet er næsten 400 år gammelt og afgivet i en helt anden sammenhæng, ser man stort på!

Hos de dansksindede ligger man heller ikke på den lade side. Her er det tunge skyts, at Ejderen er den gamle grænseflod, som adskiller Tyskland fra det urgamle danske kerneland Sønderjylland (Slesvig). Ingen kan være i tvivl om, at Sønderjylland er dansk, for det var netop her for snart 1000 år siden, at Thyra Danebod ifølge sagnet, lod opføre en grænsevold, der skulle forsvare Danmark mod tyskerne.

9

10

EN SPEGET AFFÆRE

Februar revolutionen i Paris 1848.

Kongedømmet blev afskaffet og Frankrig blev nu en republik. Det franske oprør fik liberale og studenter i mange andre europæiske lande til at rejse krav om forandringer. Maleri af Felix Philippoteaux, (1815-1884).

Marts dagene 1848 Da rygterne om, at franskmændene 22. februar 1848 har lavet endnu en revolution og smidt deres konge på porten, når de store byer i hertugdømmerne og i Danmark, kommer der for alvor gang i sagerne.

I Slesvig-Holsten slår de tysksindede slesvig-holstenere sig sammen med de tyske nationalliberale inden for Det Tyske Forbund, og den 18. marts vedtager slesvig-holstenerne at sende en deputation til kongen i København og kræve en fri forfatning, som skal gælde for de samlede hertugdømmer.

Samtidig skal Slesvig ligesom Holsten og Lauenborg optages i Det Tyske Forbund.

Inden deputationen når frem til kongen, slår de danske national-liberale til.

Vreden mod de forræderiske slesvig-holstenere bryder ud i lys lue. På flere store folkemøder raser talerne imod det enevældige styre, og slesvig-holstenernes forsøg på at rive det gamle danske land, Slesvig, løs fra Danmark og slutte sig til et stortysk rige.

EN SPEGET AFFÆRE

Danmark har fået en ny konge, Frederik 7., i januar 1848. Han får ikke megen tid til at beslutte sig for, hvad han vil. Nu knap to måneder senere bryder den gamle verden sammen. De tysksindede i SlesvigHolsten vil melde hertugdømmerne ud af rigsfælleskabet, mens de dansksindede vil have Slesvig og Danmark til at høre sammen under en fri forfatning.

Kongen må træffe en beslutning. Ligegyldigt, hvad han vælger, så bliver der ballade!

Kongen bøjer sig for kravet fra de danske national-liberale. Den 21. marts 1848 bevæger et stort folkeoptog sig gennem København til kongen på Christiansborg. I spidsen går de national-liberale. Folkets ønsker er et opgør med det enevældige styre. De ønsker: − Indførelse af et konstitutionelt styre med en fri forfatning − Indførelse af en fælles forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.

D.G. Monrad. Præsten D.G. Monrad var en central person i det national-liberale miljø.

Han var også med til at skrive Den Danske Grundlov fra 1849. Maleri af Constantin Hansen, 1846.

Folketoget til kongen. Den 21. marts 1848 gik et stort folketog til Amalienborg for at kræve, at de Slesvig-holstenske krav blev afvist.

Folketoget fik dog ingen betydning, da kongen allerede havde truffet sin beslutning om at følge de dansksindedes ønsker. Stik fra 1883, der dog bygger på tegninger fra 1848.

11

12

EN SPEGET AFFÆRE

Henvendelsen slutter med en slet skjult trussel, som kongen ikke kan misforstå: ”De Raadgivere, Deres Majestæt har arvet fra Deres Forgjænger er ikke i besiddelse af Folkets Tillid, ligesålidt i det egentlige Danmark, som i Slesvig og Holsteen; de daglig mere fremtrædende sørgelige frugter af Deres Regeringssystem har maattet undergrave enhver Tro på, at de nu skulle besidde Indsigt og Kraft til at frelse Landet.

Folketaleren Orla Lehmann. Orla Lehmann var en af de vigtigste nationalliberale ledere, der kæmpede for en fri forfatning og Slesvigs indlemmelse i Danmark. Han var en fantastisk taler, som kunne rive folk med sig. Det er ham, der skrev den henvendelse som folketoget overrakte kongen. Fotografi ca. 1860.

Afgjørelsens time nærmer sig med Kæmpeskridt.

Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uopholdeligen omgiver Deres Throne med mænd, det er opgavens Storhed voxne, og som kunne tilføre Regjeringen en energisk Villie og Nationen Bistand – Mænd, der kunne redde Danmarks Ære og grundlægge Landets Frihed.

Elevspørgsmål: Giv nogle eksempler fra vore dage på, at ønsket om frihed og medbestemmelse har ført til voldsomme kampe mellem folket og magthaverne.

Vi anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp!”

Ophidsede borgere på Kongens Nytorv.

En ophidset folkemængde udenfor Hotel D’Angleterre den 22. marts 1848. Samtidig tegning.

EN SPEGET AFFÆRE

En krigslist der lykkes. Prinsen af Nør var Danmarks statholder i Slesvig. Han var også dansk general. Iført sin danske uniform lykkedes det ham få soldaterne i fæstningen Rendsborg til at overgive sig uden, at der blev løsnet et skud. Samtidigt farvelagt tryk.

Mod borgerkrig Kongen, Frederik 7., har med sin godkendelse af kravene afskaffet enevælden, og samme dag bliver der dannet en ny regering, som først og fremmest skal udarbejde en grundlov, der skal gælde i det egentlige Danmark. Dog udvides den til også at gælde for Slesvig.

Da de slesvig-holstenske udsendinge kommer til København, opdager de, at løbet allerede er kørt. Afslaget 24. marts 1848 er kort og klart. Den nye danske regering vil indlemme Slesvig i det danske kongerige, og udskille Holsten og Lauenborg, som så kan søge optagelse i Det Tyske Forbund.

De tysksindede slesvig-holstenere venter ikke på en tilbagemelding fra deres udsendinge i København. De er godt klar over, at svaret er givet på forhånd. Dagen før det danske afslag danner de deres egen regering med en af de forbitrede fyrster i spidsen og besætter den danske grænsefæstning Rendsborg ved Ejderen.

Terningerne er kastet! Den nye slesvig-holstenske regering har gjort åbent oprør mod kongen og den danske regering. De prøver at bortforklare deres handlinger med, at den danske konge er i lommen på pøblen og uansvarlige politikere og derfor ikke kan udøve sin magt i hertugdømmerne.

Men reelt er borgerkrigen i gang, og snart vil de første skud falde i kampen mellem dansk og tysk!

Frederik 7. overtog tronen et par måneder før striden mellem tysk og dansk brød ud i lys lue. Kongen fulgte de dansksindedes krav om en fri forfatning for Danmark og Slesvig.

Han var uerfaren og ikke særligt interesseret i politik, men alligevel er han blevet en af danmarkshistoriens mest populære konger.

Han afskaffede enevælden og skrev under på Danmarks første Grundlov i 1849. Heinrich August Georg Schiott, samtidigt maleri.

13

14

EN SPEGET AFFÆRE

Treårs-krigen 1848–1851 Begejstringen i København er enorm. Det enevældige system er fejet væk, og nu er tiden inde til at få sat de forhadte slesvig-holstenere på plads – én gang for alle!

Elevspørgsmål: Var ”Den gang jeg drog afsted” også med til at sørge for, at der blev almindelig valgret for mænd i Danmark med Grundloven af 1849? Man kunne jo ikke sende unge mænd i krig og så nægte dem stemmeret bagefter.

Det strømmer ind med frivillige. Alle giver mad og tøj til hærens udrustning, hestevogne og skibe sørger for transporten, så i løbet af bare en uge rykker de første danske soldater ind i hertugdømmet Slesvig fra nord. Efter at have slået en slesvig-holstensk hærstyrke besætter danskerne hele Slesvig ned til Dannevirke og Ejderen.

Danske frivillige soldater. Da borgerkrigen brød ud, stod Danmark på den anden ende. Alle ville deltage i kampen mod landsforræderne i Slesvig-Holsten. Soldaterne blev opvartet og tiljublet på vej til krigen. Det kunne godt se ud til, at soldaterne her har fået rigeligt med både mad og drikke.

Nicolai Habbe, maleri 1851.

EN SPEGET AFFÆRE

Tekst: Peter Faber Dengang jeg drog af sted Min pige ville med, ja min pige ville med Det kan du ej min ven Jeg går i krigen hen, Og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.

For var der ingen fare, så blev jeg her hos dig.

Men alle Danmarks piger, de stoler nu på mig.

Så derfor vil jeg slås Som tapper landsoldat Hurra, hurra, hurra

Jublen vil ingen ende tage. De danske ”Jens´er” har vist tysken, hvad mod og tapperhed kan udrette over for feje landsforrædere.

Elevspørgsmål: Find sang og melodi på nettet og syng den. Hvordan beskrives venner og fjender? Tror I, at tyskerne havde lignende sange?

FAKTA ”Dengang jeg drog af sted” Få dage efter, at krigen var brudt ud, skrev Peter Faber (ham med ”Højt fra træets grønne top”) sangen ”Dengang jeg drog af sted”.

I sangen fortæller landsoldaten, at han tager af sted for at forsvare sin pige, sin far og mor, sit fædreland og sit flag mod de lumske og blodtørstige tyskere.

Sangen blev enormt populær, selv om det er en rigtig sødsuppe-sang om soldaten, der skal kæmpe for Gud, konge, fædreland og sin danske pige. Sangen er helt op til vore dage blevet lært og sunget af alle danske skolebørn. Den spilles stadig, når Livgarden marcherer gennem Køenhavns gader.

Samtidigt farvelagt tryk.

Far vender hjem. Efter slaget ved Fredericia 6. juli 1849 og våbenstilstanden med Preussen troede danskerne, at krigen var vundet. For den enkelte familie var gensynsglæden stor, da far vendte uskadt hjem fra de blodige kampe.

Men ikke alle kom hjem. Barnet med den sortklædte kvinde har mistet sin far.

David Mories, maleri, 1850.

15

16

EN SPEGET AFFÆRE

Glæden varer dog kun kort, for Preussen og Det Tyske Forbund kommer lynhurtigt oprørerne til hjælp. Nu er det pludselig den danske hær, der er på tilbagetog. Hæren søger tilflugt i Dybbølfæstningen, på Als og på Fyn, mens tyskerne trænger nordpå og besætter store dele af Jylland.

Elevspørgsmål: Sæt dig i Frederik 7´s sted.

Kunne han have handlet anderledes, end han gjorde?

Var han ikke klar over, at hans beslutning ville ende i en væbnet konf likt?

Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.

Ukendt kunstner.

Heldigvis for Danmark træder stormagterne England og Rusland nu ind på scenen. Fra engelsk side foreslår man en deling af Slesvig ved at trække en grænse syd om Flensborg ud til Vesterhavet. Fra dansk side afslår man fuldstændig det engelske forslag, så krigen fortsætter med små træfninger indtil efteråret, hvor Danmark og Preussen efter pres fra England og Rusland aftaler en syv måneders våbenhvile. Krigen er dog slet ikke forbi.

Den 3. april 1849 begynder krigen igen. Den danske optimisme fejler ikke noget, men virkeligheden er, at tyskerne presser den danske hær nordpå.

Halvdelen af den danske hær står igen på Als, der er reservetropper på Fyn, men fæstningen Fredericia belejres af den slesvig-holstenske hær. Krigslykken vender, da det 6. juli 1849 lykkes de danske tropper i Fredericia at bryde ud af fæstningen og bryde belejringen af byen. Igen går krigen i stå, mens stormagterne lægger et større og større pres på Preussen, for at det skal trække sig ud af krigen.

Den 10. juli 1849 underskriver Danmark og Preussen endnu en våbenstilstand. Preussen deltager ikke længere i selve krigen. Svensk-norske tropper besætter Nordslesvig, mens preussiske tropper besætter Sydslesvig. Spørgsmålet om hertugdømmet Slesvigs fremtid udskydes til en senere fredsaftale.

EN SPEGET AFFÆRE

Oprørerne står alene Med Preussen ude af krigen, står de slesvig-holstenske oprørere alene over for den danske hær. Nu gælder det om, hvem af de to parter, der skal styre Slesvig. Efter et stort og blodigt slag ved Isted 25. juli 1850 må oprørerne trække sig ud af Slesvig, og senere nedlægger oprørsregeringen sig selv.

Endnu nogle måneder er der spredte kampe, men oprørerne er udmattede og alene, så i januar 1851 er krigen forbi.

Holsten bliver besat af preussiske og østrigske tropper, mens danske soldater besætter Slesvig ned til Dannevirke og Ejderen.

31.december 1850 skriver en gammel kniplingskræmmer om, hvordan han opfatter tiden omkring freden: ”… de mange ofre, der måtte bringes, var forgæves og førte til intet uden opretholdelsen af had og forbitrelse mellem de nationaliteter, der bebor ét og samme land…

O! Måtte det kommende år dog bringe mere ro, fred og velsignelse over vort land, måtte begge parter dog lære at indse, erkende og påskønne, at kun fred ernærer, ufred derimod forstyrrer”.

Slaget ved Isted. Kampene 25.juli 1850 begyndte midt om natten. 40.000 danskere stod over for 34.000 slesvig-holstenere.

Først efter mange timers kampe måtte oprørerne trække sig tilbage. Slaget var det blodigste under hele krigen. Omkring 1.000 danskere og 600 slesvig-holstenere blev dræbt, mens mange f lere blev sårede.

Maleren Jørgen Sonne fik tilladelse af Krigsministeriet til at følge hæren som civilist og stod gerne på slagmarken med sin skitsebog midt i kampens hede. Jørgen Sonne, maleri, 1851.

17

18

EN SPEGET AFFÆRE

Hvad kom der ud af krigen?

De danske soldater tager hjem til hverdagen og arbejdet som bondekarle på landet eller som tjenestefolk i byerne. Folk er ellevilde med deres ”landsoldater”, som i ærlig kamp stod tysken imod – og sejrede! Der er ingen ende på hurra-råbene og begejstringen, nu da krigen er vundet. Forræderne er besejret, så nu er alting godt!

I virkeligheden bygger danskernes begejstring på en stor løgn. Danmark er kommet nogenlunde helskindet igennem krigen, men problemerne er de samme. Stormagterne har bestemt, at Helstaten skal bestå, som den altid har set ud: Kongeriget Danmark + de tre hertugdømmer = Helstaten. Det eneste, der er kommet ud af tre års blodig krig er, at alle parter er slået tilbage til nul.

Det værste er dog, at krigen har skabt et så dybt had mellem tysk og dansk i hertugdømmerne, at alle forsøg på at løse stridighederne er skudt i sænk på forhånd!

Elevspørgsmål: Giv nogle grunde til, at Danmark afslår det engelske forslag om en grænse syd for Flensborg i sommeren 1848?

Hvad ville der måske være sket, hvis grænsen var blevet lagt her?

Den russiske zar Nicolai 1. Zaren spillede en stor rolle som fredsmægler for at afslutte treårs-krigen. Desværre for Danmark ønskede han, at den danske Helstat skulle fortsætte som før. Hjemme i Rusland slog han alle forsøg på forandringer og reformer ned med hård hånd. Samtidigt russisk maleri.

EN SPEGET AFFÆRE

Konflikten får lagt låg på Rusland har ingen lyst til at få løst striden om hertugdømmernes stilling i forhold til Danmark og Tyskland. Den russiske zar vil slet ikke høre tale om andet end, at Danmark fortsat skal være en Helstat – alt skal være, som det var før! Ved den endelige fredsaftale i London er Danmark nødt til at skrive under på, at det ikke vil skille Slesvig og Holsten fra hinanden.

Problemet er imidlertid, at intet er, som det var før krigen. Hadet og vreden er til at få øje på, så alle forsøg på at finde fælles løsninger bliver saboteret af enten den ene eller den anden part. Alle er mistroiske, så fjendebillederne piskes mere og mere op med påstande om modpartens falskhed og uhyrlige overgreb mod uskyldige folk.

Endnu værre er det dog, at Helstatens styre gennem de næste 15 år er helt vanvittigt.

FAKTA I Danmark gælder den nye Grundlov, som er blevet vedtaget midt under krigen den 5. juni 1849. I Slesvig, Holsten og Lauenborg er kongen stadigvæk enevældig, så her har man kun de gamle rådgivende forsamlinger. Samtidig er der problemer med arvefølgen. Frederik 7. kan ikke få børn, så når han dør, er der ét sæt arveregler i hertugdømmerne og ét andet i kongeriget!

Danmark – en brik i stormagternes spil Danmark er låst fast i en spændetrøje. Stormagternes diktat om Helstaten er ikke til at komme uden om, så alle forsøg på at finde løsninger løber ud i sandet. Ligegyldigt hvad man gør, så sætter stormagterne hælene i. I fredsaftalerne har Danmark skrevet under på, at Helstaten skal bevares i dens nuværende form.

I stedet slår danskere ind på en kurs, hvor man flere steder fyrer præster og embedsmænd, hvis de ikke har det rigtige danske sindelag. Overalt i hertugdømmet Slesvig bliver der flaget med danske flag, sunget danske sange og dansk bliver skolesproget i den nordlige og mellemste del af Slesvig.

Kampen om sproget Sproget var det store stridsspørgsmål. Fra både dansk og tysk side blev der holdt store folkemøder, udsendt aviser og sunget nationale sange, hvor tysk eller dansk blev udråbt til at være folkets urgamle og hellige sprog.

Som et led i sprogstriden blev Danmarks første højskole, Rødding, oprettet i 1844. Her skulle eleverne lære om dansk kultur og historie.

Men sproget var det vigtigste. I elevforeningens vedtægter stod der: ”Da højskolens elever må ønske at befordre modersmålets forædling og værdighed, så vedtager vi: at vi såvel i skolen som udenfor sammen indbyrdes ville tale vort danske modersmål så rent og rigtigt som muligt, det vil sige som lærerne tale det”.

Rødding Højskole. Kampen mellem dansk og tysk blev udkæmpet på alle fronter med sprog, sange og f lag. Højskolen i Rødding i Sønderjylland blev et af de steder, hvor man arbejdede stærkest for at bevare danskheden i Slesvig efter treårs-krigen. Samtidig tegning.

19

20

EN SPEGET AFFÆRE

Svaret fra de tysksindede er lige så kontant, bare med modsat fortegn. I Holsten og Lauenborg prøver man lige så ivrigt at rense ud og med alle midler styrke tysk sprog og kultur.

Resultatet er givet på forhånd. Det eneste, der kommer ud af ”fordanskningen” og ”fortyskningen”, er endnu mere modstand, endnu mere trods og endnu mere had! Årene går, og situationen bliver efterhånden så fastlåst, at stemningen i Danmark går i retning af, at alt nu må sættes på ét bræt. Regeringen og det store flertal af danskerne går nu åbent ind for, at Danmark skal genoplive Ejderpolitikken, hvor Danmark og Slesvig slås sammen, mens de andre hertugdømmer kan sejle i deres egen sø og melde sig ind i det stortyske fællesskab.

En katastrofal fejlvurdering Hvorfor hugger Danmark i 1863 den uløselige knude over? Jo, situationen er nu så håbløs, at regeringen mener, at der ikke er andet at gøre. I september 1863 spiller Danmark ud med et udkast til en ny Grundlov for Danmark og Slesvig – terningerne er kastet!

Det store spørgsmål er bare, om den danske regering har styr på tingene.

Desværre viser det sig, at det har den ikke. Selv om forholdene i hertugdømmerne er låst fast, så opdager regeringen ikke, at styrkeforholdet mellem stormagterne har ændret sig!

Rusland er stærkt svækket efter en længere krig mod England og Frankrig, mens Preussen har styrket sit militær og nu har den stærkeste hær i Europa.

Kongeligt bryllup.

Danmark følte sig stærkt knyttet til England, da den danske prinsesse Alexandra blev gift med den engelske kronprins Albert i marts 1863. Det skulle dog vise sig, at forbindelsen ikke kom til at betyde, at England gik aktivt ind på dansk side, da krigen mod Tyskland brød ud året efter. Samtidigt engelsk tryk.

EN SPEGET AFFÆRE

Frederik 7. mønstrer hæren. Den danske hær blev ikke forstærket efter treårs-krigen.

Kongen gjorde, hvad han kunne for at opmuntre soldaterne, men i virkeligheden var det småt med nye våben, kanoner og udbygning af fæstninger. Her ses livgarden opstillet til parade ved Flensborg i 1859. Samtidigt tryk.

England har tætte forbindelser til det danske kongehus, da datteren af den danske kronprins bliver gift med den engelske kronprins. Under bryllupsfestlighederne udtaler den engelske premierminister, at Danmark ikke vil stå alene i en krig mod Tyskland. Det viser sig at være et tomt løfte.

Endelig regner Danmark med, at de nordiske brødre fra Sverige-Norge vil komme Danmark til hjælp, hvis Danmark kommer i en skæbnekamp mod Tyskland. Men også vore nordiske venner bakker ud, da danskerne i desperation vælger at bryde de aftaler fra freden i London, de selv har skrevet under på sammen med stormagterne, Preussen og Østrig.

Danmark har malet sig selv op i et hjørne, og al den støtte, den danske regering har regnet med, falder til jorden med et brag. Der er ingen hjælp i sigte, men folkestemningen i Danmark tvinger regeringen til at fortsætte. ”Ånden fra 1848”, hvor Danmark ”sejrede” over de fæle tyskere, lever stadig i bedste velgående. Danskerne tror nærmest, at den danske landsoldat er uovervindelig.

Den 13. november 1863 vedtages den nye Grundlov. Der er ingen vej tilbage!

Elevspørgsmål: Hvorfor gør de danske politikere ikke en større indsats for at styrke hæren og udbygge de danske fæstninger i perioden op til 1864? Er de naive, eller er de slet ikke klare over, hvordan magtforholdene er i Europa?

FAKTA Det virker mærkeligt, at hæren ikke bliver forstærket. Geværer og kanoner er ikke topmoderne, men endnu værre er det, at fæstningerne Dannevirke, Dybbøl og Fredericia bare får lov til at forfalde. Voldene synker sammen, og kanonstillingerne bliver ikke forstærket. Samtidig mangler man officerer og befalingsmænd. Politikerne snakker og snakker, men der sker intet. Der skal spares!

21

22

EN SPEGET AFFÆRE

i Otto von Bismarck. I 1862 fik Preussen ny leder, da Otto von Bismarck blev ministerpræsident. En rask lille krig mod Danmark indgik i hans planer om at samle alle tyske stater i et nyt stort rige.

Det gik ikke op for de danske politikere, hvad Bismarcks mål var, før det viste sig at være for sent. Samtidigt foto.

ii General de Meza. Den danske overgeneral de Meza var en ældre og svagelig mand. Alligevel traf han den modige beslutning at rømme Dannevirke-stillingen 5. februar 1864, for at bringe den danske hær i sikkerhed. Kort tid efter blev han fyret på gråt papir. For danskerne blev de Meza den store skurk, der fejt opgav at yde tyskerne en heltemodig modstand.

Fotografi ca.1860.

Bismarck griber chancen Den danske regerings største brøler midt i krisen er imidlertid, at den tager helt fejl i bedømmelsen af Preussens nye leder, Otto von Bismarck. Det viser sig nemlig, at han er en mester i at planlægge, hvad der skal ske, alt imens han holder sine kort tæt ind til kroppen.

Elevspørgsmål: Otto von Bismarck ”snød” fuldstændigt de danske politikere i tiden op til 1864. Undersøg, hvem han var som person og beskriv hans løbebane som Preussens stærke mand.

På den ene side råber han ikke særlig højt, da Danmark spiller ud med planerne om at slå Slesvig sammen med kongeriget. Det ser nærmest ud til, at han ikke interesserer sig ret meget for sagen. Men det er en listig fælde, som han prøver at lokke danskerne ind i.

I virkeligheden har han brug for et påskud til at føre ”en rask lille krig”, som kan gøre Preussen til den stærkeste magt i et fremtidigt samlet Tyskland.

Og danskerne går lige i fælden. Den danske regering tror stadigvæk, at de andre stormagter vil komme til undsætning, og at Bismarck vil holde preusserne væk. Trods flere af advarsler fra England, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge styrer Danmark lige mod katastrofen. November-forfatningen bliver ikke trukket tilbage!

Fælden klapper i Midt i januar får Danmark en sidste chance. Preussen og Østrig stiller et ultimatum: Opgiv November-forfatningen inden 48 timer, ellers bliver der krig! I Danmark er der ingen, der kan eller tør tage den beslutning. Folkestemningen kræver, at Danmark står fast, så igen er svaret et klart nej.

Krigen er nu uundgåelig. Den 31. januar 1864 modtager den danske overgeneral de Meza følgende krigserklæring:

EN SPEGET AFFÆRE

”Undertegnede kongelige preussiske feltmarskal og øverstbefalende for den forenede preussisk-østrigske hær, friherre von Wrangel, har den ære at gøre den øverstkommanderende for de kongelige danske tropper i hertugdømmet Slesvig, Hans Excellence hr.

Generalløjtnant de Meza følgende allerærbødigste meddelelse.

Undertegnede har fået befaling til at besætte hertugdømmet Slesvig med de under hans kommando forenede preussiske og østrigske tropper og overtage den midlertidige forvaltning af samme.

Idet undertegnede har den ære allerærbødigst at sætte Hans Excellence hr. generalløjtnant de Meza i kundskab herom, knytter han hertil den bøn omgående at meddele ham, at han har befaling til at rømme hertugdømmet Slesvig og trække de kongelige danske tropper ud

Generalfeltmarskal von Wrangel. Den preussiskøstrigske øverstkommanderende var som de Meza en ældre mand, som kun på papiret var chef for de overlegne tyske styrker, som den danske hær stod overfor.

Han havde dog en række dygtige generaler under sig, som sikrede den knusende tyske sejr. Billedet viser ham som den preussiske helt med marskalstaven i hånden.

Samtidigt tysk stik.

af samme.

Han griber tillige denne anledning til at udtale for hr. generalløjtnant de Meza forsikringen om sin mest udmærkede højagtelse.

General-Feltmarskal, overbefalingsmand over den allierede armé”.

Von Wrangel

Krigserklæringen er skrevet som et brev mellem to gentlemen, men bag de ærbødige ord er det blodig alvor. Danmark står nu alene over for to af Europas stærkeste militærmagter. Tæppet går op for det mest katastrofale krigsdrama i Danmarks historie.

23

Året er 1864. Danmark har netop tabt en krig mod sine naboer. Resultatet er forfærdeligt: Krigen koster hen ved 3000 danske soldater livet, ca. 3000 sårede og 60 millioner kr. i datidens mønt.

I serien ”Punkt på tidslinjen” får de ældste elever i grundskolen en kronologisk gennemgang af krigen i 1864. På den måde får de først basal indsigt i krigens årsager og baggrunde, dernæst beskrives krigens gang detaljeret og levende, og til sidst får eleven indblik i, hvad krigens resultat førte med sig.

Der er til de enkelte afsnit udarbejdet elevspørgsmål og problemstillinger, der dels forholder sig til krigen minut for minut samt trækker tråde til nutiden.

Bogen indeholder mange billeder og citater, der kan bruges kildekritisk i undervisningen. Året er som skrevet 1864,og efter endt læsning har eleven forhåbentlig tilegnet sig et kronologisk overblik og fået fortidens og nutidens sammenhæng ind under huden. Nu kan eleven skelne mellem vind og viden. De kan læse, forstå og fortolke fortidens kilder. og ikke mindst gøre sig gældende, når talen falder på historiebrug i et fortids-nutidsperspektiv.

ISBN 978-87-23-50557-6

Punkt på tidslinjen

9 788723 505576 www.alinea.dk