nyt
O M VO L D M O D K V I N D E R O G B Ø R N AUG U S T 2 011 · L O K K . D K
Den udsatte bliver udøver
Læs mere på s. 4
Færre tilbage til volden
Ny voldsstatistik på vej
LOKK i udlandet
Nye tal fra LOKK viser, at der i 2010 var markant færre voldsudsatte, der gik direkte tilbage til den voldelige partner sammenlignet med forrige år. At bryde med volden er ellers ikke det nemmeste at gøre.
Hvor partnervold mod kvinder siden 1999 har været veldokumenteret gennem LOKK-statistikken er omfanget af partnervold mod mænd stadig uafdækket. Det ændrer sig i 2012.
LOKKs særlige rådgivning for etniske unge tog i foråret på en inspirationstur til London for at besøge andre ngo’er og krisecentre, der arbejder med æresrelaterede konflikter. Besøget blev også en inspiration for de engelske organisationer.
s. 6
s. 7
s. 8
Leder
BI RGIT SØDE R BE RG Formand, LOKK
Kære læser. Den libanesisk-amerikanske forfatter Etel Adnan har sagt, at ”Hvis man ikke giver sygdommen et navn, kan man ikke helbrede den”. I LOKK arbejder vi for konstant at italesætte og derved synligøre volden og nedbryde tabuet, der stadig omgiver den. Men det er netop navngivelsen af volden, der giver anledning til stor debat og gav det, da LOKK afholdt sit første fyraftensmøde i juni med titlen ”Mænds vold – kvinders kamp?!.” Her debatterede vi blandt andet, hvilken diskurs vi skal bruge, når vi taler om arbejdet for at eliminere vold. Skal vi væk fra de kvindepolitiske udtryk og i retorikken holde op med at fokusere på, at det er mænds vold mod kvinder? Skal vi bevæge os hen i mod en gammel kending set med nye briller og kalde det en folkebevægelse? Hvad end det er mænds vold mod kvinder, vold i nære relationer, vold i familien, partnervold eller folkebevægelsen mod partnervold er der tale om et mindre kært barn, der til trods har mange navne. Jeg tror på, at vi ikke nødvendig-
vis behøver at italesætte problemet med vold med samme termer, for at bekæmpe den. Vi kan have hver vores indgang til emnet og naturligt forskellige fokuspunkter, som tilsammen forhåbentlig vil kunne skabe en folkebevægelse så vi i fællesskab får sagt nej til volden, for uanset dens form kan vi alle blive enige om, at vi er imod den.
“Men det er netop navngivelsen af volden, der giver anledning til stor debat.” Dette nummer af LOKK Nyt giver dig et indblik i blot nogle af de mange nuancer af vold, LOKK arbejder med og interesserer sig for. For os er både synliggørelse, forebyggelse og eliminering af vold et nuanceret problem af alsidig karakter som kræver, at vi er brede i vores arbejde med volden. Rigtig god læselyst. ∑
KOLOFON Udgiver LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre
Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at sende os en mail med navn og emailadresse til sekretariat@lokk.dk.
Ansvarshavende redaktør Formand Birgit Søderberg
LOKK Nyt kan også læses på www.lokk.dk.
Indhold og produktion Jette Sølvhøj Christina Christensen Lene Johannesson Maria Farver Else-Marie Johansen Kirsten Moth Karin Houmann Louise Albers Layout www.malenehald.dk
Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.
P OL I T I S K P ROF I L
LOK K.DK
0 2 /2 011
3
Skarpe til Birgit Søderberg Cirka 21.000 børn udsættes årligt for vold. Hvad kan der mere gøres på dette område?
Hvor så du gerne, der fra politisk side kom en målrettet indsats det kommende år?
Er der noget i EU’s konvention vedrørende vold mod kvinder, du finder særligt interessant ?
Det er min forhåbning, at vi vil opleve et øget fokus på vold i hjemmet generelt, men særligt et øget fokus på vold mod børn. Det er afgørende, at børnene ikke bliver glemt, at de kommer til orde, og at deres oplevelser og konsekvenser af vold anderkendes.
Psykologhjælp til kvinderne er tiltrængt. Voldsudøver og de børn, der kommer på kvindekrisecentre, kan uhindret få adgang til behandlingstilbud, som det er i dag. Det er ikke tilfældet for kvinder udsat for vold. Det er for mig åbenlyst, at dette er urimeligt. Det bør være muligt at samle et politisk flertal, der kan lave om på denne uretfærdighed.
Det er mange interessante emner i konventionen, men for eksempel ambitionen om, at der bør være en krisecenterplads pr. 100.000 indbyggere, er interessant. I Konventionen står der, at der fra politisk hold bør oprettes flere kvindekrisecentre for at kunne dække behovet for pladser.
En vigtig del af LOKKs arbejde er at sætte fokus på børn i voldsudsatte familier og deres vilkår. Det er essentielt, at flere professionelle, der arbejder med børn i børnehaver, på skoler og lignende har det som en del af deres pensum på uddannelsen, at lære om vold og dens følgevirkninger, at kunne se tegn på, at et barn er udsat for vold og vide, hvordan man som professionel kan handle på det. Gennem oplysning og viden om vold og dens konsekvenser og tidlig forebyggelse kan vi få startet en proces, hvor vi forhåbentlig i en ikke alt for fjern fremtid får udryddet volden.
For mig er det indlysende, at alle, der har været udsat for vold, har ret til behandling. Det er dokumenteret forfra og bagfra, at man tager skade af volden, og der findes alverdens faglige begrundelser for, hvorfor det giver mening, at den voldsudsatte får tilbud om behandling.
I Danmark er der som udgangspunkt nok pladser til voldsudsatte på kvindekrisecentrene, men specifikt omkring storbyerne, er der sjældent pladser nok. Vil man forsøge at efterleve konventionens forslag, er der først og fremmest brug for at se på, hvor behovet er størst.
Læs EU’s konvention her: http://conventions.coe.int/ Treaty/EN/Treaties/HTML/DomesticViolence.htm
3
0 2 /2 011
LOK K.DK
V I DENSK A B
Udsat bliver udøver
“Hvis en familie har mange piger, så handler det om, at jo flere af dem man får gift, jo færre munde er der at mætte.”
• Ca. 82 pct. af mænd, der kommer i behandling hos Dialog Mod Vold har selv oplevet vold i barndommen (kilde: dialogmodvold.dk) • Hos ATV Norge viser deres undersøgelse at 60 pct. af de mænd, de har haft i behandling enten selv har været udsat for fysisk vold eller har overværet vold mod mor (kilde: Askeland, I. R, Evang, A., Heir, T: (2010). Association of Violence Against Partner and Former Victim Experiences: A sample of Clients Voluntary Attending Therapy. Journal of Interpersonal Violence. OnlineFirst, June 28, 2010).
foto S Breaswell
4
V I DE N S K A B
LOK K.DK
0 2 /2 011
Det har vidtrækkende konsekvenser at blive udsat for vold som barn. I nogle tilfælde bliver den udsatte endda selv udøver senere i livet. Det viser tal fra både Alternativ til Vold i Norge og Dialog Mod Vold. Årsagen kan til dels findes i den skade barnets hjerne kan tage af volden af Louise Albers
”Vold har naturligvis indvirkning på et barns udvikling og kan have afgørende betydning for, hvordan barnet udvikler sig senere i livet. Derfor er den tidligere opsporing og forebyggelse af volden så vigtig,” understreger Birgit Søderberg, som er formand for LOKK.
Hos ATV i Norge bliver der i behandlingen af den voldelige mand arbejdet med det, hvis han selv er tidligere voldsudsat barn.
”At en tidligere voldsudsat bliver udøver er der flere sammensatte og ufuldstændige svar på. I nogle tilfælde kan det være en ren læringseffekt. At man simpelthen lærer, hvordan kvinder og mænd er i vanskelige og konfliktfyldte situationer og gentager dette mønster. For andre kan volden de udøver betragtes som en måde at håndtere og repetere et barndomstraume, som volden har skabt. For andre igen kan det handle om at være skadet af volden, så tilknytning bliver problematisk. Udøveren ser simpelthen ikke sig selv som værd at elske og forsøger derfor at holde på sin partner med vold og magt. At være tilknytningsskadet på grund af vold i barndommen kan også i nogle tilfælde betyde, at udøveren ikke kan klare en intim parrelation og her kan volden være en måde at skabe afstand på, fordi nærhed er knyttet til en følelsesmæssig oplevelse af fare, utryghed og ubehag,” understreger Marius Råkil.
”Vi skal have en fortløbende række af forebyggende tiltag, både i form af kampagner, temadage, undersøgelser, oplysning, forskning osv. Og både socialarbejderne og sundhedsarbejderne skal uddannes til at opspore og håndtere volden,” fastslår Birgit Søderberg.
”I løbet af et behandlingsforløb hos ATV er det altid vigtig at arbejde med klientens livserfaringer. Har man selv været udsat for vold som barn, er det et specielt vigtigt tema at bearbejde. Alternativ Til Vold i Norge (ATV) har også i flere år haft fokus Traumatiske oplevelser kan nemt ligge bag aggresionsreakstiopå voldens konsekvenser hos børn – også i forhold for hjernens ner i voksenalderen og trænger til at blive bearbejdet. Samtidig udvikling. er mandens egen offerhistorie en god indfaldsvinkel til bedre at kunne forstå, hvad ens egen “Hjerneforskningen viser, at vold gør ved dem, den går “Vold har naturligvis indvirkning på et et barns livserfaringer, som ud over. Arbejdet med selv for eksempel at have været at have været udsat for vold, barns udvikling og kan have afgørende udsat for vold, har en dibruges til at skabe forståelse betydning for, hvordan barnet udvikler rekte indvirkning på, hvorfor udøverens egen rolle som dan barnets hjerne udvikler far og at det kan skabe både sig senere i livet, og om barnet eventuelt tilknytningsproblemer, have sig. Gentagne traumatiske oplevelser fører til overproalvorlige skadevirkninger og selv bliver voldsudøver” duktion af stresshormoner i resultere i omsorgssvigt,” nervesystemet og dette kan B I R G I T S Ø D E R B E R G fortæller Marius Råkil. både hæmme udviklingen af vigtige hjernestrukturer, og kan tilmed svække forbindelser, Også hos Dialog mod Vold (DMV) indtænkes mandens baggrund som allerede er udviklet,” forklarer direktør og psykolog Marius indtænkes i behandlingsforløbet. Råkil i ATV-Norge. ”Det er vigtigt at have indsigt, før man kan få udsigt. Volden er Han oplyser, at forskningen går i retning af at dokumentere at ofte en indlært adfærd, som til gengæld også kan aflæres i de hos børn, som overværer vold og derfor oplever stor utryghed, fleste tilfælde. Jeg mener dog helt klart, at volden er mandens overstimuleres funktionerne i basalhjernen, mens kognitive ansvar, uanset om det er betinget af tidligere oplevelser,” udtafunktioner i hjernebarken som eksempelvis sprog og evnen til ler Helle Øbo, direktør for DMV. at differenciere understimuleres. Marius Råkil er dog varsom med at forklare for mange voldsudøveres adfærd med det fakBirgit Søderberg, som er formand for LOKK, mener, det er uhyre tum, at det kun handler om hjerneudvikling. Det mener han vigtigt, at der fra politisk side kommer vedvarende fokus på tidikke. lig forebyggelse.
Birgit Søderberg mener, der for eksempel er behov for obligatorisk pensum på seminarerne, som oplyser om vold. ”Blandt andet ved vi jo i dag, at det at være udsat for vold kan resultere i at barnet vokser op og enten finder sammen med en voldelig ægtefælle, eller selv bliver voldsudøver. Det er vigtigt, at vi sætter ind så tidligt som muligt, når der er mistanke om vold i familien,” forklarer Birgit Søderberg. ∑
5
6
0 2 /2 011
LOK K.DK
I N DB L I K
Færre går tilbage til volden Nye tal fra LOKK viser, at der i 2010 var markant færre voldsudsatte, der gik direkte tilbage til den voldelige partner sammenlignet med forrige år. At bryde med volden er ellers ikke det nemmeste at gøre. af Louise Albers Der kan være flere tungtvejende faktorer, der bevirker, at en voldsudsat ikke bryder med voldsudøveren. Det er både fysiske, psykiske, økonomiske og sociale barrierer, der hindrer den voldsudsatte i at vende volden ryggen en gang for alle.
Efterværn for voldsudsatte kvinder – Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytter fra centrene af Else Christensen, Maia Lindstrøm og Anne-Kirstine Mølholt
”Det kan både handle om, at kvinden er angst for ensomheden eller bange for ikke at kunne forsørge sig selv. Måske er hun så nedbrudt psykisk, at hun simpelthen ikke kan se sig ud af situationen; hun er muligvis bange for sin partner og frygter, at han vil gøre deres fælles børn fortræd. Det er bestemt ikke simpelt, og den proces, det er at bryde med volden, kræver tid og slid,” understreger Birgit Søderberg.
Download rapporten her: http://bit. ly/n6dQJ0
EFTERVæRN FOR VOLDSuDSATTE KVINDER KRISECENTRENES STØTTE OG HJÆLP TIL KVINDER, SOM FLYTTER FRA CENTRENE
Der er flere årsager til, at en kvinde, der har levet i et voldeligt forhold, vender tilbage til den voldelige partner. Der er flere barrierer, der skal nedbrydes, og det er ikke en hurtigt overstået proces. Barri-
Hjørnestenen i efterværnet er, at centrene opretholder en professionel personlig kontakt til den enkelte kvinde, samtidigt med at omfanget af efterværnet bestemmes ud fra kvindens ønsker, behov og initiativ. Efterværnet har fokus på at støtte kvinden med adgang til psykologhjælp og kontakt til relevante offentlige instanser. Desuden fokuserer efterværnet på konkret hjælp i forbindelse med fx etablering i egen bolig. Efterværnsordningen fungerer forskelligt på forskellige krisecentre. Rapporten anbefaler at kvinder udsat for vold får ret til betalte psykologsamtaler samt at udarbejde let tilgængelige oversigter over hvilke offentlige instanser, der bør kontaktes og råd om, hvordan det gøres. Oversigterne bør kunne bruges både af kvinderne selv og af krisecentrene.
LOKK så gerne, at de danske kvindekrisecentre i højere grad fik mulighed for at yde professionel støtte til den voldsudsatte, efter hun er fraflyttet kvindekrisecenteret. Kvinderne bor der nemlig ofte i så kort tid, at det ikke er muligt at nå også at bearbejde voldens konsekvenser. Det kunne for eksempel ske gennem efterværnsarbejdet. I dag har i alt 24 kvindekrisecentre et efterværnstilbud, men
Voldens former • Fysisk vold: fx slå, skubbe, sparke, bide, nappe, ryste, true med våben, kvæle, låse inde, kværke, brændemærke, forsøge at myrde • Seksuel vold: fx tvinge til sex, fuldbyrdet voldtægt, prostitution • Følelsesmæssig eller psykisk vold: fx råbe ad, kritisere konstant, forhindre hende i at se venner og familie, ydmyge hende foran børn eller andre, forfølge hende, forhindre hende i at arbejde eller studere • Verbal vold eller trusler: fx true med at fjerne eller bortføre børnene, true med at smide hende ud, true med selvmord, true med altid at kunne finde hende og skade hende, true med at gå fra hende • Økonomisk vold: fx nægte at give hende penge eller adgang til bankkontoen, kræve bilag for selv ligegyldige udgifter, true hende til at underskrive et lån • Materiel vold: fx øgelægge hendes ejendele, tvinge hende til at forlade hjemmet uden sine møbler og andre ting
Kilde: Hvordan kommer vi den voldsramte familie i møde? Udgivet af Formidlingscentret for socialt arbejde, 2002
Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 10:23 ISSN: 1396-1810
10:23
”Det bekræfter mig i, at personalet på kvindekrisecentrene hele tiden bliver bedre til at støtte kvinderne i at fastholde deres beslutning – nemlig at leve et liv uden vold,” understreger hun.
EFTERVæRN FOR VOLDSuDSATTE KVINDER
Kvinder udsat for vold, der har søgt hjælp gennem ophold på et kvindekrisecenter, får i vidt omfang også støtte fra krisecenteret efter opholdet. Omfanget og karakteren af hjælpen, kaldet efterværn, bliver afdækket i denne rapport.
E. CHRISTENSEN, M. LINDSTRØM, A.-K. MØLHOLT
LOKKs årsstatistik for 2010 viser et bemærkelsesværdigt fald i kvinder, der vender tilbage til voldsudøveren. I 2006 vendte 24 pct. tilbage til den voldelige partner, men nye tal viser, at kun 15 pct. vendte tilbage i 2010. Det glæder LOKKs formand Birgit Søderberg.
ererne kan være af både fysisk, psykisk, økonomisk eller social karakter, oplyser LOKKs formand.
EFTERVæRN FOR VOLDSuDSATTE KVINDER KRISECENTRENES STØTTE OG HJÆLP TIL KVINDER, SOM FLYTTER FRA CENTRENE
10:23 ELSE CHRISTENSEN MAIA LINDSTRØM ANNE-KIRSTINE MØLHOLT
ifølge LOKKs formand er problemet for de fleste kvindekrisecentre i Danmark stadig, at finansiering til efterværnsarbejdet er svær at skaffe. ”De fleste kvindekrisecentre melder om besparelser i budgetterne i de senere år. Besparelserne rammer det basale arbejde, men i særdeleshed rammer det efterværnsarbejdet,” forklarer Birgit Søderberg, som henviser til efterværnsarbejdets effekt, som i 2010 blev underbygget af en undersøgelse af efterværn foretaget af Else Christensen (SFI 10:23). ”Efterværnsarbejdet er uhyrligt vigtigt, og det er et stort ønske fra LOKK, at der fra politisk hold prioriteres penge specifikt til efterværnsarbejdet. I perioden efter et kvindekrisecenterophold er mange kvinder skrøbelige og har brug for et tilbud, der kan fastholde dem i et liv uden vold,” udtaler Birgit Søderberg.∑
I N DB L I K
LOK K.DK
0 2 /2 011
NY VOLDSSTATISTIK PÅ VEJ Hvor partnervold mod kvinder siden 1999 har været veldokumenteret gennem LOKK-statistikken er omfanget af partnervold mod mænd stadig uafdækket. Det ændrer sig i 2012. af Else-Marie Johansen Socialministeriet har aftalt med Servicestyrelsen, at der fra 2012 også skal indsamles data om partnervold mod mænd. Et problem, man i dag er klar over, eksisterer, men ikke kender omfanget af. Det har fået LOKK til at insistere på, at statistikken udkommer i et hæfte for sig. ”Det er en tendens i visse kredse, at man ser det som et udtryk for ligestilling at slå det hele sammen, fortæller formand for LOKK, Birgit Søderberg. Hun fortsætter: ”Vold mod mænd er lige så lidt i orden, som vold mod kvinder er. Men det er en minoritet af mænd, det går udover. Der er langt flere kvinder, der udsættes for vold, og det skal vi ikke sløre ved at blande tingene sammen,” mener hun. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed estimerede tilbage i 2007, at henholdsvis 28.000 kvinder og 8.000 mænd hvert år er udsat for partnervold. Her udøves volden oftest af en mandlig partner. En lignende rapport udkommer i efteråret 2011. Tilbuddene til voldramte mænd og kvinder er i dag meget forskellige. Landets kommuner er forpligtet gennem Servicelovens §109 til at sørge for et sikkert tilflugtssted for kvinder og deres børn, der er truet af fysisk eller psykisk vold. Derfor har kvindekrisecentrene landet over også sikret deres daglige drift gennem midler fra kommunerne. Mandekrisecentrene tilbyder, lidt populært sagt, hjælp til mænd i livskriser af blandet karakter. Det kan være skilsmisse, arbejdsløshed og andre problemer der gør, at de har behov for et sted at bo og få hjælp. Men mandekrisecentrene hjælper også, så godt de kan, mænd udsat for partnervold. Carsten Nicolaysen, centerleder ved Stedet, et mandekrisecenter i Fredericia, forklarer: ”Hvis vi får en voldsramt mand ind, så ved vi, at han ville blive sendt på et forsorgshjem, hvis vi ikke tager imod ham. Selvom han har børn med.” Forsorgshjemmene er også sikret deres drift gennem Serviceloven, men det er mandekrisecentrene ikke. De må søge fonde, sponsorer og satspuljemidler for at finde penge til deres drift. Så på Stedet i Fredericia drømmer man om at komme ind under en paragraf i Serviceloven, så man kan begynde at planlægge fremad. Af de 16 mand og en baby, der var igennem Stedet i første halvdel af 2011 var to, i følge Carsten Nicolaysen egen statistik, ramt af partnervold.
Birgit Søderberg håber ikke, at mandekrisecentrene i fremtiden vil komme ind under samme paragraf som kvindekrisecentrene. For som bl.a. tallene fra Stedet viser, så er mandekrisecentrene nemlig især til for at hjælpe mænd i kriser, der ikke har noget at gøre med, at de er truet med eller udsat for vold: ”Hvis de kommende undersøgelser (fra Servicestyrelsen, red.) viser, at der er basis for at lave krisecentre kun for voldsramte mænd, så skal de jo være på linje med kvindekrisecentrene. Men lige nu er det altså to vidt forskellige tilbud,” mener Birgitte Søderberg. Servicestyrelsen, der i dag står for at udarbejde den årlige LOKKStatistik, skal fra næste år også stå for at indsamle data for mændene. Konsulent i udsatteenheden, Lise Bärlach, synes, at det giver god mening fra et ligestilingssynspunkt også at kende tallene for mændene. Hvor vidt det med tiden skal føre til ændringer af Serviceloven, vil hun ikke tage stilling til, men hun ved dog, at det gør det noget nemmere for kommunerne at visitere de voldsramte kvinder til krisecentrene, når de har en konkret paragraf at rette sig ind under. Det økonomiske aspekt er ikke hovedårsagen, men dog en facet af LOKKs bekymring over at mandekrisecentre og kvindekrisecentre i deres nuværende form, bliver blandet sammen. Det forklarer Birgitte Søderberg: ”Det er sparretider. Vi har set, at det også er de mest udsattes områder, der bliver ramt af besparelserne, fordi de ikke kan sige fra,” understreger LOKKs formand. Derfor vil formanden for LOKK blive ved med at kæmpe for, at pengene til at hjælpe voldsudsatte også i fremtiden vil være øremærket til netop det. ∑
Fakta • Der findes 4 mandecentre, eller mandekrisecentre: I København, Århus, Fredericia og Horsens. • Desuden findes der syv rådgivningscentre i Odense, Ålborg, Viborg, Herning, Esbjerg, Silkeborg og Nykøbing Falster.
Kilde: Jan Lindell, Centerleder, Mandecenteret i København
7
0 2 /2 011
LOK K.DK
I NDDB U S YLNI K
LOKK inspirerer i udlandet LOKKs særlige rådgivning for etniske unge tog i foråret på en inspirationstur til London for at besøge andre ngo’er og krisecentre, der arbejder med æresrelaterede konflikter. Besøget blev også en inspiration for de engelske organisationer. foto Ruth Livingstone
8
Af Lene Johannesson og Christina Christensen For at lade sig inspirere af de engelske metoder i forhold til håndtering og løsning af æresrelaterede konflikter, besøgte LOKK i foråret blandt andet rådgivningscenteret Iranian and Kurdish Women’s Rights Organisation (IKWRO), Ashiana Network, der udover rådgivning også har 3 krisecentre samt den statslige instans Forced Marriage Unit (FMU). Der blev udvekslet mange erfaringer, men på et enkelt punkt viste det sig dog, at der var stor forskellighed, nemlig i forhold til holdningen til brugen af konfliktmægling. De besøgte organisationer tog umiddelbart afstand for den traditionelle anvendelse af mægling i æresrelaterede konflikter ud fra den begrundelse, at det er for farligt for de unge. Dette skal ses i lyset af, at organisationerne som udgangspunkt opfattede mægling som en situation, hvor de konfliktende parter mødes, og efterfølgende forlader mæglingen for at tage hjem sammen. Det vil betyde, at den unge vil være ubeskyttet overfor evt. efterfølgende repressalier fra familien. Mægling i LOKK har altid den unges sikkerhed som første prioritet, og derfor anvender LOKK ikke den traditionelle mægling metode. Den unge opholder sig under forløbet et sikkert sted, som er ukendt for familien. Ved en mægling hos LOKK er det netop en pointe, at konfliktens to parter ikke behøver at mødes, idet det er mæglerens rolle at forhandle på vegne af den unge. Af sikkerhedsmæssige årsager foregår mæglingsmødet med familien oftest hos politiet. Politiet er en vigtig samarbejdspartner, da de som myndighedsinstans er med til at markere alvoren i den unges situation overfor familien. Samtidig tydeliggør deres medvirken, at den unge er beskyttet og har visse rettigheder.
Mæglingen afsluttes om muligt med en aftalekontrakt parterne imellem. Mæglingen betyder ikke nødvendigvis, at den unge flytter hjem igen. Det er altid den unges sikkerhed, der vil være i fokus i forhold til kontrakten. Resulterer mæglingen i en genforening parterne imellem, indeholder aftalen også en opfølgning med fokus på den unges sikkerhed og trivsel. Det er ikke kun den unges øjeblikkelige sikkerhed, der er i fokus, når LOKKs rådgivere konfliktmægler, det er også deres fremtid, der skal sikres. Mæglingssituationen er nemlig et naturligt forum for holdningsbearbejdning. Her er der plads og rum til, at man udfordrer hinanden på holdninger og reflekterer over nogle af de problemstillinger, der er forbundet med at flytte fra en kultur til en anden. Faktorer der kan være med til at skabe en større forståelse mellem de unge og forældrene, der er fanget i en konflikt. I bund og grund vil alle forældre det bedste for deres børn. Det var meget interessant at se, hvordan mægling umiddelbart blev afvist, men da vi forklarede, hvordan vi anvender mægling i LOKK, blev de meget inspireret af vores metode. Faktisk ytrede både Forced Marriage Unit og IKWRO ønske om at komme til Danmark og besøge LOKK, så de kan høre mere om, hvordan vi mægler. ∑
Fakta I 2010 modtog LOKKs særlig rådgivningsenhed for æresrelaterede konflikter 830 henvendelser. I 20 af tilfældene blev der anvendt mægling som en del af rådgivningsforløbet
KOR I NT DBNLYI K T
LOK K.DK
0 2 /2 011
9
LOKK GIVER VOLD MOD KVINDER DET RØDE KORT Minister for ligestilling lancerede i juni kampagnen ”Giv vold mod kvinder det røde kort”. Formålet med kampagnen er at starte en folkebevægelse mod vold i hjemmet.
Ligestillingsminister Lykke Friis er gået sammen med fodboldlandsholdet og en række organisationer - heriblandt LOKK om at sige fra over for vold mod kvinder.
”Hver tiende unge kvinde i et kæresteforhold i alderen 16-24 år har været udsat for vold” Med adgang til fodboldpublikum skal den nye kampagne være med til at starte en folkebevægelse mod vold, fordi der i Danmark er 28.000 kvinder, der årligt udsæt-
tes for partnervold, og problemet med partnervold er særligt stort blandt unge. Det dokumenterer en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed fra 2008. Af den fremgik det, at hver tiende unge kvinde i et kæresteforhold i alderen 16-24 år har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere kæreste. På fodboldbanen gælder der klare spilleregler. Sådan skal det også være i hjemmene. Derfor opfordrer landsholdsspillerne alle danskere til at give vold mod kvinder det røde kort. Det er kampagnens budskab. Kampagnen blev sparket i gang ved U21 Europamesterskabet i Danmark og
kulminerer ved A-landsholdskampen i Parken, hvor Danmark møder Norge. ∑
Konkurrence Bak op om kampagnen og deltag i en konkurrence om billetter til landskampe på: www.giv-vold-mod-kvinder-detrøde-kort.dk
Kampagnefilm Fra 1.september vil du kunne se kampagnefilmen på: http://vimeo.com/user7392457
10
0 2 /2 011
LOK K.DK
I N DB L I K
Fakta Satspuljen har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper, herunder overførselsmodtagere. Satspuljen anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Det er muligt at anvende satspuljemidlerne til en bred vifte af foranstaltninger, herunder forebyggende foranstaltninger mv. Kilde: www.fm.dk
FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM
Fokus på frivillighed I dagene 15.-18. juni 2011 var Allinge, Bornholms nordligste kystby, vært for Danmarks første politiske folkemøde. Fire dage med politiske taler, et væld af journalister og masser af arrangementer. De sidste var tænkt som en måde, hvorpå folket kunne møde politikerne og måske gøre dem klogere. LOKK Nyt var med. af Else-Marie Johansen Det store hvide festtelt er knap halvt fuldt torsdag eftermiddag. Klokken nærmer sig 17.00, og om lidt skal Annebeth Gjessing, frivillig på Bornholms Kvindekrisecenter fortælle tilhørerne om virkeligheden som frivillig. Hun er første kvinde til at rejse sig op og præsentere sig. Og før hun kommer til sin opsang til politikerne, begynder hun med at fortælle historien om, hvordan Bornholm overhovedet fik et kvindekrisecenter. For det var ikke en selvfølge. Et krisecenter bliver til ”Her eksisterer ikke vold mod kvinder og børn. Det er et storbyproblem. Sådan sagde politi og borgerskab i begyndelsen af 80’erne, da vi var nogle, der først
begyndte at snakke om, at Bornholm skulle have et krisecenter,” husker Annebeth Gjessing. I første omgang lykkedes det kritikerne at få afvist tanken om et krisecenter, så det skulle blive 1991, før et krisecenter på Bornholm blev en realitet. ”I dag er vi mellem 50 og 60 frivillige, og krisecenteret har nu 2,5 fuldtidsansatte. Så behovet er der,” siger Annebeth Gjessing ud i teltet. Annebeth Gjessing har i forbindelse med snakken om frivillighed en besked til de, der sidder med statskassen inde for rækkevidde. ”Folkene på Christiansborg kan ikke hylde det frivillige arbejde i skåltaler den ene dag og så skære ned på de relativt få millioner kroner det koster at binde
det frivillige Danmark sammen, den anden dag. Vi frivillige, vi kan stoppe vores arbejde den dag i morgen, hvis det bliver for surt. Og hvad så?, siger den ellers smilende, bornholmske kvinde. Vi er ambulancetjenesten Annebeth Gjessing gør nu klar til at runde af. Det gør hun ved at fortælle, hvordan kvindekrisecentrene altid står klar til at hjælpe kvinder i nød og byde dem velkommen på landets centre, hvis der er behov for det. Et vigtigt stykke frivilligt arbejde, som koster samfundet en brøkdel af, hvad det giver tilbage. ”Så det duer ikke, at politikerne vælger at skære 100 millioner kroner fra SATSpuljemidlerne, som man lige har gjort,”
I N DB L I K
LOK K.DK
0 2 /2 011
FOTO ELSE-MARIE JOHANSEN
siger Annebeth Gjessing på syngende bornholmsk, nu rettet direkte mod Troels Christensen. Det er intet tilfælde at Venstres kultur- og idrætsordfører Troels Christensen er blandt tilhørerne. Det er nemlig Venstre, der har inviteret tre forskellige frivilligt drevne organisationer til at komme og tale i Venstres telt. Dagens arrangement er, ligesom alle andre til folkemødet, åbent for alle interesserede. ”Vi er ambulancetjenesten. Og vi gør det frivilligt. Men så nytter det ikke, at I siger, at det skal være slut med bøvlet ved det
frivillige arbejde, og så gør det sværere at få det til at hænge sammen økonomisk”, fortæller Annebeth Gjessing. Udenfor teltet forklarer den tidligere lokale venstre-kvinde, hvorfor hun i dag så klart valgte at gå i rette med sit eget parti. ”Jeg er barn af højskole-venstre. Lovgiverne skal bakke op om og anerkende det store frivillige arbejde, der foregår på alle niveauer. Og det gør man ikke ved at skære ned på os”, slutter Annebeth Gjessing. ∑
Fakta • Folkemødet på Bornholm i Allinge 15.- 18. juni 2011 var det første af sin art og var for både politikere, organisationer, græsrodsfolk og andre interesserede. Folkemødet er blevet betragtet som et enestående element i den danske offentlige debat med opbakning fra alle Folketingets partier. • Der har ikke tidligere været et lignende arrangement på dansk jord, hvor alle samfundsgrupper har haft mulighed for at samles og på tværs udveksle synspunkter. Målet er at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og muligheder. • Folkemødet bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, og Folkemødet 2012 finder sted i Allinge i dagene 13. - 16. juni. Kilde: www.brk.dk/brk
FOTO ELSE-MARIE JOHANSEN
Annebeth Gjessing var en af medstifterne af Bornholms Kvindekrisecenter. Det fejrede i år, at det igennem de seneste 20 år har huset 600 kvinder i nød.
11
12
0 2 /2 011
LOK K.DK
I N DB L I K
“Kærestevold er noget shit” På dette års Roskilde Festival satte LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre i samarbejde med Børn og unge i voldsramte familier fokus på kærestevold ved at sende Kærlighedspatruljen ud blandt festivalgæsterne for at synge kærlighedsvise ord og uddele ”kys”. af Louise Albers Det er søndag formiddag, solen skinner fra en skyfri himmel, og de fleste festivalgæster har efterhånden fået øjne. Flere er i gang med dagens første øl, og der er allerede meterlange køer ved toiletterne. Støv hvirvler omkring de mange formiddagssløve musikelskere og et væld af musikgenre kan allerede høres fra de mange forskellige teltlejre. Det er første dag på dette års Roskilde Festival, og på campingområdet ved Agora L gør Kærlighedspatruljen sig klar til dagens mission: at sprede budskabet om det gode kæresteforhold. Giv et kram og få et kys Ane Brøgger, som til daglig er ansat som studentermedhjælper på LOKKs sekretariat, er i denne uge væk fra kontoret i København for at være en del af Kærlighedspatruljen. Hun er iklædt en politikasket med et stort rødt hjerte, et sort og hvid-ternet slips, en hvid skjorte og en sort nederdel. Med sig har Ane Brøgger et stort rødt stopskilt, om halsen en højtaler koblet til en lille lyserød mp3-afspiller og en rød hjertespand fyldt til randen med kyskager. Stop in the name of love, lyder det fra højtaleren, da Kærlighedspatruljen nærmer sig et kærestepar, der står og taler sammen.”Giv din kæreste et kram og få et kys af os,” råber Ane smilende, da tonerne fra Supremes er stoppet. Kæresteparret, der nu har rettet al opmærksomhed mod patruljen, giver hinanden et ordentligt kram og får hver en kyskage fra Kærlighedspatruljen. Oplysning om kærestevold Marc Hasselbalch på 19 år var i år af sted på Roskilde Festival for tredje gang. Da han hørte om Kærlighedspatruljens syngende telegrammer, satte han fluks kursen mod Kærlighedspatruljens station og bestilte et telegram til sin kæreste Julie. ”Jeg fandt ud
af, at det handlede om at sætte fokus på kærestevold, da jeg kom op til Kærlighedspatruljens station for at bestille telegrammet, og det var faktisk en endnu større motivationsfaktor at bestille telegrammet, når jeg vidste, at det handlede om at sætte fokus på noget seriøst,” understreger Marc. Efter hans mening var det en god ide at formidle et alvorligt budskab gennem en glad happening. ”Det var en fin måde at give folk mulighed for at glæde hinanden på, og det har gjort mig mere opmærksom på kærestevold,” mener Marc, der også er overbevist om, at hvis han en anden gang skulle høre om kærestevold, ville han koble det til sin oplevelse på dette års Roskilde Festival og sit møde med Kærlighedspatruljen. ”Det har gjort stort indtryk på mig, og sangen sidder der stadig – det er virkelig et mindeværdigt nummer,” griner Marc Hasselbalch. 1000 kys og kram senere Det er blevet eftermiddag og efter en lang dag med uddeling af kyskager, ørepropper med oplysning om kærestevold og masser af sang, er Ane og hendes kærlighedspatruljemakker efterhånden trætte. De har dog en opgave tilbage, før de kan holde fyraften. Et syngende telegram skal leveres fra Anders til Camilla. ”Kærestevold er skidt, kærestevold er sgu noget shit – så hellere tusinde kys og kram end slam, bang, bang, bang,” synger Kærlighedspatruljen, mens hele lejren, der overværer de syngende telegrammer, jubler. Dagens sidste telegram er leveret, og Camilla fælder en tåre, da hun krammer sin kæreste som tak for den fine gave. ”Jeg elsker dig!,” udbryder Camilla og giver sin kæreste et ordentligt kys på munden. ”Mission fuldført,” griner Ane og vender kursen mod stationen, hvor der skal pakkes sammen og gøres klar til de kommende dages videre strabadser. ∑
I N DB L I K
LOK K.DK
0 2 /2 011
stilles atis be r g e n s an g e n k un elegr am en stop tr uljen t a p g s o d r e h me ulj Kærlig e . P at r legr am lte k ær e s t e nde t e d g g udde o n o g y s e n d e n e e r s om g ø æ s s at v et . rlighed de om r og kæ , der ønskede handle a p e t s estivale e ær u nn e f til all k ) , r e p e de k n g io a r ier s t at k y s (k å histo r uljens m t s a p il s t d e tt lighe e og ly mø de , På K ær e ko m m e p a r s f ø r s t e n r e m t s gæ ation o skellig infor m r o m fo r , e å ll p e ger e ivning live klo b f å r åd g g o evold vold k ær e s t ær e s t e hv ad k g er. egentli
Kærlighedspatr uljen var en uniformeret patrulje bestående af otte patruljerende på campingområdet og fire fagkyndige ved Kærlighedspatruljens station, som kunne svare på spørgsmål vedrørende kærestevold. Patruljen kunne opleves i warm-up-dagene fra 26.juni til 29.juni i campingområdet .
u lj e n p at r e r : s d e h h r am æ r li g S e k e t t e le g e 5A le ve r .be/f u t u :// yo qEw ht t p H 2b 6e
En u nde r sø t age t af S g e l s e o m t at e he d ns In kærest fra 2 e s t it u 0 08 t fo vo l d fo r v is ung e i ald te, at om r Folkesu e er en nd k r in ud s æ g 40 16 -2 tt (f y s i e s f o r k æ 4 å r å r l i g . 0 0 0 sk , p re st e t sy v s e k s k i sk o g / old e ll e r uel v old).
ar at t e n v e vold n e v st de k æ r e b – at t me å e l p å a Fo r m æ r k s o m v e b u d s k og i m t p i d s o n en g ø r e m d e t p o p å h i n a n t li g t e e se g e nn s k al p a s n d e n o r d a n h in ma ster. ndle k ær e b e ha s om
13
0 2 /2 011
LOK K.DK
I NODB L K KLLI KÆ S E R
Jeg dræbte Sheherezade af Louise Albers
”De fleste af os i Vesten aner slet ikke, at frigjorte arabiske kvinder som dig overhovedet findes.” Denne sætning, der som udgangspunkt provokerer Joumana Haddad, bliver senere katalysator i tilblivelsen af bogen ”Jeg dræbte Sheherezade”, som udkom på dansk i juni måned.
salveri og dobbeltmoral i samfund, hvor onani er forbudt og hvor voldtægt er offerets forbrydelse.
Joumana Haddad har dræbt Sheherezade, fordi hun er træt af, at hun bliver hyldet som snarrådig og intelligent, når det Sheherezade i virkeligheden er, er en kvinde, der dag efter dag giver manden, det han vil have. Tværtimod ser hun karakteren Sheherezade som en sammensværgelse mod arabiske kvinder i særdeleshed og kvinder i almindelighed.
”Joumana Haddads bog er et værk, der anfægter eksistensen af de arabiske mørkemænd, der ifølge hende har skabt og holder liv i det, hun kalder et arabisk skizofrent hykleri” I bogen italesætter og kritiserer den libanesiske forfatter alle de tabuer og undertrykkende mekanismer, som hun oplever både fra arabisk og vestlig side, og som fastholder arabiske kvinder og kvinder generelt i bestemte roller, enten som tilslørede, som dydens vogtere eller som Barbie-kloner. Joumana Haddads bog er et værk, der anfægter eksistensen af de arabiske mørkemænd, der ifølge hende har skabt og holder liv i det, hun kalder et arabisk skizofrent hykleri. Hun reflekterer over og kritiserer disse destruktive arabiske kræfter, som under dække af at beskytte arabisk kultur mod synd, skam og vanære, knuser alt frit og kreativt og herigennem får kreeret et folk bundet af trusler, aggressioner, kvak-
FOTO TIDERNE SKIFTER
14
L O K KI NL DB Æ SLEI K R
”Jeg dræbte Sheherezade” er et udforskende, filosofisk værk, der analyserer og dekonstruerer, hvad det vil sige at være en arabisk kvinde og ikke mindst, hvad det vil sige for Haddad at være hende – en arabisk kvindelig forfatter og redaktør af det intellektuelt kropsundersøgende blad Jasad. Bogen er et bevidst polemisk værk, som blandt meget andet beskriver kvindelighed, Haddads egen passion og taknemmelighed for litteraturen og er samtidig en kritik af det arabiske sprogs uudtømmelige metaforbibliotek for de mandlige og kvindelige kønsdele. Susanne W. Fabricius som er rådgiver og konfliktmægler i LOKKs Etnisk team, var en af tilhørerne, da Joumana Haddad for nylig var i Danmark. ”Haddad understreger, at der stadig er en vigtig kamp at kæmpe – både imod de Haddad kalder mørkemændene, som spolerer arabisk kultur, men også mod vestligt skabte stereotyper og generaliseringer omkring arabere,” understreger Susanne Fabricius. Noget af det, Joumana Haddad også bruger meget tid og energi på, er at opponere mod den del af den arabiske kultur, som via myter undertrykker kvindens seksualitet og kropslige frihed.
LOK K.DK
15
0 2 /2 011
”I vores arbejde møder vi blandt andet unge piger med arabisk etnisk baggrund, som skal giftes, men som er dybt fortvivlede, fordi de mener at have mistet deres ”jomfruhinde”, da de gik i seng med deres – hemmelige – kæreste sidste år. Disse piger forsøger desperat at leve op til en idé om, at jomfruer kan kendes på deres jomfruhinde. Et begreb skabt for at have et parameter at kunne måle ubesmittethed på, men som er strengt misvisende og en decideret misforståelse. Det er ikke desto mindre et godt eksempel på det, Haddad beskriver som et element af mørkemandenes klamme hånd, som generation efter generation sætter standarden for kvindens uskyld,” forklarer Susanne Fabricius.∑ FAKTA • ”Jeg dræbte Sheherezade” er skrevet af Joumana Haddad • Bogen udkom på dansk i juni ved forlaget Tiderne Skifter. • Joumana Haddad er født 1970 i Beirut. Hun er poet, oversætter og kulturredaktør. • Forfatteren er også grundlægger og redaktør på det kontroversielle magasin Jasad www.jasadmag.com.
Hvem er Sheherezade? I ”1001 Nats Eventyr”, fortæller Sheherezade sin mand – som er konge – en ny historie hver nat. Efter at være blevet forrådt af sin første kone, har kongen besluttet at gifte sig med en ny jomfru hver dag og dræbe hende ved daggry.
Edouard Frederic Wilhelm Richter
MALERI ”SHEHEREZADE” AF EDOUARD FREDERIC WILHELM RICHTER
Sheherezades historier er dog så fascinerende, at kongen lader hende leve, så han kan høre en ny hver aften. Til sidst bliver han forelsket i hende og skåner hendes liv.
16
0 2 /2 011
LOK K.DK
KOR T N Y T
Kampagne mod vold LOKK lancerede kort før sommerferien kampagnen ”Man kan ikke lige se det...”, som skulle sætte fokus på den vold, der sker inden for hjemmets fire vægge og oplyse den voldsudsatte kvinde om, hvor hun kan få hjælp og rådgivning. Kampagnen oplyste om LOKKs hotline, brevkasse og om muligheden for at komme på kvindekrisecenter. Kampagnen var landsdækkende og kunne blandt andet ses i flere danske magasiner, aviser, som postkort på cafeer og på facebook. Kampagnefolderen, som oplyser om vold, og om hvor det er muligt at få hjælp og rådgivning, kan rekvireres ved henvendelse til sekretariat@lokk.dk eller ved at besøge www.lokk.dk og bestille folderen online.∑
Mænds vold – kvinders kamp?! LOKKS RÅDGIVNING LOKK inviterede 8.juni 2011 til det første af en række fyraftensmøder, der skal være med til at sætte fokus på vold. På mødet som bar titlen ”Mænds vold – kvinders kamp?!”, blev det livligt debatteret, hvorfor der er forskel på kønnenes engagement i arbejdet med vold. Paneldeltagerne diskuterede, hvad denne forskel skyldes, og hvordan vi for fremtiden kan gribe dette samfundsproblem an, så både kvinder og mænd engagerer sig i sagen. Aftenen bød på mange interessante snakke om arbejdet med vold som en tabersag, som ingen gider røre ved; en skodsag der mangler status, og som hele tiden nedprioriteres økonomisk. Det blev diskuteret, hvorvidt det er retorikken, der afskrækker mændene, og om en ny diskurs virkelig er det, der skal til for at tiltrække mænd og den generelle befolknings opmærksomhed på sagen.
Til mødet kom både paneldeltagere og tilhørere vidt omkring i spørgsmål og svar, og det blev cementeret, at der er behov for mere oplysning om vold, og at det skal tilstræbes fortsat at arbejde på at gøre vold til en fælles sag – til et fælles problem – vi som samfund alle bærer et ansvar for. Der blev endda talt om at starte en folkebevægelse. Hvem ved – alle ringe starter ét sted. ∑
Hotline for voldsudsatte: 70 20 30 82 Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoritetsunge: 70 27 76 66 Svarer døgnet rundt Rådgivning til fagfolk: 32 95 90 19 Hverdage 9-15
I debatpanelet sad: • Birgit Søderberg, formand for LOKK • Kenneth Reinicke, kønsforsker RUC • Steen Baagøe Nielsen, lektor ved RUC • Helle Øbo, direktør for Dialog Mod Vold Hold øje med LOKKs næste fyraftensmøde 31. okober 2011. Hold dig opdateret på LOKKs fyraftensmøder på www.lokk.dk
LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: 32 95 90 19 Mail: sekretariat@lokk.dk