Issuu on Google+

nyt

OM VOLD MOD K VINDER OG BØRN marts 2014 · lokk . dk

Særudgave om EtniskUng

Råd gives til stadigt flere

Kontrol gennem myte

Muslim og homoseksuel

Stadigt flere henvender sig til LOKKs rådgivning for æresrelaterede konflikter. Teamet for æresrelaterede konflikter yder rådgivning til unge med etnisk minoritetsbaggrund, forældre og fagfolk.

Mødomshinden eksisterer ikke. Alligevel eksisterer myten om den lukkede mødomshinde fortsat og har derved konsekvenser for unge pigers handlinger og synet på den kvindelige seksualitet.

Selvom en del muslimer i Danmark stadig har en lavere tolerance over for homoseksuelle, er en bevægelse i gang, som i fremtiden vil gøre det nemmere for muslimer at forene Islam og homoseksualitet.

s. 8

s. 10

s. 12


Leder

Birgit Søderberg Formand, LOKK

I 2012 kunne LOKK fejre tiåret for oprettelsen af rådgivningstilbuddet til æresrelaterede konflikter. Siden 2002 har LOKK drevet en særlig landsdækkende rådgivning, der varetager specifikke problemstillinger og konflikter relateret til ære, såsom tvangsægteskab, genopdragelsesrejser, social kontrol og lignende. Vi er i LOKK stolte af projektet EtniskUng og alt det positive, rådgivningstilbuddet har ført med sig. Æresrelaterede konflikter er svære problematikker, som stiller store krav til høj faglighed, og til professionelle, empatiske rådgivere som forstår at balancere i et spændingsfelt mellem følelser, rettigheder og værdier. I dette nummer af LOKKNyt sætter særligt fokus på æresrelaterede konflikter og på mange af de problemstillinger, vores særlige rådgivning i LOKK håndterer.

“Siden 2002 har LOKK drevet en særlig landsdækkende rådgivning, der varetager specifikke problemstillinger og konflikter relateret til ære, såsom tvangsægteskab, genopdragelsesrejser, social kontrol og lignende.”

Jeg håber, du vil få gavn af indholdet og ønsker dig god læselyst. Birgit Søderberg, formand for LOKK.

KOLOFON

Om LOKK

Udgiver LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre

LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

Ansvarshavende redaktør LOKK Sekretariat

LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.

Layout Katja Ilsøe Moreno Oprindelig idé www.malenehald.dk Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Bliv abonnent ved at sende os en mail med navn og emailadresse til sekretariat@lokk.dk. LOKK Nyt kan også læses på www.lokk.dk.


3

3

Skarpe til

MANU SAREEN

Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Hvad er dine målsætninger som Integrationsminister på det æresrelaterede område

Hvad ser du som de største udfordringer i Danmark, når vi taler æresrelaterede konflikter

Hvilke forandringer i etniske minoritetsfamilier, indenfor det æresrelaterede område, ser du gerne om 5 år

Mit mål – som både minister for inte-

En af de største udfordringer er at få

Jeg ønsker selvfølgelig at se, at færre

gration og ligestilling - er, at alle unge

skabt en holdningsændring både

unge nydanske piger, men også dren-

i Danmark skal kunne leve det liv de

blandt de unge nydanskere og hos

ge udsættes for tvang, pres og stærk

ønsker, forfølge deres drømme og

forældrene. Den slags tager tid og

social kontrol fra familiens side, og at

udnytte de muligheder det danske

sker ikke fra den ene dag til den an-

flere oplever, at de selv bestemmer i

samfund giver. I nogle etniske mino-

den. Det er heller ikke noget, som vi

forhold til ægteskab, uddannelse, fri-

ritetsmiljøer bliver den sociale kon-

politikere kan løse alene. Derfor vil

tidsliv og så videre. For ligestilling og

trol så stærk, at de unge, ikke selv kan

jeg også gerne opfordre til, at alle –

retten til at bestemme over egen krop

bestemme, hvem de vil giftes med,

danskere som nydanskere - højt og

og eget liv uanset køn er grundlæg-

hvilke venner og fritidsaktiviteter de

tydeligt siger fra over for social kon-

gende værdier i det danske samfund.

har , og hvilken uddannelse og job de

trol og manglende ligestilling. Vi kan

Og det er værdier og rettigheder, som

ønsker. Vi kan se, at særligt pigerne

ikke lade den sociale kontrol tage et

vi ikke bare skal insistere på ude om-

og kvinderne er udsatte, fordi deres

omfang, som begrænser den enkelte,

kring i verden, men også i alle dele af

seksuelle ærbarhed i mange tilfælde

hæmmer integrationen og skaber pa-

det danske samfund. Æreskodeks og

anses for afgørende for familiens ære.

rallelsamfund.

traditionelle opfattelser af, hvilke rol-

Det betyder, at kontrollen kan blive

Heldigvis kan vi se, at der i dele af

ler kvinder og mænd bør have i fami-

ekstra stærk for dem, og at det i grelle

de etniske miljøer er unge piger og

lien og i samfundet, må aldrig være en

tilfælde kan føre til vold, tvangsægte-

drenge, der begynder at sige fra. Det

undskyldning for, at piger og drenge,

skaber og social udstødelse. Det skal

er positivt, og det er et spirende op-

kvinder og mænd ikke har mulighed

vi sætte ind overfor og tage afstand

rør, som vi gerne vil understøtte. Som

for selv at vælge det liv, de gerne vil

fra.

led i National strategi mod æresrela-

leve.

Derfor er indsatsen mod æresrelate-

terede konflikter og som led i dette

Jeg tror på, at der er en af nøglerne til

rede konflikter så central. Vi skal nå

års Perspektiv- og handlingsplan på

integration og til at udnytte de mange

ud til både de unge, deres forældre

ligestillingsområdet sætter vi derfor

muligheder, der er i det danske sam-

og fagfolk. I konkrete sager skal den

ind med en række forebyggende og

fund.

nødvendige hjælp og støtte være

holdningsbearbejdende

til stede, og vi skal fortsætte med en

Det handler bl.a. om oplysning, dia-

forebyggende indsats i form af bl.a.

logmøder og debatter med unge og

holdningsbearbejdning og en tidlig

deres forældre, f.eks. i foreninger og

opsporende indsats i Folkeskolen.

frivillige organisationer. Vi skal blive

Den Nationale strategi mod æresrela-

ved med at sætte rettigheder og lige-

terede konflikter indeholder en række

stilling mellem kønnene på dagsorde-

initiativer, der dækker netop disse

nen, så vi kan være med til flytte hold-

mål.

ninger. Det er vigtigt, at unge uanset

initiativer.

etnisk baggrund kan leve et liv med selvbestemmelse og frihed.


4

Kode 6: Vejen til et trygt liv I LOKKs Rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter møder rådgiverne hvert år unge, der befinder sig i så tilspidsede situationer med deres familier, at der kan være behov for at skjule den unge i kortere eller længere perioder, fordi det vurderes, at de er i stor fare. LOKK efterlyser et egnet beredskab, som det de har i Norge.

af Louise Albers

LOKKs Rådgivningsteam har hvert år sager, der klassificeres som højrisikosager, men her er det nær ved umuligt at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse. LOKK efterspørger nu en mulighed lig med den norske ”kode 6”, i de sager hvor en person har behov for at kunne skjule sig fra fx en truende familie.

vedkommendes adresse under ingen omstændigheder opgives til private personer og institutioner.

”Ifølge Folkeregisterforskriften kan en person søge om at der nedlægges forbud mod at vedkommendes adresse opgives til private eller institutioner. Spærring indebærer også, at adressen graderes ”I højrisikosagerne er den unge så truet på livet, at uanset hvor vi efter beskyttelsesinstruksen - enten som ”fortrolig” (kode 7, red.) placerer dem i Danmark, kan vi ikke yde dem nok beskyttelse. Det eller ”strengt fortrolig” (kode 6, red.). Betingelsen for adresseblokeskyldes blandt andet, at fx et familiemedlem får adgang til den ring er, at ”det kan påvises, at der er risiko for skader på liv, legeme truedes nye opholdssted gennem kendskab til den truedes CPReller helbred.” Graderingen ”fortroligt” anvendes, hvor den potennummer. Derfor er det umuligt at give personer, der er i livsfare, den tielle skade anses for mindre - typisk telefonchikane med videre. I fornødne beskyttelse som nogle tilfælde vurderedes trusdet danske system er i dag,” len til at være så stor, at graderinunderstreger projektleder gen ”strengt fortroligt” er mere “Særligt i æresrelaterede sager, men Susanne W. Fabricius. passende. I sådanne tilfælde skal der være ”væsentlig risiko for også i partnervoldssager med ekstremt I Danmark er det svært at skader på liv, legeme eller helskjule sig. Blandt andet på bred,” udtaler politiinspektør i voldelige partnere eller stalkere, ville det grund af vores personregiSeksjon for forebygging og krivære hensigtsmæssigt med en lettere stersystem. Selvom en truminalitetsbekjempelse Morten et fx får ophold på et kriseGlavin ved norsk politi. tilgængelig procedure” center og ikke har oplyst sit nye opholdssted til nogen, S u sanne W . Fabrici u s , projektleder i lokk I Norge anvendes kode 6 og kode kan der grundet CPR-num7 i relation til partnervold og dermerets eksistens ske sikkernæst i sager relateret til æresrelahedsbrud. Dette betyder i nogle tilfælde, at den truede må flygte terede vold eller trusler om vold. I dag lever lige i underkanten af fra krisecenter til krisecenter eller på anden måde må ændre bosted 1.000 personer under enten kode 6 eller kode 7 og generelt set har og være på flugt. I Danmark er alternativet i højrisikosagerne, at den norsk politi gode erfaringer med ordningen, men politiinspektør udsatte kommer under vidnebeskyttelse. Det er dog meget genMorten Glavin understreger, at det aldrig er uden omkostninger – nemgribende for den pågældende og i visse sager umuligt. også selvom der ikke nødvendigvis er tale om et permanent brud med familie, netværk mm som det er nødvendigt ved vidnebeskyt”Nogle af de unge vi møder, ville muligvis kunne komme ind telsesprogrammet. under vidnebeskyttelsesordningen i Danmark, men de ganske unge kan ikke tage stilling til at skulle bryde kontakten fuldstændig med hele netværket. Det er ikke realistisk. Hvis man som 21-årig har været afhængig af en ekstremt kontrollerende familie, og man i øvrigt ikke er opdraget til at klare sig alene, er det ikke en mulighed at skulle være en del af vidnebeskyttelsesprogrammet. Det kan man ikke forvente af sådan et ungt menFakta neske,” udtaler Susanne W. Fabricius. Netop derfor mener projektlederen i LOKK, at den norske løsning ”kode 6” kunne være et alternativ, vi med fordel kan adoptere i Danmark. Kode 6 har eksisteret i Norge siden 1994 og betyder, at et CPR-nummer bliver stemplet strengt fortroligt, og at

I Norge lever omkring 1000 personer under kode 6 eller kode 7 ”Generelt lægger alle former for sikkerhedsforanstaltninger begrænsninger på livskvalitet for personen i fare. Jo strengere sikkerhedsforanstaltninger, politiet må iværksætte, jo flere be-


Foto: Amy ivy

5

grænsninger vil personen opleve i livsførelse. Dette er politiet meget opmærksomme på, sådan at de tiltag der foranstaltes er mildest mulige, dog uden den nødvendige beskyttelse forringes. Politiet administrerer en række sikkerhedstiltag, hvor adresseblokering kun er et af dem,” udtaler politiinspektør Morten Glavin.

Fakta Et alternativ til vidnebeskyttelsen er også eftertragtet i Danmark, fordi den truedes situation kan ændre sig over tid, forklarer projektleder Susanne W. Fabricius. ”Særligt i æresrelaterede sager, men også i partnervoldssager med ekstremt voldelige partnere eller stalkere, ville det være hensigtsmæssigt med en lettere tilgængelig procedure. Et alternativ til vidnebeskyttelsen som løbende vurderer den truedes situation, er det, vi ser et behov for,” udtaler Susanne W. Fabricius. Kode 6 og kode 7 har netop denne løbende vurdering som en del af tiltaget og her er den truede i jævnlig kontakt med det lokale politi, som så er ansvarlige for at følge op på trusselsrisikoen. ”Foranstaltningen besluttes for tre år af gangen. Der skal være en lokal trusselsvurdering som konkluderer og anbefaler en eller flere beskyttelsesforanstaltninger. Efter tre år udarbejder lokalt politi en ny trusselsvurdering. Politiet vil derefter vurdere de beskyttelsestiltag, der er blevet gennemført, og kan anbefale at en adresseblokering videreføres, afvikles eller at andre tillægstiltag iværksættes,” forklarer politiinspektør Morten Glavin.

Kode 7 - ”Fortrolig adresse”: adresse blokeres for privatpersoner, men offentlige instanser, der har adgang til det centrale folkeregister, har adgang til din adresse. Kode 6 - ”strengt fortrolig adresse”: Statslige organer kender heller ikke din adresse, det gør kun CPR-personalet i bopælskommunen og særligt autoriserede personer ansat i skattevæsenet. Alle instanser, der vil sende post til dig, får oplyst at adressen er blokeret og ikke tilgængelig. En adresseblokering efter kode 6 giver imidlertid ikke vandtæt beskyttelse i alle tilfælde, men erfaringen viser, at navneforandring giver større beskyttelse kombineret med brug af kode 6

Kilde: www.politi.no


6

0 6/2013

lokk . dk

INTERVIEW

EtniskUng løser konflikter gennem mægling I Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter kan unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund henvende sig og få råd og vejledning, hvis de har konflikter i familien. I tilfælde hvor kommunikationen i familien er gået i hårdknude, kan en konfliktmægling mellem den unge og familien være en mulighed, der kan hjælpe familien med at komme videre fra en svær situation. af Maja Kjærsgaard En ung kvinde kontakter Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng. Hun fortæller, at hun i flere måneder har været kæreste med en tyrkisk mand. En sød fyr, som hun er glad for, men aldrig fortalt familien om. Nu har hendes familie opdaget forholdet og vil have det stoppet, fordi de to unge ikke har den samme etnicitet. De truer og chikanerer både kvinden og hendes kæreste, og som konsekvens har hun været nødt til at tage væk fra familien. Sådan kan en typisk henvendelse lyde hos EtniskUng. Ifølge Susanne W. Fabricius, projektleder i EtniskUng, oplever nogle unge et pres fra familien i forhold til eksempelvis at vælge ægtefælle eller uddannelse. I nogle tilfælde er den unge og forældrene ikke i stand til at kommunikere med hinanden og forstå hinandens perspektiv, og derfor spidser konflikten til i særlig høj grad. ”På grund af det alders- og kønshierarki, der eksisterer i nogle familier, kan den unge have brug for hjælp og støtte til at få kommunikeret egne behov og ønsker ud til familien. Der kan derfor være behov for en mellemmand til at mægle mellem parterne, og her kan vi gå ind og tilbyde en konfliktmægling,” fortæller hun. Et brud med familien er sjældent en løsning for den unge, og derfor er konfliktmæglerne i EtniskUng opmærksomme på at forsøge at finde en løsning, der kan bevare forholdet i familien. Andre gange vælger den unge at bryde kontakten til familien, men i alle tilfælde skal beslutningen være velovervejet. ”Det kan medføre en voldsom omvæltning i den unges liv at konfrontere forældrene, og følgerne kan være store. Vi gør derfor meget ud af at tale om muligheder og konsekvenser med den unge. Familien og familierelationer betyder meget og skal vægtes særlig højt, men vores udgangspunkt er altid den unge og dennes behov,” siger Susanne W. Fabricius. Det er ifølge hende samtidig vigtigt at kunne sætte sig ind i konflikten, som forældrene oplever den, og forstå det pres, som forældrene og den unge kan være udsat for med sladrende naboer og en uforstående omgangskreds. ”En vigtig del af det at mægle i etniske minoritetsfamilier er at forstå familiesystemet. Konflikten med den unge har måske betydet, at de har mistet noget af deres netværk, at folk spytter efter dem på gaden og at de skal lyve over for bedsteforældrene i oprindelseslandet. Med indsigt i disse forhold opnår man en forståelse og respekt for forældrenes situation, som er essentiel for at muliggøre dialog med familien,” fortæller Susanne W. Fabricius.

Målsætningen er ikke fastlagt fra start, når EtniskUng mægler mellem en ung og forældrene. Ifølge Susanne W. Fabricius er konfliktmægling en proces, som både skal have fokus på konflikten her og nu og i ligeså høj grad på forløbet efter mæglingen. ”Vi ønsker at styrke den unge til at håndtere relationen til forældrene fremadrettet. Problemerne er sjældent overstået efter en mægling, og det er derfor vigtigt også at have fokus på den fremtidige kommunikation i familien,” forklarer hun. EtniskUng har kontorer i både København og Vejle og tilbuddet om konfliktmægling er landsdækkende.


INDBLIK

lokk . dk

0 6/2013

Bekymrede forældre kan søge hjælp Forældrerådgivningen i LOKK hjælper forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der er bekymrede for deres børn eller har andre familiemæssige problemer redigeret af Maja Kjærsgaard Forældrerollen er ikke altid lige nem, og nogle gange kan man blive i tvivl om opdragelse af børnene eller familieliv. Og når bekymringerne melder sig kan forældre med etnisk minoritetsbaggrund søge hjælp hos LOKK. Det kan ske helt anonymt og som en uforpligtende snak med en rådgiver, fortæller Pernille, rådgiver og konfliktmægler i LOKK: ”Problemerne kan eksempelvis være af uddannelsesmæssig karakter. Det kan handle om, at en forælder er bekymret for om deres barn bruger for meget tid foran computeren og for lidt på skolegangen; det kan omhandle bekymringer i forhold til misbrugsproblemer og kriminalitet, eller det kan handle om forældre, der simpelthen bare har svært ved at tale med deres børn og har brug for hjælp til det,” siger hun. LOKK har rådgivet etniske minoritetsforældre side 2007, og Pernille understreger, at langt størstedelen af henvendelserne fra forældre drejer sig om problematikker, der finder sted i en hvilken som helst familie uanset kulturel baggrund. Men problemerne opstår også, fordi børnene er vokset op med den danske kultur, som nogle gange kan støde sammen med den kultur, som forældrene ønsker, de skal opdrages efter: ”Forældrene, vi møder, kan have enormt svært ved at tale med deres børn om deres bekymringer. Det handler til dels om kultur, men mest om de normer der hersker i nogle familier, hvor der eksempelvis kan eksistere et aldershierarki. Langt de fleste forældre ønsker

at være gode forældre og gøre det rigtige for deres børn. Men der er meget stor forskel på, hvad man anser for ”det rigtige”. Når vi taler med forældrene, er det vigtigt at holde intentionen bag deres handlinger for øje for at kunne forstå deres situation bedst muligt og vejlede dem om, hvordan problemerne løses på en alternativ måde,” siger Pernille. Fakta Forældrerådgivningen er gratis, og det er muligt at henvende sig anonymt. Derudover er det muligt at lave en aftale om tolkebistand, når man henvender sig.

Hos forældrerådgivningen har de specialiseret viden om kulturmøde og indsigt i de udfordringer, dilemmaer og problemer, som forældre kan støde på, når de opdrager unge mellem den danske og hjemlandets kultur. Rådgiverne har desuden bred erfaring med at rådgive i konflikter mellem forældre og unge. ”En del henvendelser handler om, at unge faktisk truer deres forældre med at ringe til kommunen, hvis forældrene blander sig for meget. I disse tilfælde er forældrene rådvilde, fordi de er oprigtigt bange for at miste deres børn, og de ringer derfor for at få råd omkring børneopdragelse i Danmark,” fortæller Pernille. Nogle rådgivninger bliver til små forløb, hvor der over en længere periode er kontakt til en forælder, mens der i andre tilfælde kun er behov for en enkelt samtale.

7


8

0 6/2013

lokk . dk

INTERVIEW

Unge i æresrelaterede konflikter beder i stigende grad om hjælp Hvert år stiger antallet af henvendelser fra og om unge med etnisk minoritetsbaggrund, der søger hjælp til at løse konflikter i familien, fortæller leder af Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng. af Maja Kjærsgaard ”Siden projektet blev til, er det vokset eksponentielt. Vi får hvert år flere henvendelser end det forrige, og vi kan se, at vores indsats imødekommer en efterspørgsel, der er stadigt voksende,” fortæller Susanne W. Fabricius, leder af Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng. Og her taler tallene deres tydelige sprog. I 2013 fik Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter 1146 henvendelser fra unge og fra fagfolk i kontakt med unge, mens antallet til sammenligning lå på 440 henvendelser tilbage i 2009. Den store stigning er imidlertid ikke udtryk for, at æresrelaterede konflikter er et stigende problem, understreger hun. ”Det vidner om, at flere unge får øjnene op for vores rådgivning. Og så handler det om, at flere unge gør op med en tilværelse, der opleves undertrykkende,” fortæller projektleder Susanne W. Fabricius. Det var et voksende antal henvendelser til kvindekrisecentrene fra unge med etnisk minoritetsbaggrund, der i sin tid fik rådgivningen i stand. De unge oplevede alvorlige problemer i familien, ofte med vold, og det var tydeligt, at der var behov for en specialiseret indsats. ”En af de helt store udfordringer ved denne form for rådgivning er den indlejrede sårbarhed, der er forbundet med konflikter i familien. Der er mange følelser i spil, når vi i disse konfliktsituationer går ind og arbejder med værdier og rettigheder. Det kan fx være udfordringer i forhold til kollektivistiske livssyn, social kontrol og generationskonflikter, som vi møder i det daglige arbejde,” forklarer Susanne W. Fabricius. Og det kræver en helt særlig viden at hjælpe de unge og skabe et overblik over mulighederne. ”Man er nødt til at have viden om blandt andet kultur, religion, traditioner og interkulturel kommunikation, men også have kendskab til fx PTSD (posttraumatisk stresssyndrom, red.) og udviklings- og

personlighedsforstyrrelser. Det stiller krav til et højt fagligt niveau,” udtaler Susanne W. Fabricius. Derfor inviterer Rådgivningsteamet løbende oplægsholdere som forskere og imamer til at opkvalificere teamet inden for emner som verdensreligioner, kultur, fordomme og forforståelser. Rådgiverne i Rådgivningsteamet bruger derudover hinanden som sparringspartnere i særligt vanskelige eller sårbare sager. ”En rådgivning kan få fatale konsekvenser for den unge, hvis ikke man har gennemtænkt den specifikke problemstilling. Det er ekstremt vigtigt inden for dette felt hele tiden at handle med omtanke, trække på erfaring og viden fra feltet og vigtigst af alt, at tage udgangspunkt i den enkelte familie og deres specifikke situation,” fortæller Susanne W. Fabricius. Det kan være meget komplekse situationer de unge og deres familier befinder sig i, og man skal huske på, at forandring tager tid: ”Det er vigtigt som fagperson ikke at forvente, at én samtale kan få folk til at flytte sig. Det er en proces og tager tid, når man skal samarbejde med andre mennesker på tværs af grundlæggende værdier og normsystemer. Man skal hele tiden være opmærksom på, hvad der er bedst for den unge med udgangspunkt i den unges behov og ønsker”, fortæller Susanne W. Fabricius. Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter har eksisteret siden 2002 og har gennem alle årerne været støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. I 2012 udgav regeringen en national strategi mod æresrelaterede konflikter, som EtniskUng siden da har været meget involveret i. Blandt andet blev der i december 2012 bevilliget midler til en særlig rådgivning for børn og unge, som kommer hjem fra genopdragelsesrejse eller et længerevarende ufrivilligt ophold i udlandet.

Fakta I 2005 modtog rådgivningen 101 henvendelser. I 2013 var antallet af henvendelser steget til 1146. Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter yder specialiseret rådgivning til både unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund samt til fagfolk, der i deres daglige arbejde møder personer, som oplever æresrelaterede konflikter. Rådgivningen, finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, er et projekt under LOKK - Landsorganisation af kvindekrisecentre. Rådgivningen er landsdækkende og har i dag kontorer i både København og i Vejle.


INDBLIK

lokk . dk

0 6/2013

Uddannelsesdage for ressourcepersoner 12. september 2013 drog vi fra Aalborg til København. To uddannelsesdage for ressourcepersoner i forhold til æresrelaterede konflikter var i vente. af Iben Christine Nielsen og Kirsten Rosengreen Christiansen, Krisecenter for kvinder, Aalborg

12. september 2013 drog vi fra Aalborg til København. To uddannelsesdage for ressourcepersoner i forhold til æresrelaterede konflikter var i vente. Det var to indholdsrige og givende dage. Veltilrettelagt program og engagerede undervisere med stor viden om emnet. Vi lærte om æresbegrebet i teori og praksis, om hvornår en konflikt er æresrelateret, om indsatser og interventionsmuligheder ved æresrelaterede konflikter og om kulturforståelse og identitetsudvikling set i et interkulturelt perspektiv mm. Alt sammen meget brugbart i vort fremtidige arbejde med æresrelaterede konflikter. Derudover blev vi indført i relevante tiltag i den nationale strategi og hørte om LOKKs konfliktmægling (metode, støtte til den unge under processen og forventning til resultat). Et andet spændende emne var seksualitet og mødomsproblematikker. Her var det rart at få ajourført vores viden. I arbejdet med kvinderne på krisecenteret er vi vant til fortrinsvis at se ”tingene” fra kvindernes perspektiv. Det var meget lærerigt og givende, at vi på uddannelsesdagene også blev sat ind i æresrelate-

Fakta

rede problemstillinger set fra sønnernes/drengenes synsvinkel. Det gav stof til eftertanke. Bl.a. havde vi besøg af to unge repræsentanter fra Dialogkorpset. Den mandlige repræsentant fortalte om sit liv og om hvilke æresrelaterede problemstillinger, han har stået i og stadig står i. Det gjorde stort indtryk. Alt i alt to rigtig gode dage, hvor vi blev endnu mere motiverede til at yde den allerbedste indsats i forhold til de æresrelaterede konflikter, vi møder i vort arbejde på krisecenteret. Allerede nu glæder vi os til at mødes med de andre ressourcepersoner og underviserne igen i starten af december, hvor vi samles og har vore projektbeskrivelser klar. Udover at have fået langt større viden om æresrelaterede problemstillinger, vil vi nu også i langt højere grad kunne benytte os af de forskellige henvisningsmuligheder og steder med ekspertise, der findes på området.

9


10

Kontrol gennem myten om mødomshinden Mødomshinden er ikke en fast, lukket hinde, som dækker skedeåbningen. Der er ikke noget, der sprænger, første gang en kvinde har sex. Men myten om den lukkede mødomshinde er sejlivet og har store konsekvenser for mange unge kvinder. redigeret af Maja Kjærsgaard Hvordan sikrer jeg blod på lagenet på bryllupsnatten? Hvor kan man blive opereret og få genskabt mødomshinden henne? Kan en mand føle forskel på en jomfru og en ikke-jomfru? Sådan lyder nogle af de henvendelser, rådgivningen i EtniskUng får fra unge etniske minoritetskvinder over 18 år. Myten om, at en mødomshinde er lukket og sprænger ved første samleje, skaber ofte desperation og dårlig samvittighed hos mange kvinder, som eksempelvis er nervøse for ikke at bløde på bryllupsnatten. Det fortæller rådgiveren fra LOKKs mødomsrådgivning, der i løbet af det forgangne år har fået henvendelser fra omkring 100 unge kvinder, der har haft spørgsmål og brug for hjælp i forhold til mødommen.

Vidste du, at ... Selvom mødomshinden omtales som ”hinde” er den i virkeligheden en ring med en åbning, hvis form og størrelse kan variere fra pige til pige. I 2013 forsøgte to jordemødre at lancere udtrykket ”kønskrans”


11

Fakta LOKKs mødomsrådgivning tager sig af problematikker vedrørende mødommen, hymen eller jomfruhinden. På etniskung.dk kan du finde mødomsbrevkassen og se nærmere på fup og fakta om mødommen Mødommen spiller en væsentlig rolle i mange familier. Unge kvinder kan føle sig presset af familien og dens traditioner, når de skal giftes, da det forventes at de har en ”ubrudt mødom”. I nogle familier føres en streng kontrol af de unge kvinder i forhold til deres jomfruelighed, eksempelvis ved at tjekke lagenet for blod efter bryllupsnatten. I LOKKs mødomsrådgivning er det i høj grad denne kontrol, der skaber angst, og som får de unge kvinder til at henvende sig. Ideen om ”den ubrudte mødom” har dog intet hold i virkeligheden. Mange kvinder bløder nemlig ikke ved første samleje, og derfor kan selv unge kvinder, der rent faktisk er jomfruer, ikke føle sig sikre på bryllupsnatten. Men at aflive en så magtfuld myte er kompliceret, fordi den har rod i en gammel og fastlåst tankegang omkring den kvindelige seksualitet, og fordi mødommen generelt er tabubelagt, mener rådgiveren:

”I rådgivningen i EtniskUng ønsker vi at erstatte myter med fakta, så kvinderne kan basere deres beslutninger og handlinger på et sagligt grundlag. Samtidig prøver vi at få kvinderne til at reflektere over den situation, de befinder sig i og over de muligheder, de har,” udtaler hun og understreger, hvor vigtig oplysning om emnet er. Oplysning er dog ikke nok. Ifølge rådgiveren kan myten i sidste ende først for alvor aflives, hvis målgruppen selv tager emnet op og debatterer det, som noget der er problematisk for mange unge. På LOKKs hjemmeside for æresrelaterede konflikter Etniskung.dk kan man teste sin viden om mødommen, samt få råd og vejledning gennem mødomsbrevkassen.

Vidste du, at ... Mødomshinden, også kaldet hymen, jomfruhinde eller blot mødom, er en lille diskret slimhindefold, som sidder ved indgangen til skeden. I puberteten bliver den hos de fleste piger mere elastisk og fleksibel. Kun 1 ud af 2.000 piger fødes med en fuldstændig hinde. Det betragtes som en misdannelse, som opereres, så menstruationsblod kan passere.

Vidste du, at ... Forskellige forskningsrapporter fremlægger forskellige tal – men fælles er konklusionen, at langt de fleste kvinder ikke bløder ved første samleje.


12

Fremtidens Islam rummer også homoseksuelle Selvom en del muslimer i Danmark stadig har en lavere tolerance over for homoseksuelle, er en bevægelse i gang, som i fremtiden vil gøre det nemmere for muslimer at forene Islam og homoseksualitet, mener islamforsker, Brian Arly Jacobsen.

af Maja Kjærsgaard For mange er det i forvejen svært at springe ud som homoseksuel. Men hvad hvis du er lesbisk og samtidig muslim? Det gør det langt fra nemmere. I dag kæmper homoseksuelle muslimer for at få deres familier og de muslimske miljøer i Danmark til at acceptere deres seksualitet. Men lige så stille vil kampen blive mindre nødvendig, mener Brian Arly Jacobsen, islamforsker og adjunkt fra Københavns Universitet. For når indvandrere slår sig ned i et nyt land, er det helt naturligt, at de med tiden vil blive påvirket af majoritetens værdisæt, og i et samfund som det danske indebærer værdisættet blandt andet ytringsfrihed, trosfrihed og ikke mindst retten til selv at vælge sin partner uanset køn. ”Når vi fx sammenligner, hvordan folk i Tyrkiet har det med homoseksualitet, så er de tyrkere, der er i Danmark, allerede blevet mere tolerante. Og når vi ser på udviklingen fra første- til andengenerationsindvandrere, sker der en stor bevægelse i retning af det danske værdimønster,” fortæller Brian Arly Jacobsen. Og udviklingen gælder ikke kun indvandrere og efterkommere, men vil også påvirke imamerne i Danmark. Én er allerede stået frem. Den københavnske imam Naveed Baig skabte for nylig stor debat ved offentligt at sige, at man godt kan forene Islam og homoseksualitet. Og flere imamer vil med årene følge Naveed Baigs eksempel, mener Brian Arly Jacobsen, der peger på, at udviklingen kan sætte skub i tolerancen overfor seksuelle minoriteter i det muslimske miljø. ”Udmeldinger fra teologisk sagkyndige er en enorm stor hjælp for disse mennesker og gør, at det bliver nemmere at springe ud. Det betyder, at de kan bruge Islam eller i hvert fald en tolkning af Islam som er identisk med det, de repræsenterer, til at retfærdiggøre deres seksualitet,” fastslår Brian Arly Jacobsen. Og denne udvikling er længe ventet hos Sabaah, en forening for homo-, bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

”Der er rigtig tit den følelse blandt vores brugere, at det er helt umuligt at forbinde kultur, seksualitet og religion” fortæller Kassem Ibrahim, som er bestyrelsesmedlem i Sabaah. Ifølge Kassem Ibrahim har mange af de unge, de møder i Sabaah, en følelse af, at det er umuligt at ændre på, og at der ikke er noget at gøre, når det kommer til en forening mellem Islam og homoseksualitet. Derfor glæder han sig over Naveed Baigs udmelding og håber på, at flere imamer melder ud som ham. ”Vi håber på, at hvis først én står frem, så kan det være, at andre med samme tilgang til emnet også vil komme på banen og komme os til undsætning,” forklarer Kassem Ibrahim. Islamforsker, Brian Arly Jacobsen, mener slet ikke, det er usandsynligt. ”De fleste muslimer er ikke særligt konservative. De kender de forskellige påbud og forbud, der findes, men der er en konstant fortolkning og diskussion blandt muslimer, og de diskuterer de forskellige regler på daglig basis,” fortæller han. Ifølge Brian Arly Jacobsen vil denne konstante diskussion af Islam naturligt føre til en mere liberal læsning og fortolkning af Koranen blandt danske muslimer i fremtiden, mener han. Kassem Ibrahim fra Sabaah håber, at mere åbenhed og synlig debat vil kunne gøre en positiv forskel, for derigennem at kunne vise, at det ikke kun er et spørgsmål om religion alene, men er en mere kompleks størrelse, når vi taler om modstand mod homoseksualitet blandt muslimer. ”Vi er nødt til at sætte gang i debatten og vise baglandet, at emnet ikke er så sort/hvidt, som man tror og gør det til. Det er også med til at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de konservative imamers holdninger,” fastslår han.


13

Men ikke kun imamerne og tolkningen af de hellige skrifter har indflydelse på, hvorvidt muslimske homoseksuelle føler sig accepteret i samfundet. Hvis homoseksuelle muslimske sportsstjerner, skuespillere, musikere og kendisser generelt, valgte at stå frem og tale åbent om deres seksualitet, ville det også kunne rykke noget, mener Brian Arly Jacobsen. ”Der er ingen tvivl om, at den slags rollemodeller altid har en stor betydning, og det vil være lige så vigtigt som udmeldinger fra imamer,” understreger han.

Fakta Foreningen Sabaah blev stiftet den 15. april 2006 ved en lille generalforsamling for at arbejde for at støtte homo- bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

Kilde: www.sabaah.dk

Fakta Vidste du, at ... 10% muslimer mener, at ytringsfriheden bør stå højere end religiøse hensyn 46% danskere mener det samme. Kilde: ”Værdier og normer blandt muslimer i DK”

FOTO Emily Cahal

Baggrunden for stiftelsen af foreningen Sabaah var at skabe et socialt fællesskab om dét at være homo-, bi- eller transseksuel med anden etnisk baggrund end dansk. Et socialt fællesskab som kan støtte og vejlede med de problemer, der kan være forbundet med dét at være homo-, bi- og transseksuel med anden etnisk baggrund end dansk. Disse problemer kan omhandle: identitet, at “springe ud”, religion, ensomhed, familiekonflikter, forældre, reaktioner, kærester/parforhold og det homoseksuelle miljø.


14

0 6/2013

lokk . dk

INTERVIEW

Portræt af EtniskUng - Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter af Maja Kjærsgaard Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter, EtniskUng, er en professionel, landsdækkende og gratis rådgivning. Rådgivningsteamet har et bredt udbud af rådgivningstilbud både til unge, som står i æresrelaterede konflikter, og til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever familiekonflikter fx pga. udfordringer i opdragelsen af deres børn og unge mellem to kulturer. I den forbindelse tilbyder teamet mægling i de sager, hvor det er relevant. EtniskUng giver også råd og vejledning til fagprofessionelle, som gennem deres arbejde møder etniske minoriteter i æresrelaterede konflikter. Rådgivningsteamet tager gerne ud og holder gratis oplæg målrettet den enkelte faggruppe, hvor de deler ud af deres viden og erfaring med arbejdet og står til rådighed med sparring og konsulentbistand i sager vedrørende æresrelaterede konflikter. Derudover tilbyder teamet oplæg for både unge og forældre, hvor målet er dialog og konstruktiv debat om problematikker vedrørende æresrelaterede konflikter. Rådgiverne er sammensat af socialrådgivere, en antropolog og en kriminolog – alle med særlig viden om æresrelaterede konflikter og interkulturel kommunikation. Derudover er flere af rådgiverne efteruddannede konfliktmæglere. Denne blanding af praktikere og akademikere med forskellige uddannelser åbner for en bred faglig viden samt forskellige spidskompetencer inden for området etniske minoriteter.

Fakta Teamet består af en projektleder, 6 rådgivere, en oplægsholder/underviser, en kommunikationsmedarbejder og 1 studentermedhjælper, som tilsammen udgør et rådgivningsteam med mange års viden og erfaring i arbejdet med etniske minoriteter. Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter håndterer sager vedrørende bl.a. social kontrol, pres, genopdragelsesrejser, tvangsægteskab og konflikter relateret til mødommen, og rådgivningen er både telefonisk, personlig og skriftlig. LOKK og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold afholder årligt en konference om æresrelaterede konflikter for fagfolk. Derudover udarbejder Rådgivningsteamet oplysningsmateriale, driver hjemmesiden etniskung.dk og lancerer kampagner for at oplyse om æresrelaterede konflikter og den specialiserede rådgivning henvendt til både fagfolk, forældre og unge.

I Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter vægtes faglighed særlig højt. Det er et bevidst mål for teamet hele tiden både at øge og udvikle fagligheden i EtniskUng. ”Dette felt er så komplekst og hele tiden i udvikling, at vi kontinuerligt må holde os opdateret. Det er vigtigt, for når man arbejder med mennesker, som inviterer én ind i sit liv i en periode som kan være svær, så skal man også kunne tilbyde en kvalificeret indsats, samt imødekomme dem med en ydmyghed over at få lov at være der,” siger Susanne W. Fabricius, projektleder i EtniskUng. Blandt andet har teamet for nylig gennemgået opkvalificering inden for emnerne fordomme og forforståelser, samt religiøse vielser uden borgerlig gyldighed.

Mød de ansatte: Susanne W. Fabricius Susanne har siden 2009 været projektleder for Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har derudover taget efteruddannelse i bl.a. kognitiv terapi, tidlig indsats i udsatte børnefamilier og voksenundervisning. Susanne har mange års erfaring i arbejdet med etniske minoritetsfamilier, enlige mødre og voldsudsatte, og har desuden en særlig viden om Indien og Indisk kultur. Som projektleder har Susanne det overordnede ansvar for, at teamets rådgivningstilbud fungerer, at fagligheden i teamet udvikles, at medarbejderne trives samt kontakten med bl.a. presse og ministerier. Susanne står således for at bringe teamets arbejde på dagsordenen både i det offentlige og blandt politikere. Hun arbejder derfor målrettet med at nytænke projekter og metoder, så EtniskUng er med til at udvikle feltet omkring æresrelaterede konflikter. Samtidig prioriterer hun at dele ud af teamets viden og erfaring til andre fagpersoner i både ind- og udland. Derudover har Susanne løbende rådgivninger, konfliktmæglinger og holder oplæg for både unge, forældre og for fagfolk. ”Når man arbejder inden for området æresrelaterede konflikter, er det essentielt at have en viden om og forståelse for æresbegrebet, traditioner og familiestrukturer. Samtidig er det afgørende at være opmærksom på, at æresbegrebet ikke tillægges samme betydning i alle familier. Konteksten skal altid tages i betragtning for alle familier er forskellige, og udgangspunktet bør derfor altid være en åben, undersøgende og oprigtigt interesseret tilgang.”


INDBLIK

lokk . dk

0 6/2013

”Når man arbejder inden for området æresrelaterede konflikter, er det essentielt at have en viden om og forståelse for æresbegrebet, traditioner og familiestrukturer.” S u sanne W. Fabrici u s , projektleder i etnisk u ng

Kristina

Evamaya

Kristina er uddannet underviser, sygeplejerske og socialrådgiver. I 2008 stiftede hun hjemmesiden Nymødom.dk, som er rådgivning og undervisning om mødomsmyten. Siden 2012 har EtniskUng overtaget sitet, som nu er en del af hjemmesiden etniskung.dk.

Evamaya har været ansat i LOKK i 6 år. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har tidligere arbejdet med integration i Høje Taastrup Kommune.

Kristina er også forfatter og har bl.a. udgivet bogen ”Mødom på mode” samt børnebogen om araberpigen Baba Habib. I EtniskUng arbejder hun som oplægsholder og rejser rundt i landet og underviser både fagfolk, forældre og unge i emner relateret til æresrelaterede konflikter. Med sine oplæg ønsker Kristina at udfordre holdninger og fordomme blandt forskellige grupper i samfundet og invitere til dialog og debat. ”Nogle unge er tvunget til at leve dobbeltliv på grund af fastforankrede traditioner, som har begrænsende indvirkning på deres liv. Det er vigtigt at gøre op med disse traditioner, at turde åbne for en dialog og få folk til at tage stilling til egne holdninger.”

Veronika Veronika har været ansat i LOKK siden 2007 og i Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter i godt 5 år. Før sin ansættelse i EtniskUng arbejdede hun i LOKK som akademisk medarbejder på det juridiske område, hvor hun rådgav udvisningstruede, voldsudsatte indvandrerkvinder. Veronika har en kandidatgrad i kriminologi og i engelsk sprog og litteratur. I teamet arbejder Veronika med rådgivning af unge, forældre og fagfolk. Derudover arrangerer hun konferencer, holder oplæg og beskæftiger sig med internationale projekter med udenlandske samarbejdspartnere på området. ”Hvis en ung over 18 befinder sig i en konflikt hvor et opgør skal tages, skal det altid ske på den unges præmisser. Det kan nogle gange som fagperson være svært at forstå, at opgøret ender med, at den unge vælger at prioritere familiens ønsker og behov frem for sine egne. Men det er vigtigt at huske, at det i sidste ende er den unge der skal leve med konsekvenserne af de valg, der skal træffes. Fagpersonen må ikke tage opgøret på den unges vegne. Hvad der er rigtigt for fagpersonen, kan være helt forkert for den unge.”

Ud over Rådgivningsteamets hotline til unge, tager Evamaya sig af Forældrerådgivningen, som er et rådgivningstilbud til forældre med etnisk minoritetsbaggrund, der oplever konflikter med deres unge samt andre familiemæssige problemstillinger. Hun arbejder ligeledes som konfliktmægler i familier, hvor konflikten mellem familien og den unge er så stor, at det kræver en kvalificeret og neutral tredjepart for at blive løst. Derudover holder hun oplæg for fagfolk og forældre. ”Jeg skal sikre mig, at jeg ikke kun ser på den unge og familien ud fra et etnisk dansk perspektiv og egne personlige erfaringer, men at jeg inddrager konkret viden om kultur og religion og er åben over for anderledes måder at tænke på. Det er vigtigt altid at være nysgerrig på, hvordan andre mennesker tænker”

15


16

0 6/2013

lokk . dk

INTERVIEW

Portræt af EtniskUng - Rådgivningste Mød de ansatte: Ida T.

Nevin

Ida er uddannet antropolog med speciale i tyrkisk kultur og med godt kendskab til tyrkisk sprog. Hun har studeret i Tyrkiet og undervist på Krogerup Højskole i parforhold, seksualitet og ære i Tyrkiet.

Nevin er uddannet socialrådgiver. Før sin ansættelse i LOKK, arbejdede hun hos Børnefamiliecenter København på Nørrebro, hvor hun udarbejdede børnefaglige undersøgelser. Derudover har hun erfaring som rådgiver for LOKKs mødomsrådgivning samt hos foreningen o.n.e, som arbejder med netværk og erfaringsudveksling blandt etniske minoritetsunge. Nevin er født og opvokset i Danmark, men har tyrkiske rødder, og således har hun personligt kendskab til det, at vokse op mellem to kulturer, som mange af de unge i rådgivningen i EtniskUng også oplever. Med sin tyrkiske baggrund har Nevin ligeledes et særligt kendskab til tyrkisk kultur og traditioner.

I EtniskUng arbejder hun som rådgiver af både unge, forældre og fagfolk. Derudover har Ida ansvaret for mødomsbrevkassen, som findes på EtniskUngs hjemmeside etniskung.dk. Her besvarer hun mails fra piger, der gerne vil vide mere om mødommen. Yderligere holder Ida oplæg for både fagfolk, forældre og unge vedrørende æresrelaterede konflikter. Dertil har Ida ansvaret for Rådgivningsteamets vidensdeling gennem integrationsviden. dk, som er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vidensportal på integrationsområdet. ”Det er vigtigt at være bevidst om egne fordomme og forforståelser, når man taler med etniske minoritetsunge i krise. Ved at gå åben og nysgerrig til værks, giver man bedst mulig plads til den unge”. Ida er på barsel fra d. 24. december 2013.

”Det er især vigtigt at have for øje, at det er den unges valg, der skal arbejdes for, også selvom dette valg til tider kan stritte imod ens egen overbevisning og faglige vurdering.” Nevin, socialrådgiver i EtniskUng

”Jeg udretter formentlig ikke de store mirakler, men baner forhåbentlig vejen for at miraklerne kan ske over tid. Jeg tror på, at alle mennesker er villige til forandring, men ikke til at opgive sig selv.” Pernille, konfliktmægler i EtniskUng

I LOKK er Nevin for nyligt ansat som rådgiver, hvor hun varetager både den skriftelige, telefoniske og personlige rådgivning til unge i æresrelaterede konflikter samt varetager mødomsbrevkassen. Hun er derudover ved at oplæres til at holde oplæg for unge, forældre og fagfolk omkring æresrelaterede konflikter. ”Det er vigtigt for mig at støtte den unge i at træffe sine egne valg om sit eget liv. Det er især vigtigt at have for øje, at det er den unges valg, der skal arbejdes for, også selvom dette valg til tider kan stritte imod ens egen overbevisning og faglige vurdering.”

Pernille Pernille er uddannet socialrådgiver, konfliktmægler, familieterapeut og familierådslager. Hun har i mange år arbejdet med børn og unge og beskæftiget sig med forskellige kulturer og integrationsproblematikker. I Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter arbejder Pernille som rådgiver og konfliktmægler, hun afholder oplæg og foretager konsulentbistand på opholdssteder, kommuner, skoler mv., og derudover besvarer hun brevkassen på etniskung.dk. ”Jeg ser mit arbejde ud fra, at jeg kan så et lille frø som måske får lov at spire fra det øjeblik det er sået, men måske kan der gå år, før spiren ser dagens lys. Jeg udretter formentlig ikke de store mirakler, men baner forhåbentlig vejen for at miraklerne kan ske over tid. Jeg tror på, at alle mennesker er villige til forandring, men ikke til at opgive sig selv.”


INDBLIK

lokk . dk

0 6/2013

eamet for æresrelaterede konflikter Maja

Sofie

Maja er studentermedhjælper i Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter. Hun har læst en bachelor i kultur- og sprogmødestudier og kommunikation og er i øjeblikket i gang med en kandidat i socialt arbejde. I EtniskUng varetager hun opgaver som evalueringer af konferencer og af LOKKs forskellige tilbud, hun skriver artikler til LOKKs webmagasin, LOKK Nyt, og holder facebook-siden EtniskUng levende og opdateret. Derudover tager hun sig af forskellige praktiske opgaver som bestilling og udsendelse af pjecer og foldere, vagtplanlægning og kontakt til forskellige af Rådgivningsteamets samarbejdspartnere. Desuden hjælper Maja generelt teamets rådgivere med ad hoc opgaver af forskellig art.

Sofie er netop startet som kommunikationsansvarlig for Etnisk Ung. Hun er uddannet journalist med speciale i islam og køn og har arbejdet som freelancejournalist på socialområdet i flere år.

”Der kan være mange årsager til, at man holder særlig meget fast i et æresbegreb, fx hvis man ikke føler sig som en ligeværdig del af majoritetssamfundet. Derved står man lidt udenfor og kigger ind på, hvad de andre gør, og det kan virke skræmmende, når man ikke forstår det indefra. Eftersom de fleste ønsker det bedste for deres børn, reagerer mange forældre med at beskytte dem efter bedste evne, og det kan resultere i, hvad man kalder social kontrol og pres.”

Ida D. Ida er ansat som studentermedhjælper i Rådgivningsteamet for æresrelaterede konflikter. Hun læser en kandidat i kommunikation og kultur- og sprogmødestudier på RUC. Herigennem har hun beskæftiget sig med religion og etnicitet med speciel fokus på identitet og social praksis. Ida sørger for vedligeholdelse af EtniskUngs hjemmeside og facebookside. Herudover tager hun sig af praktiske opgaver, som eksempelvis udsendelse af materialer, planlægning af temadage samt tryk af og overblik over pjecer og foldere. ”Det er meget interessant for mig at følge arbejdet med æresrelaterede konflikter, ud fra min interesse i kultur og kommunikation. Jeg er specifikt optaget af, hvordan man kommunikerer til og med en målgruppe, med etnisk minoritetsbaggrund – en gruppe, der findes mange fordomme og holdninger til. Det gælder både i den direkte kontakt, men også vigtigt i pjecer, på hjemmeside og facebook, for eksempelvis at undgå at vedligeholde stereotype forestillinger.”

Sofie kommer til at have ansvaret for kommunikationsarbejdet i EtniskUng og skal arbejde med kampagner, nyhedsbreve, sociale medier, hjemmeside, udformning af brochurer og pressearbejde. Sofie er ansat på deltid og fortsætter med at arbejde som journalist ved siden af hendes arbejde for EtniskUng. ”Jeg har altid interesseret mig meget for den gruppe af danskere, der kommer i klemme i samfundet, fordi de står med i ben i to forskellige kulturer. Derfor er det drømmejobbet for mig at få lov at arbejde for EtniskUng, hvor jeg kan kombinere min faglighed med noget, jeg virkelig brænder for. ”

17


18

0 6/2013

lokk . dk

INTERVIEW

Mentorprojekt Connect: En relation der adskiller sig fra andre Mentorprojektet Connect tilbyder unge etniske minoritetskvinder uden børn en støtte og hjælp til at komme på benene igen, efter at have brudt med familien. Mødet mellem kvinden og hendes mentorer er baseret på frivillighed, og derfor er udgangspunktet for relatioaf Maja Kjærsgaard

Hver anden uge mødes en etnisk minoritetskvinde med en anden kvinde. Måske på en café. Måske i en biograf. Fælles for dem er, at mødet er frivilligt. Og det gør hele forskellen i mentorprojektet Connect, fortæller Dianna Bomholt, der er styregruppemedlem i Connect København.

”Ofte fortæller kvinderne ikke særlig mange om deres baggrund, og at de har brudt med familien. Her kan relationen til en mentor være et frirum for kvinden til at snakke om sin fortid, uden at det behøver involvere det nye netværk. Mentorerne er nogle gange de eneste, der kender til kvindens baggrund,” fortæller Dianna Bomholt.

”Mentorerne er ikke professionelle, de er ikke rådgivere eller ansat med løn. Så når kvinden møder mentoren, ved hun, at personen over for hende er der, fordi hun har lyst, og ikke fordi det er hendes job, eller hun får penge for det. Og det udgangspunkt gør en forskel for relationen mellem kvinden og mentoren,” siger hun.

I et mentorforløb hos Connect tilknyttes en ung etnisk minoritetskvinde to frivillige mentorer, som også er unge kvinder. De to frivillige mødes hver især med kvinden en gang hver anden uge, og på den måde sikrer projektet, at kvinden ses med en mentor hver uge. Det er med til at give kvinden mulighed for en stabil relation i sit liv, som ellers ofte kan være præget af usikkerhed, forklarer Dianna Bomholt: ”Et mentorforløb hos Connect er et godt sted at starte i forhold til at skabe stabile relationer i kvindernes liv. Mødet er på kvindernes præmisser og minder ikke om møder med en professionel fagperson. Samtidig er det blandt andet intentionen med forløbet, at kvinden med tiden skal blive stærkere og mere selvstændig, således at hun i fremtiden kan indgå i andre og nye relationer og i mindre og mindre grad har behov for sin mentor,” fortæller hun.

Kvinderne i Connects mentorforløb har typisk været udsat for æresrelaterede konflikter i familien og har været nødt til at bryde med deres oprindelige netværk. De er ofte meget påvirkede af den omvæltning, det er at tage et opgør med familien og skulle klare sig selv enten helt på egen hånd eller i et nyt forhold til familien. Kvinderne står derfor i en meget sårbar situation og kan have stor gavn af ekstra støtte til at få hverdagen og tilværelsen til at hænge sammen igen. Og det er netop, hvad mentorerne er til for. En mentor fra Connect kan både støtte, snakke og opmuntre, men også hjælpe til i konkrete hverdagssituationer og omkring praktiske gøremål som indkøb, hvordan man betaler en regning eller skriver en jobansøgning. Det er i virkeligheden op til den enkelte kvinde, hvad hun har mest behov for.

Mentorprojektet Connect er blevet til i samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors (URK) og Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK). Projektet har eksisteret siden 2007 og har afdelinger i København og Århus, samt et Flyverteam, som dækker Trekantsområdet og de store jyske byer.

”Ofte fortæller kvinderne ikke særlig mange om deres baggrund, og at de har brudt med familien. Her kan relationen til en mentor være et frirum for kvinden til at snakke om sin fortid, uden at det behøver involvere det nye netværk. Mentorerne er nogle gange de eneste, der kender til kvindens baggrund.” Dianna Bomholt, styregruppemedlem i Connect, København


INDBLIK

lokk . dk

0 6/2013

Mentorer blev vejen ud af ensomheden Aida havde ingen at gå til, efter hun brød med familien og kom på krisecenter. Hendes mentorer fra Ungdommens Røde Kors blev hendes vigtigste støttepersoner og hjalp hende igennem sit livs hårdeste tid. af Sofie Hviid Uden en familie at støtte sig til, har Aida måttet klare alting selv, siden hun som 18-årig flyttede fra sit barndomshjem og på kvindekrisecenter. Derfor var det også en kæmpe støtte, da hun blev en del af mentorprogrammet Connect. Hendes mentorer blev den hjælpende hånd, der støttede hende i en tid, hvor hendes liv var præget af ensomhed, dårligt selvværd og depression. Efter et halvt år på krisecenter flyttede hun til Holbæk, hvor hun fandt et kollegieværelse og startede forfra med gymnasiet. Selvom hun fandt nogle veninder, havde hun ikke lyst til, at nogen skulle kende til hendes baggrund. Men virkeligheden var, at Aida havde skiftet navn og var flyttet langt væk fra København, fordi familien ikke skulle finde hende.

I den første tid hjalp de to mentorer Aida med praktiske ting som at handle ind, søge boligsikring, skrive ansøgninger og lave mad sammen med hende. Mentorerne var de eneste, Aida kunne tale med om, hvor meget hun egentlig savnede sin familie, og at hun følte skyld over sine valg. ”Bare det at blive krammet og få at vide, hvor flot jeg har klaret det, at jeg var dygtig og var på den rette vej. Det har jeg aldrig været god til at fortælle mig selv. De har været rigtig gode til at sige til mig, at jeg skulle stoppe op og se, hvad jeg har været igennem, hvad jeg har klaret, og hvor jeg står nu.” I dag har hun genoptaget forholdet til familien, men hendes mentorer fylder stadig meget som de støttepersoner, hun kan tale med om alting. Hun har tit spekuleret på, hvor hun ville være i dag, hvis hun ikke havde haft sine mentorer at læne sig op ad.

”Bare det at blive krammet og få at vide, hvor flot jeg har klaret det, at jeg var dygtig og var på den rette vej. Det har jeg aldrig været god til at fortælle mig selv. De har været rigtig gode til at sige til mig, at jeg skulle stoppe op og se, hvad jeg har været igennem, hvad jeg har klaret, og hvor jeg står nu.” ”Aida”

Da hun først hørte om mentorprogrammet var hun skeptisk, men havde ikke så meget at miste. Hun var bange for, at samtalerne ville blive kunstige, og at hun ikke kunne få en ægte relation til de her piger. Men efter første møde, var hendes bekymringer forsvundet. ”Jeg havde en forestilling om, at fordi de var i gang med deres videregående uddannelse, så havde de nok helt vildt styr på deres liv. Men da jeg møder dem, er de bare helt almindelige mennesker og overdrevet søde. De var så åbne og smilende. De tog mig fuldstændig, som jeg var – og det kom bag på mig.”

”Jeg tror ikke, jeg ville have været ligeså hurtig til at nå frem til mine mål, hvis de ikke var der. Min plan har altid været at komme i gang med uddannelse, være økonomisk stabil og få et forhold til min familie igen. De har ikke plantet de planer i mit hoved, men de har skubbet mig i den rette retning. Jeg ville nok være her alligevel, men jeg var ikke nået frem så hurtigt og ligeså mentalt sund, som jeg er nu.” Aida vil gerne være anonym, og navnet er derfor opdigtet.

19


20

EtniskUng klar med ny hjemmeside EtniskUng har for nyligt lanceret ny hjemmeside. Etniskung. dk er blevet opdateret og har fået nyt design, så der er sammenhæng mellem teamets offline og online materiale. Hjemmesiden er både målrettet unge, som oplever æresrelaterede konflikter, samt fagfolk som gerne vil vide mere om emnet.

www.etniskung.dk

Det har været et mål for teamet at skabe en hjemmeside, som giver et overblik over de muligheder der er, når man føler sig truet og har brug for hjælp. Hjemmesiden er derfor blevet afprøvet hos en gruppe unge, som fortæller, at de oplever en ro og en følelse af tryghed, når de besøger hjemmesiden. Sikkerhedsperspektivet er taget meget alvorligt, og det er fx muligt at komme væk ved et enkelt klik. Dertil er Etniskung.dk udarbejdet til fagfolk og andre, som er interesserede i viden om æresrelaterede konflikter. Fx findes en værktøjskasse til fagfolk, som giver inspiration til den gode samtale med den unge, som oplever æresrelaterede konflikter. Ligeledes fungerer hjemmesiden som en vidensportal om emnet, hvor vi samler rapporter, publikationer og forskellige film og youtubeklip. Sidst men ikke mindst kan man læse om Rådgivningsteamets forskellige tilbud, og det er muligt at bestille EtniskUngs eget materiale gratis direkte fra hjemmesiden.

Støt LOKKs arbejde ved at blive støttemedlem fra 100 kr./året eller ved at give et engangsbeløb til LOKKs konto: Danske Bank 0573 - 7537190

Følg EtniskUng på Facebook og vær med i debatten

Etniskung får nyt design Hele EtniskUngs designlinje er i gang med at blive lagt om. I 2014 vil alle foldere få helt nyt og mere overskueligt udseende. Alt materiale kan bestilles på etniskung.dk

Læs mere her: lokk.dk/stoet-os

LOKKS RÅDGIVNING Hotline for voldsudsatte: 70 20 30 82 Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoritetsunge: 70 27 76 66 Svarer døgnet rundt Rådgivning til fagfolk: 32 95 90 19 Hverdage 9-15

LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: 32 95 90 19 Mail: sekretariat@lokk.dk


Lokk nyt marts 2014