LOKK # 1 2013

Page 1

OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN MARTS 2013 . LOKK.DK

nyt

Fokus på stalking

Læs mere side 3 - 6

8. marts

Tilbud til hele familien

To nye tiltag ser dagens lys på kvindernes internationale kampdag. Et nyt mandenetværk mod vold mod kvinder stiftes, og kvindekrisecentrene får ekspertice i æresrelaterede konflikter.

Et nyt tilbud til familier, hvor der er eller har været vold og større konflikter. Både den, der udøver vold og den, der udsættes for vold, tilbydes hjælp.

side 7

Terapihave på krisecenteret side 8

side 14


2

Leder For godt et års tid siden blev der strammet op på den del af lovgivningen, der giver politiet mulighed for at gribe ind overfor krænkeren, når en kvinde eller en mand bliver udsat for stalking. Siden da er der både blevet skrevet en del om stalking i aviserne og produceret tvprogrammer om fænomenet. Det har været med til at sætte stalking på dagsordenen og udbrede kendeskabet til den form vold og konsekvenserne for de personer, som bliver udsat for stalking. Og det drejer sig desværre om ret mange. Det skønnes, at der i Danmark er over 100.000 som bliver forfulgt af en stalker. Der er nu kommet de to første undersøgelser om stalking i Danmark, og på krisecentrene møder vi i stigende grad kvinder, som fortæller, at de er udsat for stalking. De har bl.a. brug for hjælp til at få indsamlet det nødvendige bevismateriale til politiet – og til at få bearbejdet de oplevelser, de har været udsat for. Vi er i LOKK ikke i tvivl om, at denne form for vold adskiller sig fra de andre former for vold, og at vi i arbejdet med de voldsramte kvinder skal være opmærksomme på at få spurgt dem direkte, om de har været udsat for stalking, så vi kan få hjulpet dem bedst muligt.

Udgiver LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre Redaktør Alice Bonniksen Jensen Redaktionsgruppen i LOKK Else-Marie Johansen Kirsten Moth Karin Houmann Layout Oprindelig idé af Malene Hald Alice Bonniksen Jensen

Ofte samarbejder vi med politiet om disse sager, ligesom vi samarbejder med Antistalking Foreningen. Vi er alle enige om, at der stadigvæk mangler meget viden på feltet, og at det er nødvendigt med øget uddannelse af fagfolk i forskelligt regi. Der mangler specialviden på lokalt niveau, og der bør oprettes et specialiseret rådgivnings- og behandlingstilbud, som en af undersøgelserne også anbefaler. Der er nok at tage fat på, men her i LOKK har vi naturligvis særligt fokus på krisecen- BIRGIT SØDERBERG trene. Vi ser meget positivt på den udvikling, Formand, LOKK der er i gang på flere krisecentre, hvor det indgår som en del af screeningen af kvinderne allerede under de første samtaler, om de har været udsat for stalking. Ud over temaet om stalking indeholder dette nummer af LOKKnyt også andre spændende artikler, men jeg vil blot nævne ”Haven – en vigtig del af krisecentret”, som er skrevet af landskabsarkitekt Victoria Linn Lygum. Hun har undersøgt og udviklet retningslinjer for design af terapihaver og skrevet en ph.d. afhandling om de mange muligheder, der kan ligge i indretningen af en sådan i forbindelse med et krisecenter. Måske kan nogen af jer blive inspireret. God læselyst!

Nyhedsbrevet udkommer 3 gange årligt. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at sende os en mail med navn og emailadresse til sekretariat@lokk.dk. LOKK Nyt kan også læses på www.lokk.dk.

Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.


3

Sæt ord på

stalking

Holstebro Krisecenter anså tidligere stalking som en del af den psykiske vold. Men i dag opererer krisecentret med stalking som en særlig form for vold. Lederen vurderer, at to ud af tre kvinder på krisecentret er eller har været udsat for stalking. af Alice Bonniksen Jensen Chikaneret, forfulgt og overvåget. For blot nogle år siden ville man på Holstebro Krisecenter have kategoriseret det som en del af den psykiske vold, når en kvinde på krisecentret blev udsat for trusler, uønskede telefonopkald og sms’er og mærkelige ting i postkassen. Men i dag har krisecenteret fået fokus på stalking og de særlige problematikker, der er knyttet til det.

truende sms-beskeder.

”Vi har altid vidst, at mange af kvinderne på krisecentret var udsat for stalking. Men det var først, da vi systematisk gennemgik sagerne på de kvinder, der havde boet her de senere år, at det gik op for os, at der faktisk er flere, der er udsat for stalking, end vi lige havde regnet med,” fortæller Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter.

”Men det er et nyt område både for os og for politiet, og alle parter, der er involveret må lære og dygtiggøre sig, så vi kan blive endnu bedre til at få hånd om stalkingen.”

”Min vurdering er, at to tredjedel af kvinderne hos os enten er eller har været udsat for stalking.” Stalking var på programmet på konferencen ”Nordiske kvinder mod vold” i Finland i efteråret 2012, og det var her Holstebro Krisecenter for alvor fik øjnene op for, at her var et område, der krævede særlig bevågenhed. I dag har krisecenteret ændret screeningen af kvinderne allerede under de første samtaler. Hvor det tidligere var de fem almindelige kategorier af vold; fysisk, psykisk, økonomisk, seksuel, materiel, så opererer Holstebro Krisecenter også med elektronisk vold og stalking. ”Vi har gjort stalking synlig som voldsform. Det er ikke længere en del af den psykiske vold, der er et lidt mudret begreb. Nu har den konstante chikane, forfølgelse og overvågning et navn. Stalking. Det betyder, at vi kan snakke konkret med kvinden om, hvad det gør ved hende at blive bombarderet med sms’er og opkald,” siger Karin Houmann. Der er kvinder, der bliver forfulgt på vej til arbejde, og selvom de skifter arbejdsplads, stopper chikanen ikke. ”Kvinderne bliver nedbrudte, stressede og isolerede,” fortæller Karin Houmann. Med Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, der trådte i kraft i marts 2012, er det muligt at få politiets hjælp til at holde stalkeren på afstand, hvis ellers der er beviser for det. ”Det er ikke nok at ringe til politiet og sige, at en kvinde er udsat for stalking. Der skal foreligge konkrete beviser, for ellers kan heller ikke politiet gøre noget.” En af måderne at samle bevismateriale er ved at opfordre kvinden til at føre dagbog over chikanen og gemme de

”Vi skal blive endnu dygtigere til at samle beviser, så politiet har bevismateriale nok til at kunne føre en sag.” Det er Karin Hougaards erfaring, at politiet tager henvendelserne om stalking alvorligt.

”Jeg kunne godt ønske, at der var en form for efteruddannelse eller kursusrække for faggrupper, der møder stalkingramte i vores arbejde. At vi på den måde kunne opnå et fælles afsæt både for os, der i det daglige støtter og hjælper kvinderne til at komme videre med deres liv, og hos politiet, der skal tage lovgivningen i brug,” siger Karin Houmann.

Hvordan kan der samles beviser om stalking? •

Noter og gem alle beviser. Lav en liste med dato og tidspunkter for alle henvendelser: Sms-beskeder, mails, breve, gaver og andet.

Få venner, familie og andre til at hjælpe med at samle konkrete beviser.

Noter alle fysiske og konkrete henvendelser også selv om der ikke er konkret dokumentation for dem. Noter eventuelle vidner.

Find ud af om mobiltelefonen har en optagefunktion (det har de fleste nyere modeller), og optag så eventuelle opkald og trusler over telefonen.

Tag eventuelt billeder af fodspor eller andet, der viser, at stalkeren har været der. Kilde: Dansk Anti-Stalking Forening


4

Over 100.000

bliver forfulgt af en stalker En ud af tyve danskere har ændret dagligdag og rutiner på grund af stalking, og det at være udsat for stalking giver alvorlige psykiske følger. To nye undersøgelser sætter ord og tal på omfanget og konsekvenserne af stalking. Truende telefonopkald, uønskede gaver og ubehagelige sms’er på mobilen. Ni procent af danskere mellem 18-74 år har på et tidspunkt i deres liv været udsat for stalking. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Det har omfattende psykisk, fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser at være udsat for stalking.

Det er typisk yngre, kvinder og enlige, der er ofre for stalking, som kan spænde fra nogle få sms’er og forulempelser på facebook til langvarig forfølgelse og voldelig adfærd.

”Flere i undersøgelsen oplever angst, stress og koncentrationsbesvær. De risikerer at blive isolerede, mistroiske og mangle tillid til nye mennesker, de møder,” fortæller Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Godt halvdelen af de stalkingramte har ændret deres dagligdag. Fx ved at undgå visse steder, at blive væk fra skolen eller skifte arbejdsplads. En anden under”… Vi har altid været opsøgelse fra Statens mærksomme på stalking, vi Institut for Folkesundhed belyser gennem har nok bare taget det som interview med 25 en del af den fysiske og voldsramte (22 kvinpsykiske vold. …” der og tre mænd), hvordan det opleves Ruth,Sønderborg at være udsat for Kvindekrisecenter stalking, hvilke sociale og trivselsmæssige konsekvenser, det har for dem, der rammes, og hvilke behov for støtte, der er. ”I starten bruger de, der er udsat for stalking typisk ord som forfølgelse, psykisk vold og chikane til at beskrive problemet. Det er først senere, når de opfatter gerningerne som intimiderende, skræmmende, grænseoverskridende og krænkende, at de er nået til en erkendelse af, at det faktisk er stalking, de er udsat for,” fortæller antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen. Der er en tendens til, at de, der udsættes for fysisk vold, og de, som ikke kender stalkerens identitet, erkender stalkingen tidligere end andre udsatte. Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Fx ved chikane gennem samværsordningen, når der er fælles børn. ”Det kan være barnet ikke bliver afleveret eller hentet til tiden. Eller at den, der stalker, spreder falske rygter til barnets skole, venner eller venners forældre om at den stalkingramte er ustabil og psykisk syg”. De personer, der rammes af stalking, håndterer det enten selv ved at ændre adfærd og rutiner eller ved at søge støtte hos familie og venner eller hos myndigheder og organisationer.

”… det kan fx være, at han pludselig begynder at dukke op på skolen, og så har han meldt sig ind i skolebestyrelsen, og det har han aldrig nogensinde gjort før. .... ” Karen, Mødrehjælpen

Undersøgelsen er udover interview med de stalkingramte også baseret på interview med fagpersoner og frivillige herunder på kvindekrisecentre og i politiet. Blandt politiets efterforskere varierer kendskabet til den et år gamle lov om ”Tilhold, opholdsforbud og bortvisning”. ”Der findes ingen officielle retningslinjer i politiet for, hvordan og hvornår en henvendelse skal vurderes som alvorlig og risikofyldt. ” Efterforskernes kendskab til loven afhænger af den information, de har fået fra politikredsens direktør. Opfattelsen af stalking afhænger primært af den enkelte betjents erfaringer med konkrete sager og af den kultur, der er omkring stalking, på den enkelte station. ”Efterforskerne er af den opfattelse, at politiet ikke prioriterer stalking sager så højt. Deres håndtering af en sag afhænger både af den enkelte betjents erfaring men også af stationens kultur, mener efterforskerne,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

”… det kan være én, der kommer ind og siger, at den og den ringer hele tiden. Det er jo ikke ulovligt, der står ingen steder, at man ikke må ringe til andre. Og det er ikke ulovligt at henvende sig til andre, før at vi har sagt, at det må de ikke mere. Når vi har sagt, at de ikke længere må, så er det ulovligt….” Søren, politiet


5

Loven giver politiet mulighed for at udstede polititilhold, men praksis omkring polititilhold kan variere fra politikreds til politikreds ifølge undersøgelsen. Det er ofte de udsattes erfaring, at politiet ikke kan gribe ind over for stalkeren og stoppe stalkingen. Politiets efterforskere fortæller, at en del af de taktikker, som stalkeren benytter, ikke er ulovlige. Nogle af de stalkingramte har bedt om hjælp hos myndigheder uden at få det. De efterspørger anerkendelse, og anerkendelse kan have en positiv og vigtig indflydelse på at overvinde stalkingen. ”De stalkingramte, der har oplevet at få anerkendelse har fået et psykisk overskud, som de har kunnet bruge til at håndtere stalkingen. Undersøgelsen anbefaler blandt andet, at der iværksættes undervisning på de enkelte politistationer, og at der udvælges nøglepersoner, der har særlige kompetencer i stalking. At der iværksættes en national oplysningskampagne og at viden om stalking integreres i undervisningen på relevante uddannelser som fx politiskolen og socialrådgiveruddannelsen. Og at der oprettes et specialiseret rådgivnings- og behandlingstilbud.

De to rapporter ”Stalking i Danmark – en kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov” Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed ”Omfanget og karakteren af stalking – en befolknings undersøgelse” Udgivet af Justitsministeriets forskningskontor Begge rapporter ligger på lokk.dk under rapporter og publikationer.

Fakta om stalking •

1/3 af de stalkingramte har haft en nær relation til stalkeren.

De stalkingramte oplever primært formålet med stalkingen som et ønske om kontakt fra stalkerens side. Ni ud af ti stalkingramte har modtaget uønskede sms’er eller opringninger.

30 procent har oplevet at blive forfulgt eller opsøgt. Fem procent har været udsat for vold fra stalkeren.

Knap 1/4 har været udsat for stalking i op til en måned, mens 1/4 har været udsat for det i mere end et år.

Godt halvdelen af de stalkingramte har ændret deres dagligdag på grund af stalking. 27 procent har ændret rutiner i hverdagen, f.eks. ved at undgå visse steder eller køre en anden vej end vanligt. Ni procent. er blevet hjemme fra arbejde eller skole, mens syv procent har skiftet arbejde eller skole som følge af stalkingen.

Stalkingen ophører for mange, uden en egentlig årsag kan konstateres.

1/5 har talt med politiet om stalkingen, mens to procent af de stalkingramte har været i kontakt med et krisecenter eller med Dansk Stalkingcenter.

Godt hver tiende har oplevet stalkingen som meget alvorlig. Kilde: ”Omfanget og karakteren af stalking – en befolkningsundersøgelse” Udgivet af Justitsministeriets forskningskontor, 2013.


6

”Det kræver indsigt at hjælpe ofre for stalking” Stalking-lovgivning kan ikke stå alene, mener formanden for Anti-Stalking Forening. For at ofrene kan få den bedste hjælp skal myndigheder og fagpersoner have viden om stalking og dens konsekvenser. Der var rigtig mange lovord, da anti-stalking loven trådte i kraft i marts måned 2012. Den skulle gøre det nemmere at forbyde stalkere at komme i nærheden af deres ofre. Men et år senere vurderer Lise Linn Larsen, formand for Anti-Stalking Forening, at loven nok er et skridt i den rigtige retning, men ikke fyldestgørende. ”Desværre taler jeg alt for ofte med ofre for stalking, der føler, at det ikke har hjulpet, at loven er blevet strammet. De har forgæves bedt om hjælp, men ikke fået den, fordi der ikke har været konkrete trusler,” siger Lise Linn Larsen. Hun tolker den manglende hjælp som manglende viden om stalking og dens konsekvenser. ”Alt for mange fagfolk ved ikke, hvad stalking er, hvordan den tager sig ud, eller hvordan den påvirker den, der bliver udsat for stalking,” siger Lise Linn Larsen. Lise Linn Larsen foreslår, at fagfolk indenfor retsvæsen, politi, sociale myndigheder, krisecentre og andre steder,

der kommer i kontakt med stalkingofre, bliver uddannede i at forstå, hvad stalking er, og hvilken støtte, der er brug for. ”Det kunne fx være, at der udpeges en nøgleperson i hver enkelt kommune, på politistationen og på krisecenteret, der får særlig viden omkring stalking,” siger hun. Lise Linn Larsen har netop afsluttet sit studie i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet med speciale om stalingens betydning for de stalkingudsatte. ”Der er en del paradokser omkring den hjælp og støtte, vi traditionelt tilbyder stalkingudsatte. Fx kan den rådgivning vi giver i dag være med til at fastholde de udsatte i deres situation med ensomhed, magtesløshed og isolation. ” ”Der er behov for, at fagfolk er bekendt med de særlige aspekter der er ved stalkingen og dens følger, og at fagfolk er i stand til at støtte og hjælpe offeret til at tage kontrollen tilbage over deres eget liv.”


7

To nye initiativer sættes i søen

8. marts

Krisecentre med ekspertise i æresrelateret vold Flere og flere kvinder udsat for æresrelaterede konflikter finder vej til krisecentrene, og derfor skal ni udvalgte kvindekrisecentre have særlig viden på området. Ansatte på ni krisecentre fordelt over hele landet vil få mere viden om æresrelaterede konflikter og gøre dem bedre i stand til at støtte og hjælpe de kvinder, der søger tilflugt på et krisecenter. Der knytter sig særlige problematikker til æresrelateret vold og konflikter. Fx risikerer de at miste hele deres sociale netværk, når de forlader deres mand eller familie og bryder med deres opdragelse og de forventninger, der er til dem. Der er tale om et projekt, der skal opkvalificere medarbejdere til at håndtere netop den æresrelaterede vold. Der skal uddannes særlige ressourcepersoner på udvalgte krisecentre, der så skal rådgive og opkvalificere medarbejdere på landets øvrige krisecentre. Desuden skal der iværksættes en opsøgende indsats for at nå de kvinder, der ikke selv henvender sig til et krisecenter.

Det er Social- og Integrationsministeriet der sammen med LOKK etablerer den særlige indsats på udvalgte kvindekrisecentre som en del af den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. De ni krisecentre er: • • • • • • • • •

Danner Fredericia Krisecenter Frederiksværk Krisecenter Holstebro Krisecenter Kvindehuset Kolding Krisecenter Kvindehuset i Lyngby Krisecenter for Kvinder, Nørresundby Randers Krisecenter Roskilde Kvindekrisecenter

Nyt mandenetværk siger fra overfor vold mod kvinder Et nyt mandenetværk i Danmark ser dagens lys på Kvindernes Internationale Kampdag. White Ribbon er en international bevægelse, der siger nej til vold mod kvinder. Traditionelt har det været kvinderne, der markerede sig i kampen om vold mod kvinder, og det har været svært for mændene at finde plads til at involvere sig i sagen. Men det bliver der ændret på nu, hvor White Ribbon Danmark bliver stiftet. White Ribbon startede i Canada som en reaktion på en skolemassakre i byen Montreal i 1989, hvor en ung mandlig studerende dræbte 14 af hans kvindelige studerende. Hans handlinger fremhævede problemet med vold mod kvinder. To år senere lancerede en håndfuld mænd White Ribbon Campain Canada. Siden er netværket bredt til andre lande

verden rundt med det formål at fremme positive holdninger og adfærd overfor kvinder. White Ribbon betyder hvidt bånd, og er det symbol, mandenetværket vil bruge når de sætter vold mod kvinder på dagsordenen. Alle, der har lyst, er meget velkomne til at deltage i netværket. White Ribbon Danmark blev stiftet efter ligestillingsministeriets konference ”Bryd tavsheden – stop volden” den 8. marts 2013.


8

Haven

– en vigtig del af krisecenteret Hvad skal der til for at forvandle en udsat have til et trygt og støttende miljø for krisecenterets aktiviteter? Det har et ph.d.-projekt på Københavns Universitet undersøgt. af Victoria Linn Lygum, landskabsarkitekt og ph.d. En frokostpause i en park, en søndag i haven oven på en travl arbejdsuge, en løbetur i skoven efter en eksamen – afstresning i det grønne gør godt og kan give kræfter til nye udfordringer. Forskningsstudier indikerer nemlig, at ophold i – ja, sågar bare udsigten til natur kan være stressreducerende og derved have en positiv effekt på vores sundhed og velvære. Det er dog ikke alle, der har samme frie adgang til natur. Voldsudsatte kvinder og børn, der bor på et krisecenter, kan have begrænsede muligheder for at komme ud i naturen. De kan være præget af fysiske og psykiske følgevirkninger af volden, der kan gøre udflugter svære at tage initiativ til. Derudover kan truslen fra voldsudøveren i nogle tilfælde tvinge beboere til at holde sig inden for krisecenterets rammer. I denne kontekst kan krisecenterhaven ses som et vigtigt sted – ja, nogle gange det eneste sted, hvor der er adgang til frisk luft, sollys, øget mulighed for at bevæge sig og ikke mindst naturoplevelser. Haven kan dog som udgangspunkt være en yderst sårbar del af krisecenteret i forhold til at beskytte beboerne mod opsøgende voldsudøvere. Samtidig kan kvindernes, børnenes og medarbejderens forskelligartede behov og præferencer gøre det svært at tilgodese alle i haven. Jeg har netop afsluttet et ph.d.-projekt på Skov og Landskab, Københavns Universitet, hvor jeg har taget fat i disse udfordringer og udviklet retningslinjer for design af terapihaver ved krisecentre. Her har jeg undersøgt hvilke aspekter, der er vigtige at

tænke over i udformningen af en have, der skal fungere som en ressource for beboernes sundhed og velvære. En vigtig del af processen med at udvikle retningslinjerne var at se haven som et støttende miljø for hverdagsaktiviteter såsom fællesspisnings og leg, men også for terapiprogrammer, hvor havens kvaliteter bruges aktivt i den hjælp, medarbejderne tilbyder – heraf navnet terapihave. Fem fokusområder. Ph.d.-projektets litteraturstudier og undersøgelser af krisecenterhaver resulterede bl.a. i fem forskellige fokusområder, der kan være værd at overveje, når der skal tages beslutninger omkring haven. a. Sikkerhed og tryghed Sikkerhed mod opsøgende voldsudøvere er et grundlæggende forhold, der skal tages hensyn til i designet. For beboerne er følelsen af tryghed et vigtigt element af den støtte, der skal hjælpe dem til at forbedre deres situation. Her kan man f.eks. overveje havens indhegning og visuelle afskærmning fra omgivelserne samt overblikket i haven. b. Tilgængelighed De følgevirkninger af volden, som kvinderne kan være præget af, kan forhindre dem og derved også deres børn i at bruge haven. Derfor er det vigtigt, at haven er så tilgængelig som mulig både i designet og i de aktiviteter, den tilbyder. Her kan man bl.a. tænke på vinduesudsigter til haven, let adgang fra fællesrum og et trygt overgangsområde mellem hus og have som f.eks. en terrasse. Dertil kommer elementer, der understøtter aktiviteter, der er nemme at gå


9 til, og som beboerne måske kender fra børnehaven, skolen eller egen have. c. Forskellige niveauer af socialt engagement At indgå i sociale relationer med medarbejderne og de andre beboere kan være udfordrende, men kan samtidig ses som en forudsætning for den hjælp, kvinderne og børnene modtager på krisecenteret. Derfor kan det være en god idé at tage højde for beboernes varierende sociale behov i haven. Opholdssteder til en større gruppe kan muliggøre fællesaktiviteter, mens en halvafskærmet siddeplads med udsigt til fællesaktiviteterne kan tilbyde en beboer at følge med uden at skulle deltage aktivt selv. Mere afsides opholdssteder kan muliggøre private aktiviteter såsom afslapning eller samtale mellem en medarbejder og en beboer. d. Naturoplevelser Krisecenterhaven er et vigtigt sted for adgang til naturoplevelser. Planter og byggematerialer med sanselige kvaliteter såsom farver, dufte og teksturer kan give positive adspredelser. Samtidig kan man ved valg af planter tænke på at tiltrække fugle og insekter. Beplantningen kan derudover med fordel bruges til at skærme for sikkerhedsforanstaltninger og utiltalende omgivelser.

Resultatet af ph.d.-projektet har bl.a. dannet grundlag for designet af den nyanlagte terapihave ved Danner. Her arbejdes der i øjeblikket på at få mulighed for at videreudvikle, afprøve og evaluere terapiprogrammet. Det er håbet, at terapihaven vil frembringe forbedrede metoder til at hjælpe voldsudsatte.

Victoria Linn Lygum er landskabsarkitekt og ph.d. (victorialygum@outlook.com). Hendes ph.d. afhandling er udgivet på engelsk, og introduktionsdelen er tilgængelig på Københavns Universitets hjemmeside. Læs hele afhandlingen her http://curis.ku.dk/portal-life/files/42003045/Forest_ Landscape_Research_55_2012_Healing_gardens.pdf De fem fokusområder og en række konkrete retningslinjer er beskrevet på side 46 i afhandlingen. Ph.d.-projektet er gennemført på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Lektor Ulrika K. Stigsdotter var hovedvejleder på projektet, som blev finansieret af Nordea Fonden.

e. Sikker leg Haven giver børnene på krisecentret bedre mulighed for at lege, udtrykke sig og afreagere end indendørs. Derfor er det centralt, at haven har et udfordrende, men børnesikkert legeområde, der både giver børnene mulighed for bevægelse og stille leg. Her er god visuel kontakt mellem børn og voksne vigtig, hvilket kan understøttes af siddepladser nær legeområdet. Tak. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle krisecenterbeboere og -medarbejdere, der har bidraget med viden og erfaringer eller på anden måde har givet ph.d.-projektet opmærksomhed. Jeres interesse og gæstfrihed har haft stor betydning for projektet.

Synlige sikkerhedsforanstaltninger såsom pigtråd og videoovervågningskameraer kan være en konstant påmindelse til beboernes om deres kritiske situation. Samtidig kan det tiltrække uønsket opmærksomhed fra omgivelserne. Billedet er taget i en krisecenterhave i South Carolina.

En plante med opsigtsvækkende blomsterfarver kan give krisecenterbeboerne en positiv adspredelse og derved lidt afstand fra den krise, de er i.


10 LOKK læser

“Når Aicha løber hjemmefra” I bogen kommer psykolog Inge Loua omkring forskellige typer af unge piger med minoritets baggrund, deres liv og deres tanker. Fagfolk, der arbejder med de unge piger, kan gøre brug af bogens handlingsorienterede redskaber.

Anmeldelse af Julia Weissenbach, rådgiver i æresrelaterede konflikter Psykolog Inge Loua har 15 års erfaring fra arbejdet med etniske minoriteter, herunder unge som er udsat for æresrelaterede konflikter. Hun har samlet en del af sin store viden i bogen ”Når Aicha løber hjemmefra”. Bogen bygger på Inge Louas erfaringer, især dem fra hendes tid som leder på det nu lukkede opholdssted, Bostedet Kastaniehuset. Bogens omdrejningspunkt er piger med etnisk minoritetsbaggrund, som vokser op i familier, hvor kulturen ”ikke tillader forhandling eller hvor hverken forældre eller unge har kompetencer eller redskaber til at forhandle med hinanden” (Loua, 2012:14).

I de første kapitler præsenterer Inge Loua en række metodiske redskaber og introducerer nyttige teoretiske begreber, der belyser problemstillingerne i mere generelle sammenhænge. Bogens anden og tredje del er meget specifik i forhold til arbejdet på et opholdssted. De beskæftiger sig primært med en praksisnær beskrivelse af et anbringelsesforløb. Her går Inge Loua detaljerede til værks, og man kan få konkrete handlingsanvisninger. Hun supplerer sideløbende med pædagogiske refleksioner om den konkrete praksis. Kombinationen af de mere generelle forhold og de praksisnære beskrivelser gør ”Når Aicha løber hjemmefra” til en anvendelig bog for en række faggrupper. Bogen kan læses fra start til slut, men kan også benyttes som opslagsværk.

”Når Aicha løber hjemmefra” giver indblik i pigernes liv, tanke- og handlemønstre.

Hele bogen er spækket med konkrete eksempler og fortællinger fra virkeligheden, som giver et nærværende indblik i pigernes liv. Eksemplerne gør bogen til spændende læsning og øger forståelsen af de modeller og metoder, forfatteren introducerer.

I bogen møder vi fx forskellige sider af Aicha.. ”PartyAicha” vil ikke bekymre sig om noget og ønsker ikke at tale om problemerne, men vil hellere have det sjovt. ”Den gyldne prinsesse Aicha” bliver rost og beundret, men er blevet holdt udenfor indflydelse af familien og har svært ved udfordringer.

Alt i alt en på mange måder vellykket bog til alle, som interesserer sig for æresrelaterede problemstillinger og som møder piger som Aicha i deres daglige arbejde. Bogen bidrager med større indsigt i og forståelse af æresrelaterede konflikter og vold, hvilket er kærkomment i et felt, hvor der generelt er behov for større viden.

Når de forskellige pigetyper præsenteres som stereotyper bliver det et praktisk redskab for fagfolk til at forstå pigerne og deres adfærd – og til at kunne italesætte pigernes væremåde.

LOKKs Rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter har i en årrække samarbejdet med Inge Loua.

Det er piger, som oplever et massivt pres, social kontrol og vold. Piger, som løber hjemmefra eller bliver anbragt.

Inge Loua gør tydeligt, at pigetyperne er forenklinger af virkeligheden. Ikke desto mindre giver de mulighed for, at fagpersoner kan have et fælles sprog og referenceramme – og derved bidrage med vurdering og tilrettelæggelse af en pædagogisk/psykosocialt indsats.

”Når Aicha løber hjemmefra” er skrevet af Inge Loua og udgivet på Hans Reitzels Forlag, 2012.


11 LOKK læser

Psykisk selvforsvar for kvinder Håndbog skal hjælpe kvinder til at finde styrken til at tro på sig selv og dermed nedsætte risikoen for at blive udsat for krænkelser og vold. Fagfolk kan have glæde af den i undervisningen. Chris Poole har skrevet en ny håndbog om psykisk selvforsvar for kvinder. Den kan være med til at styrke kvinders modstandskraft mod de former for krænkelser og vold – seksuelle overgreb, partnervold og stalking – som kvinder oftest er udsat for. Budskabet er, at kvinder kan tage hånd om deres egen sikkerhed ved at bruge de redskaber og teknikker, som bliver præsenteret i bogen. ”Bogen giver god indsigt i, hvordan almindelige situationer kan udvikles til at blive voldelige. Den viser, hvad vi skal være opmærksomme på, og styrker læseren i at turde stole på sin egen fornemmelse. Når man læser bogen, får man øget fornemmelse af at have kontrol over sit eget liv og sin krop og af at kunne undgå vold og overgreb,” siger Sara Parding, informationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitet, om bogen. Bogen sælges sammen med en app – et program til smartphoness og tablets. ”Den tilhørende app understøtter bogens anvisninger og åbner muligheder for, at kvinder hurtigt og nemt kan få adgang til handlingsanvisningerne i bogen – uanset hvor de befinder sig. Det er væsentligt, at bogen lægger vægt på, hvad du selv kan gøre for at mindske din udsathed, men placerer ansvaret for volden hos voldsudøveren og fastholder, at det er en samfundsopgave at bekæmpe volden,” siger Mia Falconer, seniorkonsulent i Danner, om bogen.

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og med mange gode eksempler, der gør problemstillinger om vold konkrete og nærværende. Men bogen giver også et nuanceret billede af den kompleksitet, der ligger i volden. ”Bogen henvender sig til kvinden selv, men kan med fordel anvendes i undervisning af fagfolk, der i deres arbejde kommer i kontakt med disse kvinder,” siger Lene Johannesson, sekretariatschef i LOKK. Hun fremhæver især illustrationen af voldens cyklus (side 94) som god til at illustrere det mønster, som de fleste mennesker i voldelige forhold er fanget i.

”Psykisk selvforsvar for kvinder – nedsæt din risiko for krænkelser og vold” er skrevet af Chris Poole og udgivet på forlaget Grafisk Litteratur, 2012. Bogen lanceres sammen med en app, som supplerer og arbejder sammen med bogen. App’en kan hentes gratis, når man køber bogen. Håndbogen er en revideret og opdateret videreudvikling af den bog, Chris Poole skrev for ti år siden: ”Undgå vold og voldtægt – håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar”.

”Illustrationen af voldens cyklus er rigtig god til at bruge i undervisningen af fagfolk. Den viser de forskellige faser før, under og efter den psykiske optakt, og den viser de handlinger, som både voldsudøveren og den voldsudsatte foretager,” siger Lene Johannesson.


12

Det kan være svært for skolen, kommunen og andre steder, hvor forældresamarbejdet er centralt, at få forældre med etnisk minoritetsbaggrund i tale.

Forældre i fokus af Alice Bonniksen Jensen ”Vi ser piger, der går midt i timen, fordi mobilen ringer. Vi ser piger, der begynder at græde, fordi de får en sms. Og vi har elever, der aldrig dukker op til undervisningen,” fortæller Stefan Wellejus, mentor på Handelsskolen København Nord. Til daglig har Stefan Wellejus kontakt til unge med minoritetsbaggrund, der føler sig presset og kontrolleret af deres forældre og familie. Sammen med 220 andre fagfolk var han i Fredericia til konferencen ”Ære og konflikt – forældre i fokus”, som var arrangeret af LOKK og Social- og Integrationsministeriet. ”Konferencen er en god anledning til at få ny viden og blive inspireret i arbejdet. Det kan være, at der er andre, der har gode strategier i forældresamarbejdet, som jeg kan lære af,” siger han. Tværfagligt samarbejde.Blandt konferencens oplægsholdere var både praktikere, teoretikere og nogen, der havde oplevet det sociale pres på egen krop. Fra udlandet var der inspiration at hente fra Londons politi. ”I London har politiet et tæt samarbejde med andre aktører som kommunen, uddannelsessteder, domstole, regering, krisecenter og lokalsamfundet i arbejdet med unge med etnisk minoritetsbaggrund. Og netop den helhedsorienterede tilgang til problemerne og til at finde en løsning på problemerne er en af hjørnestene i vores arbejde,” fortæller Gerry Campbell, chefpolitiinspektør for Nordlondons politi.

I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand mellem generationerne og deres forventninger til hinanden. Når forældrene oplever, at unge lever et liv, der ikke altid kan forenes med forældrenes traditioner, frygter de at miste deres børn. Det får nogle forældre til at reagere med social kontrol, pres, tvangsægteskab, genopdragelsesrejser samt vold og trusler mod de unge. ”De unge er meget modige, når de træder frem og beder os om hjælp. De ved, at konsekvensen kan blive, at de ikke længere kan se deres familie og deres venner. Derfor er det så utroligt vigtigt, at vi som politi viser anerkendelse og respekt for de unge og deres mod,” siger Gerry Campell. ”Et andet aspekt er, at de unge ikke ønsker at udstille og såre familien, heller ikke selv om de måske bliver truet på livet. De har intet ønske om at kriminalisere deres forældre og deres religion.” I London inddrager man lokalsamfundet, så vidt det er muligt, i samarbejdet. ”Vi ser de lokal religiøse ledere som vigtige samarbejdspartnere. De kan være med til at forklare og oversætte religionen korrekt, så religionen ikke fejlagtigt bliver brugt som undskyldning for en kriminel handling.” ”Vi har også øje for andre vigtige personer i lokalsamfundet – kvinder som mænd – der kan fungere som rollemodeller. De kan være med til at udfordre det traditionelle syn


13

skelle. Fædrene mødes og diskuterer politik, spiller kort, drikker kaffe, laver mad, tager på fisketure og meget andet.

ved at gå i dialog med forældrene omkring fx opdragelse og retten til at bestemme over sit eget liv,” siger Gerry Campell. Målet med politiets indsats er først og fremmest at redde liv og forebygge andre kriminelle handlinger.

”Vi drøfter de problemer, der er omkring fx kriminalitet og misbrug, og vi forsøger så vidt det er muligt at finde en løsning på problemerne,” fortæller Mohamed Aydi. Der er ting som forældre med etnisk minoritetsbaggrund kan have svært ved at hjælpe deres børn med.

”Budskabet til forældre, brødre og andre familiemedlemmer er, at det på ingen måde er ærefuldt at begå æresrelateret vold eller dræbe et andet menneske. Det er tværtimod skamfuldt.” Netværk og bazar. I pausen benyttede mange sig af at danne netværk, udveksle erfaringer og besøge bazaren for at få nye ideer med hjem. I bazaren var blandt andre et par repræsentanter for Socialog Integrationsministeriets Dialogkorps. Samia Obari og Fatima Faraj har begge haft æresrelaterede konflikter tæt inde på livet og sætter i dag tvangsægteskab, social kontrol og æresbegreber på dagsordenen. ”For nogle år siden, da jeg havde problemer i forhold til min familie, var der ikke nogen til at hjælpe mig. I dag ønsker jeg at være der for de unge, der står i samme situation, som jeg selv gjorde en gang,” siger Fatima Faraj.

”Det er fx svært at hjælpe med lektierne, som de unge skal lave. Men som forældre kan vi støtte op og sige til vores børn, at det er vigtigt at de følger med i skolen og får en uddannelse. Og så må vi sige til børnene, at de må tage i lektiecafeen og få hjælp til lektierne, hvis de har brug for det,” siger Mohamed Aydi. Fædregruppen i Nivås stifter og tovholder, Khaled Mustapha, opfordrer til, at organisationer som LOKK og andre tager fat i fædregrupper og andre grupperinger af forældre for at starte en dialog med forældregruppen direkte. En sådan dialog kan være med til at bygge bro til forældrene.

Ved siden af står Mohamed Aydi fra fædreklubben i Nivå, der består af fædre på tværs af etnicitet og sociale for-

LOKK har et rådgivningsteam for æresrelaterede konflikter RÅDGIVNING – FAGPERSONER Fagfolk, der arbejder med unge, som står med æresrelaterede konflikter, kan ringe til vores landsdækkende rådgivning på 32 95 90 19 alle hverdag kl. 9-15 LOKKs rådgivere tilbyder konsulentbistand til fagfolk samt personlige møder overalt i landet. LOKKs rådgivningsteam tager også gerne ud og oplyser om æresrelaterede konflikter for fagfolk på skoler, i kommuner, hos polititiet og på krisecentre. RÅDGIVNING – FORÆLDRERÅDGIVNING Forældre med etnisk minoritetsbaggrund som har børn, der befinder sig mellem to kulturer, eller forældre, som selv står i æresrelaterede konflikter, kan ringe til forældrerådgivningen på 70 27 03 66 RÅDGIVNING – ETNISK UNG Unge med etnisk minoritetsbaggrund, der føler sig kontrolleret, presset eller forvirret kan ringe til vores anonyme rådgivning på 70 27 76 66


14

Hjælp til den voldsudsatte familie Et nyt mobilt interventionscenter med rådgivere fra Dialog mod Vold og LOKK tilbyder hjælp til familier ramt af vold. Dialog mod Vold (DMV) i Århus samt Randers og Aarhus krisecentre skal i de næste to år udgøre en mobil rådgivning i et interventionscenter for at mindske følgerne af partnervold og for at forsøge at bryde voldsmønsteret. Interventionscenteret er et pilotprojekt i Østjyllands politikreds og skal sikre en effektiv og helhedsorienteret indsats, når der er vold i familien. Politiet er en vigtig i aktør i det forebyggende arbejde i familierelateret vold. Betjentene er de første, der møder familierne, når de bliver kaldt ud til husspektakler. De vil tage den første motiverende samtale med voldsudøveren og den voldsudsatte for at få dem til at underskrive en samtykkeerklæring, der skal give tilladelse til, at rådgivere fra interventionscenteret må kontakte dem. To rådgivere fra henholdsvis DMV og et af krisecentrene vil derefter tage ud til den voldsramte familie og sammen med familien lægge en plan for det videre forløb både for voldsudøveren samt den voldsudsatte og eventuelle børn. Randers Krisecenter vil kunne tilbyde en samlet behandling til den samlede familie, hvis parterne ønsker det. Indsatsen skal hjælpe til tidlig at opspore voldsramte familie og biddrage til, at politiet ikke skal rykke ud til familien flere gange. Forsiden på folderen som politiet har med ud ved husspektakler.

Interventionscentret er sat i gang af Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med Østjyllands Politi, Dialog mod vold og LOKK. Der er afsat fire millioner kroner i satspuljeaftalen til pilotprojektet, der løbende vil blive dokumenteret og evalueret.

Allerede på nuværende tidspunkt tegner tilbuddet til at blive en succes. Siden 1. januar har 35 personer skrevet under på samtykkeerklæringen og ønsker at modtage hjælp fra Interventionscentreret.


15 ”Han blev mere og mere jaloux og optrappede volden imod mig. Fra et tag i armen til at han slog mig rigtigt og tog kvælertag”

Film om partnervold Seks informationsfilm viser partnervoldens mange ansigter. 30årige Louise, mor til to små børn, er en af de voldsudsatte kvinder, der åbenhjertigt fortæller sin historie, om konsekvenserne af volden, og hvordan hun fandt modet til at bryde ud af forholdet og komme videre med sit liv. Filmene viser, at partnervold kan ramme alle – uanset social status, alder og etnicitet. Fokus er også på, hvordan man som udenforstående kan hjælpe en voldsudsat nabo, veninde eller familiemedlem væk fra volden.

I LOKK bruger vi filmene i foredrag, til konferencer og andre steder, hvor det er oplagt at vise dem. Filmene er produceret i et samarbejde mellem minister for Ligestilling og Kirke og LOKK – og er målrettet kvinder udsat for vold, pårørende og den brede befolkning. Se eller gense filmene på www.lokk.dk

Filmene har fået en del mediebevågenhed – og Louise har været i både landsdækkende medier og regionale medier og fortalt sin historie, fordi hun gerne vil hjælpe andre kvinder til at bryde ud af voldeligt forhold.

Støt LOKKs arbejde LOKK har i 25 år kæmpet for voldsudsatte kvinder og børn - og vi fortsætter kampen. Ved at give økonomisk bidrag, medvirker du til at: • • •

styrke indsatsen mod kvindevold styrke samarbejdet mellem krisecentrene skabe fokus på vold i offentligheden

Du kan støtte via linket www.lokk.dk/Stoet-os/ Du kan også vælge at overføre et beløb direkte til vores bankkonto. Danske Bank. Regnr: 0573 Kontonr: 7537190 Tak for din støtte!

Dansk underskrift mangler fortsat på voldskonventionen 25 lande i Europa har skrevet under på Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Tyrkiet underskrev i marts 2012 som det første medlemsland og senest har også Polen underskrevet. Men Danmark forholder sig stadig passiv. LOKK og andre organisationer arbejder på at få en dansk underskrift, og LOKK benytter enhver lejlighed til at få politikerene og andre i tale for at sætte fokus på, at Danmark endnu ikke har under-skrevet og ratificeret konventionen.


16

ANONYM RÅDGIVNING for kvinder udsat for vold Bestemmer din mand, hvad du må? Er du bange for ham? Har han slået eller truet dig? Bliver alt hvad du gør, kritiseret og påtalt?

Hvis du har brug for hjælp eller brug for én at tale med, så kan du henvende dig til os. Her får du gratis, fortrolig og anonym rådgivning. Vi er professionelle rådgivere, som har erfaring med at hjælpe kvinder, som har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Du kan kontakte os via hotline, e-brevkasse eller besøge os i rådgivningerne i København og Aarhus.

Rådgivningscentre Aarhus

København

Kvindemuseet Domkirkepladsen 5 8000 Aarhus C Tlf: 20 88 50 89

Regus Larsbjørnsstræde 3 1454 København K Tlf: 22 14 34 21

Åbningstider Onsdag kl. 12-17 Torsdag kl. 10-15

Åbningstider Onsdag kl 12-17 Torsdag kl. 10-15

Vi anbefaler, at du ringer og aftaler en tid, men vore døre er åbne, så du kan også komme forbi uden en aftale.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.