LOKK Nyt #4 april 2012

nyt

O M VO L D M O D K V I N D E R O G B Ø R N M A J 2 012 · L O K K . D K

Kvindehandel

L æs mere på s. 4

Rådgivning om mødom

Seksuel vold

Belægning på 120 pct.

LOKK Nyt har talt med Kristina Abu-Khader Aamand om rådgivningen nymødom. dk, som i løbet af 2012 vil overgå til LOKK.

Ny rapport sætter fokus på seksuel vold blandt unge og belyser blandt andet behovet for en ændring i de unges kultur omkring sex og samliv.

Mange af landets kvindekrisecentre har i 2011 oplevet at måtte afvise et stort antal kvinder på grund af pladsmangel. Krisecentrene selv vurderer, at det øgede fokus på vold mod kvinder spiller ind.

s. 7

s. 10

s. 15

Leder

BI RGIT SØDE R BE RG Formand, LOKK

I 2000 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse om partnervold i Danmark. Denne viste, at 42.000 kvinder årligt blev udsat for fysisk vold fra deres partner.

Nu viser en ny undersøgelse, at 26.000 kvinder årligt udsættes for vold. Selvom de offentliggjorte tal umiddelbart er positive, arbejder vi i LOKK fortsat på at nedbringe antallet ved at sætte fokus på volden og dens konsekvenser. I dette nummer af LOKK Nyt kan du blandt andet læse mere om seksuel vold blandt unge, vold mod gravide, mødomsproblematikken og om handlede kvinder.

LOKK er i dag landsorganisation for 41 kvindekrisecentre/andre tilbud til voldsudsatte kvinder og for nylig vedtog vi på generalforsamling at gå sammen om en grundpakke, som vil betyde, at kvindekrisecentrene får fælles faglige standarder, som skal forbedre vilkårene for de voldsudsatte kvinder, der kommer på kvindekrisecenter. Det er et yderligere professionaliseringstiltag for kvindekrisecentrene uden at glemme de frivilliges meget store indsats. De faglige standarder vil sammen med de mange frivilliges indsats på krisecentrene betyde en

optimering af de tilbud, kvindekrisecentrene kan præsentere kvinden og hendes børn for, når de opholder sig på et kvindekrisecenter.

Derudover vil det blive nemmere for kommunerne at gennemskue, hvad den voldsudsatte

“ ... kvindekrisecentrene får fælles faglige standarder, som skal forbedre vilkårene for de voldsudsatte kvinder, der kommer på kvindekrisecenter.” borger med sikkerhed tilbydes, når hun får en krisecenterplads, uanset hvor i landet hun kommer på krisecenter.

Rigtig god læselyst Birgit Søderberg ∑

KOLOFON Udgiver LOKK – Landsorganisation af kvindekrisecentre Ansvarshavende redaktør Formand Birgit Søderberg Indhold og produktion Else-Marie Johansen Kirsten Moth Karin Houmann Louise Albers Layout Louise Albers Oprindelig idé www.malenehald.dk Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt.

Bliv abonnent ved at sende os en mail med navn og emailadresse til lokknyt@lokk.dk.

LOKK Nyt kan også læses på www.lokk.dk.

Forsidefoto: Jessie Therrien

Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.

P OL I T I S K P ROF I L

LOK K.DK

0 4 /2 012

3

Skarpe til Karen Hækkerup Når vi taler forebyggelse af vold mod kvinder og børn, hvor så du så gerne Danmark som foregangsland?

Ser du noget urimeligt i vores nuværende lovgivning vedrørende vold mod kvinder og børn, som du ønsker at ændre?

Vold mod kvinder bliver oftest kategoriseret som et social- og ligestillingspolitisk anliggende. Hvad med menneskerettighedsperspektivet?

Min ambition er, at vi hele tiden skal kæmpe for at nedbringe antallet af mennesker, der bliver udsat for vold ved at hjælpe kvinder ud af voldelige forhold og støtte dem, så de kan komme videre i tilværelsen. Vi har netop afsat penge til, at kvinder på krisecentre får tilbudt gratis psykologsamtaler til afklaring af deres situation. Der er også afsat penge til et nyt forsøg med interventionscentre, som er en samlet indsats for den voldsramte familie, når en voldelig samlever er blevet bortvist fra hjemmet. Som noget nyt kan vi tilbyde voldelige mænd med alkoholproblemer behandling.

Jeg håber, at Danmark kan være foregangsland ved at bekæmpe vold i parforhold med alle de redskaber, vi ved, virker. Vi ved, at børn, der vokser op med vold i familien, desværre ofte selv danner familier, hvor vold er en del af dagligdagen. I dag er der mere end 20.000 børn, der lever i familier med vold, og det tal skal vi have bragt ned. Derfor er det vigtigt, at vi får stoppet volden i tide og forhindrer, at flere børn vokser op i voldelige familier.

Der er rigtig mange voldsramte kvinder med børn, der ikke søger hjælp på et krisecenter. Det er vigtigt, at vi har andre tilbud til dem, så de også kan få støtte og rådgivning, selv om det ikke foregår på et krisecenter. Det kan være kommunale tilbud eller private organisationer, der hjælper disse kvinder.

Jeg synes, det er en teoretisk diskussion. Vold mod kvinder er forkert. Det skal ikke finde sted. For mig som minister er det vigtigste, at mænd, der slår deres ægtefælde bliver straffet, og at kvinden får den rette hjælp til at få et godt liv. ∑

I 2008 fik vi opgraderet hjælpen til voldsramte kvinder på krisecentre med familierådgiverordningen og psykologhjælp til børn. Dermed ikke sagt at vi er hvor vi skal være. Vi skal hele tiden se på, om der er brug for at forbedre lovgivningen for hjælp til voldsramte kvinder og deres børn, så de får den bedste hjælp, og så vi undgår mere vold.

Eksempelvis har regeringen netop taget initiativ til at styrke indsatsen overfor stalkere, så tilholdet udvides.

3

4

0 4 /2 012

LOK K.DK

I N DB L I K

Flere handlede kvinder på krisecenter Kvinder bliver tvunget til prostitution gennem trusler og afpresning hver dag verden over – og også her i Danmark er kvindehandel en realitet. På Reden International har de siden 2002 taget imod ofre for menneskehandel, og her er særligt antallet af nigerianske kvinder steget. af Louise Albers

De handlede kvinder, der kommer til Reden International har vidt forskellige baggrunde og vidt forskellige nationaliteter, men Reden har dog den seneste tid set en stigning i kvinder med nigeriansk nationalitet.

Mange af de kvinder, de møder på Reden International har taget rejsen til Europa i håb om at kunne tjene penge, de kan sende hjem til familien i hjemlandet.

kvindens søn var blevet banket af bagmændene i Nigeria. Det kan de finde på at gøre, hvis man ikke gør, hvad der bliver sagt,” konstaterer Malene Muusholm.

Det opsøgende arbejde både Reden International og Center Mod Menneskehandel (CMM) udfører, er højst sandsynligt det, der har ført til, at de det seneste års tid har oplevet at have fuld belægning på krisecenteret, der i alt har 12 pladser.

”Ofte er kvinderne fra Nigeria i slut 20’erne start 30’erne og har efterladt egne børn i hjemlandet i håb om at kunne sende penge hjem til dem,” forklarer Malene Muusholm.

Ofte er rejsen barsk, og kvinderne bliver nedbrudt på rejsen. På Reden International hører de også om, at rejsen er foregået i mandligt følgeskab, og at kvinden undervejs er blevet voldtaget.

”Vi har i gennemsnit 40-41 kvinder årligt, men har sidst i 2011 og indtil nu i 2012 haft fuld belægning på krisecenteret,” fortæller Malene Muusholm, der mener det skyldes den effektive indsats krisecenteret i samarbejde “Vi har i gennemsnit haft 40-41 kvinder med CMM har gjort for at komme i kontakt med kvinderne. årligt, men har sidst i 2011 og indtil nu i Blandt andet har de etableret et mødested for kvinderne.

2012 haft fuld belægning på krisecente-

ret”

”Reden har i samarbejde med CMM et mødested, som har M A L E N E M U USHOL M, R E DE N I N T E R NAT IONA L åbent 3 gange om ugen – kun for handlede kvinder. I møNår de nigerianske kvinder endelig kommer til Europa, får de destedet kan kvinderne få rådgivning fra både CMM og Reden at vide, at de skylder 15.000-50.000 Euro for rejsen. Derfra står International og kan bruge stedet som sundhedscenter, da der kvinden med denne kæmpe gæld, som hun så skal til at betale også er en læge tilknyttet,” fortæller Malene Muusholm. af. Det er meget forskelligt, om kvinderne er bevidst om, at de skal prostituere sig, når de kommer til Europa.

Reden International oplyser, at mødestedet i 2011 havde 3625 kvinder forbi og viden om mødestedets eksistens spredes fra ”Typisk får de at vide, at de skal prostituere sig for at betale gælkvinde til kvinde i miljøet. Mødestedet giver kvinderne et friden af. For tiden oplever vi, at der er et massivt udbud af prorum i et stykke tid; de kan blive tjekket af en læge og det betyder stituerede. Det skyldes til dels den økonomiske krise, som har ofte, at de er kendt af medarbejderne fra Reden International gjort det sværere for kvinderne at få fabriksjobs eller andet, der eller CMM, hvis kvinderne bliver taget af politiet. tidligere kunne være deres alternativ til at skulle prostituere sig. Disse kvinder flakker rundt i Europa, og selvom de nigerianFor de handlede nigerianske kvinder er voodoo en af de trusske kvinder ikke oplever ”overvågning” af deres bagmænd eller selsmetoder bagmændene og -kvinderne benytter sig af. Et -kvinder i ligeså høj grad som fx romanske kvinder, hvor der blimagtfuldt middel til at fastholde kvinderne i prostitution. ver holdt tæt øje med dem, er de bange for bangmændene eller kvinderne,” fastslår Malene Muusholm. ”Kendetegnende for de nigerianske kvinder er, at de ofte er bange, fordi der er blevet kastet en juju-forbandelse på dem, så de er De nigerianske kvinders bagmænd eller-kvinder ved nemlig alnødt til at være tro mod den person, der fører dem til Europa,” tid, hvor kvindens familie opholder sig i hjemlandet, så adlyder fortæller Malene Muusholm, som er koordinator for sundhed kvinderne ikke, går de efter familien. og opsøgende arbejde på Reden International i København.

Problemet med fastholdelse af kvinderne gennem voodoo, kan ”Vi havde for nylig en kvinde, hvis mor var blevet slået ihjel, og politiassistent Henrik Thuesen fra Midt- og Vestjysk politi nikke

I N DB L I K

genkendende til. ”JUJU er en edsaflæggelse, som finder sted, før de handlede kvinder forlader Nigeria. Kvinden afgiver i den forbindelse en aftale med en Madam (bagkvinde), om at hun skal betale et pengebeløb, som ofte er stort. Kvinden skal aflevere hår, kønshår, negle evt. menstruationsblod. Dette samt noget andet materiale lægges i en pakke/pose, og den bliver tilbage i den helligdom, hvor edsaflæggelsen er foregået. Dette gøres for at sikre, at guddommen har magt over en eventuel aftalebryder. Formålet er at fastholde dem i deres gæld, at indsætte dem i et lydighedsforhold til deres Madam og sværge dem til tavshed,” fortæller politiassistent Henrik Thuesen.

Når Midt og Vestjyllands politi har med en handlet kvinde at gøre, der tror på, hun har en sådan forbandelse hvilende over sig, er det meget vanskeligt at komme ind på livet af hende og kan være en udfordring at få kvinden til at samarbejde.

LOK K.DK

de handlede kvinder opholder sig illegalt i landet, så der er flere udfordringer udover det aspekt, at de er handlede og ofre for organiseret kriminalitet. ”De handlede kvinder bliver ofte anklaget for illegalt arbejde, for at bruge falsk ID eller andet i den stil, selvom de er ofre for menneskehandel og udnyttelse. Vi har på Reden International et ønske om at kunne fjerne kriminaliseringen. Desuden kunne vi godt tænke os, at kvinderne fik flere muligheder i reflektionsperioden. Vi så gerne, at de fik adgang til uddannelse for eksempel,” understreger Malene Muusholm.

Internationalt set er der flere initiativer, der hjælper ofre for kvindehandel. Hos Reden International oplyser de blandt andet, at der for de nigerianske kvinder er gode muligheder for et nyt liv efter hjemsendelse, da de kan få hjælp fra NAPTIP (National Agency for Prohibition of Traffic in Persons), som er et nigeriansk regeringsinitiativ, hvor både retsvæsen og politi er involveret. Derfor fungerer NAPTIP effektivt. ∑

Fakta

Reden International har eksisteret siden 2004.

Krisecenteret har i sidste del af 2011 og indtil nu i 2012 haft fuld belægning på deres krisecenter.

Reden International er medlem af LOKK.

”Hendes tro til JUJU er større end alt andet, og det vanskeliggør vores arbejde. Fordelen er, at vi ved, at JUJU eksisterer, og at vi tager det alvorligt. Dette får kvinden til i mange tilfælde at få en fortrolighed til os eller til den enkelte politimand. Det er nemlig altid den samme, som taler med kvinden, således, at hun ikke skal til at give nye forklaringer til en ny politimand,” forklarer Henrik Thuesen.

Hvis en handlet kvinde bliver taget i eksempelvis en politirazzia, har hun som udgangspunkt 30 dages ophold i Danmark, der kan forlænges til 100 dages reflektionstid, hvis hun samarbejder med de danske myndigheder. Reflektionstiden kan bruges til samarbejde med politiet om indsatsen mod bagmændene eller -kvinderne og til forberedelse af hjemsendelsen, men ofte er det dog et svært tilbud at tage i mod.

De handlede kvinder er pressede, fordi de er nødsaget til at tænke på deres familie derhjemme, der både kan udsættes for risiko gennem vold fra bagmændene eller -kvinderne og fordi de er afhængige af de penge, hun kan sende hjem. Hertil kommer, at

0 4 /2 012

Kampagnevideo om handlede kvinder. Se den her: http://www.youtube.com/watch?v=y-a8dAHDQoo

5

6

0 4 /2 012

LOK K.DK

I N DB L I K

Beredskab til handlede kvinder Ikke kun i København har der været behov for krisecenterpladser til handlede kvinder.

I Holstebro har krisecenteret længe haft fokus på de handlede kvinders særlige behov og problemer. af Louise Albers ”De kvinder, som kommer her, er alle kvinder, der er blevet misbrugt i kortere eller længere tid. En del af kvinderne kan virke ”skamfulde” og dermed lukkede i starten af deres ophold. Nogle kan opleves som ligeglade med deres situation, men det er de bestemt ikke. Efter nogle dage, hvor de lærer os lidt at kende, bliver de mere åbne og har brug for at snakke.

Det tager også ekstra tid, da få taler engelsk,” oplyser leder af Holstebro Krisecenter Karin Houmann.

På Holsterbo kvindekrisecenter har de blandt andet anskaffet bibler på forskellige sprog for at imødekomme kvindernes behov for at læse på deres modersmål i en situation, hvor de er meget utrygge. ”Vi har anskaffet biblerne, fordi det her er kvinder, der har mistet alt. De har enten ingen familie eller familien selv har været med i salget af dem. Nogle kan finde hjælp den vej, andre ikke, men de får tilbuddet,” fortæller leder af Holstebro Krisecenter.

Hos Midt og Vestjyllands politi har de altid som udgangspunkt en formodning om, at kvinden er handlet, når hun afhøres på politistationen, og derfor vil afhøringen have et efterforskningsmæssigt aspekt. ”Har kvinden oplysninger, som kan bruges i sagen, vil hun venligst blive spurgt, om hun vil deltage i et indenretsligt møde den kommende dag. Som regel deltager kvinden i disse møder, og det er vigtigt at få kvinden til at møde op til et sådant retsmøde, idet hendes forklaring er et bevis mod bagmanden. Til disse retsmøder er både vi som sagsbehandlere tilstede, men også repræsentanter fra CMM, således kvinden har nogen at støtte sig til. Hun vil typisk også få tilkendt en bistandsadvokat, som varetager hendes interesser,” udtaler Henrik Thuesen som er politiassistent ved Midt og Vestjyllands politi.

Når kvinder har været udsat for kvindehandel, kan der gå flere måneder, før kvinden reagerer ”normalt”, og dette er en særlig udfordring for politiets arbejde. ”Vi tror ikke, at kvinden lyver med vilje, men som handlet over en lang periode, forsvinder kvindens selvværd og troen på sig selv, og det afstedkommer disse forskellige svar. Vores største udfordring kan derfor være at få kvinden til at fremstå som troværdig og tale sandt. Hun skal ikke først udtale sig til en politirapport og derefter i retten oplyse noget andet. Det vil få hende til at fremstå som utroværdig og dermed er sagen mod bagmanden dårligere stillet,” fortæller Henrik Thuesen.

Derfor er det godt, at politiet har mulighed for at besøge kvinden på krisecenteret og foretage de nye afhøringer der. ”Vi har erfaring med, at kvinderne befinder sig godt og bliver godt behandlet i de krisecentre, som vi har benyttet. Det kan vi mærke allerede dagen efter, når de hentes til enten videresendelse til Reden eller til fornyet afhøring,” forklarer Henrik Thuesen.

Krisecenteret i Holstebro gør meget for, at kvinderne får tiltro til det danske system, fordi kvinderne måske kommer med dårlige erfaringer fra deres hjemland, mener Karin Houmann. ”Det er vigtigt at vise kvinden, at hun kan være tryg og have tiltro til det danske retssystem. Ingen politifolk kræver sex på bagsædet, og ingen kræver penge under bordet m.v. Vi hjælper hende derfor til at være tryg ved en afhøring og signalerer, at hun kan være tryg,” fortæller lederen for krisecenteret. ”I Midt/vest politidistrikt ved vi, at der er et sted imellem 65 - 75 bordeller og vi ved, der er 8 - 10 escortbureauer. Vi ved, at

kvinderne dagligt servicerer rigtig mange mænd, og vi ved, de er på arbejde døgnet rundt. Jeg kunne ønske mig, at man vendte tilbage til indsatsen, som blev gjort i 2010, hvor vi oplevede en større fokus på området,” fastslår Karin Houmann.

I 2010 havde Holstebro Krisecenter cirka 21 handlede kvinder boende i kortere tid.

Dette har dog ændret sig siden. ”Politiet havde stor fokus på området. I 2011 dalede tallet væsentligt. Her havde vi kun i alt 9 kvinder - dog flest det første halve år. I 2012 har vi indtil nu kun haft 1 handlet kvinde,” oplyser Karin Houmann.

En af årsagerne til, at der ikke kommer så mange handlede kvinder på kvindekrisecentre, kan skyldes, at kvinderne, som arbejder som prostituerede ikke er 3. lands statsborgere, men EU-borgere, forklarer Henrik Thuesen. ”Vi har set et markant fald i kvinder fra 3. landene. Dog er flere forsynet med pas fra et EU-land, hvilket giver dem en ret til at arbejde her i landet,” lyder det fra Henrik Thuesen.

Hos Midt- og Vestjyllands politi har de dog haft en del kontrolbesøg på bordeller i deres politikreds. ”Især var der i den sidste kvartal af 2011 et betydeligt antal kontrolbesøg på mange bordeller, men der var ingen handlede kvinder eller mænd at finde. I det nye år fortsatte vi med at kontrollere bordeller, og det skal nævnes, at vi ikke hver dag foretager kontrolbesøg på bordellerne.

Dette skyldes bl.a. også, at vi også arbejder med kriminelle udlændinge, som laver berigelseskriminalitet i kredsen, og disse personer er øget i betydeligt omfang,” forklarer Henrik Thuesen. ∑

I N DB L I K

LOK K.DK

7

0 4 /2 012

LOKK OVERTAGER RÅDGIVNING OM MØDOM LOKK Nyt har talt med Kristina Abu-Khader Aamand om rådgivningen nymødom.dk, som i løbet af 2012 vil overgå til LOKK. Interview med Kristina Abu-Khader Aamand af Louise Albers

Hvorfor overgår projektet nu til LOKK? ”Jeg fik fornylig barn nummer fem, og LOKK var ”barselsvikar”. Jeg fik tid til at tænke over, hvad der er bedst for projektet, for de unge og hvordan denne viden kommer videre. Jeg vil det næste stykke tid sidde hos LOKK, hvor der vil blive rekrutteret en gruppe rådgivere, som jeg skal uddanne til at varetage mødomsrådgivning. Jeg vil følge projektet gennem en periode, og når jeg har givet alt det bedste, jeg har, trækker jeg mig ud”.

Hvordan hænger æresrelaterede konflikter sammen med mødomsproblematikken? ”I kulturer hvor æresbegrebet dominerer, handler ære om seksualitet. Seksualitet går hånd i hånd med mødommen. Mødommen er symbolet på ære. De unge henvender sig ikke med ordene: ”jeg er vist involveret i en æresrelateret konflikt”. Det er ord, som er opfundet af fagfolk. De unge siger: ”F***, jeg har haft en kæreste. Mine forældre må f****** ikke finde ud af det. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke bløder på bryllupsnatten ... please help!”. Ære og mødom er med andre ord to sider af samme sag. Vi kan forebygge æresrelaterede konflikter ved at arbejde med mødomsproblematikken, fordi myten skaber konflikt”.

Hvorfor er det vigtigt at oplyse om mødom? ”Myten spreder angst blandt unge, ødelægger liv og giver forældre grå hår i hovedet. Det er vigtigt at oplyse om mødommen, fordi alle har ret til at vide, hvordan de er skabt. Det bedste ved at arbejde med mødommen er, at man med fakta og få midler kan gøre en kæmpe forskel”. ∑

jomfruhinden afbilledet af Carl quist-møller

Hvad motiverede dig i sin tid til at oprette Nymødom.dk? ”Jeg fik ideen til nymødom.dk for fem år siden, da jeg arbejdede på Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet. Her mødte jeg kvinder som sagde, at for dem var konsekvenserne af overgrebet værre end selve voldtægten. De var meget angste for, at deres mødom var ”væk”, og sagde at det ville få vidtrækkende konsekvenser for deres fremtid. Da jeg havde skrevet bogen ’Mødom på mode’ (Gyldendal 2007), begyndte jeg at få henvendelser fra unge og frontpersonale.

Det gik for alvor op for mig, at der var behov for en indsats, og at der manglede et tilbud som specialiserede sig i feltet”.

8

0 4 /2 012

LOK K.DK

I N DB L I K

Portræt af nyt medlem af LOKK Af Louise Albers

Klostermosegård er et kvindekrisecenter under Københavns kommune, med plads til 10 kvinder og medfølgende børn. Krisecenteret hører under Center for Udsatte og Familier, socialforvaltningen, København. Klostermosegård er lige blevet optaget som nyt medlem af LOKK. Klostermosegård tilbyder blandt andet kvinderne og deres børn akut krisehjælp, ugentlige samtaler, familiesamtaler, kvindegruppesamtaler, fællesspisningsaftener, fælles aktiviteter for både kvinder og børn, støtte og vejledning i forhold til al kontakt til det offentlige, mv. Der er tilknyttet børnepsykologer, der er ansat i centeret, som kommer fast i huset efter behov. Og så har krisecenteret et udslusningstilbud via familierådgivere fra Centeret. ”Vi har indtil for et par år siden været et familiebosted for boligløse familier, men har gennem de 10 år, jeg har været ansat altid haft voldsudsatte kvinder og børn boende. Siden august 2010 har vi fungeret som kvindekrisecenter, for de voldsudsatte kvinder der af forskellige årsager ikke kan forblive i København. Vi tager selvfølgelig også imod kvinder fra andre kommuner end København,” udtaler leder af Klostermosegård Regitze Jørgensen.

Krisecenteret har søgt optagelse i LOKK af flere grunde. ”Vi har ønsket optagelse i LOKK for at blive klogere på arbejdet omkring voldsudsatte kvinder og børn og få del af den aktuelle nye viden der hele tiden kommer på området. Vi har tidligere deltaget i nogle af LOKKs seminarer, specielt børneseminarer, hvilket har været meget givende. Vi håber da også på, at vi kan give lidt erfaring videre fra vores lille kommunale krisecenter, ” fortæller lederen af Klostermosegård.

Klostermosegård har i alt 10 faste medarbejdere, samt en halvårlig studerende der indgår i normeringen. Derudover er der 4 faste vikarer, der alle har en pædagogisk uddannelse.

De 10 fastansatte er fordelt med 5 pædagoger, 2 socialrådgivere, en pædagogmedhjælper og 1 mandlig pedel. Lederen af Klostermosegård Regitze Jørgensen har været ansat som socialrådgiver siden 2002, blev ansat som konstitueret leder i 2010 og tiltrådte stillingen som leder i 2011. ∑

L O K KI NL DB Æ SLEI K R

LOK K.DK

0 4 /2 012

KRIMI OM VOLD MOD BØRN - NY BOG AF VIBEKE MANNICHE I bogen ”Det stille barn” er en del af plottet hentet fra det virkelige liv. Bogen sætter blandt andet fokus på, hvad det kan betyde, hvis en læge overser, at et barn udsættes for vold. af Louise Albers

Vibeke Manniche har atter en gang begået en krimi med lægen Anna Storm som hovedperson. Denne gang sætter Manniche fokus på vold mod børn.

I ”Det stille barn” bliver den unge læge indblandet i et drama, der starter på skadestuen, hvor den lille dreng Viktor kommer ind, bliver udskrevet igen, for nogle dage senere at blive bragt ind død på grund af efterveer af vold. En vold som Annas kollega i første omgang overså.

Den unge læge Anna Storm sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket med den lille dreng Viktor og ledes ud på en farlig sti, som sætter den unge læge på en prøve og hendes liv i fare.

foto Ruth Livingstone

Vibeke Manniche får gennem sit krimidrama sat fokus på et tabubelagt emne: vold mod børn. Udover det stiller bogens handling også skarpt på sundhedspersonalets store ansvar i forhold til at tilse børn, der bliver udsat for vold og være i stand til både at identificere symptomer på vold men også at turde handle, hvis volden opdages.

Vibeke Manniche har i årevis selv haft fokus på vold mod børn og har hentet en del inspiration i det virkelige liv i forbindelse med, at hun skrev ”Det stille barn”.

Bogen er udkommet i slut 2011 ved forlaget LIVA. ∑

Fakta ”Det stille barn” er en efterfølger til ”Skrøbelige hjerter”, som også havde hovedpersonen Anna og hendes liv som omdrejningspunkt.

9

10

0 4 /2 012

LOK K.DK

I N DB L I K

Fakta LOKK har påbegyndt arbejdet med udvikling af en mobilapplikation i samarbejde med Ligestillingsministeriet. Applikationen skal blandt andet oplyse om kærestevold og hjælpe de unge til at identificere både psykisk, fysisk og seksuel vold. Applikationen er tiltænkt unge helt ned til 13 år.

Unge udsætter hinanden for seksuel vold Ny rapport sætter fokus på seksuel vold blandt unge og belyser blandt andet behovet for en ændring i de unges kultur omkring sex og samliv.

af Louise Albers Udenlandsk og dansk viden peger på, at seksuel vold er hyppig i ungdomsårene, og at volden ofte begås af jævnaldrende.

Derfor er der behov for en dansk forebyggende indsats – før volden indtræffer, mener post doc i psykologi fra Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, der sammen med Det Kriminalpræventive Råd i marts 2012 har udgivet rapporten ”Seksuel vold blandt unge”.

Ungdomsårene er på mange måder en sårbar periode, hvor identitet og grænsesøgning er en del af udviklingen hos de unge. Derfor er de også i særlig risiko for at opleve uønsket sex og seksuel vold.

Desværre er der dog ingen enkelt årsag til den seksuelle vold blandt unge.

”Der findes ikke én central faktor, der kan forklare hvorfor og i hvilke sammenhænge seksuel vold opstår. Der er snarere tale om et komplekst samspil imellem en lang række faktorer, der bl.a. inkluderer individuelle sårbarhedsfaktorer, sociale kompetencer, holdninger og normer i det omgivende samfund,” oplyser Rikke Holm Bramsen.

Dette bakkes op af Maria Jensen, der i 16 år har arbejdet som rådgiver for Joan-Søstrene, som tilbyder rådgivning til kvinder udsat for seksuelle overgreb. ”Det er svært at sige, hvad årsagen til seksuelle overgreb blandt unge skyldes, men

en hypotese, der har været bragt frem i den offentlige debat er en tendens til, at sex i mere udpræget grad betragtes som en omsættelig vare, fortæller Maria Jensen.

Et andet forhold, der kan spille ind, er at der tilsyneladende er en trend blandt unge, at man skal have en kæreste - også selvom han ikke behandler een ordentligt. Det er prestige i at have en kæreste, og det er ikke særlig ’hipt’ at være alene.

Trenden understøttes bl.a. af de sociale netværk, langt de fleste unge indgår i, fx Facebook, Twitter, SMS, osv. Så alle følger med i alles liv, og ingen ønsker at være ”anderledes” i teenageårene.

I N DB L I K

LOK K.DK

0 4 /2 012

FOTO Jasmaine Mathews

En undersøgelse fra 2008 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), ”Unges Trivsel: År 2008” viste, at 18 pct. af pigerne og 4,7 pct. af drengene i 9. klasse havde haft uønskede seksuelle erfaringer med en jævnaldrende. Ligeledes viste SIFs undersøgelse ”Unge og kærestevold i Danmark” fra 2008, der så på de 16-24-årige, at 21,1 pct. af de unge kvinder og 7,5 pct. af de unge mænd havde været udsat for seksuel vold inden for de seneste år.

Adskillige undersøgelser viser, at krænkeren som oftest er en offeret har mødt eller endda kender i forvejen. En såkaldt kontaktvoldtægt. ”Langt hovedparten af seksuel vold mod unge begås af en jævnaldrende og en den unge i forvejen kender. Der er ofte tale om en nuværende eller tidligere kæreste, skolekammerat eller én personen har mødt i byen. Seksuel vold defineres og operationaliseres forskelligartet på tværs af studier, og det er derfor svært at give et nøjagtigt bud på, hvilken type seksuel vold der er hyppigst forekommende i denne aldersgruppe,” forklarer Rikke Holm Bramsen.

Hos Joan-Søstrene oplever de jævnligt, at den unge kvinde har svært ved at forstå, hvorfor overgrebet skete – netop fordi

hun ofte kender gerningsmanden. ”De kæmper ofte med en dårlig samvittighed og selvbebrejdelse. Her er det vigtigt for os at understrege over for hende, at hun ikke selv var skyld i voldtægten.

Det er vigtigt at få cementeret, at det ikke skyldes hendes påklædning, eller at hun ikke kæmpede nok imod. Det er ikke kvindens skyld,” understreger Maria Jensen.

For Rikke Holm Bramsen er noget af det mest essentielle, at primær forebyggelse ses som en langvarig proces, hvor flere aktørers indsats er nødvendig. ”Det er helt centralt, at primær forebyggelse målrettes de unges behov, udviklingstrin, kultur osv. Samtidig opstår seksuel vold på baggrund af samspillet mellem en lang række faktorer, og forebyggelse bør derfor bestræbe sig på at nå de unge fra mange forskellige vinkler og sammenhænge. Der er ikke tale om et ”kvik-fix”. Effektiv forebyggelse er langvarigt, omfattende og kræver deltagelse fra mange aktører,” understreger Rikke Holm Bramsen.

For Maria Jensen er det også vigtigt, at eksempelvis forældre spiller en aktiv rolle over for deres børn i forhold til grænsesætning.

”Der synes at være sket et skred i normerne, og det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på at lære deres unge at sige fra samt at være opmærksomme på andres grænser,” understreger Maria Jensen. Joan-Søstrene udarbejdede i 2000, med støtte fra undervisningsministeriet, et undervisningsmateriale om netop grænsesætning, der hedder ”Hvor går grænsen”. Materialet er målrettet skoleelever i folkeskolens ældste klasser og efterskoler.

En anden dimension i forhold til seksuelle overgreb, er den stigende seksualisering af det offentlige rum. ”Hele sproget og seksualiseringen i det offentlige rum kan muligvis medvirke til at give de unge et ”forkvaklet” billede af sex. Man kan jo fx opleve isreklamer med en stærk seksuel undertone. Endelig kan det være svært at sætte grænser, hvis man ingen grænser ser, når man kigger sig omkring. De unge kan på den baggrund muligvis have svært ved at vurdere, hvad der er op og ned,” mener Maria Jensen. ∑

Se hele rapporten ”Seksuel vold blandt unge her: http://www.dkr.dk/seksuel-vold-blandt-unge

11

12

0 4 /2 012

LOK K.DK

V I DENSK A B

Fokus på voldsudsatte gravide er tiltrængt En voldelig partner, der slår sin gravide kæreste eller kone, gør ikke kun skade på kvinden, men også på det ufødte barn. af Louise Albers

Bliver man som gravid udsat for vold, øges risiko for abort, risikoen for for lav fødselsvægt og for fatale udviklingsskader hos fosteret. Sådanne alvorlige konsekvenser kan muligvis undgås ved rutinespørgsmål om vold ved gravides sundhedstjek.

På Randers Krisecenter har de de seneste år oplevet en øgning i antallet af gravide beboere, og dette er en sårbar gruppe, der kræver ekstra opmærksomhed og særligt hensyn grundet den ekstra udfordrende situation disse kvinder står i, oplyser leder af Randers Krisecenter Hanne Willemoes. ”Gravide, der flytter ind hos os, er som de øvrige kvinder fyldt af ambivalente følelser. De savner, som de andre kvinder, ofte manden og har dårlig samvittighed, fordi de afskærer ham fra at være en del af graviditetens forløb,” fortæller Hanne Willemoes.

For nogle gravide starter volden i forbindelse med deres graviditet eller volden tager til. Kvinden frygter nu ikke kun for sit eget liv men også for barnets og tager derfor på krisecenter. ”Flere gravide kvinder fortæller, at manden har truet med at slå eller sparke hende i maven,” fortæller Hanne Willemoes.

De seneste år har de på Randers Krisecenter gjort en særlig indsats for at sikre, at oplysning om krisecenteret og dets tilbud har været tilgængelige hos praktiserende læger og på jordemodercentre, men hvorvidt den øgede tilstrømning af gravide kvinder udsat for vold skyldes dette tiltag, kan lederen ikke sige.

Lederen af Randers Krisecenter fortæller, at det kræver en særlig indsats at have gravide kvinder indskrevet. Hvis der for eksempel for gravide kvinder, der er indskrevet med børn, opstår graviditetskomplikationer, som kræver indlæggelse på sygehuset, er det vigtigt, at der findes en god løsning for børnene og at

krisecenteret allerede har gode kontakter og samarbejde med sundhedspersonalet i kommunen.

Randers Krisecenter har derfor opbygget et godt samarbejde med familieafdelingerne i kommunen. På Krisecenteret tilstræber de at være på forkant og have et beredskab klar til at tage sig af de gravides særlige udfordringer. ”Randers Krisecenter har for eksempel en samarbejdsaftale med sundhedsplejerskerne i Randers kommune, som indebærer, at de kan komme på besøg på Krisecenteret til kvinderne og børnene, og vi samarbejder desuden med jordemodercenteret og de praktiserende læger i byen. Vi er meget opmærksomme på at tale kost, motion, afslapning – og opfordrer de gravide kvinder til at deltage i vores Mindfullnes-tilbud, så kvinderne får fokus på deres generelle sundhed og kommer i kontakt med deres krop,” fortæller Hanne Willemoes.

Det er uvist, hvor mange gravide der årligt udsættes for vold i Danmark, men det er på tide, vi bryder tabuet omkring vold mod gravide, så de får de bedste vilkår muligt, mener jordemoder og Ph.d.-studerende forsker Anne Mette Schroll. Hun ser i sin forskning på gravide, der har været udsat for vold. Forskeren mener særligt, det er tiltrængt at både læger og jordemødre bliver bedre til at bryde tabuet omkring vold - særligt når det handler om gravide. ”Jeg kan ikke med fagligt belæg sige, hvor vi ’taber’ kvinden henne, da det vel drejer sig om et ’svigt’ på flere niveauer. Men jeg er af den overbevisning, at vi - både praktiserende læger og jordemødre - ved at ’screene’ alle gravide kan få brudt det tabu og den stigmatisering, der er knyttet til det at være udsat for vold, ” understreger Anne Mette Schroll.

Anne Mette Schroll mener, det er vigtigt at nå de kvinder, der har

LOK K.DK

13

0 4 /2 012

FOTO Emily Cahal

V I DE N S K A B

brug for hjælp – blandt andet hvis de har været udsat for partnervold under graviditeten. Her kan målrettet uddannelse af jordemødre og screening af alle gravide være vejen frem. Ved en screening får kvinderne mulighed for at fortælle om deres oplevelser og kvinderne vil blive bevidstgjorte om eventuelle konsekvenser af volden for graviditet og fødsel. Anne Mette Schroll er dog blevet overrasket over, hvor stor betydning det har, hvordan spørgsmål omkring vold stilles til kvinderne. ”Når kvinderne spørges til, om de har været udsat for vold, så viser flere studier samstemmende, at man faktisk finder en højere prævalens (et mere sandfærdigt billede, red.), hvis kvinderne bliver spurgt via spørgeskema eller på computer, end hvis man spørger face-to-face. Noget overraskende, syntes jeg initialt, da jeg med min sundhedsfaglige baggrund tænkte, at kvinderne nok hellere ville fortælle en person om deres oplevelser frem for til en maskine. Undersøgelserne har dog ikke belyst, om resultatet ville være anderledes, hvis der var etableret et fortroligt forhold mellem kvinden og ”spørgeren”,” understreger Anne Mette Schroll.

Blandt andet under Odense Universitets Hospital (OUH) i Odense og i Svendborg findes familieteams, der tager sig af udsatte gravide. Her er der tilknyttet en socialrådgiver, psykolog, jordemoder og læge som har mulighed for at følge kvinden og samarbejde med kommunen om diverse indsatser efter fødslen, hvis kvinden indvilger i dette. Grunden til, at OUH har oprettet Familieteamet, er netop på grund af de konsekvenser, de har set hos fostre og kvinder, der har været udsat for vold under gravidite-

ten. ”I yderste konsekvens kan volden have fatale konsekvenser for foster og mor. Oftest er det noget kvinden lever med i skjul, men det har som regel konsekvenser langt ind i opvæksten for barn og mor. Derudover vides det i dag på baggrund af flere studier, at kvinder der har meldt om partnervold i graviditeten har tendens til at få børn med for lav fødselsvægt, ” understreger Chefjordemoder ved OUH Svendborg Sygehus, Dorthe Larsen. ∑

Fakta En række udenlandske studier (Jasinski; Gazmararian et al.; Saltzman et al.) viser, at graviditet øger risikoen for at blive udsat for partnervold, men i forskningsverdenen findes der ikke entydige beviser for, at dette altid er tilfældet, og det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt det er tilfældet i Danmark. Disse fund viser, at 4-9 pct. af gravide kvinder har været udsat for overgreb begået af partner under svangerskabet. Endog fandt man i disse studier, at op mod 31 pct. af de gravide udsat for vold rapporterede at overgrebene var steget i hyppighed eller styrke under graviditeten (Malcoe et al.)

14

0 4 /2 012

LOK K.DK

I NDDB U S YLNI K

Dansk viden hjælper voldsudsatte i Irak Women’s Empowerment Organisation i irakisk Kurdistan har siden 2010 drevet en hotline, der hjælper voldsudsatte kvinder. Hotlinen er etableret på grundlag af dansk erfaring. af Louise Albers I to år har voldsudsatte irakiske kvinder kunnet ringe til Women’s Empowerment Organisations (WEO) hotline for at få rådgivning. Det har hjulpet mange kvinder, der ikke tidligere har haft nogen at tale med om deres problemer, fortæller Suzan Aref, som er direktør for WEO i Erbil. ”Kvinder i Irak står meget alene med deres problemer – særligt hvis det handler om vold i hjemmet. Tidligere var der ingen mulighed for at få hverken støtte eller rådgivning nogen steder. Kvinderne får sjældent støtte fra deres familier, og derfor er deres egne løsninger somme tider meget voldsomme,” fortæller Aref.

Aref oplyser, at flere irakiske statistikker viser, at en del kvinder i desperation forsøger at brænde sig selv eller på anden måde at begå selvmord, fordi de står med et problem så stort og ingen støtte får fra deres omgivelser. Kvinden har måske gentagne gange fået trusler fra sin mand, far og/eller bror og denne type trusler og nedbrydelse resulterer i desperationshandlinger, som måske kunne være afhjulpet med rådgivning,” mener Suzan Aref.

På baggrund af denne viden, gik WEO for to år siden i sammen med LOKK, Centre for Women’s Equality (CWE) og Jordanien Women’s Union om at få oprettet hotlinen til voldsudsatte.

Den danske viden omkring rådgivning til voldsudsatte er på den måde kommet kvinderne i irakisk Kurdistan til gode, idet LOKK har stået for faglig rådgivning og træningsforløb for det personale, som i dag varetager hotlinen. ”I Danmark har vi 30 års erfaring med at drive krisecentre og andre initiativer, der bekæmper vold mod kvinder. Det giver god mening at bruge den viden til at støtte opbygning af rådgivning til voldsudsatte kvinder i områder, hvor der ikke tidligere har været mulighed for hjælp,” fortæller specialkonsulent fra LOKK, Mette Volsing.

Kort tid efter at WEO havde uddelt oplysningsmateriale, der gjorde opmærksom på rådgivningen, var antallet af opringninger pludselig overvældende.

Fakta Oprettelsen af hotlinen i Erbil, i irakisk Kurdistan er sket i et samarbejde mellem LOKK, CWE og JWU med støtte fra KVINFO. Bayan Gubrail fra CWE var i foråret 2009 på en fact finding mission i Erbil. Her blev hun klar over, at vold mod kvinder var et udbredt problem, og at der manglede rådgivningsmuligheder.

”Pludselig stod vi med så mange opringninger, at vi næsten ikke havde tid til at tage os af dem alle. Vi har haft omkring 90-100 opringninger i den tid, vi har haft hotlinen, så vi har tydeligt kunnet se, at rådgivningstilbuddet har været tiltrængt.

Det har bestemt gjort en forskel, og det har betydet alverden for os og for de kvinder, vi har kunnet hjælpe, at vi fik mulighed for at oprette hotlinen og samarbejde med både de internationale og danske organisationer,” understreger direktøren for WEO. Udover at uddele materiale afholdt WEO møder og holdt oplæg på både skoler, universiteter med andre organisationer for at fortælle om hotlinen. I Kurdistan lever mange kvinder meget isoleret i hjemmet. Det er derfor centralt for etablering af en hotline, at den bliver fulgt op af den type oplysningsarbejde. Her har det også handlet om at sætte ord på, hvad det vil sige at blive udsat for vold, og hvordan man kan bryde med volden.

“LOKK og JWU har sammen stået for træning af rådgiverne i Erbil. Det har været af stor værdi for projektet at have JWU med som erfaren aktør i Mellemøsten. I træningsforløbet har vi lagt vægt på voldens konsekvenser, rettigheder, spørgeteknik og dokumentation,” fortæller Mette Volsing.

Personalet, der passer hotlinen har mulighed for at give kvinden juridisk rådgivning, orientere hende om hendes sociale rettigheder og kan tilbyde psykologisk rådgivning. Al rådgivning ved WEO tilbydes gratis. ∑

I N DB L I K

LOK K.DK

0 4 /2 012

BELÆGNING PÅ 120 PROCENT Mange af landets kvindekrisecentre har i 2011 oplevet at måtte afvise et stort antal kvinder på grund af pladsmangel. En enkel forklaring findes ikke, men centrene selv vurderer, at den øgede fokus på eksistensen af vold mod kvinder spiller ind. af Else-Marie Johansen

Herfølge Krisecenter havde travlt i 2011. Meget travlt. Centeret havde dengang 7 familierum, men fik så mange henvendelser, at et rådgiverrum i store dele af året blev inddraget for at agere midlertidigt hjem for kriseramte kvinder og deres børn.

Det betød, fortæller leder Yvonne Dujardin, at krisecenteret kom ud af 2011 med en belægningsprocent på 120 procent: ”Det kommer bag på mig, at presset har været så voldsomt.

At der er så booket så mange steder. Det undrer os,” fortæller hun.

1. januar 2012 blev Herfølge Krisecenter opnormeret med et ekstra rum, så stedet nu kan rumme otte familier med eller uden børn. Men alligevel er der stadig fuldt hus: ”Jeg kan se, at vores belægning her i årets første måneder er på 105-106 procent. Vi får bl.a. mange henvendelser op til weekenden, som vi så må lade sove i et børnerum. Det er virkelig svært at finde et andet sted her på Sjælland,” siger Yvonne Dujardin.

Det betyder, at Yvonne Dujardin, sammen med sine ni medarbejdere og otte frivillige, har rigtig travlt. Det uddannede personale består af socialrådgivere og pædagoger, og reglen er, at ingen kvinder, der møder op ved krisecenteret, bliver afvist. For det er vigtigt at anerkende, at kvinden har reageret og sagt fra overfor volden, hvor hun kommer fra. ”Det vigtigste er at få hende over dørtærsklen, så hun ikke får mulighed for at bagatellisere volden,” mener krisecenterlederen.

Herfølge Krisecenter måtte i 2011 afvise 113 kvinder, der ringede til centeret. De blev enten forsøgt hjulpet ved telefonisk rådgivning eller sendt videre til et andet center. Og den del af arbejdet er blevet meget nemmere på grund af pladsoversigten på LOKKS intranet. For selvom 110 afvisninger er mange, så har Yvonne Dujardin andre år oplevet at måtte afvise op mod 700 kvinder.

Pladsoversigten som alle kvindekrisecentre, der er medlem af LOKK har adgang til, bekræfter hende i, at der er langt mellem ledige værelser på Sjælland. Og selvom de nogle gange er

at finde i Jylland, så er det ikke løsningen, hvis den kriseramte ikke vil til fastlandet og af samme grund øger risikoen for at kvinden opgiver at tage på krisecenter og få hjælp.

Inge Bergstedt fra Frederikshavn Krisecenter kender godt til det med, at kvinderne opgiver, når de hører, der ikke er plads.

Fra august til september var her fuldt hus og 14 kvinder måtte afvises ellers vises videre. ”Det er det værste, jeg har prøvet. Kvinderne er så indstillet på, at det skal være Frederikshavn Krisecenter, de skal til. Vi henviser, men oplever tit, at kvinden ikke er taget videre.”

Efter en meget stille periode med flere af deres fire værelser tomme, er der nu fuldt hus igen. Men hvorfor tilstrømningen kommer i bølger, ved Inge Bergstedt ikke. ”Vi taler tit om det, men kan kun gætte. Vi oplever, at der er stor søgning fra unge, der i skolen eller gymnasiet gerne vil lave opgaver om emnet vold mod kvinder. De er blevet opmærksomme på, at det eksisterer, og flere har også oplevet det i omgangskredsen. Så måske er der bare mere opmærksomhed, som spreder sig. Vi får faktisk også lidt flere helt unge kvinder ind på krisecentret,” fortæller Inge Bergstedt.

Tilbage i Herfølge har man heller ikke et klart bud på, hvorfor efterspørgslen er steget. ”Måske er kommunerne blevet bedre til at rådgive kvinderne.

Det er svært at svare på. Men vi kan i hvert fald med sikkerhed mærke, at vi er det eneste krisecenter, der har døgnåbent i regionen, efter at nabokommunens center har måttet spare.

Der er generelt færre familieinstitutioner og det øger presset.

Men det går. Især fordi vi har et hammergodt personale,” slutter Yvonne Dujardin. ∑

15

16

0 4 /2 012

LOK K.DK

KOR T N Y T

BØRNENES GRUNDLOVSDAG 2012 LOKK er en af de mange organisationer, som hvert år bakker op om Børnenes Grundlovsdag. I år afholdes der bl.a. arrangement i Hans Tavsens Park 6. juni. ∑

Historik I 1996 besluttede en række fagforeninger og organisationer med interesse for børneområdet, at den 4. juni skulle være ”lille” grundlovsdag.

Alt for ofte bliver børn glemt i det store politiske billede. Børnenes grundlovsdag er en påmindelse til politikere og andre aktører om, at også børn har rettigheder.

Se mere på: www.boernenesgrundlovsdag.dk

ÅBEN ANONYM RÅDGIVNING LOKK og Mødrehjælpen står i samarbejde bag nyt modelprojekt i Århus og København til voldsudsatte.

Rådgivningen åbner 15. maj. Åben anonym rådgivning i Århus og København skal gøre det lettere tilgængeligt at få hjælp, hvis man er udsat for vold.

Tilbuddet skal være et alternativ til de allerede eksisterende muligheder til voldsudsatte - som for eksempel at komme på krisecenter. ∑

LOKKS RÅDGIVNING Hotline for voldsudsatte: 70 20 30 82 Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoritetsunge: 70 27 76 66 Svarer døgnet rundt

Rådgivningen er åben: Onsdag kl. 12 – 17 Torsdag kl. 10 – 15

Rådgivning til fagfolk: 32 95 90 19 Hverdage 9-15

Adresser og telefonnumre: København: Regus Lars Bjørnstræde 3 1454 København K Tlf: 22 14 34 21

Aarhus: Kvindemuseet Domkirkepladsen 5 8000 Aarhus C Tlf: 20 88 50 89

LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: 32 95 90 19 Mail: sekretariat@lokk.dk