Lokalavisen
| 70 | 19. AUGUST 2016
HERFØLGE - EN BY I UDVIKLING
To store Herfølge-firmaer startede i Søbækhuset i Åshøj Brødrene Peter og William Nielsen såede i 1928 frøene til det Herfølge Turistfart og vognmandsfirma Brdr. Nielsen vi kender i dag. Af Per Møller HERFØLGE Da brødreparret Peter Nielsen og William Nielsen tilbage i 1928 slog pjalterne sammen og startede Åshøj Vognmandsforretning med base i Søbækhuset i Åshøj – hvor JP Auto har til huse i dag havde de næppe forestillet sig, at de her såede frøene til to firmaer, der gennem de seneste mange årtier har hørt til nogle af de absolut største og mest kendte og velrenommerede virksomheder i området. Nemlig Herfølge Turistfart og vognmandsfirmaet Brdr. Nielsen. Peter Nielsen og William Nielsen var to gutter, der gik til sagen med krum hals. De arbejdede nærmest i døgndrift. Deres første vogn var en Chev-
rolet Personvogn model 1927. I 1930 anskaffedes en ny Chevrolet Personvogn, i 1931 endnu en af slagsen og samme år en Ford Lastvogn. De havde inden der var gået otte år, seks store biler kørende rundt og yde alskens transportservice for lokalbefolkningen. Derudover havde de også lillebiler kørende. Udover at varetage forretningen var William Nielsen også fra 1934 medlem af bestyrelsen for Køge og Omegns Vognmandsforretning. Trods krig og andre kriser klarede de sig fint igennem og i 1950 skiftede firmaet navn. Navnet Åshøj Vognmandsforretning blev siet fra således at firmaet fremover blot hed Brdr. Nielsen. Flyttede til Ll. Stationsvej I 1951 flyttede firmaet til Lille Stationsvej med lastbiler på den ene side af vejen og lillebiler på den anden side. Desuden åbnede de på vejen også en lille kiosk og benzinstandere.
I 1967 valgte Peter Nielsen og William Nielsen at dele sig – Peter Nielsen overtog driften af lastbilerne og kørte videre under navnet Brdr. Nielsen,
mens William Nielsen overtog lillebilerne – og startede Herfølge Lillebil. Et firma, der i 1968 blev overtaget af svigersønnen Benny N. Larsen, der i
1971 etablerede det nuværende Herfølge Turistfart. I 1976 overtog Peter Nielsens søn, Per Nielsen firmaet Brdr. Nielsen. I 1999 kom Per Nielsens søn, Peter E. Nielsen ind i firmaet, hvor han i dag er direktør. I 2001 fulgte brormand Lars E. Nielsen efter. Det er i dag de to brødre samt Per Nielsen der varetager firmaet, der i dag råder over ikke færre end 52 biler der med deres ka-
Til venstre ses de to ejere af Herfølge Turistfart, Heino N. Larsen og Heidi N. Jensen - til højre direktør Peter E. Nielsen fra Vognmandsfirmaet Brdr. Nielsen. (Foto: klk).
rakteristiske ”flødefarve” er et dagligt syn på de sjællandske landeveje. I 1974 besluttede Benny N. Larsen at alle Herfølge Turistfarts køretøjer skulle have den lille farve, der i dag har slået sig igennem og er kendt over det ganske land. Herfølge Turistfart skiftede den 16. oktober i 2009 ejer. Benny N. Larsen overlod direktør-posten til sønnen Heino N. Larsen der hermed blev 3. generation. Datteren Heidi N. Jensen er medejer af firmaet hvor hun arbejder som salgschef – et job hun har varetaget de seneste 20 år. De to familierelaterede firmaer bor side om side – Herfølge Turistfart på Færøvej – Brdr. Nielsen på Ølandsvej i Svansbjerg. Rød tråd Der er trukket en rød tråd gennem begge firmaer – lige fra brødrene Peter og William startede det hele i 1928. For såvel Brdr. Nielsen som for Herfølge Turistfart er kodeordene fremsynethed og hårdt arbejde. – Firmaerne står aldrig stille – vi holder aldrig lukket. Vi er altid til at træffe – vi er der når kunderne har brug for os, siger Peter E. Nielsen og grandkusinen Heidi N. Jensen samstemmende.
A/S Glade kunder siden 1928
r Billette bes så kø kan og rugsen b i Super ølge, Herf har hvis du kort s medlem
Lørdag den 10. september 2016 kl. 18
Vi har busser fra 19-83 personer
DIN LOKALE VOGNMAND Herfølge Turistfart kører overalt i ind- og udland, på alle årets tider. Vi bruger flinke og veluddannede chauffører, som er kendt med kørsel i hele Europa. Herfølge Turist A/S • Færøvej 4 • 4681 Herfølge • Tlf. 56 27 40 89 E-mail: info@herfoelge-turistfart.dk • www.herfoelge-turistfart.dk