{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 44

MAD & KROP

Derfor taber du dig måske ikke af kaloriefattig diæt Når vi ønsker at tabe os, skærer vi ned på de kalorier, vi spiser og øger mængden af træning. For i teorien (og for de fleste mennesker i praksis) vil vi tabe os, når vi forbrænder flere kalorier. Og forhåbentlig er det fedt fra vores fedtdepoter, vi ta­ ber. Det betyder, at hvis vi har et samlet dagligt energifor­ brug på 2.600 kalorier, og vi kun indtager 2.200, vil de 400 kalorier i forskel blive taget fra vores fedtdepoter. Men når kroppen bemærker denne nedskæring i kalo­ rieindtag, vil den foretage nogle metaboliske tilpasninger, da kroppen tror, at der er hungersnød, og der skal derfor spares på energien.

Det sker, fordi kroppen altid vil gå efter at være i balance, eller det vi også kalder for homøostase, og den vil altid lave alle de nødvendige justeringer for at overleve i alle situationer. Kroppen ved ikke, at kalorierestriktionen er planlagt for en periode, den mærker bare, at lige pludselig er der en „farlig“ situation, hvor der mangler mad. Det er på dette tidspunkt, vi ser, at selvom vi øger mæng­ den af træning og/eller skærer længere og længere ned på vores kalorieindtag, at vi ikke fortsætter med at tabe os, da vi har nået en ny kaloriebalance. Vi har nået det, man kal­ der „den metaboliske grav“, hvor vi sulter kroppen, men ikke taber et eneste gram.

Nogle af disse metaboliske tilpasninger er: – Ghrelinhormoner stiger. Det er hormonet, som øger vores sultfornemmelse, så vi føler os mere sultne. – Leptinhormoner hæmmes. Det er hormonet, som gør, at vi føler os mætte. – Insulinfølsomhed i fedtcellerne forøges, så de er mere modtagelige for at lagre fedt. – Aktiviteten i skjoldbruskkirtlen nedsættes, og det be­ tyder, at vores basalstofskifte falder, og vi forbrænder færre kalorier. – NEAT (non exercise activity thermogenesis) nedsættes. Det vil sige, at vi får mindre lyst til at bevæge os, fordi kroppen vil spare på energi. – Effektiviteten af mitokondrierne forøges, så vi produce­ rer det samme ved brug af mindre energi. – Termogenesen reduceres, vores kropstemperatur bliver en lille smule lavere. – TEF (thermic effect of food) reduceres, vi bruger min­ dre energi for at nedbryde/fordøje vores mad.

Og hvad sker der, når vi vender tilbage til at spise „normalt“ igen efter den periode med kalorie­ begrænsning? Vores krop, som var gået i panik, fordi der manglede man­ ge kalorier, begynder nu at handle i overensstemmelse her­ med, så når flere kalorier bliver tilgængelige, vil kroppen gøre alt for at opbevare så meget energi som muligt, hvis der skulle komme en ny periode uden mad. Og hvordan gør kroppen det? Den mest effektive måde kroppen kan lagre energi på er i form af fedt. Det er også blevet observeret, at det samlede antal fedt­ vævsceller i kroppen øges. Og det betyder, at når der er flere fedtceller, er der også mere plads til at lagre energi, dvs. til at lagre mere fedt.

Kort sagt bliver kroppen mere effektiv. Den lærer at for­ brænde færre kalorier med det resultat, at vores vedlige­ holdelseskalorieforbrug også nedsættes.

44

//

Hvad kan du så gøre for at minimere, at det sker? Når kroppen opdager, at tiden med kaloriebegrænsning og hungersnød er forbi, begynder den at vende de metabolis­ ke tilpasninger, den havde skabt, og som vi har set ovenfor. Det samlede daglige energiforbrug øges igen lidt efter lidt, da der er nok mad, og alt vender tilbage til en balance. En drastisk og hurtig forøgelse af kalorier betyder, at stofskiftet ikke kan følge med, og det, som du har lige læst,

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning februar 2020  

sund-forskning februar 2020  

Profile for linisha
Advertisement