VIDEN OG VIDENSKAB
Svie og kløe er ikke altid svamp Mange kvinder oplever kløe, svien, irritation og rødme - og det gør ondt, når de dyrker sex. Når de henvender sig hos lægen, får de ofte besked om, at det er svamp og bliver sat i behandling med mange forskellige svampemidler. Behandlinger, der kan stå på i årevis, uden der sker en bedring. Men det behøver ikke være svamp. De skal, næste gang de går til lægen, spørge, om det ikke kan være Lichen Sclerosus. Af Jette Straagaard
De vil hos lægen nok blive mødt med lidt skepsis, da ikke mange praktiserende læger kender til sygdommen. Det manglende kendskab gør, at kvinderne ofte bliver fejldiagnosticeret med svamp, eksem eller infektion. Lichen Sclerosus er en sygdom, som hovedsageligt kan ramme kvinder, når de når overgangsalderen. Men også små piger og piger i puberteten kan rammes af sygdommen. Den kan optræde overalt på huden og i slimhinderne. Den viser sig som plettede og hvidlige ændringer i huden, særligt ved kønsdele og endetarmsåbning. Den optræder hovedsageligt på de indre og ydre kønslæber og opdages på den kløe og ømhed, som opstår som nogle af symptomerne. Huden i området bliver med tiden hvidlig, tynd og rynket. Den sprækker let og arvæv giver fortykning i området. Sygdommen kan i svære tilfælde resultere i sammenvoksning eller tab af de indre kønslæber, forsnævring af skedeindgangen og/eller sammenvoksninger af forhuden ved klitoris. Klitoris forsvinder ikke, men huden kan lukke så meget til, at operation kan være nødvendigt. Det sker heldigvis sjældent. Da sygdommen er meget tabubelagt og ikke særlig kendt hos de praktiserende læger, går mange kvinder med sygdommen i mange år, inden den bliver opdaget. Det manglende kendskab til sygdommen gør, at mange kvinder oplever en betydelig forringelse af livskvaliteten og begrænsninger både seksuelt, fysisk, psykisk, aktivitetsmæssigt og socialt. Kort sagt giver den en dårlig livskvalitet, specielt hvis den ikke opdages og behandles.
10 sund-forskning - en glad sjæl har brug for en sund krop
Lichen Sclerosus er en inflammation uden meget forskning Det er muligvis en autoimmun sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod sit eget væv. Sygdommen opfører sig, som er det en autoimmun sygdom, hvor kroppen danner antistoffer mod sit eget væv, men man ved ikke endnu, hvad årsagerne er. Inflammationen kan som regel tydeligt ses, fordi slimhindernes elastiske bindevæv ødelægges og bliver erstattet af uelastisk arvæv. Slimhinderne svinder ind (artrofiske), bliver tynde og næsten gennemsigtige - eller de bliver hvide og fortykket. Det er en sygdom, som ikke smitter, den er inflammatorisk og kronisk, og der er ikke fundet helbredelse for den. Der findes fra lægernes side kun lindring i form af steroidcreme samt Protopic og Elidel. Sygdommens årsager kendes ikke Så man ved ikke, om sygdommen er arveligt betinget, men der ses ophobninger af sygdommen i visse familier. Der er i midlertid ikke evidensbaseret forskning, som dokumenterer arveligheden (eller det modsatte). Sygdommen ses ofte sammen med andre autoimmune sygdomme som fx stofskiftesygdomme og diabetes. Sygdommen kan ikke måles i blodet, så hvem der får og har sygdommen, kendes ikke, før de kommer til en læge, der har forstand på sygdommen. For at lægen kan stille diagnosen med sikkerhed tages en lille vævsprøve, der sendes til mikroskopisk undersøgelse. Denne vævsprøve tages for at udelukke, at der er celleforandringer eller ondartede celler.