sund-forskning vinter 2015

Page 54

Væk med pigmentpletter

– helt naturligt

Café au lait-pletter, fregner eller leverpletter vil de fleste gerne være foruden. Det bedste du kan gøre er at forebygge. Undgå solen, og husk solcremen, når du går ud. Men hvad gør du, hvis skaden er sket, og de uvelkomne pletter har taget plads på dit ansigt, dine hænder eller hals? Af Kristine Bindslev

Hvis tænderne er gule, kan du få dem bleget. Hvis den hvide skjorte er blevet grå og knap så hvid i betrækket, kan den blive fin igen med blegemidler. Men hvad gør man ved mørke plamager i huden? Nogle går til laserbehandlinger eller bruger cremer med blegemiddel, men nogle gange behøver man ikke gå over den kosmetiske å for at få ensartet hudfarve. Man kan stoppe ved åbredden og se, hvad naturen har at byde på. Det har indiske og japanske forskere gjort i kampen mod pigmentforandring. Resultaterne, og hvilke naturlige stoffer der er tale om, kan du læse om her.

På paletten af pigmentpletter finder man både de helt uskyldige, men man finder desværre også dem, der kan være et tegn på alvorlig sygdom - for eksempel modermærkekræft. Derfor er det altid en god idé at opsøge din praktiserende læge for at få afklaret den udløsende årsag, hvis man er i tvivl.

Café au lait-pletter, fregner eller leverpletter er alle et udtryk for, at hudens farvestof, melanin, er på overarbejde

Sådan modvirker du mørke pletter i huden Flere undersøgelser viser, at indisk stikkelsbær, peber, granatæble og astaxanthin indeholder stoffer, der beskytter mod de frie radikaler og kan regulere for lidt eller for meget melanin og på den måde modvirke mørke eller lyse pletter.

Årsager til mørke eller hvide pletter Pigmentforandringer skyldes en øget eller mindsket produktion af melanin i huden og er oftest ufarlige. Huden udvikler melanin, når den udsættes for sollys, men overdreven solbadning, hormonelle ændringer, genetik, stress, leversygdom og visse former for medicin kan forkludre processen, så man får en ujævn farvefordeling. De uønskede pletter kan være sorte, røde, hvide eller brune. Hyperpigmentering giver mørke pigmentpletter og skyldes en øget produktion af melanin, mens hypopigmentering giver hvide pigmentpletter og skyldes en mindsket produktion af melanin.

Indiske stikkelsbær reducerer oxidative skader i huden Frie radikaler er forbundet med ældningstegn som rynker og alderdomspletter. Studier fra 2010 og 2012 viser, at indisk stikkelsbær-ekstrakt hæmmer og beskytter huden mod oxidative skader fra sollys og ved aldring. Ved at tage fibroblast-celler fra huden kunne forskerne se indisk stikkelsbær øge cellernes reparationseffekt og forhindre celleskader ved UVB-stråling. Særlig godt var opdagelsen af, at stikkelsbærekstraktet medvirker til en ensartet melaninproduktion, så hudens pigmentering bliver jævn.

Fibroblaster – hudens reperatører Når et væv beskadiges, strømmer fibroblaster til, formerer sig og producerer store mængder af kollagenholdig matrix, som hjælper med at reparere det ødelagte væv.

Referencer: Arch Dermatol Res. 2012 Dec; 304 (10): 803-16. doi: 10,1007 / s00403-0121248-y. Epub 2012 26 maj. J Ethnopharmacol 2010 28 oktober; 132 (1): 109-14. doi: 10,1016 / j.jep.2010.07.047. Epub 2010 3 august. J Cosmet Sci. 2011 Jan-Feb; 62 (1): 49-56. Planta Med. 1999 Oct; 65 (7): 600-3. Cutis. 2010 Sep; 86 (3): 153-8.

54 sund-forskning.dk - VINTER 2015


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
sund-forskning vinter 2015 by sund-forskning - Issuu