sund-forskning.dk forår 2014

Page 38

En enkelt fedtsy Af Rikke Agersted

Hvad er det nu, man skal vælge sit fedtsyreprodukt ud fra? Fiskeolie skulle være godt, men der er også en masse snak om omega-3 og 6, forskellige fedtsyregrupper som mættet og monoumættet fedt. Og hvordan kender man harskningsgraden af produktet? Som forbruger er det ualmindelig svært at gennemskue alle disse ting, og derfor sætter vi fokus på noget af det, der bør tages hensyn til i valget. En jungle af fedtsyrer Der er mange forskellige fedtsyrer, og det kan være svært at vide, hvilke man skal vælge, når man skal have et kosttilskud. Der er tre hovedgrupper af fedtsyrer, nemlig mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Grupperingerne handler om, hvor mange bindinger der er mellem kulstofatomerne i fedtsyremolekylerne. Fedtstoffer bør udgøre omkring 30 % af den samlede energiprocent af den daglige kost. Børn har dog brug for flere fedtstoffer end voksne.
Samtidig skal den samlede fedtmængde så vidt muligt bestå af 1/3 mættede fedtsyrer, 1/3 monoumættede fedtsyrer samt 1/3 polyumættede fedtsyrer. Forskellige fedtstoffer har forskellige funktioner i kroppens biokemi, så man kan ikke nøjes med at fokusere på en enkelt, hvis man vil holde sig sund og rask. Kosten bør derfor varieres, så de forskellige fedtsyreholdige fødevarer repræsenteres i et jævnt udbud i den daglige kost. Har man et særligt behov for fedtsyrer, kan et kosttilskud være relevant, men igen er det vigtigt at vide, hvilke fedtsyrer man har særligt brug for et ekstra tilskud af for at opnå den ønskede helsemæssige virkning. Moderne fiskeolie Der har været skrevet meget om fiskeolie de seneste år uden dog at sætte fokus på forskellen mellem den naturlige fiskeolie kontra den kemisk modificerede. Udgangspunktet er for begges vedkommende den friske fisk, men produktionsmetoderne afgør slutresultatet. Naturlig fiskeolie indeholder fra naturens hånd højst 38 % omega-3-fedtsyrer. Hvis indholdet er større end dette, vil olien være kemisk modificeret og dermed have undergået en proces, der opkoncentrerer omega-3-fedtsyrerne på bekostning af de naturlige antioxidanter og andre fedtsyrer fra fisken. Denne proces kan have stor betydning for holdbarheden, og dermed hvor hurtigt harskningen af olien vil ske. Naturligt E-vitamin fremmer kvaliteten Olieholdige frø og nødder indeholder alle naturligt E-vitamin samt andre antioxidanter og er, ligesom fiskeolien, der også naturligt indeholder disse stoffer, meget sårbare over for behandlingsmetoderne. Jo flere essentielle fedtsyrer en olie indeholder, jo flere antioxidanter indeholder den også for at beskytte fedtsyrerne mod harskning, som forårsages af lys og ilt. Den beskyttelse skal være til stede i olien både før og efter, vi har spist den. E-vitamin og andre antioxidanter beskytter kroppen mod sygdomme som blodpropper og dermed også hjerteanfald og slagtilfælde. De beskytter ligeledes mod kræft ved at pacificere frie radikaler, som ellers kunne starte en kædereaktion. Når en olie raffineres, afslimes, bleges, desodoriseres og opkoncentreres, fjerner man både antioxidanter og E-vitamin, hvilket gør vores krop ubeskyttet mod frie radikaler og de degenerative processer, de er medvirkende til, når vi indtager disse olier. Det er derfor meget vigtigt, at vi har en bevidsthed omkring de fedtstoffer, vi indtager, da de i værste fald kan skade helbredet. Kvalitetsolier vil til gengæld fremme sundhed og vitalitet.

38 sund-forskning.dk - FORÅR 2014


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.