14
Rosenrod - nordens mirakelurt
Rosenrod styrker helbredet Det er som om rosenrod har en iboende intelligens, der hjælper kroppen med at finde harmoni. Det er de aktive stoffer i rosenrod, som får kroppen til at normalisere sig selv. Et eksempel på det fandt professor Wagner, en af de førende forskere i medicinske urter, da han studerede adaptogeners indvirkning på immunforsvaret. I forsøget injicerede man giftige stoffer i blodet på forsøgsdyr og målte derefter, hvor lang tid det tog for kroppen at udskille dem. De, som havde spist adaptogener, var tre gange hurtigere end kontrolgruppen. Man opdagede, at det ikke var de aktive stoffer i selve adaptogenerne, der fjernede de fremmede partikler i blodet, men kroppen selv, som begyndte at arbejde mere effektivt. Studier har vist, at mennesker, der bliver meget gamle, har et stærkt immunforsvar. Ved stress er det immunforsvaret, der først slås ud. Kroppens resurser går til at øge iltoptagelsen og cellernes stofskifte, for at få tilgang til mere energi. Immunforsvarets såkaldte dræberceller, der har til opgave at fjerne defekte celler, fungerer overhovedet ikke under stress. Det tyske laboratorieforsøg og flere andre studier, bl.a. på mennesker, viser tydeligt, at rosenrod øger immunforsvaret og på den vis beskytter kroppen mod skadelige angreb. Idet rosenrod forstærker det, som er godt, medfører det, at den normaliserer overalt, hvor kroppen savner ligevægt. Spiser du for meget sukker, normaliserer den blodsukkerniveauet, og er du træt,giver den dig ekstra energi. Virker det for godt til at være sandt? Adaptogener forstærker det sunde. Jo sundere kroppen er, desto hurtigere og mere effektivt virker den. Derfor ser man hurtigere og mere tydelige resultater af rosenrods virkning i begyndelsen af et sygdomsstadium, end ved et længere sygdomsforløb – eller ved kroniske tilstande. Eksempelvis kan rosenrod normalisere et let forhøjet blodsukker, hvorimod udviklet diabetes kræver medicinsk behandling. Uanset om man har brug for traditionel medicinering eller ej, er rosenrods indflydelse positiv. Dels gør den det lettere for kroppen at optage medicinen, dels mindsker den bivirkningerne af den.
“Immunforsvarets såkaldte dræberceller, der har til opgave at fjerne defekte celler, fungerer overhovedet ikke under stress.” Adaptogener hjælper kroppen til at finde balancen Adaptogener er nu et anerkendt begreb i den traditionelle medicinske forskning. Der er blevet udgivet en række videnskabelige artikler i kendte, internationale tidsskrifter som fx ”New Scientist” og ”Annual Review of Pharmacology”. Interessen blandt forskere inden for medicin og farmakologi er meget stor, ikke mindst i Sverige, hvor der for nylig blev lavet store studier i rosenrod og dens stimulerende virkning.