Pufferen jul 2015

Page 1

PUFFEREN

Stort og småt fra Limfjordsbanen og banerne i Nordjylland

Julen 2015

2015 blev et udfordringernes år for Limfjordsbanen. Et par velbesøgte særtog blev fulgt op af sommertog til Brønderslev, der dog midt i højsæsonen blev generet af at vi ikke kunne komme ind i vores remisen på grund af en sporspærring. Materiel har derfor ikke været i remisen siden i sommer og når vi forhåbentligt inden jul kommer ind i remisen kommer vi ikke ud igen før der er lavet en ny sporforbindelse mod syd fra remisen. En anden udfordring har været en stor huslejestigning, der betyder at vi ikke kan fastholde alle de arealer vi tidligere har lejet. Positivt er at sporet til Østhavnen åbnes igen i januar 2016 og vi kan forhåbentligt sende sommertog til Østhavnen igen efter en pause på 5 år. Opgaverne med materiellet og ikke mindst remisen kunne ikke løses uden god og velvillig hjælp fra jernbanekolleger og personer/virksomheder udenfor ”branchen”. Denne hjælp og velvilje vil vi gerne sige mange tak for til alle, der har hjulpet. Med håb om, at vi også i det kommende år vil opleve opbakning bag bevarelsen og driften af vores tog.

Lørdag den 19. december kl. 14.00 holder vi juleafslutning i Remisen

Limfjordsbanen giver Gløgg, øl og æbleskiver til alle aktive, venner og forretningsforbindelser. Vi glæder os til at se jer alle sammen. Vi ses i 2016 i remisen og i vores tog. Også 2016 vil blive et udfordringernes år!



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.