املغريب التضارب مطبعية
MAROKKANSK T YPOGRAFISK INKON SISTEN S L i l i t h L o u i s e Ly s g a a r d H a s b e c k
Efter at have været i Marokko sammenlagt en måneds tid fordelt på to ture, er der visse ting man ikke kan lade være med at lægge mærke til. Én af disse ting er hvad jeg efterhånden er begyndt at betegne som den marokkanske typografiske inkonsistens. Generelt har marokkanerne et lidt løst forhold til visuelle identiteter, muligvis på grund af mindre udpræget kendskab til grafisk design og branding generelt. Mange ting tager man løsere på i Marokko end man gør i Danmark og Vesten; et godt eksempel på dette er den marokkanske tidsopfattelse der er noget sløvere (set fra et dansk synspunkt) end vi er vant til i Danmark. Man tager sig god tid og effektivitet er slet ikke på samme måde en del af samfundet. På arabisk siger man at tiden kommer, mens man på dansk siger at tiden går. Det er lidt selvsamme indstilling, der præger mange grafiske identiteter; visuel konsistens tager man ikke så tungt hernede og det kommer særligt til udtryk gennem typografien. Insh’Allah; hvis Gud vil det.
فندق أماين
HOTEL AMANI
Hotel Amani er hotellet hvorpå jeg boede på den sidste tur ned til Marokko. Et trestjernet ganske fint hotel; ikke noget super fancy men dog af en vis standard. Hotel Amani blev dog hurtigt for mig billedet på den såkaldte marokkanske typografiske inkonsistens. Forskellige steder i hotellet er jeg faldet over en del forskellige typografier eller logotypes; i alt otte forskellige måder at skrive Amani, Hotel eller Hotel Amani på. Noget af det kan måske forklares med at det er en gammel bygning, f.eks. at der står Hotel med en egyptienne skrift på bygningens front. På logofronten køres der med to forskellige logoer sideløbende, hvilket i bedste tilfælde kan forklares med at det ene er et gammelt og det andet er et nyt, og man ikke har valgt at udskifte alting. Det er om ikke andet lidt samme afslappede holdning der præger hotellets grafik; en ting man ikke ville finde på danske trestjernede hoteller.
V E J Sعالمات K I LT E املرور
Men skulle tro at skilte i trafikken var helt ens pga. trafiksikkerhed eller ligndende. Men ikke i Marokko. Der er både store og små variationer i typografien brugt blandt vejskilte. Til tider går det helt galt som f.eks. ved Ensemble Artisanal, hvor typografien der viser derhen fra vejen hverken er skrevet med den typografi der normalt bruges til sådanne trafikskilte, men ej heller med typografien fra Ensemble Artisanal eller Artisanat du Maroc (en afdeling indenfor Ministeriet for Kunsthåndværk, der står for driften af Ensemble Artisanal), men derimod med en helt tredje skrift, der har rigeligt af personlighed, og desuden ikke minder om nogen af dem.
En vis konsistens er der dog at finde blandt trafikskilte f.eks. er der mange med ens opsætning og skriftvalg. Man skal dog aldrig vide sig sikker – pludselig dukker der pludselig en meget ornamenteret samling af vejskilte op. Og kigger man godt efter, kan man se, at der også imellem de vejskilte, der ellers umiddelbart ser ens ud er en inkonsistens i f.eks. skriftbredden (det ser ud til at man har brugt et kondenseret skriftsnit nogle gange). Til sidst men ikke mindst er man nødt til at nævne det håndskrevne element, der også præger trafikskilte; her gør man umiddelbart ikke noget forsøg på at få det til at se ens ud.
Men selvom det er meget typisk marokkansk ikke at gå så meget op i at holde samme typografi finder man også engang imellem en gennemført visuel identitet. Håndlavet behøver nemlig absolut ikke at betyde at der ikke er tænkt over det...