Page 1

‫الدراسة‬ ‫يف تصميم‬ ‫عالمات املغربية‬

STUDIE I MAROKKANSK S K I LT E D E S I G N L i l i t h L o u i s e Ly s g a a r d H a s b e c k


Dette er først og fremmest en samling af observationer om skiltedesign, som jeg har gjort mig gennem fotografiet som medie, da jeg var i Marrakech og Casablanca i september. Når det kommer til design, er Marokko primært kendt for kunsthåndværk; alt fra tæpper og puder til keramik og smykkedesign. Grafisk design er ikke en traditionel beskæftigelse i Marokko som sådan; til gengæld har arabiske lande stor tradition for kalligrafi og kalligrafisk kunst og design. Grafisk design i Marokko, og den herskende grafiske, kulturelt betingede visualitet, er ikke noget, som du kan læse dig til. Der findes ingen bøger om emnet – så simpelt er det. Derfor handler det i høj grad om førstehåndsoplevelser, og om selv at udforske det miljø, jeg skal til at arbejde i.


‫العربية‬ ‫الشخصيات‬

ARABISKE PERSONLIGHEDER

For en grafisk designstuderende fra vesten, kan arabisk typografi forekomme lidt fjernt, måske endda eksotisk, fordi man som designer aldrig har arbejdet med det før. Men i en udpræget global verden er der et voksende behov for tosproget design; om ikke andet kendskab til andre skriftsystemer. Ikke nok med at arabisk skrives fra højre til venstre, hvor Latin skrives fra venstre til højre; den måske største forskel ligger i at Latin ved opfindelsen af løse typer har adskilt sig fra sin kalligrafiske oprindelse for at imødekomme masseproduktion og forbrug. Arabisk er stadig uadskillelig fra sin kalligrafiske oprindelse. Ligesom Helvetica og Bodoni har forskellige personligheder, har arabisk typografi ligeledes varierede udtryk. Denne korte sektion vil give et hurtigt indblik i nogle af arabisk typografis forskellige stilarter, der er at finde i Marokko; fra håndskrevne til computerbaserede, fra det kantede udtryk til det mere flydende, svungne og til tider næsten hoppende typografiske design.


‫ثنايئ اللغة تصميم‬

B I L I N G VA LT D E S I G N

Det officielle sprog i Marokko er klassisk arabisk, mens fransk anses for at være forretningens, regeringens og diplomatiets sprog. Fransk kaldes nogle gange for Marokkos uofficielle andet sprog. Der tales også udpræget Berber, men det er ikke et sprog, der nedfældes særligt ofte i forhold til fransk og arabisk. I gadebilledet ses både skilte udelukkende på arabisk, samt skilte udelukkende på fransk, men det mest almindelige er bilingvale skiltedesigns så man sikrer sig at så mange som muligt er i stand til at læse og forstå det. Udfordringen ved at arbejde med to så forskellige skriftsystemer håndteres på forskellige måder. Som I vil se i denne sektion, er det meget almindeligt at have arabisk stående over fransk – eller at spejle de to skriftsprog på hver sin side af en lodret usynlig streg.


‫الشعار تحويل‬

LO GOKONVERTERING

Denne sektion er egentlig blot en fortsættelse af den tidligere; dog med den lille forskel at nu handler det om bilingvalt logodesign. Nogle vælger at have deres navn stående både på fransk og arabisk i ét logo, mens langt de fleste vælger at “konvertere” skriftsproget i logoet enten fra arabisk til fransk eller den anden vej rundt, således at man ender op med to logoer – ét i hvert sprog.


‫صناعة يدوية‬

HÅNDL AVET

Meget af det design og kunsthåndværk, som Marokko er kendt for, er skabt uden hjælp fra en computer – til tider helt uden adgang til en stikkontakt. Denne håndlavede tradition præger i høj grad også skilteproduktionen, erkender man hurtigt efter at have set sig rundt i Marrakech. I souq’en (den udendørs centrale markedsplads med de tætpakkede, smalle gader) ser man næsten intet andet end håndlavede skilte, men håndmalede eller håndskårne skilte er ikke begrænsede til små boder. Man finder også officielle vejskilte, universitetsindgange, offentlige bygninger samt private haver i dyre kvarterer, hvis skilte aldrig har set en computer. Nogle skilte er sirligt malede eller skårede (hvis man kigger godt efter kan man til tider stadig ane hjælpestregerne), mens andre næsten har gjort en dyd ud af de hoppende, håndskrevne bogstaver.


‫القائم عىل الحاسوب‬

COMPUTERBASERET Næsten i skarp kontrast til det håndlavede grafiske design, som man finder i bybilledet, har vi det computerbaserede design. Efter at have affotograferet over halvanden hundrede skilte står det klart, at der er en særlig æstetik over de computerbaserede designs, som vi sjældent ser i Danmark. Det første, der slår en, er at der er klart flere skilte udelukkende med latinsk typografi. Tænker man nærmere over det, giver det god mening da én af arabisk typografis store udfordringer netop er digitalisering. Et andet kendetegn, der synes at gå igen i store dele af de digitale skilte er digitale effekter på typografien; skygger synes at være det største hit, men også 3D-effekter samt type-ona-path gøres der brug af engang imellem. Ser man på de computerbaserede skilte modsat de håndlavede, er det et helt andet farveunivers vi bevæger os i. Der er klart mere intensitet i digitalt producerede skilte, og primærfarverne blå, rød og gul er flittigt brugt.


‫الرعب من الفراغ‬

H O R R O R VA C U I

Islamisk kunst er kendt for mange ting; én af disse er den såkaldte horror vacui – frygten for det tomme rum. Nu er grafisk design ikke kunst, og skiltene i bybilledet er for sådan heller ikke udprægede islamiske, men man præges af sine omgivelser og sin historie, og det er tydeligt at i forhold til skandinavisk design (der til gengæld også må siges generelt at bevæge sig i den anden ende af skalaen) er en del marokkanske skilte præget af horror vacui eller efterladenskaber heraf. Man er ikke bange for at fylde al pladsen ud eller i det mindste fordele elementerne således at det tomme rum fordeler sig i små plamager og ikke tager opmærksomhed. For andre skiltes vedkommende er store dele komplet ornamenteret, mens der er efterladt tomt rum andre steder.


‫مصورات توضيحية‬ ‫والرموز‬

PI K TO G R A M M E R OG SYMBOLER

Nogle er monolingvale, andre bilingvale – og andre igen er helt uden tekst. Nogle er håndlavede, andre computerbaserede. Nogle benytter sig af internationalt anerkendte piktogrammer, andre laver deres eget symbol – og hos en helt tredje gruppe består skiltene af dét, der sælges og ikke andet. Alle har de tilfælles at de kan forstås uden at man kan læse – og selvom statslige initiativer har haft en tydelig effekt på Marokkos nationale analfabetisme, er tallet stadig relativt højt. Antallet af analfabeter er faldet fra 43% i 2004 til 30% i 2011; hvilket trods det flotte resultat betyder at næsten hver tredje person ikke kan læse (for kvinder er tallet helt oppe på 41%). Dette afspejler sig også i skiltedesigns ofte brug af piktogrammer eller andre mere eller mindre grafiske symboler.


Studie i Marokkansk Skiltedesign  

A study of Moroccan signage

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you