15. ÅRGANG · NR. 2/17
magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE
Tema:
Beredskab og sikkerhed God sparring i erfagruppe
De faktiske forhold indenfor jernindustrien Med dette Storm P-citat kunne den tidligere metal-boss, Georg Poulsen, lukke munden på ikke så få kritikere, når krav og påstande overfor fagforbundet tog overhånd
Vi kunne passende bruge en omskrivning, »De faktiske forhold i landbruget«, for på mindst to områder ville det gavne, hvis vi satte tingene på spidsen.
faktiske forhold i landbruget«, at dansk landbrug globalt set ligger i den absolutte superliga, så vi behøver overhovedet ikke skamme os.
Klimadiskussionen fylder meget. Her udråbes landbruget ofte som synderen, og derfor skal erhvervet betale gildet gennem en astronomisk CO2-reduktion. Det lyder jo underligt, når planteproduktion gennem fotosyntesen er CO2-neutral. Selvfølgelig er husdyrproduktionen en udfordring, men enten skal befolkningen ernære sig som veganere ellers er svaret en effektiv og produktiv husdyrproduktion. Her er »de
Renseanlæg løber over Samtidig ser vi en voldsom udvikling af »monsterregn«, der medfører enorm fokus på klimasikringen af byer og sommerhusområder for at sikre beboernes værdier. Men der er ingen snak om at sikre landmandens værdier, når vores afgrøder oversvømmes, fordi vandløbene ikke oprenses. Vi bliver i stedet mødt med miljøkrav og krav om etablering af vådområder. Vi burde nok kalde afvanding af landbrugsarealer for klimasikring. Samtidig kan man ligeledes undre sig over, at miljøkatastrofen med de mange overløb af rensningsanlæg ikke får større konsekvenser. Træder vande I forbindelse med arbejdet om landbrugets miljøregulering blev Aarhus Universitet sat til at undersøge nabolandenes brug af
I dette nummer Faktiske forhold ........................................ 2 Parløb mellem Væksfonden og LHN ..... 3 Hvad med gården, når ulykken er ude .. 4 Beredskabsplanen giver ro...................... 5 Sygdom eller pludselig død..................... 6 Du har kun et liv! ...................................... 7 Spar tid og ærgrelser ................................ 8 Erfagruppe giver god sparring................ 9 Hvornår har du sidst set på dine lån? .. 12 Jeg vil ikke undvære det ........................ 13 Øget fokus på værdifuld natur ............ 14 Vil du være selvstændig? ...................... 15 2
»værktøjer« til at minimere tabet af kvælstof. Overordnet set drejer det sig om at reducere tabet af kvælstof på den samfundsøkonomiske mest fordelagtige måde (ikke nødvendigvis for landmanden). Det er jo i og for sig meget fornuftigt og ikke mindst på tide, da der ikke er grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Essensen af det, forskerne på Aarhus universitet kom tilbage med, er imidlertid, at der ikke findes bedre svar hos naboerne end dem, Aarhus universitet allerede selv lægger navn til. Objektiviteten i undersøgelsen kan man jo så lige tænke over. Et mere fyldestgørende svar burde have været: »I nabolandene kan der ikke forefindes bedre kvælstofreducerende værktøjer end de danske. Årsagen er, at nabolandenes politikere ikke stiller økonomisk tabsgivende krav til deres landbrug, men i stedet klarer udfordringen via ny viden og teknik. Man kan diskutere niveauet for kvælstofudledning til miljøet, men med den valgte politik kan
nabolandene dokumentere den samme positive udvikling i næringsstofudnyttelsen.« Ja, der er mange måder at træde vande på, men de faktiske forhold i landbruget er helt anderledes, end diverse interesseorganisationer og fanatikere vil gøre dem til! Følg vores møder Følg aktiviteterne hos LHN - vi sætter fortsat fokus på sikkerhed i landbruget, som du kan læse mere om i denne udgave af LHN Magasinet og til foråret afholder vi en EU konference om den fremtidige landbrugspolitik i samarbejde med Bauernverband Schleswig-Holstein. Jørgen Popp Petersen
Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter
Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde
Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2
Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder
Især for de unge Landbrugetsejerskifteskole.dk er stiftet af Vækstfonden. Hensigten er at klæde de unge landmænd bedst muligt på og dermed sikre flere succesfulde ejerskifter. Skolen er et supplement til de sidste semestre på landbrugsskolerne.
Parløb mellem Vækstfonden og LHN Fra hver deres stol har LHN og Vækstfonden samme intention. Nemlig at hjælpe den unge i gang, den nødlidende videre og den driftige til vækst
På denne baggrund tog Tage Hansen, direktør i LHN, og Lene Gade Hovmøller, Landbrugskundedirektør i Vækstfonden, initiativ til, at deres organisationer og medarbejdere skulle lære hinanden at bedre at kende. - Vi ville gerne sætte fokus på sagsbehandlingen i begge virksomheder, men også drøfte de lidt mere utraditionelle løsninger. Det er helt centralt, at vi hele tiden har fokus på en hurtig og effektiv sagsbehandling og opgavefordeling, nikker de to direktører samstemmende. De relevante medarbejdere blev derfor inviteret til en udviklingsdag i LHN. Der var fastsat dagsorden og mål for dagen, som startede med nogle koordineringsopgaver i LHN’s majslabyrint. Opgaverne blev modtaget med begejstring og udløste en god beslutningskraft, som resulterede i nogle konkrete handlingsplaner. -Det vil utvivlsomt effektivisere sagsbehandlingen og ikke mindst sikre et betydelig bedre beslutningsgrundlag, siger Tage Hansen. -Nu ved vi, hvad Vækstfonden kan bidrage med, og de ved hvilke erfaringer, de kan trække på hos os. Dermed er målsætningen med dagens møde indfriet.
- For os er det rigtig interessant at blive klogere på, hvad en rådgivningsvirksomhed som LHN tilbyder, og hvordan de arbejder. Jo bedre vi kender hinanden, des bedre kan vi også give en samlet rådgivning til landmanden, når vi hver især møder ham, siger Lene Gade Hovmøller.
Risikostyring, kalder Tage Hansen det. For han er enig med Lene Gade Hovmøller i, at jo bedre landmanden er klædt på rådgivningsmæssigt, des stærkere står han. -Der er ingen let kapital at hente, uden det er godt underbygget, pointerer han.
Tidligt i processen Vækstfonden og LHN har et gensidigt ønske om at komme tidligt ind i processen, når der skal skrues en lånepakke sammen til landmanden, både til den unge og den etablerede. Det giver alt andet lige flere muligheder at råde over. - Generelt opfordrer vi til, at landmanden tænker strategisk, så hans beregninger og strategiplaner kan holde på den lange bane, siger Lene Gade Hovmøller. - Grundighed er afgørende for en god investering, og vi oplever i hvert fald, at det giver god mening for landmanden at tænke kapitalen ind tidligt i processen, så han er godt forberedt. LHN har i den sammenhæng en hel vifte af tiltag, der skal forebygge, at landmanden senere render ind i problemer. F.eks. hvis han ikke kan udvide på grund af miljøhensyn eller i forhold til naboer.
Gang i generationsskiftet Det træge generationsskifte i landbruget optager dem begge meget. Problemet er dobbeltsidigt. Dels manglende kapital hos den unge landmand, der - selvom han står med en 1 mio. på bankbogen slet ikke er i nærheden af at kunne købe en bedrift til 40-50 mio. kr. Dels den ældre landmand, som er stavnsbundet til gården af en stor gæld, påpeger Lene Gade Hovmøller Her arbejder LHN på flere baner. Udover en målrettet rådgivning og risikostyring også med løbende og tæt kontakt til hele den finansielle sektor, herunder Vækstfonden. Vækstfonden har på sin side flere lånetyper, der kan hjælpe til med at fremskaffe den fornødne likviditet. - Vores Etableringslån til landbrug er et særlig risikovilligt lån til yngre landmænd, som gerne vil
overtage og udvikle en eksisterende bedrift. Lånet kan dække den yderste del af investeringen, siger Lene Gade Hovmøller. Lånet står derfor efter den traditionelle lånefinansiering, det kan hjælpe med at få bankerne med ombord i den samlede finansieringsløsning. Til etablerede landmænd har Vækstfonden bl.a. et lån til udvidelse af bedriften i form af nybyggeri, maskinkøb eller lignende. Endelig kan Dansk Landbrugskapital, som ligger under Vækstfonden, stille ansvarlig lånekapital til rådighed for effektive landmænd med relativt høj gæld i forhold til at kunne foretage nye investeringer. Ingen programerklæring Udviklingsdagen har skabt grobund for en dynamisk og effektiv sagsbehandling i de to organisationer i forhold til landbrug, der har kontakt med begge. Det vil utvivlsomt komme de landmænd til gavn, som både benytter sig af rådgivning fra LNH og er interesseret i finansiering fra Vækstfonden. - Når vi henvender os til en overlappende målgruppe, giver det rigtigt god mening at samarbejde, så landmanden oplever en så smidig rådgivning som muligt, fastslår de to direktører. 3
Det er godt foreningen giver os et puf, så vi får taget stilling til tingene, er Tatiana og Jens Peter Skovsgaard enige om.
Hvad med gården, når ulykken er ude LHN kan nu tilbyde en beredskabsplan, der skal rumme svar på alt, der vedrører den enkelte bedrift. Også de ting landmanden bare har i hovedet. Tanken om, at hver bedrift burde have sin egen beredskabsplan, fik LHN’s direktør Tage Hansen en sommerdag. Han besøgte nogle unge landmænd for at hilse på. Unge landmænd, der summede af begejstring og gå-på-mod. -Da vi sad og snakkede ved køkkenbordet, slog det mig, hvad nu hvis en af dem kommer galt af sted, fortæller Tage Hansen. – Hvem er så klar til at styre bedriften i den kortere eller længere tid, han er sat ud af spillet? Jeg tænkte ikke så meget på den daglige malkning, men snarere alle de underliggende ting, som hvem skal kontaktes, hvad med adgang til banken, er der maskinfællesskaber, hvad med forsikringer, hvad
‘’
Man skal huske på, at det tager år at bygge en god bedrift op, men det hele kan være ødelagt på få måneder ved alvorlig ulykke, sygdom eller død, siger Tage Hansen.
med leverandøraftaler? Ja der er rigtig mange forhold som landmanden ikke nødvendigvis har skrevet ned, men bare har i hovedet. Tage Hansen vidste, der tidligere havde været tanker fremme i LHN-huset om en beredskabsplan til foreningens landmænd. Efter ferien fik han gammelt materiale fundet frem og snakkede med medarbejdere. Det endte med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe på fem mand, som skulle finde ud af, hvordan man kom videre.
skabsplan. Bruttoskemaet har været sendt ud til et par bedrifter, som har indvilget i at gå det igennem for at finde ud af, dels om det er forståeligt og brugbart, dels om de i det hele taget synes om at blive gået så tæt på klingen. -Vi er jo inde og berøre både de driftsmæssige og private forhold i skemaet, påpeger Tage Hansen. - Øvelsen var herefter at få arbejdet de gode og konstruktive tilbagemeldinger ind i spørgeskemaet og få det endelig slutprodukt færdiggjort, som landmanden kan have stående synlig og tilgængelig for alle på bedriften.
Forskellig fra bedrift til bedrift -Det blev til gårdens egen beredskabsplan, understreger Tage Hansen, - altså ikke bare en standardplan, men en plan, der tager udgangspunkt i den pågældende bedrift og de forhold, der gælder dér. Det betyder også, at planen skal vedligeholdes. Forstået på den måde, at når forholdene, aftaler eller andet ændrer sig på bedriften, skal der rettes tilsvarende i beredskabsplanen. Netop med det for øje udarbejdede arbejdsgruppen et bruttoskema, der stiller alle relevante spørgsmål. Ved at svare på spørgsmålene, laver landmandfamilien i realiteten selv sin egen bered-
Beredskabsp
Jens Peter og Tatiana Skovs »testpiloter« på LHN’s bere
For nærmere information om »Gårdens beredskabsplan« kontakt: Frank Andersen Strategi- og driftsøkonomirådgiver Tlf. 7364 3009 E-mail fa@lhn.dk
Det har været hårdt, har taget tid og krævet overvejelser at gennemgå alle punkterne, lyder kommentaren fra ægteparret, da driftsøkonomirådgiver Frank Andersen, LHN, kommer forbi for at snakke beredskabsplan med Jens Peter og Tatiana Skovsgaard.
LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa
Esbjerg
Varde
Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk
Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk
Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk
Grindsted
Vejen
Tønder
Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk
Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk
Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 toftlund@landsyd.dk
www.landsyd.dk
4
Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11
bank, realkredit m.m. og en liste med diverse koder og andet, der kræver særlig adgang. Hårdt udgangspunkt Trods det seje træk med at finde svar på alle spørgsmålene, er Jens Peter og Tatiana Skovsgaard enige om, at en beredskabsplan er en god og rigtig tanke. Men de er også enige om, at det er et hårdt at sidde og snakke om »hvis du nu bliver syg, hvis du dør.« -Men det er jo en ret konkret problemstilling, påpeger Jens Peter. –Planen tager fat om de emner, den skal tage fat om.
planen giver ro
sgaard ved Branderup har været dskabsplan
Parret har nemlig været testpiloter på det bruttospørgeskema, der i sin endelige form nu fungerer som skabelon, når en landmand vil have lavet en beredskabsplan for sin egen bedrift. En plan, der dels rummer svar på, hvem der skal tage over, hvis syg-
dom eller ulykke slår landmanden omkuld i en periode eller i allerværste scenarie – dør. Dels er der tale om en fuldskala oversigt over alle aftaler vedr. bedriften, og alle eksterne parter, der har berøring med den: Rådgivere, leverandører, aftagere, dyrlæger,
-Det har i hvert fald givet mig meget mere ro at vide, hvordan tingene forholder sig, siger Tatiana. –Da børnene var mindre var jeg ikke så meget inde i bedriften som nu, og der kunne jeg godt have brugt en sådan en plan. Hun husker nogle år tilbage, hvor Jens Peter skulle udenlandsk til en familiesammenkomst, mens hun måtte blive hjemme med de mindste. Samtidig kom driftslederen ud for en ulykke. -Jeg anede ikke, hvor jeg skulle finde tingene, siger hun. –Her ville en beredskabsplan have været god, og i dag et godt værktøj kombineret med dokumenthåndtering i eksempelvis Summax.
ningerne ligger i bedriftens APV, der dog primært er henvendt til medarbejderne. De større aftaler og leverandører er skrevet ned. -Men der er jo også alle de aftaler, man har herinde, griner Jens Peter Skovsgaard og banker sig på tindingen. –Aftaler med naboen om samhandel, gylleaftaler eller forpagtning. De skal også med i planen. Familien Skovsgaard driver en større kvægbedrift med en del medarbejdere. Men Frank Andersen skønner, at planen i høj grad er ligeså relevant på mindre bedrifter med landmanden og et par ansatte, eller hvor landmanden er ene om at passe bedriften. -Planen skal jo sikre, at familien og de ansatte er helt klar over, hvad der skal gøres, siger Frank Andersen. -Derfor er det endelige spørgeskema også tilrettet den enkelte bedrift, hvor vi på forhånd har indføjet alle de oplysninger om bedriften, vi i forvejen ligger inde med. Men ros fra familien Skovsgaard. Det er godt, foreningen giver os et puf i den her retning, så vi får taget stilling til tingene, lyder meldingen. Og så toner Jens Peter lige rosen lidt ned: -Men det hører jo også med til foreningens opgaver.
De uformelle aftaler Helt på bar bund begyndte familien nu ikke, da spørgeskemaet skulle knækkes. En del af oplys-
5
Sygdom eller pludselig død Temaaften den 28. november med fokus på, hvordan man kan forberede sig på sygdom eller død – pensionsmæssigt, driftsmæssigt og juridisk Ved siden af sorgen over at miste en ægtefælle bør man ikke også skulle slås med en række ubesvarede spørgsmål om økonomien. Det er baggrunden for den temaaften LHN afvikler under overskriften: Hvordan sikrer vi hinanden bedst muligt? Men i realiteten skal man forberede sig længe før. Faktisk straks man begynder at tjene penge og før turen op ad kirkegulvet, mener Hugo Schmidt og Kristian Nøhr Olsen, henholdsvis registret revisor og jurist ved LHN. De erkender dog begge to, at det naturligt nok er hverken pensionsordninger eller testamenter, der står øverst på to-do listen hos unge mennesker. -Problemet er imidlertid, at jo senere man får startet en pensionsopsparing, des mindre har man til rådighed som pensionist. Og får man ikke lavet et testamente, er der ikke garanti for, at man tilgodeser dem, man vil tilgodese, påpeger de to LHN-rådgivere. Penge til pensionen -I den ideelle verden har man en opsparing, der sikrer et godt pensionistliv, men i virkeligheden er det langt fra tilfældet, siger Hugo Schmidt, der på mødeaftenen vil gennemgå de forskellige pensionsformer. -Det handler jo om at finde den, der passer bedst til ens forhold og temperament, understeger han. –En livrente udbetales f.eks., så
længe man lever og som udgangspunkt er der ingen penge til efterladte. En ratepension er derimod begrænset til et vist åremål, og dør den forsikrede »før tid«, får arvingerne udbetalt den resterende forsikringssum. Sikring ved ulykke Men det handler ikke kun om at sikre sig nok penge til sin pensionisttilværelse. Ulykken kan være ude længe før, og her findes pensions- og forsikringsordninger, som kan være medvirkende til, at en landmand kan fortsætte sin bedrift trods ulykken. Landbruget har nogle forsikringsordninger, som f.eks. LandmandsPension, der indeholder en forsikring for tab af erhvervsevne og kan udbygges med blandt andet livsforsikring og børnepension. Gruppelivsordningen er både en livsforsikring, en kritisk sygdomforsikring samt en heltids-ulykkesforsikring. Inden brylluppet I stedet for at spare op ser mange landmænd bedriften som deres pensionsopsparing. Gældsposten kan imidlertid være så stor, at der ikke er penge tilovers efter et salg – eller til de efterladte ved et dødsfald. Be- driften er altså heller ingen garanti for, at ægtefællen efterfølgende er sikret.
-Derfor er det vigtigt allerede inden brylluppet at få styr på en række juridiske ting, siger Kristian Nørr Olsen. -Men under alle omstændigheder bør parret sætte sig ned og - f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af en beredskabsplan for bedriften - få klarlagt alle forhold, så ægtefællen er rustet til at tage over. Det kan være helt banale ting, som koder til e-boks og email og mere principielle spørgsmål som særeje eller hver sin bankkonto, påpeger han. I tilfælde af dødsfald spærres alle fælles konti, og længst levende er derfor reelt afskåret fra pengene. Guide til enker og enkemænd På mødet den 28. november vil specialkonsulent Jane Karlskov Bille fra SEGES gennemgå pjecen »Guide til enker og enkemænd i landbruget«. -Guiden fokuserer på tiden lige efter et dødsfald, og de mange vigtige spørgsmål, som den længstlevende skal tage stilling til, siger Kristian Nørr Olsen. -Det gælder ikke mindst, hvad der skal ske med bedriften efter dødsfald og spørgsmålet om, hvorvidt længstlevende kan blive siddende i uskiftet bo. Ifølge Kristian Nørr Olsen er guiden meget informativ og er et godt supplement til LHN’s egen beredskabsplan, som han vil præsentere for de fremmødte.
Beredskab og sikkerhed LHN sætter spot på beredskab og sikkerhed med 4 møder og kurser henover vinteren: Torsdag den 23. november kl. 19.00: Du har kun ét liv – en aften med SEGES’ arbejdsmiljøteam og Arbejdstilsynet. Se side 7 i dette magasin. Tirsdag den 28. november kl. 19.00: En aften for landmandspar – hvordan sikrer I hinanden bedst muligt. Torsdag den 25. januar 2018 kl. 10.00: Infomøde med Rigspolitiets tungvognssektion. Kom og bliv klogere på regler og lovkrav til nutidens landbrugsmaskiner. Februar 2018: Førstehjælpskursus for landmanden og hans ansatte. Læs meget mere om alle møder på www.lhn.dk. Møderne er åbne for alle – tilmelding på tlf. 7364 3000. Kontakt Hugo Schmidt Skatterådgiver Tlf. 7364 2913 E-mail hs@lhn.dk Kontakt Kristian Nørr Olsen Ejendomsrådgiver og jurist Tlf. 7364 2927 E-mail kno@lhn.dk
Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf. Sidste frist for ansøgning: 1. december 2017 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk
6
LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev. Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til
opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan. Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.
LHN´s bestyrelse brugte årets Åbent Landbrug til at snakke sikkerhed i landbruget med de fremmødte landmænd og deres familier.
Program • Velkomst v/Jørgen Popp Petersen, formand LHN
Du har kun ét liv! LHN sætter fokus på sikkerheden på din bedrift for dig og dine ansatte torsdag den 23. november kl. 19.00 hos LHN, Industriparken 1, 6360 Tinglev Hos LHN vil vi gerne medvirke til et styrket fokus på sikkerheden i landbruget ude på den enkelte bedrift. Vi har derfor, i samarbejde med SEGES’ arbejdsmiljøteam, sammensat et program, som kan give dig og dine ansatte inspiration og værktøjer til at sikre en sikker arbejdsplads og en sikker arbejdsdag. Vi vil drøfte eksempler, som er tilpasset aftenens deltagere. Det handler om ulykker, forebyggelse og beredskab ved personskade og hvordan vi får lært noget af ulykker og nærved-ulykker.
Vi håber at se dig og din ansatte til en spændende aften, hvor vi kan udveksle erfaringer og få ny viden med hjem. Tag også gerne konen, manden og naboen med – alle er velkomne. Tilmeld dig NU på tlf. 73 64 30 00. Venlig hilsen LHN’s bestyrelse
• Hvad er arbejdsmiljø v/Marianne Norup og Helle Birk Domino, SEGES Hvad er arbejdsmiljø for dig og hvordan får vi plads til sikkerhed i en travl hverdag? • Skelettet i godt arbejdsmiljø v/Marianne Norup, arbejdsmiljøkonsulent SEGES Hvordan får vi værdi ud af arbejdet med APV og den lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse? • Kaffepause Besøg boderne på gangen i LHN-huset, hvor du kan få konkret vejledning af SEGES’ arbejdsmiljøkonsulenter fx i forhold til værnemidler, håndtering af store dyr og hvordan du indstiller sædet i traktoren rigtigt • Arbejdstilsynet kommer på besøg v/ Karsten Zacho, tilsynsførende og tilsynskoordinator landbrug Arbejdstilsynet Hvordan forbereder man sig og hvad lægger Arbejdstilsynet vægt på ved tilsyn? • Hvordan kommer du i gang v/Helle Birk Domino, arbejdsmiljøchef SEGES Eksempler på værktøjer til at komme i gang
7
Spar tid og ærgrelser LHN hjælper mange med hverdagsbureaukratiet og papirarbejdet
uoverskuelig og kompliceret for den enkelte landmand eller virksomhedsejer. -Nogle har bare ikke anlæg for det, og andre har for lidt tid. Så kommer de til os og får rådgivning og hjælp, siger lønserviceassistent Tove Kruse-Jessen.
For mange år siden var det stadig enkelt: Medarbejderne fik deres løn i en kuvert, og leverandørerne blev betalt kontant på gården. Det er ganske vist de færreste, der stadig kan huske den tid, mens de fleste til gengæld i dag oplever, at lønbogholderiet er blevet mere kompliceret og forbundet med stadigt flere regler, love og frister. Heldigvis er der kvalificeret hjælp at hente. Hos LHN i Tinglev har medarbejderne årelang erfaring i at hjælpe landmænd og andre virksomheder med hverdagsbureaukratiet og papirarbejdet.
Korrekt og rettidigt »Gør tingene korrekt og rettidigt«, er et af mottoerne hos LHN. -Hvis frister ikke overholdes eller ansættelseskontrakter ikke er korrekt udformet, så kan det koste dyrt i sidste ende, siger jurist Kristian Nørr Olsen.
Lønudbetalinger, skatteregler, pension, sygedagpenge, overarbejde, barsel, feriepenge, arbejdsmarkedsbidrag – listen over regler og frister, der skal overholdes, er lang og nogle gange
Derfor giver det også mening, at man ikke kun taler lønbogholderi, men også andre medarbejderspørgsmål med LHN-eksperterne. -Vi kan hjælpe med at udarbejde ansættelseskontrakter
8
eller rådgive i vanskelige situationer, hvor det f.eks. er endt i en fyring. I sådanne tilfælde kan vi agere HR-afdeling for landmanden«, udtaler Kristian Nørr Olsen. LHN har også erfaring med udenlandsk arbejdskraft, som ofte er beskæftiget i landbruget. - Her gælder der særlige regler og love, og myndighederne skelner desuden mellem medarbejdere fra EU og fra ikke-EU lande, siger lønservicemedarbejder Lise Søndergaard. Hun fortsætter -vi er altid opdateret på nye regler og love, så vores kunder ikke behøver at være det for det kræver tid og overskud: På arbejdsmarkedet sker der hele tiden noget nyt. Ikke kun for landmænd LHN løser ikke kun bogholderiopgaver for landmændene,
men også for små og mellemstore virksomheder inden for andet erhverv. -Lige meget om man er landmand eller driver virksomhed indenfor andet erhverv, er skiftet til os forholdsvist enkelt. Både løn og bogholderi kører i vores systemer, siger Lise Søndergaard. Kontakt LHN Lønservice: Kristian Nørr Olsen Tlf. 7364 2927 E-mail kno@lhn.dk Lise Søndergaard Tlf. 7364 2928 E-mail ls@lhn.dk Tove Kruse-Jessen Tlf. 7364 2905 tkj@lhn.dk
Kan spare en mand i efterårsmarken Philip Schmidt praktiserer pløjefri dyrkning. Det er ikke problemløst, men fordelene er store
Hos Philip Schmidt går efterårsarbejdet i marken som en leg – hvis man altså sætter lighedstegn mellem leg og hurtighed. Han har de sidste par år ladet ploven stå i maskinhuset, og kørt reduceret jordbehandling på hovedparten af sine 265 ha ved Tinglev og Aabenraa. Det betyder, at arbejdet i marken kan klares betydeligt hurtigere. Hvor meget hurtigere sætter han selv mål på: -Hvis jeg pløjer stubmarken med en fem-furet vendeplov, kan jeg klare 1,2 ha på en time, lyder regnestykket. –Ved reduceret jordbehandling er hastigheden tre ha på en time, og så er jorden løsnet ganske øverligt, tilsået og sårillen dækket. Det hele i samme arbejdsgang. Så ikke alene kommer Philip over sine marker på kortere tid, han sparer også flere arbejdsgange. Facit er, at han kan klare efterårsarbejdet selv. -Jeg sparer at hyre en mand ekstra til marken, siger han. Palet af fordele Det er dog ikke kun besparelserne på mandetimer og brændstof, der driver Philip Schmidt. I sin elevtid var han ansat hos en landmand, der pløjede. Efterføl-
gende arbejdede han et par år på en maskinstation, der kørte reduceret jordbehandling. -Det kunne jeg meget bedre lide, forklarer han. –Dels på grund af den større kapacitet, dels kunne jeg se et højere udbytte i f.eks. rapsen og en forbedring af jordstrukturen. Den bedre jordstruktur skyldes, at regnorme og mikroorganismer får fred til at gøre det af med planteresterne, når der ikke vendes op og ned på jorden. Humusindholdet og dermed CO2-bindingen øges, og ormegangene gør, at rodnettet lettere kan etablere sig. Jorden skal ikke bearbejdes mere, end den skal, som han udtrykker det. Endnu en – meget betydelig – fordel er, at jorden bliver bedre til at bortlede vandet, ligesom sandflugten mindskes på de sandede arealer ved Tinglev. Ved Aabenraa er der mere lerjord, men Philips Schmidt konklusion er, at den pløjefri metode kan være en fordel på begge jordtyper. Kræver sit Det kræver imidlertid sit at opnå de mange gevinster, påpeger han ærligt. Bl.a. tålmodighed.
-Vi er mere vejrafhængige, kommer det, -vi må vente på, at marken er parat. Men ellers er Alfa og Omega i den pløjefri dyrkning et omhyggeligt sædskifte og flere efterafgrøder. Jorden skal hele tiden skal være dækket - enten af grønt eller planterester. Vikke og olieræddike er noget af det, Philip Schmidt har kombineret med vårbyg. Udbyttet er godt, og ukrudtstrykket i øvrigt mindre, har han noteret sig. For selv om ploven kan sendes på pension, kan sprøjten det ikke. -Vi er nødt til at sprøjte marken ned hvert år, erkender han. –Ellers kan vi ikke styre ukrudtet. Philip Schmidt kan godt se det paradoksale i, at han og ligesindede sætter ploven på stald, når nu bønder gennem århundrede har pløjet jorden. Han griner. Ja, men min far fik nu også på landbrugsskolen at vide, at hver generation gang på gang har prøvet at lade ploven stå. En af flere metoder Planteavlsrådgiver, Hans Henrik Post, LHN, har været med i Philip Schmidts omlægning til pløjefri dyrkning. -Det er godt og fint for mange, understreger han, - men man skal være en meget god driftsleder.
Især kræver sædskiftet meget opmærksomhed. Desuden skal man have styr på kemien, så regningen til sprøjtemidler ikke vokser uhæmmet. Hans Henrik Post peger også på, at det undertiden kan være nødvendigt at trække ploven af hus. F.eks. kan gold hejre i græs kun bekæmpes med pløjning. Uagtet advarslerne kalder han den pløjefri dyrkning for en glimrende ting, hvis man kan håndtere det. -Men, pointerer planteavlsrådgiveren. -det er ikke den eneste vej. Der er også andre måder, selv indenfor reduceret jordbearbejdning. Det vigtigste er, at man finder den dyrkningsform, der passer bedst til ens temperament – og ikke mindst – bedriftens arealer og evt. dyrehold.
Kontakt Hans Henrik Post Planteavlsrådgiver Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk
9
Erfagruppe giver god sparring Det begyndte med 20 galloway. I dag er Rasmus Skau veletableret økolog med naturpleje og gårdbutik på programmet - men han ville godt have et par stykker mere med i sin erfagruppe
Men jævne mellemrum mødes 5-6 unge landmænd på skift hos hinanden. Alle økologer, men med forskellige produktion, for at diskutere landbrug og økologi og til gensidig inspiration. -Spændende, siger Rasmus Skau, Hejsager ved Haderslev, om møderne i sin erfagruppe. –Netop fordi vi alle sammen er unge, er vi stadig i gang med at bygge
noget op, og det er godt at sparre med folk, der står med de samme udfordringer som en selv. At de 5-6 mand har forskellig produktion er ingen hæmsko. Planteavlen binder dem sammen, og det gør det kun mere interessant at høre om de erfaringer, man gør sig, hos f.eks. økologiske æglæggere, påpeger Rasmus Skau, der tilføjer, at de i er-
fagruppen også kan hjælpe hinanden med lidt maskintimer. Økologirådgiver, Christian Petersen, LHN, har været fødselshjælper på erfagruppen plus et par stykker mere, netop fordi det er givtigt at mødes over en kop kaffe eller en tur i marken for at se, hvordan andre gør. -Problemet er, erkender han, -at folk meget gerne vil være med i
en erfagruppe, men det kniber med tiden, når familien og bedriften også skal passes. Det er på den baggrund, Rasmus Skau efterlyser et par stykker mere til sin gruppe. Så kan gruppen godt fungere, selv om der skulle komme et par afbud, og ikke se for afpillet ud, hvis den er på besøg hos andre landmænd eller virksomheder udenfor landbruget. Det startede i 2007 De 20 galloway købte Rasmus Skau for 10 år siden. Han var stadig i gang med at læse til agrarøkonom, men faderen havde 10 ha eng i et 75 ha stort naturområde, der skulle afgræsses. Et kogræsserlaug skulle finde dyr til afgræsningen, men det endte med, at Rasmus Skau måtte købe de dyr, der skulle afgræsse det fredede naturarealer. Det fik ham til at tænke i økologiske baner.
Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster
Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58
v/Iver Mørk A/S
H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk
LANDINSPEKTØRFIRMA
Skibbroen 28 · 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 37 55 10
-Jeg stod jo med et økologisk produkt, som jeg burde opnå merpris for, siger han. To år senere overtog han halvdelen af faderens ejendom, og i 2011 – fire år efter de 20 galloways ankomst - gik Rasmus Skau i gang med at lægge hele bedriften om til økologi. 250 ha bruges til afgræsning for de i alt ca. 300 dyr, mens dyrkningsjorden udgør ca. 180 planteavl. Naturpleje med galloway er en væsentlig del af bedriftens virke og passer godt ind i den økologiske produktion. For Rasmus Skau er økologi andet end bare en produktionsmåde. Det er en livsstil. -Jeg er blevet bidt af det, indrømmer han. –Jeg kan se en større mening med det, og specielt arbejdet med at få jorden i en optimal balance er rigtig spændende. Jeg vil gerne producere sunde og ernæringsrigtige kvalitetsfødevarer, og dyrene fodres så kødet får et højt indhold af umættede fedtsyrer. Kødet og de øvrige økologiske produkter følger Rasmus Skau fra jorden og næsten helt ind på forbrugernes spisebord. Han har åbnet en gårdbutik med en månedlig åbningsdag, hvor han er selv er med til at udskære slagtekroppene efter kundernes ønsker. Man kan købe særlige kødpakker hos ham, og på Fuglsøgårds hjemmeside www.fuglsoegaard.com er der en stribe madlavningstips om den bedste tilberedning af kødet, plus »10 gode råd fra gårdbutik til tallerken«.
Landmand, sælger og PR-mand Rasmus Skau erkender, at han udover at være landmand også er nødt til at være sælger og markedsføringsmand, når han vil afsætte sine produkter fra egen butik. I starten kom der hovedsageligt folk fra lokalområdet, men rygtet har bredt sig, og nu sælger han i løbet af året omkring 50 slagtedyr via butikken. For at være konkurrencedygtig har han ganske bevidst valgt at holde et forholdsvis lavt prisleje i butikken. -På den måde kan jeg opdyrke et stadig større marked af økologiske forbrugere, der efterspørger produkter fra Fuglsøgård, påpeger han. Tanken bag konceptet Fuglsøgård er at producere kvalitetsfødevarer i tæt samspil med naturen. Derfor er han hele tiden på jagt efter at udvikle det økologiske system, og pt. skeler han lidt til den pløjefri dyrkning, fordi den er mere skånsom mod jorden og dens småkravl. -Det ville være fint, hvis vi kunne kombinere økologi med den reducerede jordbehandling, siger han. –I mit hoved kan jeg godt se en sammenhæng i det. Men problemet er, at det kan være svært at styre det højere ukrudtstryk. Kontakt Christian Petersen Planteavls- og økologirådgiver Tlf. 7364 2934 E-mail cp@lhn.dk
Efterafgrøderne bliver diskuteret under en tur i marken med økologirådgiver Christian Petersen
At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid! - Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •
Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår
Forsikringsmægler Flemming Post
Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk
11
Hvornår har du sidst set på dine lån? Det gælder om at være i god tid, før lånets løbetid udløber. Især hvis du har afdragsfrie lån
Frank Andersen, strategi- og driftsøkonomirådgiver ved LHN, bruger gamle A.P. Møllers motto, når han snakker belåning af ejendomme. -Rettidig omhu, siger Frank Andersen. – Det er uhyre vigtigt. Man skal hele tiden havde overblikket over sine lån, især hvis man har afdragsfrie lån. Det bør ikke komme bag på folk, mener han, men hans erfaring er, at folk ofte bliver overrasket, fordi de ikke tænker på, at den 10-årige periode er ved at udløbe. -10 år går hurtigt, siger han, -men værre er, at mange ikke har taget højde for, at hele lånet derefter skal afvikles i den resterende løbetid. Dvs. de får nogle ekstra store afdrag. Frank Andersen stiller et hurtigt regnestykke op, der viser forskellen: Et 30-årigt lån med rentetilpasning hvert halve år på en million kroner, afdragsfrit over 10 år, vil koste ca. 50.000 kr. om året de sidste 20 år. Et tilsvarende lån
med afvikling fra dag ét koster 35.000 kr. årligt. -Det er helt logisk, at afdragene bliver betydeligt højere, når man har haft glæde af de første 10 afdragsfrie år, påpeger han. -Det springende punkt er, om man har likviditet til den ekstra udgift. Hvad gør vi så? Så hvad kan man gøre? Her har Frank Andersen forskellige forslag, men han understreger, at det kun er eksempler. Den rigtige løsning vil altid være individuel fra kunde til kunde. -Derfor bør det første skridt være at tage fat i sin økonomirådgiver og sammen få skabt et overblik over likviditet og indtjening på bedriften, siger han. –Derefter kan man drøfte løsninger Er likviditeten god er den enkle løsning blot at fortsætte lånet som planlagt med afdrag i den resterende løbetid. Er likviditeten derimod presset, kan en konvertering af lånet komme på tale. Dvs. restløbetiden bliver længere, og ydelse og bidrag dermed mindre.
Alternativt kan man optage et nyt og større lån, som evt. kan deles op i to lån med eller uden afdrag. -Men det gælder om at være tidligt ude, understreger han. -Ofte skal ejendommen vurderes, nye lånetilbud hentes hjem og eksisterende lån skal opsiges rettidigt. Derfor tilråder vi planlægning ved budgetudarbejdelse- eller ca. 6 måneder før finansieringsændringen skal finde sted. For-og-imod Frank Andersen vil ikke kaste sit lod til fordel for den ene eller anden løsning. Igen - det afhænger af den enkelte kundes situation, men han stiller gerne et for-og-imod vedrørende afdragsfrihed. Fordel ved en afdragsfri periode: Bedre likviditet i de 10 år. Ulempe: Væsentlig større udgift til bank og/eller kreditforening de resterende år. Fordel ved lån med afdrag: Samme ydelse i hele lånets løbetid. Ulempe: Tærer på likviditeten i starten.
Et tilsvarende for-og-imod er der mellem lån med rentetilpasning og lån med fast rente. Her handler det om, hvor risikovillig man er, pointerer Frank Andersen. Tror man på at renten stiger indenfor de kommende få år, eller har man is nok i maven til et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert f.eks. halve år. -Mange økonomer har jo i flere år sagt at NU stiger renten, og på et tidspunkt får de nok ret. Renten på et tilpasningslån ligger i dag på -0,2 - 0,25% Aktuelt overblik Der er mange andre faktorer, som bestemmer hvilket slags lån, man kan få – eller om man overhovedet kan gennemføre en låneomlægning. Herunder, hvor man er i sit livsforløb, ejendommens beskaffenhed samt om man eventuelt påtænker at sælge indenfor en kortere årrække. Bare så man ikke risikerer at skulle indfri lånet til overkurs En aktuel anledning til at få et overblik over sine lån er ved den årlige budgetlægning eller regnskabsafslutning, hvor man alligevel har fat i sin økonomirådgiver. -Sammen kan man så finde den lånesammensætning, der passer bedst, siger han. Kontakt Frank Andersen Strategi- og driftsøkonomirådgiver Tlf. 7364 3009 E-mail fa@lhn.dk
12
Jeg vil ikke undvære det Mette Kock ved Christiansfeld mindes med gru tiden før Summax - det elektroniske arkiv i LHN
Som det ofte er tilfældet med landmandskoner er det også faldet i Mette Kocks lod at stå for betaling af bedriftens regninger og holde styr på alle bilag. Hun arbejder næsten fuldtids på Ortopædisk på Kolding Sygehus, og har ikke nogen regnskabsuddannelse, så for hende var den kvartalsvise opgørelse til LHN lidt en plage. Med 15-20 bilag om ugen blev det til en anseelig bunke bilag i løbet af et kvartal. -Det var sådan, at jeg ryddede hele spisebordet og havde bilagene sorteret ud bunke ved bunke. Det kostede en hel weekend hver gang. Selvfølgelig også fordi, jeg synes, det var en træls opgave og derfor skubbende den foran mig, erklærer hun åbenhjertigt. -Og når jeg så endelig var færdig, var det med at pakke de mange bilag og kontoudtog ind, tape det til på kryds og tværs og få det sendt af sted til tiden. Det var dyrt i porto, fordi jeg altid sendte det anbefalet. Mange gange valgte jeg for en sikkerheds skyld i stedet at køre til Tinglev med pakken. Så hele processen kostede både i tid og penge. For et par år siden fik Mette Kock øje på LHN’s tilbud om Summax og slog til. Det var en lettelse, der var til at føle på. -Vi har fået et såkaldt Summaxarkiv, som regnskabsassistenterne i LHN har fået fuldmagt til, forklarer hun. - Jeg sender en mail med bilagene, som de kan hente i arkivet i den sammenhæng, de skal bruge dem. Der er ikke noget, der skal pakkes og sendes af sted.
De regninger, der kommer elektronisk – og det er efterhånden langt de fleste – skal blot videresendes til arkivet. De regninger, der ikke kommer elektronisk, bliver scannet først. Selve introduktionen til Summax var uhyre let. Mette Kock fik undervisning i en lille times tid derhjemme, og det var alt nok. -Kan man sende en mail, kan man også bruge Summax, fastslår hun. –Og sidegevinsten er, at man også bliver bedre til at videresende regningerne i den takt, de kommer, fordi det er så enkelt. Til mere end regninger Også på den anden side af bordet, i LHN-huset, er man glade for Summax. -Systemet har mange fordele, siger regnskabsassistenterne Ina Iwersen og Kirsten Petersen. – Nu kan vi behandle bilagene i den hastighed, kunden lægger dem ind, i stedet for at få en kasse bilag hver måned eller hvert kvartal. Det giver en mere jævn arbejdsgang. -En anden fordel er, at vi med kundens kontoudtog i hånd hurtigt kan se, om et bilag mangler
og rykke for det, siger Ina Iwersen. -Det er også lettere at finde tilbage til et bilag, hvis vi skal kikke på det igen. Ina Iwersen og Kirsten Petersen understreger, at kunden jo har samme fordel, fordi han/hun selvsagt har adgang til kontoen og dermed kan finde tingene frem. Og det kan være hvad som helst, der lægges ind, pointerer de. For Summax kan bruges til andet end regninger. Det er også et elektronisk arkiv, hvor landmanden kan lægge sprøjtejournaler, markplaner og foderplaner eller arkivere sin private korrespondance, feriebilleder, fødselsdage m.m.
Kontakt Regnskabsassistent Kirsten Petersen Tlf. 7364 2907 E-mail kp@lhn.dk
-Men vi har kun adgang til de mapper, som landmanden giver os fuldmagt til, siger Kirsten Petersen. –Det vil sige, at vi ikke kan komme ind i den private del eller andre dele af bedriftens papirer. En yderligere fordel er, at kunden ikke behøver printe papirerne ud og gemme dem i fem år, som Skat foreskriver. Det hele ligger sammen med årsberetningen i kundens arkiv. Så Summax betyder i stor udstrækning også, at man kan sige farvel til arkivering af store mængder papir.
Kontakt Regnskabsassistent og virksomhedssekretær Ina Iwersen Tlf. 7364 2911 E-mail ii@lhn.dk
13
Øget fokus på værdifuld natur Udlagte arealer skal fastholdes, men nye kan komme i spil. En ekstra mulighed for deltidslandmænd og andre med græssende dyr
Der er øget fokus på at fastholde de værdifulde naturarealer, der allerede er udlagt, fastslår Lise Moeskjær, planteavls- og økologirådgiver i LHN. Men også arealer, der pt. ligger i græs indenfor Natura 2000 samt arealer udenfor Natura 2000, der har en høj naturværdi, kan opnå tilsagn.
-De relevante udpegninger, der kan opnå tilsagn kan ses i Internet Markkort (IMK) på tastselv.fvm. dk eller spørg os, hvordan arealerne ser ud, siger Lise Moeskjær. –Vi kan også sætte dig i forbindelse med en deltidsnaturplejer, hvis du er interesseret i at drøfte det med en, der allerede er i gang.
-Det vil sige, at landmænd, der får grundbetaling, kan få yderligere 1650 kr. kr. pr. ha for at pleje arealet med afgræsning, siger Lise Moeskjær. –Da der ofte er tale om arealer, der ikke er velegnet til korn, er det værd at overveje, om de skal inddrages til naturplejen.
Tydeligt afgræsset eller græsningstryk -Der er flere muligheder, hvis man vil gå ind i naturpleje, fortæller Lise Moeskjær. –Når det gælder pleje af græs og naturarealer kan man f.eks. vælge at pleje arealet gennem en såkaldt visuel afgræsning. Det betyder, at arealet skal stå synligt afgræsset den 15. september, kniber det på små dele af marken, kan det pudses af. En anden mulighed er pleje gennem et fast dyretryk eller græsningstryk, der dog kun kan anvendes på arealer, hvor landmanden ikke søger grundbetaling. Kravet er, at der går et vist antal dyr på arealet sommeren igennem. Syge dyr må dog trækkes ud, hvis det meldes til Landbrugs-
Selvfølgelig skal man være indstillet på at overholde de regler, der er knyttet til tilsagnet. Lise Moeskjær understreger, at der ligger en del midler, så man bør allerede nu tænke på, om man vil gå ind i pleje af græs- og naturarealer. Ansøgningsfristen er 21. april 2018, og tilsagnet løber i fem år fra 1. september til 1. september.
14
styrelsen. Kan arealet ikke bære det faste græsningstryk, kan man søge om nedsat græsningstryk med færre dyr. Høj Natur Værdi Tilsagnene prioriteres ud fra, hvor høj en naturværdi (HNV), arealet har. Arealer, der scorer fem eller derover i HNV kan opnå tilsagn. Arealer med de højeste HNV-scorer prioriteres højest, når der gives tilsagn. HNV-kortet bruges til arealer udenfor den særlige udpegning i Natura 2000.
Kontakt Lise Wendt Moeskjær Planteavls- og økologirådgiver Tlf. 7364 2924 E-mail lim@lhn.dk
-I 2017 var der penge nok til alle arealer, der scorede fem eller mere i HNV, siger Lise Moeskjær.
‘’
Har du brug for mere inspiration så se www. plejegræs.dk. Kom og drøft mulighederne med os, der kan ligge nogle gemt på din ejendom, som du ikke umiddelbart har set
Kontakt Louise Hedegaard Riemann Miljø- og naturrådgiver Tlf. 7364 2925 E-mail lhr@lhn.dk
Vil du være selvstændig, så spørg LHN - og det må I gerne skrive i magasinet, siger Andreas Edlefsen, der har startet selvstændig tømrer- og snedkervirksomhed
Selv var Andreas Edlefsen omkring LHN Erhverv og Carsten Schmidt, skatterådgiver og revisor, da han for et halvt års siden trak de første streger til sin egen tømrer- og snedkervirksomhed i Bylderup-Bov. Der blev snakket budgetter og investeringer og fremtidsplan. Når Andreas Edlefsen som tømrer havnede som kunde hos LHN, skyldes det, at hans far selv i sin tid brugte foreningen til landbrugsrådgivning. Men gennem de senere år har LHN ved siden af sin rådgivning til landbrugskunder opbygget en række tilbud til andre erhverv, der end ikke smager af landbrug. Med succes - må man forstå på Edlefsens indledende bemærkninger. Han har fået en god støtte hele vejen igennem, pointerer han. Gang i virksomheden I det forløbne halve års tid er der kommet godt gang i forretningen, men Andreas har også lavet en særdeles fornuftig forretningsplan, mener Carsten Schmidt. I stedet for at slå et voldsomt brød op fra starten, har Andreas Edlefsen valgt at starte roligt og lade tingene vokse. Han har lejet den tidligere lade på familiens landejendom til trælager. Når han skal bruge større maskiner, køber han sig plads hos sin fætter, der har dem stående i sin egen virksomhed. Minilæsseren har han leaset. -Et hurtigt regnestykke viste, at jeg kunne lease minilæsseren
næsten en måned for det, jeg skulle betale for at leje den i en uge, siger Andreas Edlefsen. –Det kunne selvfølgelig være sjovt at have sin egen, men jeg står ikke lige klar til at bruge 150.000 på det. Under snakken kommer en kunde kørende ind på gårdspladsen. Han skal lige aftale noget med Andreas om en udestue, og flere telefonopkald vidner om, at der er bud efter den nystartede tømrer- og snedkermester hovedsageligt til renoveringsopgaver og reparationer, fortæller han. Unfair konkurrence fra de etableredes side har han aldrig mødt. Måske fordi han er fra egnen og folk kender hinanden. -Vi har tværtimod et godt samarbejde tømrerfirmaerne imellem her omkring, fortæller han. –Vi henviser til hinanden, hvis vi har travlt eller giver en hånd med, der hvor det brænder mest på. Ingen lønseddel eller faste arbejdstider Tanken om at blive selvstændig har rumlet altid hos Andreas Ed-
lefsen, også mens han var i lære som tømrer. Men i årene efter læretiden hed det fast arbejde hos andre - med lønseddel hver måned og faste arbejdstider. Selvfølgelig et gode, det kan være svært at sige farvel til, indrømmer han, og familien skal synes det er en god ide. Omvendt er det mere spændende selv at styre sin dag og løse de udfordringer, der kommer, mener han. -Jeg vil ikke bytte, pointerer han. Jeg skulle have gjort det for 10 år siden. I så fald ville Andreas Edlefsen have været en meget ung mester, al den stund han lige har rundet de 30. 5-6 medarbejdere Fremtidsperspektivet hos Andreas hedder ansættelse af 5-6 mand. Han vil gerne slippe for at hænge i telefonen om aftenen og i weekenden for at kontakte kunderne, ringe tilbud hjem, bestille varer etc. etc. Tid der burde bruges sammen med familien, siger han. Men selvom han gerne vil se sin virksomhed vokse, skal det stadig
være sådan, at han kan komme ud til kunderne og bruge sit håndværk. Rollen som bossen, der kun sidder på kontoret og styrer sin virksomhed er ikke tillokkende. -Nej, siger han – det er slet ikke mig. Jeg skal ud at arbejde.
Carsten Schmidt Skatterådgiver Teamkoordinator LHN Erhverv Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk 15
Medlemskab hos LHN styrker LHN og dit erhverv Hos LHN er vi overbeviste om, at det er vigtigere end nogensinde, at vi som erhverv står foreningspolitisk stærkt. Vi skal kæmpe i fællesskab for at skaffe de bedst mulige rammebetingelser for vores erhverv. Præcis det arbejder LHN's bestyrelse ufortrødent for. Derfor skal der heller ikke herske tvivl om, at hvert eneste medlem tæller OG uden medlemmer ingen forening og ingen indflydelse.
Som medlem af LHN bliver du også automatisk medlem af Landbrug & Fødevarer. Med medlemskabet af L&F har LHN en stærk og indflydelsesrig organisation i ryggen, der kæmper landbrugets sag såvel på landspolitisk som på EU niveau. Som medlem er du med til at sætte landbruget på den politiske dagsorden!
‘’
LHN's foreningspolitiske gennemslagskraft og styrke er afhængig af din opbakning som medlem – vi sætter pris på dit medlemskab.
LHN’s bestyrelse - næstformand Christian Koch mangler på billedet.
Medlemsfordele hos LHN Dit LHN-medlemskab giver dig kontante fordele: • Gratis adgang til alle LHN’s arrangementer • Gratis familierådgivningstimer • Gratis adgang til Fællesdyrskuet i Aabenraa & LHN’s majslabyrint • 15 % rabat hos Feddersens Lædervarer i Tønder • 10-20 % rabat hos Vin & Gastro i Aabenraa • Super IT tilbud fra JYSK IT
MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 73 64 29 02 rnf@lhn.dk
Vigtigt! Opdatering af din BBRmeddelelse Du er som ejer af en erhvervsejendom forpligtet til at opdatere dine oplysninger i BBR-registret. I forbindelse med den kommende opdatering af ejendomsvurderingen og skattesystemet, har SKAT iværksat en landsdækkende kontrol af BBR-meddelelser i Danmark. Opdateringen sker, fordi oplysningerne i BBR-registret i dag ikke er tilstrækkeligt detaljerede til at kunne danne grundlag for en fremtidig ejendomsvurdering. Det skal SKAT vide om din landbrugsejendom: • Er nummereringen af dine erhvervsbygninger og tekniske anlæg placeret korrekt på luftfotoet? • Hvad bliver dine erhvervsbygninger brugt til? • Er der nogle af dine bygninger, der ikke er registreret? • Hvilke anlæg har du på din ejendom? LHN hjælper gerne med gennemgang af de konkrete forhold på din ejendom og dine oplysninger i BBR-registret. Ved en opdatering med vores hjælp sikrer vi, at koderne i BBR på bygningerne bliver rigtige, du får derved den rigtige ejendomsvurdering og du undgår, at der opstår tvivl i forhold til, hvad der er afskrivningsberettiget.
OPLAG 7500 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.
Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000
lhn@lhn.dk www.lhn.dk
Mød os på Kontakt Sara Marszalek Juniorskatterådgiver Tlf. 7364 2919 Hun kan hjælpe med en opdatering af dine oplysninger i BBR-registreret