LHN Magasinet nr. 2, 2021

19. ÅRGANG · NR.2/21

magasinet

Økologer skal have regnemaskinen frem Dyr overraskelse i brandregler En livsstil at være landmand

Uden landbrug bliver her tomt Christian Kock forstår godt, hvis mange landmænd har overvejelser om fremtiden.

Udfordringerne står ofte i kø foran stalddøren. Dette efterår er desværre ingen undtagelse, mener LHN’s formand Christian Kock. Klimaet og den landbrugsaftale, som landets politikere har indgået, fylder meget. Ikke mindst, fordi ingen endnu rigtigt ved, hvordan de meget store reduktionsmål skal nås.

Han er ærgerlig over, at der ikke i højere grad er blevet lyttet til dem, der kender praktisk landbrug fra dagligt arbejde i mark og stald – og dermed også har en viden om, hvad der kan lykkes, og hvad der er politisk ønsketænkning.

-Det er prisværdigt at have visioner – det har vi også selv, understreger LHN-formanden. –Men den store udfordring for klimaet er ikke landbrugets produktion, det er forbruget af olie, gas og kul.

kommer så loven om malkekvæg. 1. januar 2024 falder hammeren for bindestaldene, samtidig indføres nye pladskrævende krav om syge- og kælvningsbokse. Se mere i artiklerne på side 6 og 7 i dette magasin.

Christian Kock erkender, at loven har været kendt længe, men han kan godt forstå, hvis nogle landmænd stadig går og tæller på knapper.

-Opfyldelse af loven vil i langt de fleste tilfælde kræve, at der skal bygges til, siger han. -Hvis man ikke har en til at overtage bedriften, kan det være svært at se nytten i at bruge mange millioner i en ny stald og måske endda skulle udvide besætningen for at få økonomi i det. Men uden dyr falder ejendommen i værdi. Det kan virkelig være en svær afvejning.

Christian Kock peger på, at landbruget gennem forskning, forædling og godt håndværk hele tiden har formået at matche det, forbrugerne efterspørger. Det vil landbruget fortsat kunne, også når forbrugerne ændrer adfærd.

Så mere håndværk og mindre skrivebord i planen ville være en fordel, mener han.

-Nej, siger han, -jeg opregner blot, hvad der presser sig på lige nu.

Men vi har før klaret os igennem stormvejr større end dette her.

Farvel til bindestalde Oveni de CO2- reduktioner, som Christiansborg har udstukket,

Og folk er jo interesseret i landbruget. Åbent Landbrug havde 55.000 besøgende - lige så man-

Større end Landskuet Christian Kok understreger, at han trods alt ikke er pessimist på fagets vegne.

ge som Landsskuet i Herning. Om det giver folk udenfor landbruget en dybere indsigt i erhvervet, tvivler han på.

-Men det skaber kontakt, lidt snak og folk får en udflugt og et par underholdende timer ud af det, siger han. -Mere vigtigt er det, hvis de indser, at uden landbruget er her ingenting. Landbruget er ikke kun arbejdspladser, vi har også en lang tradition for at tage et nap med. I vandværk og foreningsbestyrelser, træne fodboldhold, stille med maskinkraft til sommerfesten. Landmanden er – også - en vigtig del i det lokale demokrati.

100-årigt lyspunkt Men efteråret rummer også et lyspunkt, der selvfølgelig skal fejres, påpeger Christian Kock.

Nemlig at LHN fylder 100 år.

I anledning af jubilæet udgives et jubilæumsskrift og der arrangeres en reception i LHN-huset, hvor LHN’s medlemmer får udleveret jubilæumsskriftet. Derudover markeres de 100 år LHN med en særudstilling på Deutsches Museum i Sønderborg.

-I hører nærmere, når datoerne er fastlagt, lover LHN-formanden.

Følg os på facebook

www.facebook.com/LHNLandbrug

2

Sønderjyske Vandløb har bestået lakmusprøven Stærk organisering sikrer godt samarbejde med kommunerne.

Når vi runder nytåret, er det 10 år siden, de fire sønderjyske landbrugsforeninger gik sammen om at oprette Sønderjyske Vandløb.

De fire foreninger blev siden til fem, da Kolding Herreds Landbrugsforening tilsluttede sig.

Baggrunden for initiativet var et behov for at koordinere indsatsen på vandløbsområdet i forhold til landbrugets interesser. Problemer med vandløbsvedligeholdelse og oversvømmede marker var problemer, der kaldte på en fælles indsats og siden er der andre opgaver, der presser sig på, bl.a. udfordringer med udslusning af vand til Vadehavet.

Der blev hurtigt skabt en fælles platform mellem rådgiverne i Sønderjyske Vandløb, og samarbejdet med de kommunale sagsbehandlere, har udviklet sig til god og gensidig dialog med de fire sønderjyske kommuner og nu også Kolding Kommune.

Vand krydser kommunegrænsen Der har været - og er - masser af opgaver at arbejde med.

Diskussioner gennem årene om at finde løsninger på kildne pro-

Cathrinebjerg, Sønder Stenderup

blemer som grødeskæring og oprensning har dels øget kendskabet til »hinanden« i de fem landbrugsorganisationer. Dels har det rakt ind i de kommunale kontorer, så der efter LHN direktør Tage Hansens vurdering er udviklet et stærkt og fagligt samarbejde på tværs af landbrug og kommuner.

-I den situation skal man ikke undervurdere de personlige relationer, der opstår mellem rådgivere og sagsbehandlere, fastslår han. Vi kan være uenige, men vi har tillid til hinanden. Det er blevet en stærk fælles platform, vi kan bygge videre på. Dertil kommer, at der i Sønderjyske Vandløb er opsamlet ikke så lidt erfaring hvad både natur, miljø og klima angår.

Tage Hansen peger på, at der hele tiden sker noget på vandområdet, også på områder som ikke ligger i Sønderjyske Vandløbs regi.

Det kan være afvanding, vandingstilladelser, regler om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), store vådområder med videre.

sin egen handlingsplan, for vand stopper ikke ved kommunegrænsen, siger han.

Et hørligt hjertesuk Også Folketingets landbrugsforlig rummer voldsomme krav overfor landbruget med bl.a. udtagning af lavbundsjorde, fortsættelse af ordningen med minivådområder og en række klimatiltag. Vi taler her om meget stramme deadlines, der giver Tage Hansen anledning til et hørligt hjertesuk.

-Jeg håber bare, at Folketinget og de involverede ministerier er klar med dét, de skal være klar med fra dag 1, siger han. -Nemlig: Beslutningsdygtige styrelser, som har de rette vejledninger, og sikre, hurtige og fejlfrie IT-systemer.

Om Sønderjyske Vandløb Sønderjyske Vandløb er et samarbejde mellem LHN, LandboSyd, Sønderjysk Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening samt Sønderjysk Familielandbrug, og dækker kommunerne Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Tønder og den sydlige del af Kolding. Desuden samarbejdes med andre landbrugsrådgivninger der hvor det giver mening.

Formålet er at varetage landbrugets interesser på vandløbs-området i en god og kontinuerlig kontakt med kommunerne.

Som medlem af en af ovennævnte foreninger er man også automatisk medlem af Sønderjyske Vandløb, og kan via Sønderjyske Vandløbs rådgivernetværk få hjælp til gennemgang af vandløbsregulativer og kompensationskort i forbindelse med vandplaner.

Se mere på www.soenderjyskevandloeb.dk

-Vi skal nok levere, hvis de ret simple krav er opfyldt, fortsætter han. -Men det nytter ikke, at vi har dygtige højtspecialiserede rådgivere, der er klar til at gå i gang med opgaverne, hvis de igen og igen render ind i IT-nedbrud eller oplever systemer, som ikke kan arbejde sammen.

-Vi kan håbe på, at vi undgår, at kommunerne hver især opfinder

Tillid skaber resultater Vi har i over 50 år solgt danske landbrug til både danske og udenlandske købere.

Disse resultater er skabt med udgangspunkt i vores uafhængighed, stort netværk i branchen og med tillid fra danske landmænd.

Landbrugsmæglerne er i dag en af de største og stærkeste specialister indenfor omsætning af danske landbrug.

3

Frem- eller tilbageskridt Farvel til betalingsrettigheder og goddag til brak i EU’ nye CAP-reform.

Hvorvidt, der er tale om fremskridt eller tilbageskridt i EU’s nye landbrugspolitik, vil nok afhænge af øjnene, der ser. I hvert fald er en gammel kending om tvungen brak genoplivet. Dog ikke med 10 procent som tidligere, men kun fire procent. Samtidig bliver bræmmerne langs vandløb en meter bredere – og vokser dermed fra to til tre meter. Bræmmerne kan dog indgå i de fire procent brak.

Hvor mange hektar, der tages ud af drift på den konto, fremgår ikke.

Afdelingschef og planteavlsrådgiver i LHN, Hans Henrik Post, har været oplægget til CAP-reform igennem, og han er ikke begejstret for, at brakken genopstår og bræmmerne breder sig.

-Det betyder jo, at landmænd har købt jord, som de reelt ikke kan bruge, påpeger han.

Detaljerne i reformen er stadig ved at blive forhandlet på plads, men han forventer, at brakkravet ligger fast. Det er endda direkte noteret, at der ikke er mulighed for undtagelse, hverken for økologiske bedrifter eller mindre landbrug.

Grønningskrav bliver til eco-schemes En større revolution er det imidlertid, at betalingsrettighederne forsvinder fra udgangen af 2022.

Det gælder både basisrettighederne og alle former for tillægspræmier som sukker, stivelse, mælk, slagtepræmier med mere.

Hans Henrik Post påpeger, at reformen koster landbruget penge, men især kvæglandmændene vil blive ramt.

-På en kvægbedrift vil støtten falde fra i gennemsnit 3.200 kr. pr. ha til ca. 1.750-1.900 kr., siger han. -Nogle landbrug kan hente pengene hjem via eco-schemes, idet græsarealer, der er ældre end 2 år gamle kan opnå et tilskud på 1.500 kr. pr. hektar.

Til opklaring er eco-schemes det samme, som i den nuværende

MOJN!

Har du brug for kvali ceret IT-hjælp?

Kontakt os i dag på 7660 2222 4

CAP kaldes Grønningskrav. Altså grønne tiltag, som landmanden kan implementere på sin bedrift til gavn for naturen, miljøet og klimaet. Der er i alt seks eco-schemes i reformen, men ingen af de øvrige kan bruges som et plaster på såret for kvæglandmænd.

-Derimod slipper plantebedrifter billigere, da støtten er næsten status quo, nemlig fra 1.900 kr. pr. ha til 1.750-1.900 kr., fortsætter Hans Henrik Post.

‘’

Det betyder jo, at landmænd har købt jord, som de reelt ikke kan bruge

Men også her kan eco-schemes komme i spil. Hvis planteavleren supplerer kravet om mindst tre afgrøder med en fjerde, kan der hentes mellem 640-960 kr. ekstra hjem pr. ha. Betingelsen er dog, at der vælges en af ni navngivne afgrøder, ligesom den ekstra afgrøde skal udgøre mindst fem procent, af omdriftsarealet.

Der bliver indført en form for bruttoarealmodel, hvor der er mulighed for, at 20 procent af marken kan være uden landbrugsaktivitet, fx nye småbiotoper og lignende.

For alle landbrugere gælder i øvrigt, at de skal sikre plantedække på mindst 75 procent af markarealet i den mest følsomme periode, påpeger planteavlsrådgiveren. Kravet afløser reglen vedr. pligtige/husdyrefterafgrøder.

Pssttt...

Jysk IT er i Sønderjylland ere gange om ugen!

Majsmarken 1, 7190 Billund Tlf. 76 60 22 00 it@jyskit.dk · jyskit.dk

Søjle 1 – 6,4 mia. kr.*) til forskellige ordninger Fra strategisk CAP-plan: Obligatorisk 25% - frivilligt for landmanden

Grønne tilvalgsordninger / »eco schemes« - Med mulighed for incitamentsbetaling

6 forskellige eco schemes

• Betalingsrettigheder afskaffes • Støttebeløb pr. ha er angivet til 1.935 kr. faldende til 1.760 kr. i 2027 • Capping indføres ikke • 9 GLM-krav +øvrige krav + arbejdsmiljø fra 2025 (social konditionalitet)

»Basisindkomststøtte« – BISS - Svarer til nuværende grundbetaling og grøn støtte - Betinget af »konditionalitet« (lov- og GLM-krav) Obligatorisk

GLM-krav = God Landbrugs- og Miljømæssig stand

Frivilligt

Koblet støtte – maks. 13% + 2% til proteinafgrøder - Dog højere loft for lande, der har givet over 13%

Obligatorisk

10% omfordelingsstøtte - højere støtte til »første hektar«

Indføres ved at afskaffelse af BR generelt omfordeler støtte fra større til mindre bedrifter

Støtte til unge landmænd – minimum 3% - evt. i søjle 2

Søjle 2 som engangsbeløb Ø-støtte rykkes også til søjle 2

Obligatorisk

*) FØR evt. overførsel af fleks-midler til søjle 2 Kravet om to eller tre afgrøder kan sandsynligvis evt. erstattes af et årligt sædskifte på alle arealer, hvor der dyrkes en ny afgrøde hvert år på markniveau.

Lidt Robin Hood I alt ligger der 6,4 mia. kroner til forskellige ordninger i søjle 1, inden evt. overførsel af fleksmidler til søjle 2. 25 procent af beløbet er øremærket til de seks eco-schemes, med andre ord penge der kun tilfalder land-

mændene, hvis der gøres noget grønt på bedriften.

men flytter evt. fra søjle 1 til søjle 2.

Der er samtidig en snert Robin Hood i CAP-reformen. En del af de skrottede betalingsrettigheder bruges til at indføre en 10 procent omfordelingsstøtte.

Hensigten er at flytte penge fra de større til de mindre bedrifter med størst støtte til første hektar.

Reglerne for nyetablerede unge landmænd ændres, således at der fremover gives et engangstilskud på 100.000 euro det første år. Der ændres også en del på kravene, der er således fx et krav om en relevant uddannelse og en betydelig ejerandel.

Minimumstøtten på tre procent til unge landmænd bibeholdes

-Men, pointerer Hans Henrik Post. -Ingen af de ovennævnte

krav er endnu vedtaget, så der kan stadigt nå at komme ændringer.

Den nye CAP træder i kraft med udgangen af 2022 og gælder frem til 2027.

Kontakt Hans Henrik Post Planteavlsrådgiver Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3, Roost 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

5

Dyr overraskelse i brandregler Ved tilbygninger skal hele bygningssættet genvurderes i forhold til brandsikring - lyder de nye administrationsregler.

Næste skæringsdato i Lov om hold af malkekvæg hedder 1. juli 2024 og dermed træder de nye regler om syge- og kælvningsbokse i kraft.

For at opfylde kravene vil det være nødvendigt for en lang række kvægbrugere at lave enten en tilbygning til eksisterende stald eller en selvstændig nybygning til formålet, fortæller Flemming Hedegaard, direktør i Byggeri & Teknik, Herning.

Uanset om landmanden vælger det ene eller den anden løsning, skal byggeriet overholde brandkravene. Og her giver de nye administrationsregler, som trådte i kraft 1. januar 2020, en ubehagelig overraskelse, påpeger han.

Hvor det tidligere var kommunerne, som stod for byggesagsbehandlingen, er det nu certificerede brandrådgivere, som bygherren selv skal kontakte.

-Hensigten med ændringen er at få en ensartet byggesagsbehandling over hele landet, fordi der tidligere har været forskelle fra kommune til kommune, siger han.

6

Så langt så godt, men det betød farvel til de individuelle skøn, og goddag til nogle meget mere firkantede regler, som er tungere at administrere. Resultatet er, at det nu ikke kun er ombygningen/tilbygningen, der skal vurderes. De nye regler siger, at det skal hele bygningssættet - altså også den del af stalden, som allerede er godkendt.

-Man har en lovlig bygning og bygger noget til, hvor risikoen for brand er mindre. Alligevel skal vi gennemgå det hele, kommer det hovedrystende. -Vi arbejder på at få reglerne lavet om, for der er ikke ret meget fornuft i en del af lovgivningen. Og det er flere tusinde kroner dyrere for landmanden.

De nye administrationsregler gælder alle byggerier over 600 kvm og ikke kun landbrug. Det gælder alle byggerier. Dog skal alle byggerier over eller under 600 kvm. have udarbejdet en brandstrategi.

Kort fortalt er brandstrategien en slags drejebog for, hvordan man kommer ind og ud af bygningen, rundt om bygningen, afstande,

Brandkrav Gælder for et samlet byggeri over 600 kvm, hvis du: • Bygger ny fritliggende bygning • Bygger til eksisterende stald, så det samlede areal kommer over 600 kvm med brandadskillelse • Bygger til anden eksisterende bygning, så det samlede areal kommer over 600 kvm men uden brandadskillelse • Ombygger eksisterende stald, hvor gulvkonstruktionen ændres, f.eks. fra spalter til dybstrøelse • Ombygger eksisterende forlade, maskinhus o. lign. til stald Alle ovennævnte forhold kræver ny miljøgodkendelse, ny byggetilladelse, udløser brandsagsbehandling i brandklasse 2 (BK2) som minimum og skal selvfølgelig overholde alle gældende brandkrav.

NB. Ombygning/tilbygning under 600 kvm. samlet bebyggelse udløser ikke BK2, men regel om ny miljøgodkendelse og ny byggetilladelse gælder stadig.

placering af brandslukningsmateriel m.v.

Brandstrategien er nødvendig del af dokumentationen for at kunne få en byggetilladelse og senere en ibrugtagningstilladelse.

-Landmanden SKAL have en ibrugtagningstilladelse, før bygningen tages i brug, siger Flemming Hedegaard. - Det er kendt i andre sammenhænge, men er nyt for landbrugets avls- og driftsbygninger.

Krav om ibrugtagningstilladelse Men administrationen af brandreglerne rummer endnu en nyskabelse.

Betingelsen for at få denne er, at alle kontroldokumenter er kontrolleret og fundet i orden og at de er indlagt i færdigmeldingen.

Rådet fra Byggeri & Teknik er at

I 2034 er loven fuldbragt Om 13 år vil nogle stalde blive uegnet til køer.

2034 forekommer uendelig fjernt, men tiden går hurtigt, særligt hvis der skal bygges, de fornødne godkendelser hentes hjem og en ibrugtagningstilladelse ligge på skrivebordet til tiden.

For når sidste del af lov om hold af malkekvæg implementeres i 2034 kan en del selv af de nyere stalde være ulovlige til malkekøer, og kunne derfor godt at få tænkt ind allerede nu.

-Det er ikke for tidligt at overveje situationen, siger Rasmus Kjeldsmark Nielsen kvægstaldsrådgiver i Byggeri & Teknik i Herning. – Man kunne eksempelvis gøre sig sine første tanker, hvis man alligevel skal have indrettet de syge- og kælvningsbokse, der er et lovkrav pr. 1. juli 2024. få udarbejdet og indsamlet al dokumentation undervejs i byggeprocessen.

-Det er næsten umuligt at fremskaffe det hele på bagkant, påpeger Hedegaard. -Vi oplever flere og flere tilfælde, hvor banker, kreditforeninger eller andre långivere kræver at se ibrugtagningstilladelsen for at slutfinansiere projektet.

Rasmus Kjeldsmark Nielsen understreger, at han ikke vil gøre landmændene nervøse. Omvendt oplever han, at mange kvægbrugere ikke er opmærksomme på, hvad der sker i 2034.

Den gradvise indfasning af loven gør, at fokus naturligt nok er rettet på de krav, der står først for, mener han. Det vil sige bokse til syge og kælvende køer, som venter lige om hjørnet.

Det handler om størrelse Helt tilbage i 2010 blev det besluttet, at alle nye stalde fremover skulle overholde en række krav til størrelse. Det gælder f.eks. længden og bredden på sengebåse, gangarealernes bredde, størrelsen på hvilearealer, ligesom der er krav til det totale staldareal pr. ko.

Kontakt Byggeri & Teknik Flemming Hedegaard Tlf. 9999 2321 E-mail fh@byggeri-teknik.dk

Øvrige stalde skal om minimum overholde anbefalinger om indretning af kvægstalde fra 2001. Er det ikke tilfældet, kan stalden som udgangspunkt ikke bruges til køer efter 2034.

Rasmus Kjeldsmark Nielsen vurderer, at enkelte stalde måske kan

anvendes til jersey, men i realiteten er det kun målene på sengebåsene, der er mindre end til stor race. Alle de øvrige mål er ens for både stor race og jersey – herunder gangbredden.

-Et alternativ til køerne kan derfor være at have opdræt indlogeret i staldene, påpeger han.

‘’

Det er ikke for tidligt at overveje situationen

Regler for sygeog kælvningsbokse • Der er krav om én sygeplads pr.

100 køer i besætningen og mindst én sygeboks. Sygeboksen skal være minimum 10 m2 til jersey og 12 m2 til stor race. Ligeledes skal der altid være en ledig sygeboks til ungdyr og kalve.

• Der er krav om fire kælvningspladser pr. 100 køer i besætningen, hvoraf halvdelen som minimum skal kunne etableres som enkeltkælvningsbokse.

Dette forudsætter at goldkørerne i den sidste del af drægtigheden har min. én ædeplads pr. ko! (Er dette ikke tilfældet skal alle 4 kælvningspladser/100 køer etableres som enkeltkælvningsbokse).

Kontakt Byggeri & Teknik Rasmus Kjelsmark Nielsen Tlf. 9999 2328 E-mail rkn@byggeri-teknik.dk

• Enkeltkælvningsboksene skal være min 10 m2 til jersey og 12 m2 til stor race. Når boksene ikke er i brug til kælvninger, kan de indgå som en del af et fællesområde for dyrene.

7

Når landbrug, familie og ledelse går hånd i hånd Ejendommen Fredtoft ved Christiansfeld kan dateres tilbage til 1788. Dengang blev der drevet 6 hektar med lidt husdyrhold. I dag driver Henrik og Inger Fredtoft Petersen, 8. generation, bedriften med 500 hektar og en besætning på 225 økologiske malkekøer.

-Da min far overtog gården i 1966, hørte der 50 hektar til ejendommen, 30 køer og lidt grise. Altså en meget almindelig ejendom for den tid, fortæller Henrik Fredtoft Petersen og fortsætter – og jeg har altid vidst, at jeg ville overtage Fredtoft på et tidspunkt. Min far og jeg har også altid arbejdet godt sammen og gør det stadig den dag i dag, hvor han har sin daglige gang i stald og på marken.

Tre generationer på matriklen I 2000 omdannede Henrik og hans far Fredtoft til et I/S og i 2001 byggede far og søn den første stald til 100 køer.

I 2003 flyttede Henrik og Inger ind på Fredtoft, hvor de byttede hus med Henriks forældre. Der skulle ikke flyttevogn til, for huset ligger på samme matrikel og kun et stenkast fra ejendommen.

-Vi er så taknemmelige for at have overtaget Fredtoft på denne måde og det at have tre generationer under »samme tag« har givet vores børn Elise, Peter og Johanne en meget tryg opvækst og det har givet en stor stabilitet i vores hverdag, siger Inger. Henrik

supplerer -når man som familie bor så tæt sammen, kræver det selvfølgelig en gensidig respekt for hinandens privatliv og det har aldrig været et problem for os.

De unge skal udfordres Der er ingen tvivl om, at Inger har en stor betydning for landbruget og medarbejdernes trivsel. Hun laver selv den årlige arbejdspladsvurdering og sammen med Henrik de årlige medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejdere.

Når der skal ansættes eller afskediges folk, gør de også dette sammen og det er meget tydeligt, at de begge lægger stor vægt på de ansattes trivsel.

NYHED Find din ost på vores nye

WEBSHOP

www.naturost.dk 8

-Vi vil jo gerne udfordre de unge mennesker, fremme deres kompetencer og komme med nye input. Det er derfor vigtigt, at vi kan snakke sammen og være åben overfor deres ønsker eller forslag til hvordan man kan løse opgaver, fortæller Inger og kigger på Henrik.

-Som ung og måske kommende landmand er det vigtigt at få en masse erfaring og hellere for meget end at haste sig ud i købet af en ejendom, man måske ikke helt kan overskue. Der er så meget man skal være god til og det er bestemt ikke kun på det faglige plan. Man skal have opnået nogle personlige kompetencer, der gør, at man kan lytte til

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.skovgaard.as

andre og være åben for nye ideer og andres mening. Og på samme tid skal man være chef for de ansatte. Det er en balancegang, og den kan kun opnås efter flere års erfaring på forskellige ejendomme og måske endda et ophold i udlandet, hvor hverdagen på landet er meget forskellig fra vores, fortæller Henrik.

Sige i stedet for at tie Fredtoft var et I/S frem til 2008, hvor et jordkøb og omlægning til økologi gjorde det mere praktisk for Henrik at overtage hele ejendommen. Der er 4 fastansatte medarbejdere, ofte 2 elever samt farfar til at hjælpe med de daglige gøremål. På Fredtoft gør man alt markarbejde selv med undtagelse af græs- og majssnitning.

Der er derfor en del maskiner på ejendommen bl.a. 2 mejetærskere så både korn- og frøgrøshøsten kan komme i hus.

vere tør sige i stedet for at tie, så lytter jeg, fortæller Henrik.

Rettidig omhu Det med at lytte og lære, selv komme med input og være åben for andres holdninger, det har næste generation, Peter på 18 år, taget med sig. Han er i fuld gang med sin landbrugsuddannelse og ved lige præcis hvordan et værksted skal se ud og hvordan man holder en maskinpark.

-Mit værksted skal være opvarmet, for jeg elsker at lave og reparere ting selv. Værktøjet skal have sin bestemte plads, for jeg har ikke tid til at lede efter det sted, hvor jeg brugte topnøglerne sidst. Jeg tror på, at når ting gøres ordentligt og det uanset om vi snakker om dyr eller maskinpark,

så får man det bedste resultat, siger Peter.

-Hvis traktoren f.eks. er total støvet indvendig og møgbeskidt udvendig, så kan man da ikke lade være med at tænke over, om motoren nu også er lidt forsømt. Og jeg ved selvfølgelig godt, at traktorer gerne må være beskidte, men hvis man løbende holder ting i orden, så holder de længere og på den lange bane er det også mest rentabelt at være på forkant, konkluderer Peter.

Lad nu bare græsset gro -Det er en livsstil at være landmand. Arbejdet vil altid komme i første række og det skal familien kunne rumme, men der skal samtidig være plads til at »sætte sig ned« en gang imellem for at

trække vejret. Nyde familien og sammen opleve alle de gode ting, man får af gratis glæder og oplevelser.

Når man spørger Henrik og Inger om et godt råd til en ung og kommende landmand, er de begge enige og svaret er ganske enkelt.

-Erfaring, erfaring og erfaring.

Finde de gode lærepladser og suge viden til sig. En dårlig læreplads uden engagement fra ejeren side duer bare ikke. Man kan derefter starte med en mindre ejendom med potentiale for udvidelse for at mærke ansvaret eller man kan indgå partnerskab med en ældre landmand, der ønsker at gå på pension. Men allervigtigst - hav den ægte vilje og lyst til ansvar og evne for lederskab, afslutter Henrik.

‘’

Det er en livsstil at være landmand. Arbejdet vil altid komme i første række og det skal familien kunne rumme

-Et landbrug i dag er som at drive en stor virksomhed, hvor familien er en vigtig medspiller og det samme gør sig gældende for mine rådgivere fra LHN, som er en vigtig sparringspartner. Tingene skal siges som de er og uden at tage hensyn til, om jeg nu kan lide svaret eller ikke, så når rådgi-

Nykredit ErhvervsBank

Du Har har din egen bedrift – menhar hardu duogså også du din egen bedrift, dindin egen bank? egen bank I Nykredit har vihar i mange år arbejdet Vi kender de vilkår og den I Nykredit vi i mange år arbejdetfor forog og samog finder mulige løsninger, bådesærlige når detgejst, gælderdet sammen kræver at være landmand, og vi kender erhvervet menmed med landbrugskunder. landbrugskunder. Det har givet os en finansiering, investering og pension.

Vi har særlig specialiseret yde helhedsrådgivning, og dets udfordringer. Denne indsigt er grundlaget baggrundosfori at rådgivning af dig, som ejer et hvilketlandbrug. giver os mulighed for at tilbyde de for de værktøjer, vi kan tilbyde Nykredit ErhvervsBank tilbyder dig dig. dermed de bedbedste løsninger til dig – både når det gælder ste løsninger – både når det gælder dit landbrug og nansiering, investering pension.

Vi kender de vilkår ogogden særlige gejst, det kræver din private økonomi. at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. I rådgivningen afdækker vi dine behov Kom foran på nykredit.dk/ditlandbrug Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Nykredits Landbrugsdirektør Freddy Hansen, på +45 44 55 57 35.

Sdr. Havnegade 1, 6000 Kolding. Telefon 7010 9000

Du er også velkommen til at se mere på nykredit.dk/ditlandbrug

9

Økologer skal have regnemaskinen frem Krav om både N-fix og C+afgrøder i de nye økologiregler.

Med et års forsinkelse træder den nye brancheaftale vedrørende økologi i kraft, og den nye økologiforordning træder i kraft 1. januar 2022. Aftalen og forordningen indeholder krav om både kvælstoffikserende og kulstofopbyggende afgrøder – betegnet som henholdsvis N-fix og C+ afgrøder.

-Det betyder, at man som økolog skal tænke nøje over sit sædskifte for at få tingene til at gå op, konkluderer økologirådgiver Lise Moeskjær, LHN. Reglerne, der træder i kraft 1. januar 2022, siger, at der skal indgå mindst 20 pct. N-fix hovedafgrøder i markplanen f.eks. ærter, lupiner og kløvergræs. Blandsæd, der indeholder mere end 50 pct. bælgsæd, tæller også som en Nfix afgrøde, fortæller hun.

Men regnestykket bliver lidt mere kompliceret, fordi der i sædskiftet også skal indgå mindst 50 pct. C+ afgrøder – altså kulstofopbyggende afgrøder – enten i form af hovedafgrøder eller som efterafgrøder.

-Det sidste er ikke så svært at opfylde, mener hun. -Udfordringen ligger i forbindelse med N-fix afgrøderne.

Farmfalt.

Økologirådgiveren beskriver kløvergræs som motoren i det økologiske sædskifte, så det passer helt fint med kvægfolk, som ofte har en stor andel af kløvergræs i sædskiftet. Udfordringen er større for svinebønder og rene kornavlere, der skal have flere N-fix afgrøder i sædskiftet end tidligere. Det kan blive svært at få placeret N-fix afgrøderne korrekt i sædskiftet, når der også skal tages hensyn til, hvor mange bælgsædsfrie år der skal være for at undgå opformering af sygdomme og nedgang i udbytte.

Det er endnu ikke fastlagt, om der kommer et overgangsår, hvis landmanden ikke kan opfylde kravet om de 20 pct. N-fix afgrøder i markplanen i det første år, efter at ordningen er trådt i kraft.

Gødningslofter og dokumentationskrav -Kravet om procentvise N-fix og C+- afgrøder er det mest vidtgående i de nye økologiregler, siger Lise Moeskjær. -Men der også grund til at være opmærksom på stramningerne for brug af konventionel gødning. Både hvad angår dokumentationskrav og lofter.

Først dokumentationskravene.

Fremover skal økologerne redegøre for, hvad de har gjort for at skaffe tilstrækkelig økologisk gød-

OBS !

PRISBILLIGT ALTERNATIV: ASFALT SLIDLAG TIL BETONBELÆGNING

Ring for tilbud

ning til deres landbrug. Dokumentationen kan være en årlig erklæring eller afkrydsning i Fællesskemaet. De strammere dokumentationskrav træder i kraft syv måneder senere end afgrødekravene - det vil sige 1. august 2022.

Fra samme dato skærpes lofterne for brug af konventionel husdyrgødning. Ifølge de nye lofter må der udbringes uafgasset ikke-økologisk gødning svarende til 43 kg udnyttet N pr. ha. Loftet kan hæves til 65 kg udnyttet N pr. ha, hvis mindst de 22 kg udnyttet N

‘’

N-fix afgrøder er fx ærter, lupiner og kløvergræs

stammer fra afgasset konventionel gødning.

-Man kan dog komme væsentligt højere op i kvælstof ved at bruge recirkulerede, kvælstofholdige næringsstoffer fra f.eks. kildesorteret husholdningsaffald, under-

Til landbruget tilbyder vi • asfaltering af pladser og silobunde for ensilage • forsegling af betonelementer på ensilagepladser i forbindelse med asfaltudlægning

• asfaltering og forsegling af

gårdspladser og adgangsveje

Sikrer det gode miljø på landet.

10

Ved udlægning og komprimering af asfaltbelægningen sikres et jævnt og stabilt underlag.

For ekstra sikring, kan eventuelt herefter påføres en tætnende forsegling, som hæmmer den kemiske påvirkning fra ensilagen.

Kontakt: Region Syd 6037 4408 Mads Clausens Vej 6 • 6360 Tinglev peabasfalt.dk

anlægget skal deklarere, hvad der er anvendt i processen, siger hun, da økologikontrollen ellers har svært ved at vurdere, om biomassen opfylder økologikravene.

Biogasanlægget ønsker ofte ikke at deklarere indholdet til andre, da der er stor konkurrence om gode biomasser. Derfor sender anlægget deklarationen direkte til Landbrugsstyrelsen, som så vurderer biomasse-mixet efter økologireglerne og godkender anlægget eller ej som leverandør til økologiske bedrifter.

Dels at økologer, der køber foder fra landmænd, som bruger mere end 54 kg udnyttet N i konventionel gødning pr ha, skal have en tro og love-erklæring fra landmanden på, at mindst 20 pct. af de anvendte afgrøder i sædskiftet er N-fix afgrøder. Samtidig skal regler om efter- og mellemafgrøder og grønt vinterdække på marken være opfyldt.

I øvrigt vil Lise Moeskjær lige binde en sløjfe på et par løse ender.

Nemlig, dels at man som økologisk leverandør til et biogasanlæg altid må tage lige så meget kvælstof hjem, som man har indleveret. Det handler altså ikke om antal ton, men om mængden af kvælstof. streger hun. -Nemlig til 107 kg udnyttet N pr. ha, der i henhold til Økologisk arealtilskud, er den maksimale samlede kvælstofmængde, økologer må anvende.

De 43/65 kg udnyttet N kan naturligvis også toppes op til 107 kg udnyttet N pr ha med gødning fra økologiske bedrifter, tilføjer hun.

Økologirådgiver Lise Moeskjær Tlf. 7364 2924 E-mail lim@lhn.dk

Eksempel på planteavls-sædskifte med N-fix og C+ afgrøder

Gødning fra biogas Derimod gør Lise Moeskjær det meget klart, at hjemtager man gødning fra et biogasanlæg, må der ikke være brugt spildevandsslam som »brændsel« i anlægget.

Der er endda krav om, at biogas-

Procent areal

Afgrøde

Procent N-fix

20

Konservesært

20

20

Vinterraps

20

Vinterhvede m/efterafgr.

20

Havre m/kløver efterafgr.

20

20

5

Kløvergræs

5

5

15

Vårbyg m/efterafgr.

100

Procent C+

20

15 45

60

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

6360 Tinglev - tlf.: 74644094 - e-mail: hansholm@hansholm.dk - www.hans-holm.dk www.landsyd.dk

11

Græsprotein kan slå soja af marken Det kan give forlænget liv til den brasilianske regnskov.

Det har været på forsøgsplanet i Foulum længe, og efterhånden ser det ud til, at protein udvundet af kløvergræs kan stå mål med proteinet i den importerede soja.

Flere grovvare- og frøfirmaer er da også i gang med at bygge fabrikker herhjemme netop med henblik på udvinding af græsprotein.

-Det er en ny måde at bruge græsset på, som kan erstatte importeret soja til grise, fordi proteinet også kan bruges til en-mavede dyr. Det siger juniorplanteavlsrådgiver i LHN Thomas Krogh Rossen.

En analyse fra Københavns Universitet fra 2020 viser, at det samlede danske landbrug udleder 12 mio. tons CO2 årligt, hvoraf de knap syv mio. tons kan henføres til import af soja og palmeolie.

Udover den klimamæssige gevinst ved at undgå den importerede soja giver udvindingen af frøgræsprotein et par »restprodukter«, som også rummer en økonomisk værdi. Det gælder dels brun-saften, der kan indgå i biogasfremstillingen af metan, dels pressekagen, som kan anvendes til kreaturfoder.

Pænt dækningsbidrag Thomas Krogh Rossen har i sin afsluttende opgave som jordbrugsteknolog fra Aarhus Erhvervsakademi netop beskæftiget sig med den økonomiske side af græsprotein.

12

Hurdlen er, at der endnu ikke er kommet en officiel budgetkalkule for græsprotein, fordi produktet stadig er under udvikling. Han har derfor med udgangspunkt i Farmtal Online og publikationer fra Aarhus Universitet søgt at opstille, hvordan dækningsbidraget for græsprotein kan forventes at se ud.

-Udgangspunktet er fem slæt konventionelt græs dyrket på JB 5-6 jord med samlet udbytte på 12.199 kg tørstof, forklarer han.

-Her ender jeg på et dækningsbidrag på 9.246 kr. pr. ha, mens DBII bliver 4.357 kr. pr. ha.

Thomas Krogh Rossen understreger, at tallene skal tages med et vist forbehold. En ukendte faktor er nemlig salgsprisen på metan, som derfor tæller med et rundt nul på indtægtssiden i hans budgetkalkule.

Overhalet af hvede Desuden har han lavet en direkte sammenligning med dækningsbidraget i konventionel vinterhvede. Her lander græsprotein på andenpladsen med et DBII på 4.375 kr. mod hvedens 5.579 kr.

Han erkender dog, at han sådan set har behandlet græsproteinet lidt stedmoderligt ved at sammenligne med vinterhvede, der har det største udbytte af kornafgrøderne herhjemme, og samtidig er den mest dyrkede. Men hellere sammenligne med den bedste

end med den ringeste afgrøde, er hans holdning.

-Hveden vinder på de høje udbytter, og er, som regnestykket ser ud nu, den bedste forretning for landmanden, siger han. -Til gengæld efterlader frøgræsafgrøden en forfrugt på 115 KG N, som en efterfølgende afgrøde kan profitere af. Den har jeg dog ikke medregnet.

Andre fordele og et par ulemper Mens budgetkalkulen er præget af et par ubekendte faktorer, svinger viseren ud til fordel for græsprotein, når andre forhold tages i betragtning.

En af fordelene er kulstofbindingen i jorden, et emne, der fylder mere og mere i klimadebatten.

Her binder græs betydeligt mere kulstof end korn. Kornmarker, hvor halmen nedmuldes, efterlader 0,4 tons pr. ha kulstof i jordens øverste lag, mens græs er oppe på mere end det dobbelte. Nemlig 0,95 tons i de øverste lag, og 0,58 tons en halv meter ned.

Samme mønster ses i kvælstofudvaskningen. Udvaskningen fra en fuldgødet hvedemark er ifølge Thomas Krogh Rossens kalkuler op til 79 kg kvælstof om året pr. ha. Til sammenligning forsvinder kun 15-20 kg fra en græsmark.

-Derudover giver græs en bedre jordstruktur, fordi der er en større

biodiversitet med flere regnorme, tilføjer han. -Det øger mængden af næringsstoffer, og rødderne kan gå dybere i kraft af ormegangene.

Derimod opformerer en flerårig græsmark flere stankelben og smælderlarver, hvilket kan være et problem for en efterfølgende afgrøde, ligesom græssets evne til at holde ukrudt nede ikke gælder kvik.

Spændende afgrøde Usikkerhederne til trods tøver Thomas Krogh Rossen ikke med at benævne græsprotein som et stort potentiale.

-De mange års forskning og forsøg viser, at vi er dér, hvor udvinding af græsprotein ikke alene kan lade sig gøre, men også at det kan udvikle sig til en forretning for landmændene, siger han.

Kontakt Juniorplanteavlsrådgiver Thomas Krogh Rossen Tlf. 7364 2929 E-mail tkr@lhn.dk

Når 800 køer skal kælve samtidigt Christoffer Johannsen var cowboy i New Zealand, dog ikke til hest men på ATV.

Det var ikke bare på den anden side af jorden. Det var også en helt anden verden, Christoffer Johannsen trådte ind i, da han i juli 2017 hyrede ind som medarbejder hos en mælkeproducent i Rakaia. Nærmere betegnet tæt ved Christchurch på den newzealandske syd-ø.

Næppe havde han stillet kufferten, før sæsonkælvningen startede. Et begreb han ikke kendte fra sin gang i de danske stalde.

- I New Zealand kører man en årscyklus, hvor alle køer bliver drægtige samtidig og derfor kælver indenfor stort set samme tidsrum, fortæller han. -Det er vældig praktisk, fordi køerne kun kommer på stald, når de skal kælve.

Så på en bedrift med 800 køer er det en periode, der giver sved på panden, måtte han erkende.

Udendørs året rundt Men forhistorien kort.

Det var med et velkomment, økonomisk rygstød fra LHN Fonden og vejledning fra Landbrug og Fødevarers udvekslingsorganisation Travel to Farm, Christoffer rejste ud. Som elev på Bygholm Landbrugsskole var han i gang med et eux-forløb, der kombinerer den faglige uddannelse til landmand med en gymnasial uddannelse. I forløbet er indlagt praktik, der kan tages i udlandet, og derved havnede Christoffer Johannsen i New Zealand.

En oplevelse han sent glemmer ikke mindst, fordi det var så utrolig lærerigt, og med stor kontrast til det herhjemme, siger han. Det var både spændende og udviklende.

Alene det at være på en malkekvægsbedrift, hvor alt foregår udendørs. Også fodring og malkning. Malkekarrusellen med 50 pladser stod på marken. To gange dagligt blev køerne samlet ved

karrusellen, malket og sendt af sted igen og sådan fortsatte deres udendørs liv indtil, de altså skulle kælve.

Den - set med danske øjne – lidt Wild-West form for mælkeproduktion, giver en højere ydelse end herhjemme, men er ret omkostningsfuld, påpeger Christoffer Johannsen.

Mælken blev ikke brugt til drikkemælk og ost, men derimod til produktion af mælkepulver, som New Zealand er stor-eksportør af.

Fire ansatte Selv besætningen var mere blandet, end vi normalt ser herhjemme - med Holsteiner, Jersey og en del krydsningskvæg.

Sammen med Christoffer var der i alt fire fastansatte til at tage vare på de 800 køer. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men bedriften var meget effektiv og arbejdet lagt i faste rammer.

-Der var altid en af os, der havde fri, siger Christoffer, -mens de tre øvrige arbejdede efter en plan med skiftevis syv dage på job og to dage fri, syv dage og tre dage fri.

Det fungerede fint.

Og fritid var der også mulighed for, understreger han.

F.eks. besøgte hans forældre ham, og under en rundrejse på Nordøen fejrede han jul hos sin rejsefælles danske kusine. På dansk maner den 24. december, og engelsk den 25. december. Julegaver under høj sol og sommervarme.

Det passede ikke helt sammen, griner han.

Desuden knyttede han forbindelse med unge fra en lang række lande.

Det giver udsyn at rejse ud, siger Christoffer Johannsen

-Der er mange unge europæere i New Zealand, fortæller Christoffer. – Så der hvor jeg boede, var der opstået en tradition med Pub Night. Hver onsdag mødtes dem af os, der kunne, på en pub, hvor vi over et par øl snakkede, udvekslende erfaringer og havde det både skægt og hyggeligt.

Mødestedet var ikke fast. Det blev offentliggjort via Facebook, af den der nu havde taget det job på sig.

Inden han vendte næsen hjemad, satte han tid af til at få set mere af New Zealand, der er rundt regnet seks gange så stort som Danmark men har samme indbyggertal.

Fremtiden I dag er Christoffer Johannesen godt i gang med den toårige uddannelse som jordbrugsteknolog på Erhvervsakademi Aarhus. Og hvad så derefter?

-Måske vil jeg være selvstændig, siger han. -Det ligger ikke helt klart endnu, men jeg vil foretrække at arbejde med kvæg, om det så bliver på den ene eller anden måde.

Under alle omstændigheder vil han varmt anbefale alle at rejse ud og se andre dele af verden. Det giver udsyn, siger han, og så høster man en masse erfaringer både ved at møde andre kulturer og skikke - og ikke mindst at stå på egen ben.

Han har ikke et sekund fortrudt.

13

Find nu din kronprins eller kronprinsesse Det kan nemlig hurtigere blive for sent end for tidligt.

Selv om mange finder, det er vel tidligt at melde sig ind i Ældresagen som 50-årig, er det en ganske fornuftig alder til at begynde overvejelserne om et kommende generationsskifte -Det kan nemlig hurtigt blive for sent, men sjældent for tidligt at tænke på hvem, der skal køre virksomheden videre efter en selv, siger skatterådgiver Carsten Schmidt, LHN. Han erkender, at snakken om generationsskifte rører ved et ømt punkt for mange selvstændige især i mindre virksomheder. Men alternativet kan i værste fald være, at ejeren må dreje nøglen om og dermed tabe den pensionsopsparing, som værkstedet eller butikken ofte er tænkt som.

-For sagt direkte: En butik, som ingen vil købe, er ingenting værd, fastslår Carsten Schmidt. - Derfor handler det om i tide at finde en kronprins eller -prinsesse og trimme virksomheden, så den er attraktiv at overtage.

Han forstår godt, at er ejerleder nødig vil slippe den virksomhed, vedkommende måske selv har skabt.

-Men at tage hul på et generationsskifte nu, er ikke det samme, som at have sidste arbejdsdag om en uge, forklarer han. -Et generationsskifte kan sagtens tilrettelægges, så det først er gennem-

ført, når ejeren selv føler sig i den pensionsmodne alder.

Kan gøres på flere måder Heldigvis er der i dag flere muligheder for generationsskifte end tidligere. Det gør det også lettere at finde den model, der passer bedst.

Den traditionelle – hvor børn fører forældrenes virksomhed videre – gælder naturligvis stadig.

Alligevel er det også her klogt at fastlægge en plan for hvordan, generationsskiftet skal foregå, så pludselig sygdom eller død ikke forårsager kaos.

Hvis børnene er uinteresserede i at tage over, kan andre personer indgå i generationsskiftet, fx en nær medarbejder. For at tælle som nær medarbejder skal man have været ansat fuldtids i virksomheden i mindst tre år indenfor de seneste fem år fra overtagelsestidspunktet at regne, forklarer Carsten Schmidt.

Fordelen ved sådan et generationsskifte er, at køber overtager alle sælgers skattemæssige forpligtelser. Det vil sige, at sælger slipper for at betale skat ved overdragelsen og derfor kan sætte prisen ned.

Omvendt skal køber ikke af med så mange penge ved handlen, fordi han hæfter for skatten. Men den skal hverken betales i dag eller i morgen. Faktisk er det tidsnok, når køber selv generations-

skifter eller videresælger virksomheden.

-Sælger kan endda give en yderligere rabat på prisen, uden den beskattes, tilføjer Carsten Schmidt. -Og skulle der opstå tvivl om, hvorvidt det er den rigtige M/K’er, man har udset sig, kan man fortryde, så længe aftalen ikke er skrevet under.

Eller lav et selskab Endnu en mulighed er at lade virksomheden ændre status. Fra personlig ejet til et ApS eller et A/S -Kort fortalt indebærer omdannelse til et ApS eller A/S, at ejeren overdrager sin virksomhed til selskabet og får aktier eller anparter til gengæld. Han ejer og kontrollerer altså selskabet og kan fortsætte som aflønnet leder, siger Carsten Schmidt.

Omdannelsen af virksomheden fra personlig ejet til kapitalselskab kan ske enten som en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse.

Den første model – den med skattepligten – betyder, at ejeren beskattes af goodwill, genvundne afskrivninger, avancebeskatning etc. Det kan dræne en virksomhed voldsomt rent økonomisk.

Ved den anden model – den skattefrie – bliver pengene i selskabet, som dermed ikke svækkes.

-Det svarer nogenlunde til gene-

rationsskifte med nær medarbejder, siger Carsten Schmidt.

-Forskellen er, at her foregår generationsskiftet i et kapitalselskab og ikke i en personlig eget virksomhed. Men heller ikke her skal skatten udredes, før selskabet sælges, eller der sælges ud af aktier/andele.

Han understreger, at der er flere fordele ved et kapitalselskab fremfor en privatejet virksomhed, ikke mindst i forbindelse med generationsskifte. Processen kræver dog en vis tid og planlægning.

-Også derfor er der grund til at tænke på generationsskifte i god tid, mener han.

Kontakt LHN Erhverv Carsten Schmidt Reg. revisor og skatterådgiver Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

14

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

Sidste udkald for tilskud til rydning og afgræsning Går du med tanker om at rydde nogle tilgroede arealer eller forberede afgræsning, er det op over, hvis du vil have tilskud. Puljen er åben til og med 14. december.

Det er dog ikke alle arealer, der kan komme i betragtning, understreger miljø- og naturrådgiver i LHN, Louise H. Riemann. Tilskuddet kan kun bruges til projekter i de særligt udpegede Natura-2000 områder, overdrevsarealer og nationalparker, og der sondres mellem, hvad projektet går ud på.

-Er der tale om et Natura 2000område, kan der søges tilskud til både rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, siger hun. –Drejer det sig om arealer med overdrev og nationalparker kan der kun søges til forberedelse til afgræsning, og altså ikke til rydning af tilgroede arealer.

-Der er 25,6 mio. kr. i puljen, og den er generelt ret eftertragtet af landmænd. Så har du ikke lagt en ansøgning ind, er det nu, hvis der skal være håb om tilskud, påpeger hun.

Puljen er kun åben fra 1. oktober til og med 14 december, og den korte tidsfrist kan hindre nogle landmænd, der ellers gerne vil gøre noget for at bevare værdifuld natur, kommer for sent.

-Det er lidt ærgerligt, mener rådgiveren, -for der er helt sikkert mange arealer, som afgræsses, fordi der har været tilskud. Uden

tilskuddet var det ikke blevet til noget.

Gennem de seneste otte år har Louise H. Riemann søgt 4,5 mio. kr. hjem til LHN’s kunder, og hun tror, at interessen fra landmændenes side for at gøre noget for naturen vil vokse i de kommende år.

Den megen fokus på biodiversitet er en betydende faktor i den sammenhæng. En anden er regeringens planer om at udlægge 15 nye nationalparker landet over, hvilket uundgåeligt vil berøre en del landmænd.

-Men, tilføjer hun, - der er også den helt tredje faktor, at naturpleje kan være et godt alternativ til almindelig markdrift. Især hvis der er lave og våde arealer eller andre arealer, der ikke er rentable at dyrke.

for landmanden den åbenbare fordel, fremfor andre puljer, at den dækker op til 100 procent af de udgifter, som er direkte relateret til og nødvendige for at gennemføre projektet.

100 pct. tilskud Puljen er kun åben i en kort periode, men til gengæld har puljen

-Landbrugsstyrelsen kan godkende andre projektudgifter, hvis det bliver vurderet, at de er af

Dertil kommer, at det er en af de få tilskudsordninger, hvor der sjældent er administrative udfordringer.

Helt konkret kan der søges om tilskud til • Rydning af tilgroede arealer for træer og buske • Forberedelse af et areal til afgræsning • Etablering af hegn, herunder låger og led, drikkevandsforsyning, fangfolde, elforsyning og rørbro

væsentlig betydning for at gennemføre projektet, tilføjer Louise H. Riemann.

Som udgangspunkt udbydes puljen hver år. Ordningen er en del af Landdistriktsprogrammet, og 75 procent er finansieret af EUmidler.

Kontakt LHN Miljø- og Natur for mere info og hjælp til en evt. ansøgning.

Louise H. Riemann Miljø- og Naturrådgiver Tlf. 7364 2915 E-mail lhr@lhn.dk

Vi tilbyder altid et gratis og uforpligtende besøg

15

Søg tilskud til forbedring af din virksomheds arbejdsmiljø Private virksomheder med et cvr-nummer, en NemKonto og max 50 ansatte kan løbende søge tilskud til projekter, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker.

I Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøpulje kan du løbende søge tilskud til nye projekter, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker i din virksomhed. Der er afsat 105 mio. kr. årligt til puljen i 2022 og 2023.

De tre indsatsområder 1. Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Rådgivning med henblik på at forebygge fysisk eller psykisk nedslidning hos de ansatte eller at forebygge, at de ansatte kommer ud for arbejdsulykker

2. Sundhedsfremme for de ansatte Sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdspladsen

3. Afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften Hjælpemidler som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø samt reducere risiko for arbejdsulykker Hvordan søger jeg tilskud?

Ansøgninger skal indsendes online til Arbejdstilsynet via Tilskudsportalen, som administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Du må først igangsætte dit projekt, når du har modtaget tilsagn fra Arbejdstilsynet. Det betyder, at udgifter først må afholdes efter modtagelsen af tilsagnet og at fakturaer som dokumentation for de tilskudsberettigede udgifter kun kan godkendes, når de er udstedt efter datoen for modtagelse af tilsagn.

Du kan få tilskud til 80 procent af de afholdte tilskudsberettigede udgifter. Du skal dermed selv finansiere de sidste 20 procent af udgifterne.

Læs mere om indsatsområderne på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor du også kan finde en vejledning om ansøgning og udbetaling af tilskud. Se mere på https:// at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsmiljoepuljen/

Kontakt LHN’s Sekretariat, HR & Kommunikation Rikke Nim Festersen Tlf. 7364 2902 E-mail rnf@lhn.dk

Henriette Andersen Tlf. 7364 2930 E-mail ha@lhn.dk

AgroMarkets HandelsInfo hos LHN

Ansøg LHN Fonden

John Jensen og Per Brems Jensen fra AgroMarkets opdaterer os på den aktuelle udvikling af råvare- og finansmarkederne.

Derudover vil de introducere os for et nyudviklet Agromarkets program til pensions- og formuerådgivning.

LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

Vær med onsdag den 8. december kl. 9.30-12.00, Industriparken 1, 6360 Tinglev.

Ansøgninger kan indsendes løbende.

Tilmeld dig til LHN på tlf. 7364 3000 eller lhn@lhn.dk senest mandag den 6. december kl. 12.00.

Ansøgningen skal sendes til: LHN Fonden, att. Direktør Tage Hansen på e-mail tah@lhn.dk

Se meget mere på www.lhn.dk.

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490 E-mail: rnf@lhn.dk

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formåls-paragraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

OPLAG 6000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på