LHN Magasinet 2022

20. ÅRGANG · NR.1/22

magasinet

ESG kan kickstarte dit strategiarbejde Fra agrarøkonom til selvstændig Opbyg kulstof via efterafgrøder

Nyvalgt til LHN’s bestyrelse Henrik Fredtoft Petersen Henrik er 46 år og gift med Inger.

De har 3 børn på 16, 19 og 22 år.

Familiens ejendom Fredtoft ved Christiansfeld kan dateres tilbage til 1788, hvor der dengang blev drevet 6 hektar med lidt husdyrhold. Der er bestemt sket noget på ejendommen siden da, nu hvor 8. generation driver 500 hektar og en besætning på 225 økologiske køer. På ejendommen er der 4 fastansatte medarbejdere og ofte 2 elever til at

Hermann Thomsen Hermann er 41 år og gift med Suna. De har 5 børn i alderen 16 til 3 år.

Hermann er 2. generation på ejendommen Lundmark ved Bylderup-Bov, som han overtog i 2009. Ejendommen var oprindelig med malkekøer, men blev siden ændret til tyrekalve og derefter til kun planteavl. I 2014 byggede familien om til en griseproduktion. Der er i dag bygninger på ejendommen til 750 søer og 25.000 smågrise op til 30 kg.

På Lundmark er der tre ansatte i stalden og der drives 210 hektar

hjælpe med de daglige gøremål.

Henrik Petersen er sendt ind i LHN’s bestyrelse som repræsentant for Kredsforening Haderslev -Jeg nyder når dage ikke er ens og jeg kan lide de udfordringer, der er ved at drive et landbrug, også selvom man i perioder har meget travlt. Arbejdet vil altid komme i første række, og det skal familien kunne rumme. Der skal dog altid være plads til at stoppe op en gang imellem for at trække vejret og nyde familien og de fælles oplevelser. Det håber jeg, næste generation tager med sig, fortæller Henrik.

med korn, som hovedsagelig bruges til egen foderproduktion.

Hermann Thomsen er valgt ind i bestyrelsen som fritvalgt medlem.

-Det er en livsstil at være landmand. Når der er travlt i sæsonen, kender vi ikke altid forskel på hverdage, weekend og helligdage, men børnene får lov til at deltage, når de har mulighed for det.

Det er vigtigt for mig at drive et landbrug, som harmonerer i både tid og afkast. Når ting kan gøres nemmere, undersøger jeg muligheder for eventuelle forbedringer, som er rentable og som kan afskrives fornuftigt, fortæller Hermann.

LHN’s bestyrelse Christian Kock Formand Dirk Bucka Andresen Næstformand.

Repræsentant Kredsforening Tinglev. Formand Det Sønderjyske Fællesdyrskue.

Harro Marquardsen Repræsentant Kredsforening Vest, Repræsentant Kommunenetværk Tønder, Færdselssikkerhedsrådet Tønder Kommune og Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.

Dirk Nico Jürgensen Repræsentant Kredsforening Aabenraa, Kommunenetværk Aabenraa og Deltidsrepræsentant.

Uwe Matzen Fritvalgt medlem. Repræsentant Sønderjyske Vandløb, TVSyds repræsentantskab og Åbent Landbrug.

Hermann Thomsen Fritvalgt medlem.

Repræsentant Planteproduktion Region Syddanmark.

Henrik Petersen Repræsentant Kredsforening Haderslev.

Repræsentant Kommunenetværk Haderslev og Skolekontaktudvalg.

Følg os på facebook

www.facebook.com/LHNLandbrug

Hos Byggeri & Teknik tilbyder vi uvildig og professionel rådgivning indenfor byggeri og teknik.

2

Brev fra formandskabet

Hele det følelsesmæssige register er i spil Vi glæder os over årstiden, over væksten i marken og over at vi igen kan mødes til fx dyrskue. Vi sørger over krigens rædsler i Ukraine og over hvad den gør ved den verden, vi alle skal leve i.

Krigen i Ukraine hænger som en kæmpe skygge over os alle lige nu. Vi er påvirket og ramt – både menneskeligt set, som samfund og som erhverv. Som arbejdsgivere skal vi landmænd drage omsorg og tage medansvar for vores ukrainske medarbejdere og deres familier, og det samme skal vi som samfundsborgere overfor de ukrainske flygtninge i den udstrækning, vi føler os rustede og i stand til det.

Robusthed en nødvendighed Landbruget rammes ikke i samme omfang som mange andre brancher, men vi går bestemt ikke ram forbi og vi skal navigere i prisstigninger og evt. mangel på råvarer og også reservedele og byggemateriel.

N Y H ED

Sdr. Byskov

Verden er usikker, landbrugets rammevilkår er under stadig forandring og markedsvilkårene er svære. Det kræver sin mand eller kvinde at være selvstændig landmand og robusthed er en nødvendig for os som mennesker og ledere og for vores bedrifters økonomi.

Bestyrelsen på arbejde Tilbage i marts havde vi en rigtig god generalforsamling med et fyldt LHN-hus. Der blev valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen - Henrik Fredtoft Petersen og Hermann Thomsen.

Vi er alle trukket i arbejdstøjet og jeg kan på bestyrelsens vegne garantere, at der bliver arbejdet på fuldt tryk med de mange politiske dagsordener, som vedrører

landbruget. Henvend jer gerne til bestyrelsen, hvis I har sager eller temaer, I vil drøfte. Find vores kontaktoplysninger på lhn.dk Sæt også kryds i kalenderen søndag den 18. september, hvor Åbent Landbrug løber af stablen.

LHN-bestyrelsesmedlem Uwe Matzen byder sammen med sin kone Hanne velkommen på gården på Bjerndrupvej i Løjtved ved Løgumkloster.

velkommen og åbne skuet op igen som ny dyrskueformand.

Også LHN’s bestyrelse har glædet sig til dagene i Aabenraa, som er et dejligt pusterum fra hverdagen. Vi har alle set frem til en masse gode snakke og gensyn med kunder og medlemmer og alle andre, som måtte kigge forbi LHN’s stand E8 i løbet af de to dage.

God vækst og høst

Endelig dyrskuetid Når LHN Magasinet denne gang lander i postkasserne på landbrugsbedrifterne i det syd- og sønderjyske, er Det Sønderjyske Fællesdyrskue i fuld gang i Aabenraa. Det har vi ventet længe på. Personligt har jeg glædet mig rigtigt meget til at kunne byde

Næstformand Dirk B. Andresen

Tillid skaber resultater Vi har i over 50 år solgt danske landbrug til både danske og udenlandske købere.

Disse resultater er skabt med udgangspunkt i vores uafhængighed, stort netværk i branchen og med tillid fra danske landmænd.

Landbrugsmæglerne er i dag en af de største og stærkeste specialister indenfor omsætning af danske landbrug.

Telefon: 86 24 40 00

/

post@landbrugsmaeglerne.dk

/

landbrugsmaeglerne.dk

3

Hellere lille og vågen…

I landbrugsrådgivningen skal vi være konstant på dupperne for at følge med og yde den bedste rådgivning.

Det er også den ypperste opgave og omdrejningspunktet i LHN-huset ifølge LHN’s nyudnævnte forretningschef.

I sammenlagt 28 år har forretningschef Poul Erik Hedegaard haft sin daglige gang i LHN. Han kender altså huset og arbejdsgangene. Det får ham dog ikke til at hvile på laurbærrene – tværtimod. -Der er ikke ret meget der hedder »plejer« og der er ingen mulighed for eller lyst til stilstand, når man arbejder med og i en branche som landbruget, pointerer forretningschefen. -Vi skal være på dupperne og hele tiden have fokus på, hvor vores kunder er, hvor de er på vej hen og så hjælpe dem på bedste vis med at komme i hus med de mål de skal og vil opnå.

En god arbejdsplads LHN-huset i Tinglev er en typisk mindre arbejdsplads i det sønderjyske med en åben og uformel omgangsform og -tone.

-Organisationen har altid været flad og beslutningsvejen kort og vi lægger stor vægt på at give vores medarbejdere medansvar og fleksible rammer. Begge dele er med til at give motiverede medarbejdere og skabe en rigtig god arbejdsplads, siger Poul Erik Hedegaard.

Fakta Poul Erik Hedegaard, der er 53 år gammel, bor lige udenfor Sønderborg på et deltidslandbrug

med ammekøer og opdræt samt planteavl. Poul Erik er gift med Mette, og de har børnene Christina og Jeppe på 22 og 20 år.

Poul Erik har været chef for økonomiafdelingen i LHN i 15 år og har arbejdet som drifts- og skatterådgiver i alle årene. Han har derudover været en del af LHN’s chefgruppe i 10 år og han har siddet i DLBR’s Advisory Board for

økonomi og udvikling siden opstarten i 2018. Poul Erik er uddannet Agronom fra Landbohøjskolen og har løbende taget kurser i ledelse.

Udover forretningschefen består LHN’s chefgruppe fra 1. maj 2022 af kundechef Hans Henrik Post og administrationschef Rikke Nim Festersen.

LHN klimadag Tirsdag den 8. november 2022 afholder LHN i samarbejde med SEGES en klimadag, hvor du kan få masser af inspiration og konkret vejledning i, hvordan du kan arbejde med at sænke klimaaftrykket på din egen bedrift. Se mere om dagen på bagsiden af dette magasin og på www.lhn.dk.

MOJN!

Vi er landbrugets skarpeste IT-leverandør!

Kontakt os i dag på 7660 2222 4

Brug os!

Vi kender din branche, din drift og dine andre leverandører...

Majsmarken 1, 7190 Billund Tlf. 76 60 22 00 it@jyskit.dk · jyskit.dk

ESG kan kickstarte dit strategiarbejde Miljø, klima, sociale forhold samt god virksomhedsstyring og -ledelse er alle begreber landbruget skal have fokus på både nu og fremadrettet. Arbejdet med ESG kan være et godt udgangspunkt.

Driftsrådgiver Thor Post Andersen (tv.) og juniorplanteavlsrådgiver Thomas Krogh Rossen er i fuld gang med SEGES’ klima- og bæredygtighedsuddannelse, som de færdiggør i løbet af juni 2022. Thomas bliver certificeret til at kunne levere rådgivning om klimatiltag på bedriften på baggrund af SEGES Innovations klimaværktøj ESGreentool.

Thor får igennem uddannelsen redskaberne til at kunne rådgive omkring planlægning af landbrugsvirksomheders arbejde med bæredygtighed og afrapportering på ESG og udarbejdelsen af selve ESG-ledelsesrapporten.

-Som landmand har du ofte en strategi for din bedrift i hovedet; du ved, hvilken vej du vil gå. Det er rigtigt godt og en god start, men strategien bør nedfældes på skrift, mener LHN driftsrådgiver Thor Post Andersen. -Landmænd har susende travlt hver dag. Derfor er det vigtigt at få sat ord på strategien, så der kan laves handleplaner på de forskellige strategipunkter. Planer som du sammen med din rådgiver kan adressere en gang imellem, således driftsrådgiveren. Ellers kan der hurtigt gå hverdag og drift i den. – Du slukker hverdagens brande, og kommer ikke tættere på dine strategimål og de ting, du gerne ville, da du startede som selvstændig, pointerer han. En ESG-rapport kan være opstarten på at få en nedskrevet strategi, eller en god måde at tage en status på den lagte strategi og evt. revurdere denne. »E« for klima og miljø Juniorplanteavlsrådgiver Thomas Krogh Rossen ser SEGES’ ESGreenTool som et super redskab til arbejdet med reduktion af land-

Kontakt Thomas Krogh Rossen Juniorplanteavlsrådgiver Tlf. 7364 2929 E-mail tkr@lhn.dk Thor Post Andersen Driftsrådgiver Tlf. 7364 2917 E-mail tpa@lhn.d

brugsbedrifternes klima- og miljøbelastning. -ESGreentool er et klimaberegningsprogram, der tager rigtigt godt hånd om klimaarbejdet på den enkelte bedrift.

Vi starter med en beregning af bedriftens nuværende udledning i tons CO2e/år og herefter kan vi i klimaværktøjet indsætte forskellige scenarier og så regne på hvilke klima- og miljøtiltag, der giver den størst mulige reduktion, siger rådgiveren.

Reducerende tiltag i forhold til klimabelastning i markdriften er fx at bruge mindre gødning, udtage JB 11 jorde eller få dem til at stå under vand, gøre brug af nitrifikationshæmmere i al gødning og øge jordens kulstofindhold i form af halmnedmulding og efterafgrøder. »S« for sociale forhold De sociale forhold er mange ting.

Det handler bl.a. om den gode arbejdsplads og landmanden som en god medspiller i lokalsamfundet. Driftsrådgiver Thor Post Andersen giver nogle eksempler.

En god arbejdsplads er en arbejdsplads hvor der styr på sagerne.

Nogle af overskrifterne for dette kunne være: Er det ordnede kontraktforhold, afholder du medarbejderudviklingssamtaler eller lign. med dine medarbejdere, har de et ordentlig pauserum, er der en god fordeling af arbejdsopgaver, er der daglige briefinger, er der en god oplæring af nye medarbejdere, er der fokus på faglig og personlig udvikling af medarbejderne og sørger du som arbejdsgiver for sociale aktiviteter for at styrke trivsel og arbejdsmiljø?

-Der er en stor mangel på medarbejdere i landbruget og derfor står du som arbejdsgiver i en skidt rekrutterings- og forhandlingssituation, hvis du ikke kan tilbyde en god arbejdsplads, hvor der er styr på tingene, siger Thor Post Andersen og fortsætter. Og gode medarbejdere giver gode økonomiske resultater, mens dårlige medarbejdere og medarbejdermangel giver dårlige resultater. Så det kan betale sig at gå op i den gode arbejdsplads. Det bliver at se på bundlinje.

Som landmand er du og din bedrift altid en del af et lokalsamfund og det er vigtigt at indtænke i en evt. strategi om udvidelse.

Det kan være lokalsamfundet, hvor du bor og lokalsamfundet, hvor du driver noget jord eller en bedrift nr. 2. I begge scenarier bør det gode naboskab og det at du sætter dig selv og din bedrift positivt i spil være et selvfølgeligt udgangspunkt. ESG-afrapporten kan sætte ord på det du allerede gør og det, du planlægger at gøre. »G« for virksomhedsstyring og -ledelse ESG-rapporten sætter her spot på de hardcore økonomiområder, du skal have styr på som virksomhedsejer. Det handler bl.a. om den generelle ledelse af virksomheden, om risikostyring, afkastningsevne, styring af likviditet og overholdelse af gældende lovgivning. Mange af overskrifterne fylder ikke meget i en travl hverdag, så drøftelsen af ESG-rapporten er en god lejlighed til fordybelse i samspil med din rådgiver.

5

Fra agrarøkonom til selvstændig landmand LHN har igen haft unge agrarøkonomer fra flere landbrugsskoler indbudt til en dag med masser af netværk og faglige indlæg under overskriften »Snart færdiguddannet som agrarøkonom og hvad nu«?

Vi har talt med tre af de unge deltagere fra Gråsten Landbrugsskole og en indlægsholder.

Jeg blev altså lidt provokeret Sådan siger agrarøkonomistuderende Laust Vejrup Sørensen efter at have deltaget på LHN’s temadag. overgang tanke for at blive rådgiver, men det at blive selvstændig landmand trækker altså rigtig meget. Selvom vejen til selvstændighed er lang, så er og bliver landbruget en livsstil, der passer til mig. Når man så får at vide at det, der virkelig tæller, er erfaring, erfaring og erfaring – der blev jeg altså i første omgang lidt provokeret, for den faglige dygtighed og gåpåmodet, synes jeg faktisk, er på plads. Erfaring er jo noget man så må få hen ad vejen, understreger han.

Laust Vejrup Sørensen er 22 år og kommer fra et landbrug ved Skærbæk.. Han har altid arbejdet ved landbruget bortset fra dagene på skolebænken. Udover sin landbrugsuddannelse har han en HHX-studentereksamen i bagagen, som gav ham muligheden for at starte studenterforløbet på Gråsten Landbrugsskole.

-Jeg har altid ville være landmand. Jeg havde dog i en kort

Farmfalt.

de andre landbrugsskoler. Virkelig fedt at lufte egne ideer og høre om andres.

Laust vil gerne investere i et husdyrbrug med planteavl og specialafgrøder, og han forstår godt, at mange synes, at partnerselskab, I/S og A/S er rigtig gode økonomiske alternativer, når man skal ud at investere i en landbrugsejendom.

-Rådgiveren fra LHN fik det rigtig godt forklaret, men selvom et

partnerselskab med flere interessenter giver mange muligheder og fordele, så ser jeg nu ikke mig selv gå denne vej – i hvert fald ikke lige nu. Men jeg ved jo også godt, at landbrugene bliver større og større, og at erhvervet er kapitaltungt. Man skal kunne konkurrere med de store og kapitalstærke drenge i erhvervet for at kunne etablere sig, og derfor vil jeg heller ikke helt afskrive tanken om partnerskab, afslutter Laust.

God provokation -Men det var en god provokation og et tema, som gik igen hele dagen. For det at drive landbrug i dag kræver, at man både er faglig dygtig, en god leder og har forstand på økonomien. Det kommer ikke af sig selv og kræver selvfølgelig, at man har prøvet lidt af hvert. Jeg fik virkelig meget sparring denne dag og ikke kun med de forskellige indlægsholdere, men også med eleverne fra

OBS !

PRISBILLIGT ALTERNATIV: ASFALT SLIDLAG TIL BETONBELÆGNING

Ring for tilbud

Til landbruget tilbyder vi • asfaltering af pladser og silobunde for ensilage • forsegling af betonelementer på ensilagepladser i forbindelse med asfaltudlægning

• asfaltering og forsegling af gårdspladser og adgangsveje

Sikrer det gode miljø på landet.

6

Ved udlægning og komprimering af asfaltbelægningen sikres et jævnt og stabilt underlag.

For ekstra sikring, kan eventuelt herefter påføres en tætnende forsegling, som hæmmer den kemiske påvirkning fra ensilagen.

Kontakt: Region Syd 6037 4408 Mads Clausens Vej 6 • 6360 Tinglev peabasfalt.dk

Der fik jeg noget at tænke over Temadagen hos LHN gav agrarøkonomstuderende Morten Meine stof til eftertanke.

Morten Meine er 21 år og kommer fra et mindre landbrug. Han har altid brændt for landbruget og tvivler ikke på fremtiden som selvstændig landmand. Morten tænker dog meget på de kommende år, da fremtiden for dansk landbrug kan virke meget usikker.

-Der skal være mulighed for udvikling i mit fremtidige landbrug samtidig med, at der tages hensyn til klimaet. Det blev der også snakket om i flere af de indlæg, vi blev præsenteret for. Der blev også snakket partnerselskab og muligheden for at have en investor indover. Mine overvejelser går på, at det skal være enkeltmands virksomhed eller et ApS, fordi jeg ser fordele i begge former. Temadagen har bekræftet

nogle af de tanker, jeg har gået med fortæller, Morten Meine.

Fokus på erfaring og opsparing Han vil ikke ud at investere foreløbig, men satser på mere erfaring i erhvervet, og han går efter at blive driftsleder på et større landbrug, før der skal investeres.

-Det var virkelig fint at have så mange at sparre med denne dag, og det gjorde mig endnu mere overbevist om, hvor vigtigt et godt netværk kan være. Jeg fik også bekræftet, at erfaring betyder lige så meget som min opsparing til egenkapital, når jeg en dag skal have møde med min rådgiver og banken.

-Jeg synes selv, at jeg er godt i gang med at putte i rygsækken

værktøjer, udover dem jeg har lært på landbrugsskolen. Jeg føler mig godt klædt på til den dag, hvor jeg som selvstændig skal stå for ledelse af medarbejdere.

Morten ved, at man ikke kan se særlig langt ud i fremtiden, men hans drøm er en husdyrejendom på cirka 300 køer, hvor han kan udlicitere bedriftens plante- og foderproduktion, så der ikke skal investeres i de økonomisk tunge maskiner.

og har været så heldig at have haft gode praktikpladser med ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt. Det har samtidig inspireret mig til at tage et kursus i ledelse, som har givet mig nye

-Jeg ser en fremtid, hvor jeg som 25-30-årig skal ud og investere.

Til den tid har jeg har prøvet mange ting, set mange måder at gøre tingene på og haft tid til at tænke over det at blive selvstændig bonde.

En stor kabale skal gå op Sådan tænker Peter Møller – 25 år og agrarøkonomstuderende – om processen frem til et liv som selvstændig landmand.

-Der er så mange måder at gøre tingene på og den ene kan være lige så rigtig som den anden. Det vigtigste er paratvillighed, at være nytænkende og at have en rimelig stor erfaring indenfor erhvervet, inden man kaster sig ud i en investering. Derfor var dagen hos LHN en god oplevelse, hvor vi fik mulighed for at netværke med de andre elever og indlægsholderne, fortæller Peter Møller.

Inden der skal investeres i en ejendom med jord og bygninger, drømmer Peter om at leje sig ind på en bedrift, hvor han vil dyrke jorden med egne maskiner, men han vil dog ikke ud at investere stort lige foreløbigt. Som det første går han efter mere erfaring i erhvervet ved at blive driftslederens højre hånd for derefter tage en selvstændig driftslederstilling.

Ikke noget der haster

-Ikke at det gjorde kabalen mindre – nej tværtimod, griner han, men det at få snakket om køb af ejendom og hvordan og om de udfordringer, der er ved at blive selvstændig, betyder jo, at man virkelig kommer til at tænke på, hvor meget der skal på plads.

-Jeg har egentlig ikke så travlt med at blive selvstændig og er overbevist om, at jeg skal prøve noget mere, inden jeg kaster mig ud i en investering. Min interesse ligger mest i planteavl med specialafgrøder og med et job som driftsleder, hvor jeg har ansvaret for marken og maskinerne, vil jeg

kunne få samlet en god portion erfaring, fortæller han.

sig selv den bedst mulige start, konkluderer Peter.

Peter har dog allerede samlet sig en del erfaring. Han har altid vidst, at landbruget skulle være hans levebrød. Han hjalp til hjemme på gården efter skoletid, og han har taget landbrugsuddannelsen som produktionsleder, arbejdet med både maskiner og dyr og er nu i gang med at færdiggøre sit agrarøkonomistudie.

-Erfaring tæller bare rigtig meget og man skal have mange forskellige kasketter på - man skal være faglig dygtig, have direktørens økonomiske sans og være en god leder. Det kommer ikke af sig selv, og det kræver at man får kabalen til at gå op, så man kan give

7

Fra agrarøkonom til selvstændig landmand Generationsskifte - ja tak men hvordan?

Landbrugets ejerformerne er i disse år under forandring og den traditionelle form for selveje og familieeje er under stort pres. Derfor skal der rettes fokus mod alternative måder at generationsskifte på.

PÅ LHN’s temadag for agrarøkonomstuderende var et af emnerne mulige ejerformer.

Et område med mange konstellationer og mange måder at gøre tingene på og det gav stof til eftertanke for deltagerne.

I takt med at landbrugsejendomme bliver større og større stiger den regnskabsmæssige værdi af bedriften også. Det har stor indflydelse på mulighederne for at generationsskifte i takt med at bankerne kræver 15 til 20 procent egenkapital i cash.

-Landbruget har altid været specielt hvad angår den tunge kapital set i forhold til overskudsgrad og afkastningsevne, men bankerne er med tiden blevet mere forsigtige. Især efter de mange konkurser i nullerne, fortæller LHN’s forretningschef Poul Erik Hedegaard.

Når bankerne i dag generelt er blevet mere tilbageholdende, kommer selskabskonstruktionerne ind i billedet, hvilket indebærer, at det er lettere for den unge at købe »dele« af en ejendom eller løbende købe mere og mere af ejendommen.

-En personlig drevet ejendom med virksomhedsordningen er

den mest anvendte form indenfor landbruget men den »spiller« ikke så godt sammen med et ApS eller et A/S, da pengene først skal beskattes med op til 56 procent, før de kan transformeres over i et selskab eller den modsatte vej.

Ved personlig drevet virksomhed kan man derfor lave et I/S, som en mulighed. Men tag endelig ikke fejl – et I/S kan blive ubehagelig, hvis bedriften ikke giver et overskud, for så hæfter man personligt og solidarisk for hinanden, fortæller forretningschefen.

Patnerselskab en fornuftig løsning Det er her et P/S, også kaldet

partnerselskab, kommer ind i billedet, da denne selskabsform kan håndtere samspillet imellem det personligt drevne landbrug og A/S’et. Vi kan lade den ældre generation transformere den faste ejendom over i et P/S, der kan generere kapital fra en investor. Det kunne eksempelvis være et A/S, som så kan udleje aktiverne til sønnen, der driver sin virksomhed i et P/S. Her har han besætning og beholdninger, som har en væsentlig lavere balance.

På den måde bliver det lettere at opfylde kravet om 20 procent egenkapital. Den ældre generation kan få frigivet noget kapital til eventuelle søskende eller til at

forsøde tilværelsen med, pointerer Hedegaard.

-Er den samlede aktivmasse over 30 mio. kr. bør skattefri virksomhedsomdannelse overvejes kraftigt. Den ældre generation kan lægge sit landbrug over i et selskab, som gør det lettere at afhænde det. Men inden man går i gang med en sådan øvelse, bør man gennemtænke og overveje det sammen med sin rådgiver.

Og det allerede 5 til 10 år før et påtænkt salg. Måske er der aktiver eller passiver, som skal tilrettes, sælges eller flyttes til ægtefællen. Her skal man huske, at aktier skal være ejet i mere end 3 år, før de kan sælges skattefri.

Poul Erik Hedegaard tror på de fordele et partnerselskab giver; nemlig mulighed for at drage fordel af både aktieselskabets begrænsede hæftelse og interessentskabets skattefordele. Derudover har selskabsdelingen mulighed for at modregne et evt. underskud i anden indkomst.

Kontakt Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk

NYHED Find din ost på vores nye

WEBSHOP www.naturost.dk 8

Tlf. 74 64 40 38 · www.iprinting.dk

Opbyg kulstof via efterafgrøder Hvorfor snakker man om kulstof og lagre i jorden, som er faldende, og hvad har efterafgrøder og klimakreditter egentlig af betydning i denne sammenhæng?

Hans Henrik Post må ofte balancere mellem det der er praktisk muligt, det lovpligtige og så almindelig sund fornuft ved rådgivning af sine kunder, når gødningsog sædskifteplan skal udarbejdes. Der er mange ting at tage hensyn til hvad angår regler og klimakreditter.

Loven siger, at landmanden skal have efterafgrøder på en del af arealet for at mindske udvaskning af kvælstof fra tidspunktet hvor hovedafgrøden høstes til der etableres en ny afgrøde det følgende forår. Det vigtige i denne sammenhæng er, at disse efterafgrøder, udover at de giver jorden en bedre struktur, også tilfører jorden biomasse, som giver en bedre kulstofbinding. Man får en mere frugtbar jord, da det organiske materiale er med til en give en bedre omsætning af næringsstoffer i jorden og fordi jorden nu bedre kan holde på fugten.

-Effekten varierer selvfølgelig fra år til år og mellem arter og blandinger, men det ændrer ikke på,

at vi skal følge reglerne og sørge for at holde den organiske pulje ved lige og dermed bidrage med en positiv klimaeffekt, pointerer Hans Henrik.

Kort fortalt er lagring af kulstof godt for klimaet, fordi det kulstof, som bindes, dermed ikke indgår i dannelsen af drivhusgas i form af CO2. Og så bevæger vi os hen mod klimakreditter og klimacertifikater, da landbruget via regler og øvrige tiltag, som eksempelvis at udtage lavbundsjorde eller ved skovrejsning, er med til at øge kulstofbindingen.

Sælg ikke dine klimakreditter Klimakreditter er en mulig indtægtskilde for landbruget og indtjeningen afhænger blandt andet af, hvor omfattende omlægningen er.

-I dag kan landbruget sælge klimakreditter ved eksempelvis at lagre kulstof i jorden, udtage lavbundsjorde eller ved skovrejsning. Man kan altså sælge disse drivhusgasreduktioner. Når det sker, bliver reduktionen køberens og den indgår derfor i købe-

rens drivhusgasregnskab. Reduktionen er derfor ikke længere i bedriftens klimaregnskab, da klimaeffekten jo kun kan medregnes én gang.

-Men pas nu på med at sælge.

Lige nu er der alt for stor usikkerhed på de langsigtede konsekvenser, for vi ved reelt ikke, om der kan blive brug for tiltagene på bedriften senere. Lige nu sav-

ner vi, at der skabes langt mere gennemsigtighed i dette regnestykker, afslutter Hans Henrik Post.

Kontakt Hans Henrik Post Kundechef Afdelingschef Planteavl, Økologi & Miljø Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

CA-erfagruppe hos LHN Interesserer du dig for CA? Kunne du tænke dig at komme med i en CA-erfagruppe? Så ring eller skriv til Hans Henrik Post.

CA (Conservation Agriculture) er et internationalt anerkendt dyrkningssystem, der forener bæredygtighed og høj produktivitet.

CA bygger på de tre principper minimal forstyrrelse af jorden, at jorden aldrig er bar og et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk (med mindre det er flerårige afgrøder).

Nykredit ErhvervsBank

Du Har har din egen bedrift – menhar hardu duogså også du din egen bedrift, dindin egen bank? egen bank I Nykredit har vihar i mange år arbejdet Vi kender de vilkår og den I Nykredit vi i mange år arbejdetfor forog og samog finder mulige løsninger, bådesærlige når detgejst, gælderdet sammen kræver at være landmand, og vi kender erhvervet menmed med landbrugskunder. landbrugskunder. Det har givet os en finansiering, investering og pension.

Vi har særlig specialiseret yde helhedsrådgivning, og dets udfordringer. Denne indsigt er grundlaget baggrundosfori at rådgivning af dig, som ejer et hvilketlandbrug. giver os mulighed for at tilbyde de for de værktøjer, vi kan tilbyde Nykredit ErhvervsBank tilbyder dig dig. dermed de bedbedste løsninger til dig – både når det gælder ste løsninger – både når det gælder dit landbrug og 昀nansiering, investering pension.

Vi kender de vilkår ogog den særlige gejst, det kræver din private økonomi. at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. I rådgivningen afdækker vi dine behov Kom foran på nykredit.dk/ditlandbrug Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Nykredits Landbrugsdirektør Freddy Hansen, på +45 44 55 57 35.

Sdr. Havnegade 1, 6000 Kolding. Telefon 7010 9000

Du er også velkommen til at se mere på nykredit.dk/ditlandbrug

9

License to produce med præcisionslandbrug Brug teknologier der rykker på klima- og bæredygtighedsdagsordenen med økonomisk gevinst til din bedrift.

Måske er 2020’erne årtiet, hvor robotter, droner og GPS-styrede maskiner får overtaget på marken og egentlig bare passer sig selv ud fra de data, de nu en gang bliver fodret med. Det kan dog også være, at der sidder en pilot i traktoren, men det er ikke ham eller hende, der styrer eller tildeler – det foregår alt sammen ved hjælp af digitale teknologier som monitorerer, har indsamlet og analyseret data om markens forhold.

for meget udsæd, hvis man ikke kan afblænde såmaskinen automatisk. Det samme princip gør sig også gældende, når man sprøjter denne mark. Kan der ikke kan afblændes automatisk i bommen, vil man overlappe og får dermed et overforbrug, der hverken er godt for miljøet eller pengepungen.

for landmanden. Data lægges ind på et tildelingskort, som der kalkes ud fra. Jorden kalkes derved optimalt og resultatet bliver ensartede reaktionstal på marken.

Når først grundlaget er i orden, er det nemmere at opnå en ensartet afgrøde, og sår man ud via GPS, kan man undgå overlap, som resulterer i forskel på biomasse.

Rettidig omhu Det starter faktisk allerede ved de GPS jordprøver, som LHN tager

Kristian Petersen pointerer, at grunden til at der opnås en ensartet biomasse i vegetationsperio-

den er, at man kan bruge NDVImetoden, som er et indeks, man bruger til at analysere planter og plantemasse. NDVI står for Normal Difference Vegetation Index og bliver brugt til at aflæse og bruge data fra planternes lysrefleksion. En kraftig vækst - f.eks. hvis man har overlappet ved såning - betyder, at der er risiko for lejesæd. Har man derimod en ensartet afgrøde, vil høsten blive nemmere. -Når man tænker på, hvor dyrt det er at købe både

Ifølge planteavlsrådgiver i LHN Kristian Petersen bruges disse data i bund og grund til at fortælle, hvor meget gødning afgrøden har brug for, hvornår der kan skrues ned for mængden af eksempelvis et ukrudtsmiddel eller hvornår såmaskine og sprøjte skal afblænde dosering. Der gradueres kort og godt på mængden til både udsæd, gødning og kemi.

-Det betyder jo rent praktisk, at der skrues op eller ned for tilførsel og man på den måde sparer miljøet for en merbelastning, fortæller Kristian, som heller ikke lægger skjul på, at det jo også er en økonomisk besparelse.

-I praksis kan der opnås en økonomisk gevinst, når man eksempelvis skal have tilsået sine marker, og her er det jo vigtigt, at man ikke overlapper for meget. I en kile på 500 meter vil der bruges

Eksempel på et biomassekort i CropManager.

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

10

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

udsæd, gødning og kemikalier, så skal der altså spares. Der skal ikke meget overforbrug af f.eks. en dyr kaligødning til kartofler eller en overlapning med sprøjten, før det bliver meget rentabelt at bruge disse styringsværktøjer, konkluderer planteavlsrådgiveren.

License to produce Fra i år kan man anvende præcisionslandbrug som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og obligatoriske målrettede efterafgrøder. Præcisionslandbrug skal være udført på landmandens marker i planperioden 2021/2022, for at det kan opfylde kravet til planperioden 2022/2023.

De besparelser, man kan opnå ved præcisionslandbrug, er selvfølgelig ikke ens for forskellige afgrøder, men fortjenesten stiger helt klart, når marken er tilsået med en højværdiafgrøde.

-Derfor kan det faktisk være en god ide at satse mere på afgrøder som raps, frøgræs, melkartofler og hestebønner, som kan give afkast og især ved hjælp af præcisionslandbrug. Det er license to produce, og det kan gøre en afgørende forskel i forhold til de udfordringer, som samfundet står overfor i forhold til klima, miljø og hele den grønne omstilling, mener Kristian.

Ikke så svært, som det lyder -Faktisk, pointerer Kristian Petersen, -er mange i gang uden at vide det, da man nemlig allerede har det tekniske udstyr i maskinerne,

Kristian Petersen i fuld gang med et indlæg i forbindelse med Grovfoderdagen 2021. som autostyring af traktoren og sektionskontrol på sprøjter og gødningsspredere. Og mange bruger også biomassekort fra satellitbilleder, som ved hjælp af programmet CropManager gør det mere enkelt og brugervenligt.

Kristian Petersen er overbevist om at præcisionslandbrug er vejen frem til en mere optimal markdrift, hvor handling, økonomi og dokumentation slås sammen til én arbejdsgang. - Og da vi vil få stadig mere fokus på miljøet

med krav om dokumentation, kommer vi ikke udenom en øget digitalisering af vores markbrug, afslutter han.

Kontakt Kristian Petersen Planteavlsrådgiver Tlf. 7364 2920 E-mail krp@lhn.dk

Faktaboks I præcisionslandbruget anvender landmanden digitale informationer fra sensorer på satellitter og droner, GPSudstyr, udbyttemålere mv. samt maskinudstyr, som kan omsætte digitale informationer til bestemte handlinger i forbindelse med dyrkning.

Grundprincipperne i præcisionslandbruget er: • Præcis timing i forbindelse med vækstsæson, temperatur, planternes aktuelle behov mv.

• Geografisk præcision i forhold til at undgå overlap ved jordbehandling, fordeling af gødning afhængig af behov, pesticider kun hvor der er behov.

• Præcis dosering for såsæd, gødning, pesticider i rette og beregnede doser.

6360 Tinglev - tlf.: 74644094 - e-mail: hansholm@hansholm.dk - www.hans-holm.dk

CropManager er landmandens planlægningsværktøj og overblik over markerne.

Markdriften analyseres og der anvendes værktøjer til præcisionsjordbrug og udarbejdelse af tildelingskort.

11

Iværksættere på en mission Et ønske om at skabe fermenterede og smagfulde drikkeprodukter rige på vitaminer, antioxidanter og mælkesyrebakterier var startskuddet til Flora Ferment.

Det sønderjyske afsætningsnetværk er med på rejsen.

Få 7,5 ører mere pr. kg mælk LHN driftsrådgiver Thor Post Andersen har efterhånden stor erfaring i at hjælpe malkekvægsbedrifter med at udfylde Arla Klimatjek, som giver leverandøren et tillæg på 1 eurocent pr. kg. mælk.

Ifølge Thor Post Andersen skal der svares på cirka 200 spørgsmål, når klimatjekket skal udfyldes. Det er alt fra antallet af køer på gården, udformning af staldene, mængden af leveret mælk, foderforbrug og -produktion til brug af energi og brændstof samt mængden af vedvarende energi, der produceres.

LHN’s driftsrådgiver finder langt de fleste svar i landmandens

driftsregnskab og posteringsliste, i markplan og afgrødefordeling, i indberettede udbytter og på DMS - kvægbrugeres registreringsværktøj. På baggrund af alle disse data beregnes den samlede klimabelastning pr. kilo mælk ud.

De landmænd, der indsendte klimatjekket i sommeren 2021, får stadigvæk tillægget indtil juni 2022. Der skal dog laves et nyt klimatjek i år, hvis man ønsker at få tillægget hele året. Deadline er den 30. juni 2022.

Kontakt Thor Post Andersen Tlf. 7364 2917 E-mail tpa@lhn.dk

Få et gratis omlægningstjek I LHN har økologien altid haft en vigtig plads i rådgivningen, og vi er ikke bange for at udfordre. Går du rundt med en økolog i maven, kan vi med et gratis omlægningstjek give dig svar på, hvad du skal forholde dig til, hvis du ønsker at omlægge til økologisk drift.

Du får besøg af LHN's økologirådgiver, som giver dig kvalificeret sparring og rådgivning.

I fællesskab vil I gennemgå bedriften og vurdere mulighederne såvel som udfordringerne ved at

12

omlægge til økologi. I vil komme omkring både praktiske, faglige og økonomiske forhold i forbindelse med et skifte til økologisk produktion. Et omlægningstjek vil således give dig et godt grundlag at tage beslutning ud fra.

Omlægningstjekket er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Kontakt Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

Iværksætteren Isabella M. Andersen har i samarbejde med fermentøren Max Nielsen skabt virksomheden Flora Ferment. De to er et umage par. Hun, 25, sønderjyde. Han, 69, også jyde, bundet sammen af en vision: Drikkeprodukter med smag, sunde råvarer behandlet så lidt, så nænsomt og så bæredygtigt som muligt. Og samtidig produkter som giver landmanden større udbytte, idet syrning og fermentering så tidligt som muligt efter høst faktisk øger mængden af mikronæringsstoffer per kalorie.

Nøglen er fermentering af økologiske planter og bær. I sommeren 2021 eksperimenterede de med at fermentere solbær direkte fra høstmaskinen hos en jysk økologisk solbærproducent og under andre himmelstrøg har virksomheden arbejdet med at udnytte palmesaft bedre end tilfældet er i dag.

Isabella forklarer, at ideen med drikkene er et alkoholfrit, sundt alternativ til markedets gængse og sukkersøde drikke. Max fortsætter og fortæller, at fermentering er en urgammel metode til at konservere råvarer. Fermentering har fået en genfødsel i jagten på metoder til at bevare planternes gode mælkesyrebakterier og et højt indhold af næringsstoffer.

Mange næringsstoffer i bær og planter går tabt i forarbejdningsprocessen frem til forbrugernes bord og det vil folkene bag Flora Ferment gøre noget ved.

Nørden, kommunikatøren og forretningsmanden Isabella har i en længere årrække nørdet med fermentering og brygget fermenterede drikke til venner og familie. Hun har deltaget i

fødevaremarkeder og -events og delt smagsprøver ud. Markederne har givet hende en masse nye kontakter, som er lige så nørdede indenfor niche-fødevaremarkedet, som hun selv er.

En morgen vågnede hun op til en besked fra Max, som havde hørt om hende via en bekendt. Han manglede en forretningspartner, der var god til at kommunikere de fermenterede drikke ud på markedet. Det blev starten på deres spændende samarbejde.

-Max’ kompetencer og mangeårige erfaring indenfor large scalefermentering var lige det, jeg stod og manglede og hans 30 års erfaring indenfor iværksætteri og dét at drive en business, har bestemt også været en stor hjælp, når man som mig var helt grøn indenfor det felt, konkluderer Isabella.

Max manglede omvendt en, som kunne kommunikere produkterne ud til markedet - og i hans øjne var Isabella den perfekte kandidat med sit altid gode humør og gå-på-mod og sit kendskab til den yngre generations krav og ønsker.

Ud på butikshylderne Afsætningskonsulent Kis Thy har arbejdet sammen med Flora Ferment siden starten af januar og det er gået stærkt siden da. Sidst i april præsentererede Isabella og Max deres fermenterede drikke i 10 brugsforeninger - først på Als og i Sønderjylland. Og de har været og er begejstrede for samarbejdet med Kis. – På få måneder fik Kis os i kontakt med potentielle samarbejdspartnere, som vi aldrig havde turdet håbe på ville ske så hurtigt. Kis' store engagement, professionalisme og rare, jordnære væsen gør, at man føler

sig i gode hænder. Hendes mange års erfaring og viden indenfor fødevarebranchen gør hende til en kanon sparringspartner, som vi har gavn af på ugentlig basis, konkluderer Isabella og Max. Kontakt Afsætningskonsulent Kis Thy Tlf. 2330 6059 E-mail kt@soenderjylland.dk

Få dine lokale fødevarer på de sønderjyske butikshylder LHN er partner i det sønderjyske afsætningsnetværk for fødevareproducenter. Det betyder, at vi nu også kan tilbyde dig professionel rådgivning inden for afsætning af lokale fødevarer Kis har arbejdet med fødevarer, producenter og landmænd gennem mange år, og er klar til at hjælpe dig, der gerne vil sælge dine produkter eller booste dit allerede eksisterende salg til f. eks, detailhandlen, catering/ foodservice eller til hoteller og restauranter.

Det kan også være, du er i fasen, hvor du overvejer at producere nicheprodukter eller andet - men gerne vil vide lidt mere, inden du kaster dig ud i det.

Det kan f. eks være priskalkulationer - stregkoder - emballage - varedeklarationer - logistik - distribution - salg etc.

Ring eller skriv til Kis, og få en uforpligtende snak om dine muligheder.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3, Roost 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

13

En hverdag med gang i Hos LHN Ejendom & Jura ligner få dage hinanden og kalenderen skal være opdateret, så der er styr på aftaler med såvel landbrugs- og erhvervskunder som på opgaverne for afdelingens mange privatkunder.

Det er et kompetent par, der sidder på det hyggelige kontor hos LHN Ejendom & Jura. Ejendomsrådgiver Inger Aagaard med sine 21 år hos LHN og juridisk sekretær Kirsten Lorenz, som blev ansat 1. januar i år. Og de nyder begge at hver dag byder på nye opgaver. -Jeg aner simpelthen ikke, hvor dagen bliver af, men det er jo kun godt, og jeg er glad for alle mine kunder - nye som gamle, siger Inger Aagaard, som glæder sig over ansættelsen af juridisk sekretær Kirsten Lorenz tilbage i januar. -Hun er bare sprunget ud i alle udfordringer og opgaver, så det har virkelig hjulpet mig meget.

Bedre i går end i dag -Vores dag starter altid på samme måde med at vi henter kaffe og te, får tjekket mails og drøftet dagens opgaver. Men så slutter det velkendte. Hver dag har sine egne nye opgaver, som på en eller anden måde altid haster og helst skulle have været færdig i går, fortæller Inger med et lille skævt smil, og Kirsten fortsætter -jeg får som regel det første telefonopkald fx en kunde, som har solgt sin ejendom via en mægler. Kunden ønsker yderligere rådgivning, og jeg sørger for at indhente al relevant materiale og får kunden oprettet i vores system, så sagen er klar til, at Inger kan overtage.

Kirsten er uddannet advokatsekretær og har arbejdet med mange former for juridiske dokumenter hos flere advokatfirmaer og efterfølgende med afvikling af handler og tinglysning hos Tønder Sparekasse.

Også privatkunder fylder meget i opgavebogen. Kunder som vil sælge eller købe hus, sommerhus, ejerlejlighed mv., hvor LHN Ejendom & Jura også står for den fulde rådgivning og ekspedition af handlen. Lige nu har LHN Ejendom og Jura fx mange tyskere, som ønsker at købe fast ejendom, da det er meget attraktivt at bosætte sig i Danmark. Det kræver lidt ekstra mht. især den skriftlige og mundtlige korrespondance, indhentning af tilladelse ved Civilstyrelsen, oprettelse af cpr.nr. mv. - men det klarer vi også, fortæller Inger.

-Da jeg startede hos LHN, vidste jeg, at jeg skulle arbejde med bl.a. handelsdokumenter for huse, landbrugsejendommen, sommerhuse og ejerlejligheder, tinglysning og dødsboer. Området var ikke nyt for mig, men jeg vidste ikke hvor meget, jeg rent faktisk kom til at snakke i telefon, og sjældent har jeg været så glad for et headset som her, siger Kirsten og smiler.

En god relation Inger og Kirsten lægger stor vægt på den personlige kontakt, og en god relation til kunden er en vigtig medspiller, når opgaven fx er et dødsbo. Typisk ringer en arving og fortæller, at et familie-

hentet alle relevante blanketter og få kontaktet skifteretten. Alt i alt et givtigt samspil i teamet, der udgør LHN Ejendom & Jura. Det gælder i løsningen af alle opgaver i afdelingen. -Og ingen opgave er for lille eller for stor, siger

medlem er afgået ved døden og at man venter på kontakt med skifteretten. Kan LHN Ejendom & Jura overtage sagen? – og selvfølgelig kan vi det, siger Inger og Kirsten samstemmende. -Vi ved, at det i mange tilfælde kan blive svært for de efterladte, siger rådgiveren endvidere -og derfor finder drøftelsen af boets videre gang som oftest sted som et personligt møde på kontoret eller hjemme hos den efterladte. Sideløbende hermed overtager den juridiske sekretær de indledende opgaver som at få oprettet sagen,

Inger Aagaard og Kirsten Lorenz supplerer -er du i tvivl om vi kan hjælpe, så giv os et helt uforpligttende ring, og så tager vi en snak om det.

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Varde Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.landsyd.dk

14

www.skovgaard.as

Kontakt: Inger Aagaard Ejendomsrådgiver Tlf. 7364 2926 E-mail ik@lhn.dk Juridisk sekretær Kirsten Lorenz Tlf. 7364 2934 E-mail: klo@lhn.dk

Se hvad vi kan hjælpe dig med på www.lhn.dk

Fra personlig ejet til ApS Hos Løjt Kloakservice ApS udfører man kloakeringsarbejde for husejere og boligforeninger, såvel som for landbruget og ved nybyggeri, men sådan har det ikke altid været hos ejer og kloakmester Hans Jørgen Andersen.

-Jeg er faktisk 3. generation her på ejendommen, som oprindelig var et landbrug. Da jeg overtog ejendommen i 1990, drev jeg selv bedriftens 36 hektar, men valgte hurtigt i 2008 at leje jorden ud og fortsætte som maskinstation, fortæller Hans Jørgen Andersen, der valgte at tage sin uddannelse som kloakmester i 2009-2010.

-Ja, jeg har altid været glad for maskiner og nød at køre ud for mine kunder, men efter min uddannelse, hvor det især var kloakarbejdet, som tog min tid, blev der rigtig travlt på »kontoret«. Her sad jeg ofte i en maskine og det duer jo ikke at mejetærskeren holder stille, når det er høstvejr, fordi jeg skal passe kunderne, så derfor blev den sidste mejetærsker også solgt i 2016.

Han fortæller også, at med de mange år som maskinstation, var der efterhånden blevet opbygget et stort netværk af kunder og at der i dag er rigtig travlt. Så fra at være ene mand på posten er der i dag fem mand ansat, en sekretær på kontoret og Hans Jørgen selv.

Fra personlig ejet til ApS -Egentlig er jeg næstkommanderende, da min kone Rita, som er socialpædagog, er chefen. Vi vender altid de større ting, snakker sammen om kommende investeringer og firmaets fremtid. Så da vi i 2021 valgte at ændre fra personlig ejet til et ApS, var Rita selvfølgelig med indover sammen med skatterådgiverne Lars Hansen og Carsten Schmidt fra LHN. Hans Jørgen forklarer, at når man går fra personlig ejet til et ApS in-

debærer omdannelse, at ejeren overdrager sin virksomhed til selskabet og får aktier eller anparter til gengæld. Man ejer og kontrollerer altså selskabet og kan fortsætte som aflønnet leder.

-Det var et rigtig godt samarbejde, jeg havde med LHN og rådgiverne sørgede også for, at firmaet på denne måde blev gjort klar til et eventuelt og noget nemmere generationsskifte i fremtiden. Jeg er 62 år i dag og »chefen« siger, at jeg ikke får lov til at holde den kørende til de 70 år. Jeg hæver min løn, ejer privatboligen og de 36 hektar, så jeg er rigtig godt tilfreds.

Pølsemøde og medansvar Det er ikke kun Hans Jørgen, der er tilfreds - det er de øvrige medar-

bejdere også, for de har alle været ansat samme sted fra 4 til 10 år.

Det er vigtigt for Hans Jørgen, at de føler sig som en del af firmaet og derfor er de også med i mange af de beslutninger, der tages om investering i værktøj, sikkerhedsudstyr og arbejdet generelt.

-For at jeg ikke skal gå fuldstændig nørdemaskine-amok ved spisebordet sammen med Rita, har æ’ knejte og jeg besluttet at holde månedlige pølsemøder, hvor vi kan snakke maskiner og udstyr over en god grillpølse og lidt drikkevarer. Æ’ knejte skal aldrig arbejde med udstyr, jeg ikke selv vil arbejde med, så de har meget medindflydelse på det område.

I dag er Hans Jørgen ikke selv så meget på maskinerne, men som han selv udtrykker det, så er han den der sørger for at ordrebøgerne er tilpas fyldte. Der må aldrig blive så travlt, at det giver sig udslag i dårlig service med for lang ventetid for kunderne.

-Jeg skal ud til kunderne for at måle op til et tilbud. Samtidig vil jeg også ud til mine ansatte for at følge med og for at løse eventuelle problemer Det sker jævnligt, at jeg har wienerbrød og kakaomælk med til dem og det er en god måde at følge med i det hele på.

Kontakt LHN Erhverv Carsten Schmidt Reg. revisor og skatterådgiver Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

Vi tilbyder altid et gratis og uforpligtende besøg

15

Tilskudsordningen Miljø- og klimateknologi 2022 Miljø- og klimateknologi 2022 er planlagt til at åbne i slutningen af august og løbe frem til oktober 2022. Den økonomiske ramme er fastsat til knap 250 mio. kr. Der kan søges om tilskud til i enkeltstående teknologier, som reducerer miljø- og klimapåvirkningen fra jordbrugsproduktionen.

Ordningen forventes at henvende sig til mange sektorer og indeholde en omfangsrig teknologiliste. Hold øje med www.lhn.dk for status på ordningen og tag allerede nu fat i Miljø- og naturrådgiver Louise Hedegaard Riemann på tlf. 7364 2915, hvis du overvejer at søge tilskud.

Førstehjælpskursus hos LHN Torsdag den 3. november kl. 13.00 har vi allieret os med Brand & Redning Sønderjylland til et førstehjælpskursus her hos LHN. Brand & Redning medbringer diverse øvelsesrekvisitter, og du vil blive præsenteret for eksempelvis standsning af el-ulykker, brønd- og siloulykker og ikke mindst ulykker med maskiner.

Kurset er et 3 timers skræddersyet førstehjælpskursus til landmanden og hans ansatte med fokus på livreddende førstehjælp og ulykker. Du får ikke udleveret et kursusbevis, men du går derimod hjem med ny viden og kunnen.

LHN klimadag - bliv skarp på landbrugets nye klimaværktøj Vær med tirsdag den 8. november 2022 kl. 10.00 til 15.00, når vi byder velkommen til en klimadag hos LHN. Alle landmænd skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugs- og fødevareproduktionen. Men hvordan holder du styr på dit klimaaftryk? Og hvad virker på din bedrift?

Det er gratis at deltage, og der vil være fuld forplejning hele dagen.

Transport af farligt gods- mangler du et ADR-bevis?

Onsdag den 16. november kl. 12.30-16.00 inviterer LHN til kursus om farligt gods.

Håndterer og transporterer du farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for at du må løse opgaven. Dit bevis er gyldigt i 5 år.

Kurset henvender sig til virksomheder, maskinstationer, entreprenører (jord og kloak), kloakmestre, skoventreprenører, landmænd (ejere og medarbejdere.

MAGASINETS REDAKTØR Administrationschef HR & kommunikation Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490 E-mail: rnf@lhn.dk

Nye medarbejdere Kirsten Lorenz er ansat som juridisk sekretær i LHN Ejendom & Jura.

Kirsten er uddannet advokatsekretær og har arbejdet med alle former for juridiske dokumenter på et advokatkontor i en lang årrække, inden hun skiftede til Tønder Sparekasse. Her arbejdede hun bl.a. med afvikling af handler og tinglysning.

Hos LHN Ejendom & Jura arbejder Kirsten bl.a. med handelsdokumenter vedr. huse, sommerhuse og ejerlejligheder, tinglysning og dødsboer samt handelsdokumenter vedr. landbrug.

Uwe David er ansat som drifts- og strategirådgiver i LHN Driftsøkonomi & Strategi.

Uwe har stor erfaring i drifts- og strategisk rådgivning af landmænd, og han har derudover stor viden om finansiering.

Uwe er oprindelig udlært som driftog strategirådgiver i LHN, men har de seneste 3 år været ansat som erhvervsrådgiver i området landbrug i Sydbank. Han har dermed fået rigtig god erfaring i samspillet mellem landmand, landmandens rådgiver og banksystemet.

Ansøg LHN Fonden LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formåls-paragraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Ansøgninger kan indsendes løbende.

Ansøgningen skal sendes til: LHN Fonden, att. Kundechef Hans Henrik Post på e-mail hhp@lhn.dk

OPLAG 6000 eks. to gange årligt PRODUKTION Iprinting, Tinglev Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på