LHN Magasinet nr. 1 2020

18. ÅRGANG · NR. 1/20

magasinet

Fra skolebænk til selvstændig Klimaet kalder - også i maskinparken LHN i tværgående samarbejde

Marken er mejet Landbruget fik respekt og agtelse under forårets og sommerens corona.

Det er glemt nu, hvor det er blevet hverdag igen for politikerne.

Efter en vinter med »land unter«, og et forår, hvor store dele af samfundet har ligget COVID-19 brak, har landbruget produceret videre og bjerget høsten med flotte udbytter og under perfekte betingelser.

Nogle påstår, at Corona-krisen er kørt uden om landbruget, men det passer ikke. Afsætningen slog omgående en kolbøtte, da al catering og gastronomi blev lukket ned, mens publikumsmagneter som fodboldligaer, koncerter og festivaler mere eller mindre stadig er aflyst. Dermed er forbruget af enorme mængder fastfood, pølser og fadøl også faldet bort.

I Tyskland blev landbruget i krisen benævnt som systemrelevant, og i Danmark betegnedes landbruget som »vigtig infrastruktur«.

Flere pengeinstitutter har endda fremhævet landbruget som en stabiliserende økonomisk faktor i krisetiden. I virkeligheden er det en selvfølge, fordi fødevarer ikke kan undværes eller erstattes, og derfor må og skal vi sikre forsyninger og leverancer til samfundet.

Hverdag igen Nu er det blevet hverdag igen, og vores erhverv bliver atter kritiseret og problematiseret. Man bli-

2

ver godt nok træt somme tider!

Udledningen af næringsstof og CO2 går den rigtige vej, alligevel lancerer politikerne den ene regel efter den anden – sågar endda modsatrettede. F.eks. gør kravet om tvungne ekstra efterafgrøder jorden sort to gange, når vinterafgrøden skal erstattes af en efterafgrøde og derefter en vår- afgrøde.

Også i EU forstærkes bureaukratiske krav, der tilgodeser kritiske vælgere/forbrugere men presser vores bundlinje.

Det er meget tankevækkende, at man til gengæld ikke diskuterer vigtigheden af et konkurrencedygtigt EU-fødevareerhverv og/ eller forsyningssikkerheden af sunde og friske regionale fødevarer (med COVID-19 in mente) i forhold til USA eller Rusland. Man fornemmer, at det er en form for velfærdsideologi, der sætter dagsordenen.

Et stille øjeblik kan man selvfølgelig reflektere over, om diverse krav er uundgåelige i udviklingen, og vi må føje os! Men slår det hen og vælger at kæmpe for bondemands-logikken!

Lokal markvanding På det lokale plan har vi nu (og stadig uden løsning) i lang tid

med Aabenraa kommune diskuteret markvandingstilladelser. For tiden får en del landmænd afslag og andre reduceret deres tilladelser.

Kommunen henholder sig til såkaldte modelberegninger, mens vi fra LHN foreslår, at datagrundlaget og konklusionerne bør efterprøves. Vi ved jo, at der sjældent

er enighed blandt samtlige eksperter, men nedbørsmængderne stiger, og grundvandet er ikke i fare.

Hvis vi derimod følger kommunens anbefaling om at køre sagen for Naturklagenævnet, kender vi resultatet. Og det bliver ikke til vores fordel.

Formand Jørgen Popp Petersen

Bredden er stor i LHN Det er fantastisk at være en del af og arbejde i et grænseland med dets specielle kultur og identitet, siger Tage Hansen.

Landboforeningen LHN blev dannet for næsten 100 år siden af en gruppe fremsynede landmænd fra det tyske mindretal. Det er dog ikke noget man i LHN-huset går og tænker over i hverdagen, selvom det er en spændende historie.

-For os som moderne rådgivningsvirksomhed, er det vigtigste at kunne levere den optimale rådgivning med udgangspunkt i dansk lovgivning og danske regler til vores kunder, uanset om de taler dansk, tysk, hollandsk eller engelsk. Vi er så heldige at have mange medarbejdere, der kan flere sprog, således direktør Tage Hansen.

Vi åbner grænser -LHN’s rødder i det tyske mindretal gør, at vi har rigtigt gode relationer hen over grænsen, og det trækker vi politisk og forretningsmæssigt mange fordele ud af.

Desuden har det som forening og forretning givet os især to særkender: Mådehold samt modet til at sige fra og tage stilling. Også i si-

tuationer hvor vi måske går imod strømmen, konkluderer direktøren.

-Samtidig har vi lidt lettere ved at agere over grænsen, når ting går i hårdknude, fortsætter han. -Da den danske regering lukkede grænsen, havde vi flere kunder, som opererer på begge sider af grænsen, der fik store problemer.

-Det er den slags problemer, der kan opstå i en grænseregion, påpeger han. -De skal løses, og det er også noget, der gør det spændende at være medarbejder hos os.

Vi VIL den gode arbejdsplads LHN-huset i Tinglev er en typisk dansk mindre arbejdsplads med en åben og uformel omgangsform og -tone. Organisationen er flad og beslutningsvejen kort. -Og det giver os gode rammer for at skabe en rigtig god arbejdsplads, siger Tage Hansen.

At han er stolt af sin medarbejderstab, har han svært ved at skjule, når han omtaler evnen og viljen

til at løfte i fællesskab, det gode sammenhold og den store velvilje til at yde den ekstra indsats, når der er behov for det. Og alle medarbejdere leverer et solidt, gedigent stykke arbejde og yder en rigtig god service. Kvalitet er meget vigtigt for os.

ste mange år har haft en pæn nettotilgang af både kunder og opgaver, vurderer han. -Vi får da heldigvis også mange positive kommentarer fra kunderne, der føler sig godt tilpas, når de besøger LHN-huset.

-Jeg tænker, det er én af de vigtigste årsager til, at vi gennem de sid-

3

Landbrugets månelanding Hvad er ligheden mellem Kennedys ambition om at nå månen, og dansk landbrugs om at være klimaneutral i 2050? Ingen af dem vidste/ved, hvordan målet skal nås.

Der gik otte år fra John F. Kennedy lancerede tanken om at lande på månen, til Neil Armstrong sagde de berømte ord: A small step for a man, one giant leap for mankind.

Dansk landbrug har 30 år til at realisere sin vision, men skridtet vil være revolutionerende for det danske klima, samfund og ikke mindst de danske bønder.

Det er Hans Roust Thysen, chef for SEGES Center for Klima og Bæredygtighed, der drager sammenligningen med Kennedys månevision.

-Vi har jo allerede gjort meget gennem årtier, påpeger han, - men med de virkemidler, vi kender i dag, kan vi kun halvere CO2udledningen i 2050. Hvordan vi skal nå den anden halvdel - det er månelandingen!

Det går ikke bare væk Hans Thysen er dog ikke nervøs.

De indledende faser er for længst igangsat. Hos landmændene, på universiteter og virksomheder i både ind- og udland, for i hele den vestlige verden stiger det politiske, folkelige og forbrugermæssige pres på fødevareproduktionen.

-Sidste år sagde hele 46 pct. af danskerne, at klima- og miljøpo-

4

litik var det vigtigste af alle parametre. For 10 år siden var det 14 pct, siger han som understregning af, at kravene til landbruget ikke bare er noget, der går væk.

Altså må der handles.

Men handling koster penge, og hvem skal betale? Ifølge Hans Thysen er der flere muligheder.

-Hele forudsætningen for, vi kan nå i mål, er opbakning fra resten af samfundet, hvor staten er den vigtigste bidragsyder med udtagning af lavbundsjord og investering i den nødvendige forskning, fastslår han. – Landmanden selv kan spare ved at skifte til LEDpærer i stalden og mindsket foderforbrug. Desuden bør landbrugsprodukter med dokumenteret mindre klimaeffekt udløse højere afregningspriser.

Metan-hæmmere Metan, den mest omdiskuterede klimagas i landbrugets påvirkning, skyldes køernes fordøjelsessystem. Den tegner sig for knapt halvdelen af belastningen ved produktion af en liter mælk - dog minus den kulstofbinding mange kvægbedrifter bidrager med i kraft af deres sædskifte og kulstofrige husdyrgødning.

-Men et tydeligt billede af, hvor udfordringen ligger, konkluderer

Hans Thysen, der understreger, at emissionen fra dansk mælk er reduceret betydeligt gennem årene på grund af færre køer og højere ydelse pr. ko.

Og ved fortsat fokus på reduktion af metan, kan dansk mælkeproduktion blive en del af løsningen.

Eksempelvis kan brugen af metan-hæmmere reducere metanudviklingen i koens vom med omkring en tredjedel uden at berøre mælkeydelsen. Produktet er udviklet af hollandske DSM, mens det såkaldte X-stof afprøves på Århus Universitet.

-Og vi skal lige huske, at metan er ca. 25 gange så potent en drivhusgas som CO2, pointerer Thysen. -I planteproduktionen kan lattergas fra markerne reduceres

-Jeg tror klimaregnskab på bedriftsniveau vil vække genlyd ude i verden, siger Hans Thysen, som her ses som indlægsholder på LHN’s generalforsamling i februar i år.

ved at sætte nitrifikationshæmmere til husdyrgødningen.

Genetik og biokul Genetikken er også i spil. Nogle køer udvikler mindre metan i vommen under drøvtygningen.

Det er dé køer, der skal sigtes efter i avlen, noget blandt andet Viking Genetiks arbejder på.

En løsning, der virkelig vil batte, er endnu er i sin vorden, nemlig bio-

kul. Biokul er baseret på biomasse fra plante- og husdyrproduktion, der gennemgår en pyrolyse. Biokul kan bruges på marken, og binder kulstoffet i jorden i århundrede, modsat planterester, der hurtigt omdannes til CO2.

-Der er mange gevinster ved biokul, siger Hans Thysen, - men den vigtigste er, at teknologien ifølge Danmarks Teknologiske Universitet, har potentiale til at halvere landbrugets klimaaftryk.

Med klimaregnskabet i hånden kan landmanden ikke bare beregne sin bedrifts klimaaftryk punkt for punkt og sammenligne sig med andre. Det er også muligt at aflæse, hvor og hvordan han/ hun skal sætte ind for at mindske bedriftens klimaaftryk yderligere.

Målbart. Brugbart.

Klimaregnskabet udvikles af SEGES og Økologisk Landsforening med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

Klimaregnskab på affyringsrampen En ting, der kan give landbruget det første løft mod månen, står dog på affyringsrampen: Klimaregnskab for den enkelte bedrift.

En metode, Hans Thysen er sikker på, vil vække genlyd ude i verden.

-Sigtet at give landmanden et værktøj, der kan bruges aktivt og målrettet indenfor stort set alle driftsgrene konventionelle som økologiske, siger Hans Thysen.

Senest med udgangen af 2021 regner han med at sætte ild til raketten.

‘’

Men handling koster penge, og hvem skal betale? Ifølge Hans Thysen er der flere muligheder.

Fordelen ved biokul er, at kulstoffet ikke forsvinder op i luften som CO2, men lagres i jorden bl.a. til gavn for planters fosforoptagelse.

5

Genvej til grøn maskinpark Nykredit har sat 500 mio. kr. af til landmænd, der vil gøre maskinparken klimavenlig. Men hvad er vilkårene?

Nykredit har høstet ros fra flere sider for at sit nye produkt »Grøn Maskinfinansiering«, som rummer en pulje på 500 mio. kr. En halv milliard, der kan lånes uden rente eller gebyrer – det lyder som et eventyr.

-Men det er det ikke, fastslår landbrugskundechef i Nykredit, Poul Erik Jørgensen. -Det er klart, at vi isoleret set går på kompromis med indtjeningen på det her produkt. Men vi gør det, fordi vi mener, at det er en langsigtet investering i relationen til vores kunder og den grønne omstilling – og fordi vi gerne vil understøtte den stærke vilje, der er i landbruget til bæredygtighed. Med Grøn Maskinfinansiering bidrager vi til at fremme de grønne tiltag hos landmændene samtidig med, at vi skubber til udviklingen af ny teknologi.

-Men hvad skal landmanden gøre for at få del i puljen?

-Det er ganske enkelt, lyder svaret, -Processen følger helt almindelig praksis for leasingkontrakter og købekontrakter. Kunden skal først henvende sig hos Nykredit Leasing, og derefter lægge en ordre på maskinen hos leverandøren. Ud fra en faktura eller et specificeret tilbud verificerer landbrugskonsulenterne i Nykredit Leasing, at udstyret er

6

på listen over godkendte maskiner og teknologier. I øvrigt en liste, som SEGES har udformet, og som opdateres løbende.

gensalgsværdi og økonomiske nøgletal, og det vil være individuelt, hvor meget landmanden kan låne.

-Hvilke kriterier skal opfyldes for at komme i betragtning udover at være kunde hos jer?

Beror det på egenkapital, konsolidering, gæld eller lignende?

-Skal der foreligge dokumentation for de gamle maskiners alder/forureningsgrad?

-Det bygger på en almindelig kreditvurdering, hvor vi f.eks. ser på kundens soliditet, indtjeningsevne og likviditet. Men jeg vil godt understrege, at man ikke behøver være kunde i Nykredit for af komme i betragtning til Grøn Maskinfinansiering. Andre kan få finansieret grønne maskiner og teknologer til en rente på 1,25 %. Til gengæld er renten jo altså nul for vores kunder.

-Hvor meget kan landmanden låne til nyanskaffelserne?

-Mere end ni ud af ti landmænd lægger en udbetaling ved finansiering af nye maskiner, evt. igennem salg af en eksisterende maskine. Størrelsen på udbetalingen afhænger af udstyrets art,

-Nej, men finansieringen gælder kun fabriksnyt udstyr, og teknologien skal være med på SEGES liste over teknologier med særlig bæredygtig effekt. Dokumentation sker ved, at maskinforhandleren klart skriver på fakturaen, hvad der er solgt. I Grøn Maskinfinansiering er kriteriet, at en kontrakt er på mere end 100.000 kr.

-Hvor lang er lånets løbetid?

-Det er forskelligt fra kunde til kunde. Løbetiden på finansieringen tilpasses udstyrets karakter og forventet anvendelse/køretimer samt evt. kundens ønsker.

-Hvordan er lånet konstrueret – hæftes det op på eksisterende lån eller som et helt separat nyoprettet lån?

-Finansieringen kan ydes via en leasingløsning eller via købekontrakt. Det etableres en ny aftale til Grøn Maskinfinansiering, lyder svaret for Poul Erik Jørgensen, der uddyber: -Det er en finansiering af den enkelte maskine og teknologi. Hvis flere ting købes samtidig, kan de indgå på én kontrakt, hvis øvrige forhold omkring løbetid mv. er ens. Man kan også se situationer, hvor alene en del af et samlet køb er på listen, og som dermed giver adgang til Grøn Maskinfinansiering. Her kan der være to kontrakter, hvor den ene er på Grøn maskinfinansierings vilkår og den anden på almindelige leasingeller købekontraktvilkår.

Poul Erik Jørgensen foreslår, at interesserede landmænd kan skaffe sig et overblik over hvilket udstyr, der pt. kan finansieres via SEGES’ liste. Listen ligger på linket https://www.landbrugsinfo. dk/Public/B/A/D/bygninger_maskiner_nykredit_gron_maskinfinansiering

En opringning til 7,45 øre pr. kilo mælk Der kan være gode penge at hente, når juniordriftsrådgiver Thor Post Andersen, LHN, ringer.

Det er ikke bare for at sige goddag og spørge til kundernes velbefindende, at juniordriftsrådgiver Thor Andersen griber telefonen. Hans ærinde er at snakke klimatjek med de af LHN’s mælkeproducenter, der leverer mælk til Arla.

Mejeriselskabet har kørt med klimatjek på bedriften i snart flere år, men satte sig som erklæret mål sidste år at nedbringe CO2udledningen fra mælkeproduktionen med 30 pct. i 2030. Det svarer til at landmanden skal sænke sit klimaaftryk med tre pct. hvert år de næste 10 år. Klimatjekket er i sin opdaterede form et digitalt skema med 208 spørgsmål om alt vedrørende mark, stald, energi, forbrug med mere på bedriften og skal suppleres med et rådgivningsbesøg.

-Ganske vist er det frivilligt, om man vil deltage i klimatjekket, siger Thor Post Andersen, der imidlertid råder kunderne til at være med på ideen. De mange spørgsmål kan nemlig afdække, hvor landmanden skal sætte ind for at mindske CO-udledningen yderligere fra sin bedrift og dermed være med til at give landbruget en mere klimavenlig profil.

-Men især fordi, kommer det med vægt fra ham, - klimatjekket rummer en økonomisk gevinst, da Arla øger afregningen til deltagende landmænd med en halv Euro-cent pr. kg. mælk. Eller rundt regnet 7,45 øre.

Derfor har juniordriftsrådgiveren sat sig for at ringe til LHN’s kunder, dels for at gøre opmærksom på den ekstra indtjeningsmulighed, der ligger i det frivillige klimatjek, dels for at tilbyde hjælp med at komme igennem de mange spørgsmål. Det kan være svært at få tid til i en travl hverdag, påpeger han, og han føler sig godt taget imod.

Landbrug og sport Thor Post Andersen er nyeste skud på stammen i LHN’s driftsøkonomiafdeling, og med sine 26 år i den yngre ende af skalaen.

Sønderjyde, opvokset på en kvæggård ved Løgumkloster

med landbrug og sport som de store hovedinteresser. Alligevel slog han uddannelsesmæssigt ind på et par utraditionelle veje.

-Under mine overvejelser om fremtiden fandt jeg ud af, at jeg interesserede mig mere for strategi, planlægning og økonomi end det deciderede landbrugsarbejde, fortæller han.

Derfor tog han først til Kolding på IBA Erhvervsakademi for at læse til finansiel controller, altså erhverve sig kompetencer indenfor økonomiplanlægning, regnskab og revision. Siden gik vejen over UCL Erhvervsakademi i Odense til en uddannelse indenfor sportsmanagement, dvs. uddannelse, organisering og ledelse indenfor sport og fitness.

teresse for idræt og som elitetræner på ungdomsplan.

Og det ligger også fint i forlængelse af LHN’s profil som en arbejdsplads, hvor man kerer sig om medarbejdernes sundhed og trivsel med bl.a. daglige gåture i arbejdstiden.

-Et fantastisk initiativ, siger Thor Post Andersen, der qua sin uddannelse er blevet et naturligt medlem af husets sundhedsudvalg.

Kontakt Juniordriftsrådgiver Thor Post Andersen Tlf. 7364 2917 E-mail tpa@lhn.dk

-Det sidste smager ikke af landbrug, erkender han, -men det ligger fint i forlængelse af min in-

7

Flere lokale varer ind i dagligvarebutikkerne Et stærkt sønderjysk partnerskab vil intensivere hjælpen til de små, lokale fødevareproducenter og deres vej ind i butikkerne.

‘’

Sønderjylland er mangfoldigt på mange måder – ikke mindst indenfor fødevareproduktionen.

Bredden og mængden af små lokale fødevareproducenter i de fire sønderjyske kommuner er stor. Et nyt slagkraftigt partnerskab har sat sig for at etablere en rådgivning med 100 % fokus på at øge afsætningen af de lokale fødevarer.

Det nye samarbejde bygger på de erfaringer partnerne og producenterne gjorde i et pilotprojekt i 2019, hvor udfordringer og muligheder blev kortlagt i alle fire sønderjyske kommuner. Var der interesserede primærproducenter/fødevarevirksomheder og butikker nok? Og hvis ja, hvilke hindringer var der for at få skabt en fælles, holdbar markedsplatform?

-På den måde fik vi klarlagt, at mange problemer var af rent praktisk art, siger Tage Hansen, direktør i LHN og en anden af partnerne i det nye samarbejde.

-F.eks. manglede virksomhederne kendskab til den konkrete lovgivning, hygiejnekrav, emballagekrav, hvordan sælger jeg mine varer, skaffer mig en stregkode og lignende.

Problemer med en ret enkel løsning, kan det synes. Men, som Tage Hansen understreger, er det

Vi vil understøtte afsætning af flere lokale sønderjyske fødevarer de næste år med faglig og fokuseret sparring, udtaler chefkonsulent Jesper Fuglsang, UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), og en af partnerne i samarbejdet.

ting, der skal løses oveni alle de andre gøremål, som hverdagen byder på. Og så kan det letteste være bare at give op.

-Det er derfor, vi lige fra starten har ønsket at være en del af samarbejdet, forklarer han LHN’s deltagelse. -Vi er som rådgivningsvirksomhed vant til at kunne samle mange tråde for vores kunder. Altså netop det, mikrovirksomhederne skal bruge for at komme videre. Samtidig sidder vi med en stor faglig viden om produktion af fødevarer i primærsektoren.

Stort potentiale Forprojektet viste, at der var mange små fødevareproducenter- og virksomheder i det sønderjyske, og at interessen for faglig afsætningsrådgivning var til stede.

-I samarbejdet har vi fokus på de producenter, der har volumen nok til at kunne forsyne en dagligvarebutik kontinuerligt og et ønske om at vækste deres produktion, siger chefkonsulent Jesper Fuglsang, UdviklingsRåd Sønderjylland (URS).

Jesper Fuglsang skønner på baggrund af pilotprojektet fra 2019,

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

www.landsyd.dk

8

at ca. 10 pct. af mikrovirksomhederne har den fornødne kapacitet samt ønske om at levere til dagligvarebutikker og catering.

En procentsats, der gerne skulle udvides i takt med, at hurdlerne ryddes af vejen.

Målsætningen er da også at gennemføre 15-20 virksomhedsforløb i projektperioden, og derigennem skabe en samlet omsætningstilvækst på fem mio. kr.

Penge bag Partnerne bag det nye initiativ har alle skudt et beløb ind i projektet, men dertil kommer den tyngde, de hver især repræsenterer i forhold til lokalområde, kommuner og befolkning.

Udover Udviklingsråd Sønderjylland og LHN er samarbejdspartnerne Business Aabenraa, Haderslev Erhvervsråd, Sønderborg Vækstråd, Tønder Erhvervsråd og fødevarenetværket Sønderjyske Fristelser.

Projektet er også støttet af de to sønderjyske Lokale aktionsgrupper – LAG Haderslev-Tønder og LAG Sønderborg-Aabenraa med samlet 250.000 kr.

Selvhenter-mælk Siden maj har Helmuth Thomsen, Løgumkloster, solgt en del af sin mælk på udvalgte sydjyske og sjællandske p-pladser, hvor folk kører langt for at hente den.

Konceptet har smag af fortid.

Dengang man selv hentede sin mælk – enten hos landmanden eller ved den hestetrukne mælkevogn fra mejeriet, der kørte rundt mellem byens karrer. Det var dengang, bymælken var i klare flasker, og valget stod mellem fløde, sød og kærne.

Thomsens mobile mælkeudsalg.

Kunderne kan købe sødmælk og kun sødmælk med den naturlige fedtprocent på godt 4.

-Mange tror, at gårdmælk er fed, ulækker og varm, smiler han – men langt de fleste skifter heldigvis holdning, når de har fået en smagsprøve.

Selve mælken smager også af fortid, og det er præcist dét, Helmuth Thomsen vil have. At folk skal smage mælken, som den siden tidernes morgen er blevet drukket på gårdene. Friskmalket fra koen, uden »affedtning« og homogenisering.

Trods danskernes generelle fedtforskrækkelse kan Helmuth Thomsen da også glæde sig over flere gengangere blandt kunderne, der gerne vil køre efter den søde mælk.

Derfor er han og hans mælkebil at finde hver dag på en lang række sydjyske p-pladser og i Valby på Sjælland.

Mælken kommer fra de 170 køer på gården i Kisbæk og er malket samme dag, pasteuriseret og nedkølet til 1,2 grader, inden den pumpes over i bilens 1.000 liter store mælketank. Mere gøres der ikke ved den fra Helmuth Thomsens hånd.

Fed, ulækker og varm?

Så alle moderne fedtfattige afarter som let-, mini-, og skummetmælk føres ikke fra Helmuth

Målet var oprindeligt at sælge 1.000 liter dagligt fra mælkebilen, men også mælke-iværksætteren blev ramt af corona-dødvandet.

Derfor kontaktede han Bauhaus og Ikea: Om han måtte holde på nogle af deres p-pladser?

-Det var jo stort set de eneste steder, folk kom på det tidspunkt, begrunder han sit initiativ. Og Bauhaus syntes godt om ideen, mens møbelvarehuset ikke svarede.

Ofte har kunderne selv diverse kander, gryder og beholdere med, men ellers kan de købe emballage hos Helmuth Thomsen.

Lige fra en 1 liter mælkeflaske i

glas eller plast til 3, 5 og 10 liters plastspande.

En daler over butiksprisen Tanken om et mobilt mælkesalg spirede allerede i 2016, da noteringen skrabede bunden. Der kunne - skønnede Helmuth Thomsen - skabes en betydelig merværdi på mælken ved at sælge direkte til kunderne.

Med alle tilladelser og ikke mindst finansieringen på plads er der i dag indrettet et lille gårdmejeri i en eksisterende staldbygning, hvor der kan behandles 180 liter mælk i timen.

Den samlede investering til projektet ligger på omkring 1,5 mio. kr., hvoraf LAG Haderslev-Tønder har skudt godt en halv million ind.

Mens sjællænderne må betale 16 kr. for en liter gårdmælk på grund af broafgift og længere kørsel/ tidsforbrug, kan jyderne nøjes med 12 kr. Det er omkring to kroner mere, end de jyske kunder skal betale i butikkerne for en liter sød.

Generationsskifte Thomsens forventning til projektet er ikke svækket efter de første måneder.

Kundetilgangen er jævnt stigende, det samme er antallet af stoppesteder - og ikke mindst antallet af følgere på Facebook, hvor mere end 1.200 pt. orienterer sig om, hvornår og hvor mælkebilen fra Kisbæk dukker op. I øvrigt det eneste sted, Helmuth Thomsen »annoncerer«.

Han er derfor sikker på, at den niche, han har fundet for afsætning af sin produktion, er holdbar, en opfattelse han deler med sønnen Nicolaj Thomsen.

De to er inde i et glidende generationsskifte, hvor Nicolaj skal overtage gården og køerne, mens Helmuth fortsætter med at køre selvhentermælk.

Faktaboks Helmuth Thomsen overtog bedriften efter sin far i 1994, dengang med 20 køer.

I dag 170 køer, primært sortbrogede Kisbæk Gårdmælk ApS blev stiftet i 2016 Gårdmejeri etableret i 2020 Malkeanlæg; Sildeben, dobbelt 8 Ansatte: 1 i flexjob, Den mælk, der ikke afsættes via direkte salg, leveres til handelsselskabet Sødmælk

9

Selvstændig landmand - hvordan De gode råd stod i kø – ligesom de unge selv – da LHN, før Corona’en brød ud, inviterede unge agrarøkonomer til at høre om vejen fra skolebænk til selvstændig.

LHN har talt med fire indlægsholdere og tre af de unge deltagere.

Rådgiver og landmand in spe Natascha og Henrik er klassekammerater på Gråsten Landbrugsskole, men deres fremtidsdrømme går i hver sin retning I fremtiden vil Natascha Jepsen og Henrik Bertelsen være at finde på hver sin side af skrivebordet. Hun som rådgiver, han som selvstændig landmand. Men de er fælles om en ting: Ingen af dem sigter efter at blive større end stor i deres respektive professioner.

-Nej, siger Henrik Bertelsen, -Mit mål er ikke 1.000 køer. Et par hundrede er nok for mig. Jeg vil have en bedrift, som jeg kan se

mig selv i, og lade dækningsgraden være styrende.

-Jeg ser heller ikke mig selv som fremtidig leder i en stor landboforening eller rådgivningsselskab, siger Nathascha Jepsen. -Jeg foretrækker at arbejde praktisk og at sparre direkte med den enkelte landmand.

Voldsom egenfinansiering Selv om etableringslån ikke er

noget Natascha har behov for, forstår hverken hun eller Henrik Danske Banks udmelding om 2025 pct. egenfinansiering ved ejendomskøb.

-Jeg synes, det er et voldsomt stort beløb, de forventer, erklærer hun.

-Hvordan tror de, man kan skrabe så mange penge sammen, spørger Henrik. -Det er svært at blive klog på.

-Jeg vil hellere prøve at få finansieringen på plads ved at shoppe rundt til lokalbankerne, fortsætter han. -Jeg tror, de har større forståelse for os, end de store pengeinstitutter har.

Han vender også tomlen nedad overfor forslaget om at alliere sig med Vækstfonden. Renten er urimelig høj, og lånetiden for kort.

Så det er lidt uklart, hvad der menes med Vækstfonden, ironiserer han. Det er i hvert fald ikke en risiko, han vil løbe.

-Jeg vil hellere tale med Landeværnet, siger han. -Det er forening, der yder billige lån til unge sønderjyske landmænd. Det er mere noget for os.

Fremtiden Selv om Natascha Jepsen kommer fra et hobbylandbrug ved Rødding og tilvalgte Gråsten Landbrugsskole som uddannelsessted, har det aldrig ligget i hendes optik at blive selvstændig landmand.

-Men jeg vil gerne beskæftige mig med landbruget på en anden led, så tanken om at blive rådgiver har tiltalt mig længe, siger hun.

Hun står dog ikke umiddelbart overfor at springe ud som rådgiver. Når hun til februar er færdig som agrarøkonom på Gråsten, går turen til Erhvervsakademiet i Århus, hvor hun vil læse jord-

Natascha Jepsen og Henrik Bertelsen siger om få måneder farvel til Gråsten Landbrugsskole for at vælge hver sin vej indenfor landbrugserhvervet

10

Samler anbefalinger Claus Christensen går målrettet efter en kvægejendom.

brugsteknologi. En uddannelse, der tager yderlig to år og både teoretisk og praktisk kvalificerer hende til et bredt spekter af muligheder indenfor jordbrugsområdet. Og hun har valgt retning.

-Det er min hensigt at kvalificere mig til HR og økonomi, siger hun, der i fremtiden ser sig selv ansat i en landboforening i det sydjyske, hvor hun allerede er bosat.

For Henrik Bertelsen ligger fremtiden i knapt så faste rammer rent tidsmæssigt.

I stedet for at tage den første den bedste ejendom, foretrækker han at undersøge markedet, og give sig tid til at finde den rigtige ejendom, hvor alle uklare punkter er blotlagt, inden evt. overtagelse.

-Det er vigtigt, ikke at komme i klemme i miljøet, hvis jeg vil udvide efter nogle år, understreger han.

Han har da heller ikke sat en skæringsdato for, hvornår han sætter foden på egen jord. Det kommer an på om og hvornår, han evt. kan overtage forældrenes landbrug ved Genner.

Claus Christensen er færdig som agrarøkonom fra Bygholm landbrugsskole til februar. Derefter kalder et job på en kvægbedrift.

Her får han ansvar for 70 køer, fordi ejeren gerne vil bruge mere tid på at hjælpe sin søn i hans virksomhed.

-Og det passer mig fint, siger Claus Christensen. – Jeg har allerede været på en bedrift, hvor jeg hentede megen erfaring, og med det her kan jeg bygge mere ovenpå.

Opvokset på en kvægbedrift ved Give, har han længe vidst, hvilken vej, han ville gå, og hans plan er klar.

-Jeg vil være selvstændig landmand, fastslår han.

Sparer op Muligheden for at overtage faderens bedrift er måske til stede.

Men under alle omstændigheder skal der noget finansiering til, og Claus Christensen ved godt, hvad bankerne og realkreditten kigger efter, når de skal til lommerne.

-For dem tæller erfaring meget, siger han, -derfor er det vigtigt for mig, at jeg har anbefalinger fra de steder, jeg har været, så jeg kan dokumentere min erfaring. Derudover sparer jeg op.

Så Claus Christensen er forholdsvis fortrøstningsfuld på det punkt.

Han peger på Vækstfonden eller ekstern investor som supplerende finansieringsmuligheder eller at starte i noget lejet. For selv om han evt. kan overtage faderens ejendom med tiden, kræver det penge at opdatere ejendommen.

Stalden er mere end 20 år gammel, så der er nogle steder, hvor det kniber. Bl.a. er gangarealerne i løsdriftsstalden for snævre, men ved at skifte faderens sortbrogede ud med jersey kan det løses, mener han.

Ikke en mælkefabrik På sigt vil han nok udvide besætningen på 100 årskøer til et par hundrede, måske lidt mere.

-Men, understreger han, - jeg vil ikke meget højere op. Det er fint nok, der er nogle, som vil arbejde med meget store besætninger, men for mig kommer det til at smage mere af mælkefabrik end reelt landbrug.

11

Erfaring, erfaring, erfaring Personlige og faglige erfaringer er særdeles vigtige, når Danske Bank skal finansiere dit gårdkøb.

Det er forståeligt, at de unge gerne hurtigt vil i gang med egen bedrift, når landbrugsskolen er overstået, erkender Peter Nørby Jessen, Landbrugskundechef hos Danske Bank i Kolding. Men tøv alligevel en kende, lyder anbefalingen fra finansmanden.

-Som oftest er der kun økonomi i bøssen til ét skud, når man vil etablere sig, fortsætter han. -Derfor er det umådeligt vigtigt at forberede sig grundigt, så det hele

ikke kollapser efter nogle få år.

Det er hverken i den unges eller vores interesse.

Det gør ikke noget, at drømmene er store, mener Nørby Jessen.

Men hellere starte med 150 køer

og vokse - end at starte med 500 og brække halsen.

God ballast Forberedelse er i hans og Danske Banks optik, at den spirende landmand løbende opsamler erfaring primært målrettet det driftsområde, hvor han/hun vil etablere sig. Gerne med ledelsesansvar, og i hvert fald med dokumentation for, at vedkommende har formået at gøre en forskel på jobbet f.eks. med fremgang i effektivite-

ten, bedre foderudnyttelse eller på andre relevante områder.

Gode anbefalinger er en naturlig forventning.

Men, som Peter Nørby Jessen påpeger, opnås en solid erfaring

hverken på en måned eller et år.

Det er da også ofte unge op mod de 30 år, som Danske Bank hjælper til egen bedrift.

-På det tidspunkt vil de som regel have oparbejdet en stærk baggrund i kraft af en stor faglig og menneskelig erfaring og et godt netværk, understreger Peter Nørby Jessen. -Det gør os mest trygge, fordi de både skal have ballast til at kunne styre bedriften og være dygtige ledere i forhold til deres kommende medarbejdere.

Derudover skal vi have en god fornemmele af, at personen overfor os har en stærk faglig og menneskelig baggrund og ikke mindst økonomisk indsigt i sit projekt.

Kan den unge ikke selv redegøre for, hvordan økonomien i det lagte budget hænger sammen, er der risiko for et nej. Vi skal kunne stole på, at vedkommende forstår rækkevidden af de løbende dispositioner, som uundgåeligt skal træffes på en bedrift, lyder argumentet fra Peter Nørby Jessen, der fortsætter: - Det er ikke nok, at man på papiret kan præstere et budget med et pænt overskud. Det er gennem den daglige drift, overskuddet skal realiseres, så man har noget at stå imod med.

Nulpunkt Peter Nørby Jessen forklarer, at banken i forbindelse med en evt. finansiering opererer med et såkaldt nulpunkt. Det vil sige, hvor lav en afregningspris kan budgettet bære. Desuden ser banken gerne en 5-årig budgetplan, der rummer de nødvendige investeringer, fulgt op af drifts- og likviditetsbudgetter på års- og månedsbasis.

-Budgettet kan se rigtig godt ud, hvis man etablerer sig på toppen af regningsprisen, men dér bliver den jo desværre ikke, advarer han. -Det er derfor vi taler om nulpunkt, følsomheder og længerevarende budgetter.

Endelig fordrer banken også en vis egenfinansiering. Vores ønskescenarie er 20-25 pct., oplyser Peter Nørby Jessen, der dog understreger, at unge med en del mindre på bankbogen – men med gode kompetencer også er hjulpet på vej.

-Det vil i høj grad afhænge af, hvilke andre kvaliteter, den unge har, og ikke mindst at han/hun er i besiddelse af dem, jeg allerede har nævnt, pointerer han.

-Vores udgangspunkt er en åben og ærlig dialog, hvor vi kan fornemme, at den unge forholder sig realistisk til tingene.

Få et økologisk Kontakt Erik Andersen

tlf. 20 13 21 19

12

staldtjek til fast pris. Vi giver dig 3 indsatsområder som skal forbedre dit udkom af mælkeproduktionen Læs mere på oerd.dk

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

Flere unge etablerer sig i det sønderjyske Stor stigning fra 2018 til 2019 viser tal hos Nybolig Landbrug, Tønder.

Ejendomsmægler Morten Jacewicz, Nybolig Landbrug, Tønder, kan kun læse tallene på én måde; De unge både vil og er i stand til at etablere sig som selvstændige landmænd.

Hvor 10 pct. af de ejendomme, han formidlede i 2018, blev solgt til unge nyetablerede, var tallet i 2019 steget til hele 25 pct.

-Glædeligt, mener Morten Jacewicz, der angiver de stabile jordpriser som en væsentlig årsag. En anden er, at antallet af kapitalstærke udenlandske købere er faldet.

Et oplyst grundlag Morten Jacewizs har kontakt med en del unge købere, og hans forventninger til de kommende landmænd er stort set de samme som bankens. Uddannelse og erfaring, resultater og indtjening, og gerne nogle 100.000 på kistebunden.

-De unge skal have noget i rygsækken, når de etablerer sig, siger Morten Jacewicz. – De skal kunne dokumentere, at det har givet gode resultater, når de selv har stået med det faglige og økonomiske ansvar. For det er jo dét, man skal kunne som selvstændig landmand.

Selv om Morten Jacewicz oftest repræsenterer sælger er han ikke tilbageholdende med anbefalinger af, hvad en køber skal tjekke, inden er skrives købsaftale: Produktionstilladelser, miljøforhold, bygningsregistrering, besætningens sundhed og en hel del mere.

Som eksempel på en god ejendom for en førstegangskøber peger han på en harmoni-ejendom med 150-300 årskøer. En ejendom i fornuftig driftsmæssig stand, hvad angår bygninger og besætning, og hvor miljøbegrænsninger og andre krav ikke blokerer for en fremtidig udvikling af produktionen.

Forkert sammenligning Alt det er meget godt, men er der overhovedet ejendomme til de nye købere?

Morten Jacewicz mener ja. Der er altid et vist antal ejendomme i spil til nyetablerede. Det er dog ikke alle ejendomme med Til salg-skilt, der er egnet for en nyetableret.

-Kræver ejendommen løbende investeringer fra dag ét, skal en førstegangskøber generelt være forsigtig, siger Morten Jacewicz.

Der vil altid komme nogle udfordringer, når man er ung og nystar-

tet, selv på en veldrevet ejendom.

De udfordringer skal der være overskud til – både økonomisk og arbejdsmæssig. Så nytter det ikke, at likviditeten er presset til det yderste i forvejen.

Han forstår godt, at en etablerings-ivrig ung landmand kan lade sig friste af en attraktiv pris på et konkursbo eller investeringstung ejendom. Men sammenlign aldrig prisen på en ejendom i fri handel med et konkursbo, advarer han. Prisen på det sidste vil typisk afspejle, at der skal bruges store summer på at få ejendommen i god gænge.

Så vær realistisk, lyder rådet.

Spørg baglandet. Er kæresten ind-

stillet på flere år med stram økonomi og en samlever/ægtefælle, der arbejder 80 timer om ugen?

Tålmodighed Det sværeste råd at følge er formentlig Morten Jacewicz’ sidste: Vær tålmodig.

Der er ingen grund til at kaste sig over den første og bedste ejendom, fordi det er NU, man brænder efter at blive selvstændig.

-Tag hellere et job som driftsleder og vent på den rigtige ejendom, siger han. -Køb af en bedrift er jo en investering, der rækker langt ind i livet.

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

13

Se verden først Et uvant råd – måske - fra en driftsrådgiver Men ikke så sært et råd alligevel, mener driftsrådgiver Poul Erik Hedegaard selv. For det giver livserfaring at se andet af verden end der, hvor man er født.

-Livserfaring er en vigtig del af dét at være en god leder, og ikke noget man kan læse sig til, pointerer han og samler så økonomien: Og erfaring på alle planer er netop det, banker og realkridt efterspørger, når du vil låne penge til dit ejendomskøb.

Mere af den efterspurgte erfaring kan hentes ved at være på flere bedrifter inden for den driftsgren, man vil arbejde. Det tæller ikke tungt på erfaringssiden at have kørt traktor i fire år, hvis man vil arbejde med mælk.

-Søg i stedet ind på de bedrifter, hvor du får lov ar arbejde med det, du har brug for som selvstændig landmand, og hvor ejeren kan være dig en god coach, fortsætter Poul Erik Hedegaard. -På den måde får du set forskellige måder at gøre tingene på. Er du kun et sted, er der risiko for bare at kopiere den ene ejendom.

Et andet utraditionelt råd er at søge job på den ejendom, man har kik på. Tilbyd at arbejde som ulønnet medhjælper en uge eller to, inden købet, foreslår Hedegaard. Det vil give et godt billede af bedriften og ikke mindst afdække evt. svagheder i stald eller mark.

-Også hvordan medarbejderne

14

trives, tilføjer han, -og ikke mindst om de er de rigtige for dig, hvis bedriften bliver din. Husk på, arbejdskraft er den dyreste enhed, vi har.

Etablér et råd Mere traditionelt er forslaget, om at nedsætte et etableringsråd, når man begynder at se sig om efter en ejendom.

-Rådet skal bestå af mennesker, der ikke selv har økonomisk interesse i etableringen, siger Poul Erik Hedegaard, -og det skal være folk, der kan og tør stille de kritiske spørgsmål. Det er en uvurderlig hjælp til at finde den rigtige ejendom.

Og ligesom det tager lidt tid at se noget af verden, må den unge også gerne bruge tid på at finde den rigtige ejendom, mener han.

-Det betyder ikke alverden, om du bruger et halvt eller helt for at finde den rigtige bedrift, understreger driftsrådgiveren. -Det er 30 år, du skal have den.

Kontakt Driftsrådgiver Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk

God gerning kan ikke gøres for tit, siger et gammelt mundheld - og det gælder til fulde, når man som ung landmand står overfor sit første ejendomskøb. Louise H. Riemanns råd kan derfor sammenfattes i et ord: Tjek. Tjek de tilladelser, der er på bedriften og sammenhold det med de faktiske forhold, og det gælder både bygninger, husdyrhold, vandindvindingstilladelser, miljø- og naturpåvirkning og begrænsninger ift. dyrkningen af jorden. Og tjek gerne en gang til.

diger, §3-arealer osv., og hvad der er i nærheden af den, eksempelvis særlig ammoniakfølsom natur, der kan begrænse fremtidige ønsker.

-Vær særlig opmærksom på forsvundne søer og diger. Selv om de er sløjfet for årtier siden af en tidligere ejer, er det den nuværende, der hænger på en genetablering, siger hun og peger samtidig på, at der fra 2022 gælder nye regler for alle §3-områder.

-For, understreger hun, - det kan koste dig fremtidsdrømmen at overse noget.

-Fremover må arealerne hverken gødes eller sprøjtes. Det betyder, at der kan være færre foderenheder at hente for afgræssende kvæg, siger hun.

Et vigtigt redskab i den sammenhæng er arealinfo.dk. Her kan man se, både hvad der er af natur på ejendommen som vandhuller,

Er der dyr nok Selv tager Louise H. Riemann altid udgangspunkt i tre spørgsmål, når hun skal kortlægge de

Tjek, tjek og tjek endnu en gang Man kan næsten ikke være for grundig med at tjekke forholdene på den ejendom, man vil købe, understreger miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann.

Kontakt Miljø- og naturrådgiver Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915 E-mail lhr@lhn.dk hurdler, der måtte være på en ejendom.

Det første er: Hvad er ejendommen godkendt til og stemmer dette med de faktiske forhold?

Her gælder det om at få fat i den seneste godkendelse, de to seneste tilsynsrapporter og tjekke CHR-registret. Ud fra dette sammenholdt med data fra bl.a. arealinfo.dk kan man lynhurtigt se, om den gældende godkendelse er fuldt udnyttet, eller om der er en overproduktion på ejendommen, bygninger etableret uden tilladelse eller vilkår i godkendelsen, som ikke overholdes.

-Men CHR-registret er kun et herog-nu billede af de dyr, der er på ejendommen, advarer hun. -Hvis godkendelsen i en svinebesæt-

ning f.eks. ikke har været fuldt udnyttet de sidste tre år, kan der være tale om kontinuitetsbrud.

Det kan koste delvis bortfald af produktionsretten og bør i så fald indgå i prisforhandlingerne.

Et godt råd er at se på det seneste luftfoto af ejendommen og sammenligne det med den gældende miljøgodkendelse.

Passer det med min plan Det andet spørgsmål, køber skal stille sig selv, er: Hvad kunne jeg tænke mig i fremtiden?

-Med andre ord, hvor stor vil jeg være på sigt, og kan det ønskede dyrehold realiseres indenfor den gældende godkendelse, eller skal der en ny miljøgodkendelse til, forklarer Louise H. Riemann, der understreger, der kan være

megen fornuft i at søge en ny miljøgodkendelse/tilladelse. Især hvis den tidligere godkendelse bygger på de gamle regler om dyreenheder, da de ny godkendelser er meget mere fleksible end de gamle.

melse af de muligheder og begrænsninger, der er for ejendommen ift. naboer, ammoniakfølsom natur mv. og hvilke miljøteknologier, der evt. vil være nødvendige for at få den ønskede udvidelse igennem.

Det tredje af Louise H. Riemanns spørgsmål er: Hvad kan lade sig gøre på ejendommen på sigt?

Louise H. Riemann erkender, at der er meget at tage hånd om for en førstegangskøber, der samtidig skal være sikker på at komme ud i alle hjørner.

Altså en screening af de udvidelsesmuligheder der er på ejendommen med de nuværende miljøregler. Et vigtigt redskab i den sammenhæng er arealinfo.dk, men det anbefales også altid at indtaste det fremtidige ønskede dyrehold og placeringen af nye staldanlæg i Husdyrgodkendelse.dk og regne på forskellige fremtidige scenarierne.

Herudfra kan man få en fornem-

-Ja, det kan synes svært, siger hun, - men så brug rådgivningen. Vi ved, hvad vi skal se efter, og kan derfor komme hurtigere igennem det end køber selv.

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.skovgaard.as

15

Ægtefælle-fordel med samme revisor

Få den seniortilværelse du drømmer om

Selv om mand og kone driver hver sin separate virksomhed, er det nyttigt, at samme revisor har indblik i begge regnskaber.

Det er vigtigt, at man rettidigt forholder sig til, hvordan økonomien skal se ud, når man går på efterløn eller på pension.

Hos LHN Erhverv banker flere ejerledere med erhverv udenfor landbruget på døren for at få lavet regnskab.

-Glædeligt, siger Carsten Schmidt, skatterådgiver og revisor hos LHN. - Især, hvis ægtefællen i forvejen får lavet regnskab hos LHN. -Der er nemlig, påpeger han, - en lidt overset fordel i, at ægtefæller med hver sin virksomhed har samme revisor. Det giver revisoren er samlet overblik over parrets økonomi, og dermed eksempelvis også muligheder for at overføre et evt. underskud fra den ene til den anden.

Han erkender blankt, at det er en transaktion, som enhver revisor kan foretage, uanset om han ikke har begge ægtefæller som kunder. Men det kræver i så fald, at konens revisor skal sætte sig ind i mandens regnskab – og visa versa. Sker det ikke, kan nogle helt legale økonomiske muligheder gå tabt.

Landmand og tømrer Carsten Schmidt understreger, at fordelen ved samme revisor også gælder, hvis en kunde driver mere end en virksomhed.

F.eks. kan en deltidslandmand meget vel have en tømrervirksomhed ved siden af landbruget,

16

drive en maskinstation, en nethandel eller arbejde som selvstændig freelancer indenfor noget helt femte, siger han og tilføjer, at han dermed ikke tænker på et lønarbejde ved siden af landbruget - selv om, at man som lønmodtager da godt kan have skattemæssig fordel af en revisor.

-Og nej, kommer det afværgende med et smil. -Dét er der absolut intet uldent ved. Ganske vist er lønmodtagere ikke er en stor kundegruppe hos LHN, men den findes. Nok især hvor der kan være tale om nogle særlige pensionsordninger eller værdipapirer.

LHN Erhverv er målrettet regnskabsassistance og rådgivning af virksomheder udenfor landbruget.

Kontakt Skatterådgiver og revisor Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

Det kan være meget vanskeligt at få overblik over sine pensionsordninger og øvrige private formue.

For at sikre at man hele tiden er på rette spor, bør disse emner gennemgås med jævne mellemrum fx i forbindelse med den årlige regnskabsgennemgang, men også i form at et uvildigt pensionstjek.

Som regnskabskunde ved LHN tilbyder vi dig derfor et uvildigt pensionstjek, som giver dig et overblik og finder eventuelle optimeringsgevinster.

LHN – pensionstjek kan sætte fokus på: • Din økonomiske situation ved overgang til pensionstilværelsen, herunder optimering af udbetaling af pensionsordninger • Dine nuværende pensionsopsparinger • Muligheder nu og fremadrettet • Dine valg for fremtiden • Din private formue som kan indeholde huse, værdipapirer, sommerhus etc.

• Hvordan får jeg afviklet min virksomhedsordning • Planlægning og optimering af generationsskifte under hensyntagen af pensionsopsparingen.

• Er der noget tilbage til mine arvinger

Resultatet af et pensionstjek er fx et 20-års budget fra pensionsalderen, der viser dit rådighedsbeløb efter skat i alle årene med en beregning og anvisning af den mulige økonomiske gevinst.

En økonomisk gevinst er fx en anbefaling om, hvornår det er mest rentabelt at få udbetalt en pensionsopsparing, og/eller søge om opsat pension osv.

Vi laver en detaljeret handlingsplan over de ændringer, der kan foretages.

Kontakt Skatterådgiver Hugo Schmidt Tlf: 7364 2913 E-mail: hs@lhn.dk

Vælg dine økologiske afgrøder med omtanke

Få 10% rabat

Afsætningen af økologiske fødevarer er steget markant, til gengæld er afregningen til landmanden faldet. Men der er stadig gevinster at hente.

Ring og book en tid inden jul hos LHN Planteavl og få 10% rabat på timeprisen på din mark- og gødningsplan samt på gødningsregnskab og pesticidindberetning.

Når planteavlsrådgiver Hans Henrik Post skal se ind i fremtiden, er afregningspriserne for økologiske afgrøder ikke gode. Priserne er faldet de seneste par år, og hans bedste skøn er, at lavprisperioden vil fortsætte endnu en tid, inden en forventet stigning.

Alligevel er der ingen grund til at gå i sort. Der er nemlig afgrøder, som stadig holder prisen eller endda udviser en stigning. Derfor skal den økologiske landmand ikke bare så marken til med det første det bedste, han falder over.

-Det gælder om at vælge sine afgrøder med omhu, understreger Hans Henrik Post.

Forklaringen på de faldende afregningspriser følger den gængse formel: Udbud og efterspørgsel.

Der er for meget økologisk korn på markedet, fordi det økologiske areal stiger både på verdensplan og nationalt, og logisk nok vælger den økologiske debutant at gå efter de sikre afgrøder.

-F.eks. er vinterrug en let afgrøde for nybegyndere, siger Hans Henrik Post, - men de store mængder betyder også, at prisen er faldet markant, mens havreprisen derimod er mere stabil. Det samme gælder byg og hvede. Ikke desto

mindre er priserne betænkelig tæt på at nærme sig det konventionelle niveau.

Gå efter protein Hans bedste bud til økologer, der kikker sig om efter bedre økonomi i marken, er at gå efter de proteinholdige afgrøder. Også selv om de er mere udfordrende at håndtere for landmanden.

Som eksempel nævner han lupiner.

-Lupiner er en god proteinafgrøde, som det danske foderstofmarked er ved at få øjnene op, forklarer han. -Det kan også aflæses i prisen, der ligger på 360 kr./100 kg.

Hagen ved lupiner er, at den foretrækker sandjord. På bedre jorde er afgrøder som ærter til foderbrug og hestebønner en god vej at gå. Afregningsprisen på hestebønner er ganske vist ikke så høj som på lupiner, men der opnås priser på 310-330 kr./100 kg. – altså betydeligt mere end de omkring 180 kr., landmanden kan få for hveden.

Dertil kommer, at opmærksomheden mod proteinholdige afgrøder er stærkt stigende. Landbrug og Fødevarer har sat sig som mål at erstatte 30 pct. af det danske behov for soja med dansk produceret pro-

teinfoder, herunder græsprotein og nye sorter af hestebønner.

Den politiske vilje Meget afhænger som altid, når det gælder landbrugets produktionsforhold, af den politiske vilje.

I modsætning til de konventionelle bedrifter skal de økologiske, ikke udlægge miljøfokusområder (MFO), ligesom de er fritaget for kravet om efterafgrøder, undtaget pligtige efterafgrøder.

-En stor lettelse, siger Hans Henrik Post, der i øvrigt mener, at reglerne for efterafgrøde er helt ude af proportioner for de konventionelle landmænd.

Kontakt Planteavlsrådgiver Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

Alle virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal indberette gødningsregnskabet for de planperioder, virksomheden har været tilmeldt registeret. Dette gælder i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og det gælder også, hvis du er ophørt med at drive landbrug efter den 1. august 2019, har bortforpagtet arealerne efter den 1. august 2019 eller ikke har brugt gødning Og hvad med dine jordprøver?

Når du nu alligevel har os i røret, så lad os tjekke hvornår du sidst fik taget jordprøver. Vi laver gerne en strategi for udtagning af jordprøver på dine marker.

Ubalance mellem til- og bortførsel af næringsstoffer bliver sværere og dyrere at rette op på jo længere tid, der går. Jordprøver giver værdifulde informationer om jordens indhold af fosfor, kalium og magnesium. Samtidig er unødvendigt indkøb af to eller tre ton kalk pr. ha er stadig væsentligt dyrere end at få taget jordprøver.

Kort fortalt skal du tage jordprøver for at: • Begrænse manganmangel ved at undgå overkalkning • Sikre det rigtige kalkbehov ved kuperet og uens terræn • Sikre det rigtige kalkbehov ved sammenlægning af marker med forskellig dyrkningshistorie • Fastslå om nyerhvervet jord har brug for kalk • Kende din jordbund og optimere på de øvrige næringsstoffer. Passende reaktionstal giver øget tilgængelighed af næringsstoffer og større udbyttepotentiale.

• Kunne vælge afgrøder og sorter, som passer til markens jordbundsforhold Kontakt LHN Planteavl & Økologi 17

Det rullende kontor LHN’s virksomhedssekretærer kører ud og får styr på kontorarbejdet.

Det er tidlig morgen og biler ruller ind på parkeringspladsen hos LHN. Men der er også biler, som er på vej væk og det er ikke fordi LHN har døgnåbent, og der nu er vagtskifte. Det skyldes virksomhedssekretærordningen.

Det kan måske lyde fornemt at have sin helt egen virksomhedssekretær, men tanken er helt og aldeles at give kunden en chance for at slippe af med bøvl og besvær ved skrivebordet med en computer, som enten driller eller ikke fatter en meter af, hvad den skal. Derfor kører vi ud til kunden og ordner regnskabet.

-Det at være virksomhedssekretær, giver et tæt og anderledes forhold til kunden og hans familie eller ansatte, fortæller regnskabsassistent Anja Jürgensen Kruhl, som har været virksomhedssekretær i mere end 10 år.

-Når kunden sidder ved siden af, oplever jeg tit den der pingpong snak og vi får vendt mange ting i løbet af de timer, jeg er på hans kontor. Også ikke planlagte opgaver og det er jo netop det, som gør mit besøg spændende, men også givende for os begge. Og for

18

mig er det vigtigt, at han er tryg ved, at jeg sidder ved hans skrivebord og at han ved, at tingene bliver gjort, siger Anja.

Dejligt travlt Claus Deneken er en travl mand.

Han driver en entreprenør virksomhed med tre ansatte, hvor man bl.a. har specialiseret sig i alle former for gravearbejde, nedbrydning, betonknusning, snerydning og dræning.

Seneste store projekt er det nye Naturbiogas Sode ved Haderslev, hvor Claus stod for alt jordarbejde. Så der er nok at se til i virksomheden.

somhedssekretæren ved præcis hvordan han vil have tingene gjort og arbejdet bliver udført med stor erfaring. Der bliver sparet tid ved at han fx ikke selv skal ordne alle bilag.

satte og en stor moderne maskinpark. Opgaver som eksempelvis jordarbejde og dræning har jeg med tiden fået opbygget med meget kompetente medarbejdere.

-Det er jo ikke fordi jeg ikke vil kontorarbejdet, men min tid er blot meget bedre betalt, når jeg kan koncentrere mig om at drive virksomheden. Det indebærer selvfølgelig også tid på kontoret, men at sidde der hele dagen ville virke forkert for mig.

Min målsætning vil altid være at kunne levere et professionelt arbejde til tiden og at overholde de aftaler jeg laver. Jeg er overbevist om, at den ekstra tid jeg får til selve driften, giver mine ansatte, min familie og mig selv mere ro på i hverdagen, siger Claus Deneken.

Ro på i hverdagen -Min virksomhed blev stiftet i 1998 og i dag har jeg 3 dygtige an-

-Jeg har travlt og det kan nogle gange være svært at finde timer nok i døgnet. Men mit kontorarbejde vil jeg have styr på og det giver det mig mere tid og ro dagligdagen, når jeg bruger LHN’s virksomhedssekretærordning, mener Claus Deneken.

Claus Deneken har brugt virksomhedssekretærordningen i mange år og han kan godt lide, at kontorarbejdet bliver udført af én, som kender hans virksomhed. Virk-

Regnskabsassistent Anja Jürgensen Kruhl nyder at køre ud til LHN’s kunder som virksomhedssekretær.

Nye medarbejdere hos LHN Ilse Frisk, regnskabsassistent Ilse Frisk er en rigtig god bekendt i LHN, idet hun er uddannet som regnskabsassistent hos LHN i 1981 og hun arbejdede hos LHN frem til 2007, hvor hun flyttede til en anden landboforening.

Ilse har arbejdet med bogføring, udarbejdelse af årsrapporter og skatteregnskaber, Summax og Ø90 samt I/S regnskaber og har desuden kørt ud som virksomhedssekretær.

Det er en meget erfaren kollega LHN dermed har fået med på holdet.

Thor Post Andersen, juniordriftsrådgiver Thor Andersen er 26 år og ud-

Vivian Wolff Schmatz, regnskabsassistent Vivian er 51 år og fra Bjerndrup ved Tinglev.

Vivian har i en årrække arbejdet som økonomiassistent i ITD i Padborg, hvor hun har haft sin egen kundeportefølje af mindre vognmandsfirmaer og hun er hjemmevant i økonomisystemet E-conomic og en række gængse lønsystemer.

Ilse er 59 år og bor på Kalvø ved Genner. Fritiden bliver brugt på familien og sport bl.a. tennis, badminton og golf.

Vivian har interesseret sig for heste i mange år og har selv haft hest. Der er blevet redet både dressur og ringridning, men nu

dannet Financial Controller med en overbygning i organisationskultur, ledelse og udvikling på UCL i Odense. Han er opvokset på et økologisk landbrug med jerseykøer og kender derfor til hverdagen på et landbrug.

Thor har også stor interesse for idræt og i sin fritid dyrker han fitness og løb. Han har b.la. deltaget i løbet »Red Bull Conquer the Castle« på Rosenholm Slot og været med til at arrangere løbet »Xtreme Mandehørm«, så han er bestemt ikke ubekendt med forhindringer og svære opgaver.

Sarah Vilhelmsen, regnskabselev Sarah er 35 år og bor i Ellum med sin familie.

følger hun helst med fra sidelinjen, når datteren dyrker dressur og spring.

hjælper men ville for et par siden gerne skifte spor og har derfor læst og gennemført en flot EUXuddannelse på Tønder Handelsskole.

Sarah kender til landbruget, da hun er vokset op på en mælkeproduktionsejendom i Ellum ved Løgumkloster. I sin fritid sidder Sarah i bestyrelsen i Løgumkloster cykelklub, hun cykler mountainbike og familien har en lille cykelbutik, Ellum Bike Shop, hvor Sarah styrer bogføringen og det administrative arbejde.

Sarah blev i første omgang uddannet som social- og sundheds-

Kommende møder og kurser hos LHN Planteavlsmøde LHN’s planteavlsrådgivere tager fat på sæsonens opgaver og udfordringer og inviterer alle interesserede landmænd til planteavlsmøde med aktuelle overskrifter hos LHN torsdag den 5. november klokken 19.00.

Hold øje med www.lhn.dk for et nærmere program. Tilmeldingsfrist mandag den 2. november på tlf. 7364 3000.

Sprøjteopfølgningskurser Er det mere 4 år siden, du sidst har været på opfølgningskursus, eller sprøjter du ikke selv, men vil gerne købe pesticider til din virksomhed til næste vækstsæson, så skal du på kursus.

LHN afholder opfølgningskurser for sprøjtebevis/certifikat på følgende datoer: Onsdag den 2. december 2020 kl. 8.30-16.00. Tilmeldingsfrist er

den 25. november på tlf. 7364 3000.

Onsdag den 20. januar 2021 kl.

8.30-16.00. Tilmeldingsfrist er den 13. januar 2021 på tlf. 7364 3000.

Agromarkets HandelsINFO Mød AgroMarkets’ chefanalytiker, John Jensen, der vil fortælle seneste nyt om det globale råvaremarked og finansiering onsdag den 9. december kl. 9.15 – 12.30.

Tilmeldingsfrist den 1. december på tlf. 7364 3000.

Der bliver selvfølgelig taget alle de nødvendige COVID-19 forholdsregler, når vi afholder kurser og møder i LHN-huset.

Skulle et møde eller kursus blive aflyst med baggrund i COVID-19 får de tilmeldte direkte besked.

19

Medlemsfordele

Medlemsfordele

– for aktive medlemmer af Landbrug & Fødevarer

-for aktive medlemmer af Landbrug & Fødevarer

Er du ansat i landbruget?

Kontante medlemsfordele

Bliv medarbejdermedlem og få adgang til en lang række fordele

- som kan betale dit kontingent!

Som medarbejder på et landbrug eller i en fødevarevirksomhed kan du tegne et medarbejdermedlemskab, som er uafhængigt af din arbejdsgiver. Det er fx smart, hvis du er under uddannelse eller har flere arbejdsgivere.

LandmandsPension Spar 10-20.000 kr./år

Forsikringer Spar op til 50%

Gruppelivsordning

Gruppelivsordning Unik ordning for medlemmer

Brandsikring, autohjælp mv.

Spar 15%

Gårdbutik

Gårdbutik Gratis markedsføring af din gårdbutik

Kundekort Med flere fordele

HOTEL

Hotelovernatning Specialpriser

Brændstof Til din bedrift

Få en billig forsikring Som medarbejdermedlem kan du fx komme med i L&Fs gruppelivsordning, hvor du får; • Livsforsikring op til 1 mio. kr.

• Kritisk Sygdom-forsikring 100.000 kr.

• Ulykkesforsikring op til 760.000 kr.

Kontakt din lokale forening og meld dig ind i dag.

Liv Sygdom Ulykke = Gruppeliv 1.488 kr./år

Tivoli

Du kan også få rabat på: Sundhedsforsikring, Ulykkesforsikring, brændstof, Tivoli, Legoland, Hotelophold mm.

Entré og turpas Særpris i udvalgte perioder

LandbrugsInfo

Entrébilletter Markant rabat hele sæsonen Underholdning og events Spar op til 50%

Landbrugsinfo Spar 2.100 kr./år Fordelsshoppen Stærke rabatter på luxus til hjemmet

De fleste medlemsfordele gælder også for din ægtefælle/samlever og dine ansatte.

Særlige vilkår kan være gældende.

Tilmelding: Kontakt den lokale landboforening eller familielandbrugsforening, du vil være medlem af. Find din forening på lf.dk/medlemskab/landmand

Læs mere på lf.dk/medlemsfordele

Ansøg LHN Fonden LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formålsparagraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Sidste frist for ansøgning: 1. december 2020 Ansøgningen skal sendes til: LHN Fonden, att. Direktør Tage Hansen på e-mail tah@lhn.dk

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490 E-mail: rnf@lhn.dk

OPLAG 6000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på