Opslagstavlen nr. 112, december 2020

Page 22

22

OPSLAGSTAVLEN · DECEMBER 2020

FERIECAMP

Masser af sjove aktiviteter i juleferien I juleferien kan børn og unge få nogle sjove og aktivitetsrige dage. På Amager er der FerieCamp hele tre steder; i Prismen, i Sundby Idrætspark og på Solvang Bibliotek. Det er i dagene fra søndag den 27. december til onsdag den 30. december. Alle børn og unge mellem 3 - 17 år er velkomne. Prismen Rollespilsfabrikken inviterer til eventyrlig FerieCamp i Prismen. Byg dit eget sværd, træn op til kamp og giv den hele armen til Nerf kampen! Søndag - onsdag kl. 10-15

Sundby Idrætspark Børnebasket København inviterer til nogle sjove og aktive dage i Sundby Idrætspark. Prøv kræfter med basket, skak og fodbold eller giv jer i kast med graffiti og e-sport. Ugen sluttes af med turneringer! Søndag - onsdag kl. 10-14.30. Solvang Bibliotek På Solvang bibliotek bliver der skruet op for hyggen, når Clorofille holder FerieCamp. Her kan man lave hjemmelavede spil, være kreativ i værkstederne, spille musik og hygge med spejderne. Man kan også få sved på panden til capoeira. Søndag - onsdag kl. 11-15.30.

Visse aktiviteter kan have begrænsede pladser. Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, med mindre andet er angivet i programmet. FerieCamp følger myndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19.

Find hele programmet på feriecamp. kk.dk

COPENHAGEN LIGHT FESTIVAL

Lys over Remiseparken Under normale omstændigheder, i en verden uden corona, ville der traditionen tro være Lysfest i februar måned. Men det bliver der højst sandsynligt ikke noget af i 2021.

I lighed med forrige år er Urbanplanen i 2021 med i festivalen med et lyskunstværk. Partnerskabet har søgt og fået midler fra Områdefornyelsen Sundby til at opstille en kæmpe ’legetøjsfjeder’ midt i Remiseparken.

Til gengæld er der ikke noget til hinder for, at Copenhagen Light Festival kan afholdes, som det er blevet de sidste fire år. Festivalen består nemlig af udendørs udstillinger, som ikke trækker mange mennesker til samtidig.

I den kæmpe store form bliver fjederen både nostalgisk og surrealistisk. Den særlige proportion får beskueren til at føle sig som et lille legetøjsmenneske i forhold til det kæmpe stykke legetøj.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.