
1 minute read
Fyrværkeri er farligt
FYRVÆRKERI
Straffen er hård for ulovlig omgang med fyrværkeri
Advertisement
Hårdere straffe og risiko for udsættelse af en almen bolig. Det kan blive konsekvenserne for at udsætte andre for fare med fyrværkeri, hvis et nyt lovforslag vedtages i år.
I dag er det sådan, at hvis man bevidst skyder med fyrværkeri mod andre personer, uanset om det er med samtykke, kan det medføre sigtelse for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 244 (vold), § 245 (grov vold) og § 252 (udsætte andre for fare). Det kan give op til 8 års fængsel. Hvis man affyrer ulovligt fyrværkeri eller affyrer fyrværkeri uden for den tilladte periode fra den 27. december til og med den 1. januar, kan det give bøder på 2.000 kr.
Forslag til lovændring
I år kan straffen for at udsætte andre mennesker for fare med fyrværkeri blive endnu hårdere, og endda medføre at hele familien kan sættes ud af en af lejebolig, hvis der fældes dom. Det kan blive konsekvensen af en lovændring, som forventes at blive vedtaget i december. Lovændringen vil i så fald træde i kraft den 15. december.
I skrivende stund vides det ikke, om lovforslaget vedtages eller ej, men uanset det, er der grund til at tage din egen og dine børns omgang med fyrkeri alvorligt. Derfor lancerer Københavns Politi nu en oplysningskampagne, som skal modvirke ulovligt salg og affyring af fyrværkeri.
Alle skal vide det
Kampagnen er et samarbejde mellem Københavns Politi, Hovedstadens beredskab, SSP København og Københavns Kommune. Målet med kampagnen er oplysning, så børn og unge samt deres forældre bliver opmærksomme på, at farlig brug af fyrværkeri er strafbart, og at straffen for at udsætte andre for fare er streng.
Hovedbudskaberne i kampagnen er, at man skal holde sig til at købe CE-mærket fyrværkeri. Alt andet er ulovligt. Desuden at det er strafbart at skyde fyrværkeri efter andre – også selvom de er med på idéen. Og endelig, at det kun er tilladt at fyre fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar. Postkort og plakater samt film, fotos og tekster på sociale medier er en del af kampagnen. Kampagnematerialerne oversættes til flere andre sprog, og deles ud i bl.a.
Urbanplanen og Hørgården.

Læs mere om sikker brug af fyrværkeri på www. sik.dk/fyrværkeri