
1 minute read
Suttetrolden Sanka
BONDEGÅRDEN Tekst og foto: Eva Sofie Rafn.
Suttetrolden Sanka på Bondegården er verdens lykkeligste trold. Han elsker nemlig sutter og er hver dag omgivet af mange børn, der fodrer ham med sutter. Hvor heldig kan man være?
Advertisement
Ja, Urbanplanen har fået sin egen trold – en del af kunstner Thomas Dambos efterhånden store troldefamilie, som startede med seks glemte kæmper på Vestegnen. Projektet er siden blevet set af millioner af mennesker fra hele verden, og troldene er på adskillige lister over de mest spændende ting at opleve i nærheden af København.

Thomas Dambo håber, at mange børn vil få lidt lettere ved at sige farvel til sutterne, når de ved, at Suttetrolden Sanka får glæde af dem. Og han håber, at også endnu flere voksne vil gå ud i naturen og se sig om efter troldene.