Det sker på biblioteket - Forår 2024

Page 1

DET SKER PÅ BIBLIOTEKET FORÅR 2024


VELKOMMEN TIL FORÅRET

Her på biblioteket har vi bøger og blade, som passer til enhver interesse og alder. Og når vi planlægger arrangementerne og oplevelserne, du kan læse om i dette katalog, forsøger vi at gøre det samme:

Derudover får vi i løbet af sæsonen besøg af forfatter Peter Øvig Knudsen, vi skal på litterære vandringer, quizze om litteratur, lave linoleumstryk, besøge en herregård, bande på børnebiblioteket, bygge med Lego og høre jazzmusik.

Skabe oplevelser, inspiration og læring for så mange som muligt.

På hjemmesiden og biblioteket kan du købe billetter til vores foredrag og workshops – og gør det gerne i god tid, så du ikke går forgæves til et udsolgt arrangement. Flere arrangementer er gratis – men ofte skal du hente en billet inden.

Litteraturen kommer i høj grad til at afspejle det kommende forår på biblioteket. Vi er i fuld gang med at planlægge en litteraturfestival i slutningen af april, hvor både kendte forfattere og unge talenter kommer på scenen. Det bliver en dag fyldt med foredrag, talks, oplæsning og nye oplevelser både her i huset og hos andre kulturinstitutioner i byen.

Rigtig god fornøjelse – og vi ses!

Lone Krøgh, bibliotekschef


LÆR AT FINDE HISTORISKE ARTIKLER Introduktion til Arkiv.dk og Mediestream

Mediestream er Det kgl. Biblioteks digitale samling af historiske aviser, som du kan få adgang til på nettet.

antal specialsamlinger. En del materiale er digitaliseret, så man kan se det med det samme online på Arkiv.dk.

Lokalarkivar Dorte Svendsen fortæller om søgemulighederne i Mediestream.

LEMVIG BIBLIOTEK

Hun fortæller også om Arkiv.dk, der indeholder materiale fra flere end 580 danske lokal- og stadsarkiver samt et mindre

Onsdag den 7. februar kl. 16.00-16.45 Entré: Gratis - men husk billet.


”HVILKEN DANSK FORFATTER SKREV…?” Hyggelig quizaften

Tag dig selv, din moster eller din bedste læseven under armen og kom til litteraturquiz på Lemvig Bibliotek. Vi byder på cider, vin, snacks og levende lys ved bordene, mens du bliver quizzet i bøgernes verden fra A til Z af en veloplagt quizmaster. Quizzen er for alle, uanset om du helst læser krimier, nyudgivelser af Shakespeare, romancer eller historiske romaner. Ankommer du alene, skal vi nok lave et godt hold til dig med andre bogvenner.

Og til det heldige og dygtige vinderhold vanker der en præmie! Vi glæder os til en fantastisk, hyggelig og sjov aften i bøgernes tegn.

LEMVIG BIBLIOTEK Onsdag den 21. februar kl. 19-21 Entré: Gratis – men husk tilmelding.


VINTERJAZZ OG VARM KAFFE Hygge med pladespilleren

Jazz er en bred musikgenre, hvor de fleste kan finde noget, der gør godt i øregangen. Vi har fundet en stak gode plader af vidt forskellige kunstnere, kører pladespilleren frem og fyrer op under kaffemaskinen og hyggen. Du er velkommen til at tage kreative sysler med, lægge puslespil eller læse avisen, mens musikken spiller. Vi byder på en kop kaffe og lidt godt til ganen.

LEMVIG BIBLIOTEK

Torsdag den 22. februar kl. 14.00-17.00 Entré: Gratis – men husk billet.


”DEM, DER IKKE TIER”

Forfatteraften med Peter Øvig Knudsen

Med udgangspunkt i sin nye bog, ”Dem, der ikke tier”, fortæller Peter Øvig Knudsen denne aften om en mørk tid i dansk historie. Han deler historier fra tidligere børnehjemsbørn, der var udsat for organiserede seksuelle overgreb og systematisk svigt fra statens side. Foredraget fokuserer især på to langvarige og grusomme begivenheder på Solgården i Tarm og Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk, hvor piger og drenge blev misbrugt. Trods adskillige anmeldelser blev overgrebene kendt af mange

i lokalsamfundene - men afvist eller undertrykt af myndighederne. “Dem, der ikke tier” handler om vigtigheden af at bryde tavsheden, og foredraget sætter fokus på behovet for at tale om disse grusomheder og skabe forståelse og retfærdighed for ofrene.

LEMVIG BIBLIOTEK

Tirsdag den 27. februar kl. 19.00-21.00 Entré: 150 kr.


BLIV KLOGERE PÅ AI, KUNSTIG INTELLIGENS Kan den skrive festsange – eller overtage mit job?

Slut med haltende versefødder og pinlige taler: Den kunstige intelligens klarer arbejdet for dig. Men måske klarer den i virkeligheden for meget arbejde? Måske er dette skrevet af AI…? Hvordan skal vi håndtere fremmarchen af den kunstige intelligens, som i de senere år er blevet tilgængelig for alle på internettet? Det giver digital strateg og medlem af regeringens ekspertudvalg for tech-giganter Peter Svarre sit bud på, når han holder

foredrag på biblioteket. For hvordan finder vi balancen mellem frygt og fascination, og hvor mange opgaver kan en computer egentlig klare for os i fremtiden?

LEMVIG BIBLIOTEK Mandag den 4. marts kl. 19.00-21.00 Entré: 100 kr.


DER SKAL TRYK PÅ

Workshop med linoleumstryk

Måske har du siddet i formningstimerne på Harboøre Skole i 1980’erne og været lige ved at skære dig, når den skarpe linoleumskniv slog smut hen over pladen. Nu får du chancen igen, for linoleumstryk er populært igen som aldrig før med sit grafiske, rene udtryk. Iben Schrader fra ”Made in Denmark Workshops” kommer på biblioteket og lærer den fascinerende teknik fra sig, og du får også selv redskaber og linoleum i hænderne og får dit helt eget tryk med hjem til væggen.

Til workshoppen er redskaber til rådighed, men materialer skal købes.

LEMVIG BIBLIOTEK Lørdag den 16. marts kl. 10.00-14.00 Entré: 150 kr. - inkl. en sandwich


BLIV SIKKER PÅ NETTET Guide til IT-sikkerhed

Vi skal bruge alverdens hjemmesider, apps, telefon, tablet og computer til alt efterhånden. Og de kriminelle er flyttet med ind i den digitale verden, hvor vi blandt andet har vores penge og personlige oplysninger. Heldigvis er der mange gode måder at sikre sig mod tyveri og svindel på, og dem fortæller vores frivillige IT-hjælper Valdemar Rønn Cross om denne eftermiddag.

Undervejs vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål.

LEMVIG BIBLIOTEK Tirsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00 Entré: Gratis - men husk billet.


AV MIN ARM!

Fysioterapeut fortæller om smerter

Før i tiden skulle du holde sig i ro på sofaen, når det gjorde ondt i ryggen. Nu skal du i mange tilfælde af sted til motionscenteret og træne det ømme sted.

Det bliver en aften med en god blanding af de seneste forskningsresultater, historier fra briksen og metaforer om den nye smerteforståelses kompleksitet.

Vi er nemlig midt i et paradigmeskifte indenfor smerte. Det fortæller fysioterapeut og smerteguide Mathilde Kehler om denne aften, som også kommer til at handle om smertens historie op gennem tiden.

LEMVIG BIBLIOTEK

Hun forklarer blandt andet om, hvordan hjerne og krop opfatter smerte, og så får du værktøjer til at mestre smerterne mere effektivt.

Torsdag den 21. marts kl. 19.00-21.00 Entré: 75 kr.


FORSTÅ SOLDATER OG VETERANER

Foredrag om soldaterliv på tværs af alder og nationalitet

Emil Arenholt Mosekjær har skrevet bogen ”Soldaterhjerte”. Bogen er bygget op om interviews med veteraner rundt om i verden; fra forskellige krige og aldersgrupper. På tværs af kulturer og tidsaldre har mennesker altid oplevet og fået en fælles identitet af at gå i krig. Oplevelser, tanker og reaktioner på krigens væsen er de samme, uanset om man er 95 eller 25 år, amerikaner eller dansker. Soldater er ofte mere på bølgelængde med en fremmed soldat eller veteran fra et andet land end med familie eller venner

derhjemme, fordi soldater instinktivt forstår hinanden på et dybere plan. Den form for samhørighed er livsbekræftende og en oplevelse, forfatteren godt vil hjælpe andre veteraner til at få – og flere uden en militærbaggrund til at forstå.

LEMVIG BIBLIOTEK Tirsdag den 9. april, kl. 19.00–21.00 Entré: 75 kr.


TRUT I TROMPETEN

Prøv et instrument med Musikskolen

Har du altid drømt om at spille violin, eller tror du, der er en Lars Ulrich gemt i dig bag et trommesæt?

Vi garanterer ikke, at det bliver den mest fredfyldte dag på biblioteket, men det bliver garanteret sjovt!

Nu får du chancen for at fornemme, hvor meget fingernemhed, streng, bue, tangenter, knapper og trommestikker egentlig kræver, når Musikskolens lærere og elever besøger os og tager en masse forskellige instrumenter med, som du frit kan prøve.

LEMVIG BIBLIOTEK Lørdag den 13. april 10.00-12.00 Entré: Gratis - bare mød op


9.000 FLYGTNINGE PÅ FLYVEPLADSEN Foredrag om Rom flygtningelejr

Da Danmark blev befriet den 5. maj 1945 var der cirka 250.000 tyske flygtning i Danmark. Nogle af dem endte i en flygtningelejr på den tidligere tyske militære flyveplads ved Rom - nu Lemvig Flyveplads. Da belægningen var på sit højeste, husede lejren cirka 9.000 børn og voksne, og den del af vores lokalhistorie fortæller Preben Poulsgaard om denne aften. Hvad lavede flygtningene her i landet, og hvordan var dagligdagen i lejren? Det kan du blive klogere på, og du kan blandt

andet også høre historien og Gertrud fra Østpreussen og Georg fra Ulfborg, der mødte hinanden i lejren. Foredragsholderen er aktiv i Flynder Lokalarkiv og har i flere år lavet rundvisninger i Klosterheden til de mange steder, som spillede en rolle under og efter krigen.

LEMVIG BIBLIOTEK Tirsdag den 23. april kl. 19.00-21.00 Entré: 50 kr.


U.D.K.A.N.T.E.R.

Lemvig Litteraturfestival

Glæd dig til en hel dag med litteraturen i centrum rundt omkring i Lemvig, når vi inviterer til Lemvig Litteraturfestival U.D.K.A.N.T.E.R. Udkanter skal forstås bredt: Udkanten af verden, af sindet, af byen, af normen… Vi er i fuld gang med planlægningen, men hvis vi siger Blæsbjerg, tror vi ikke, vi har lovet for meget! Der bliver både noget for unge og de lidt ældre, nye navne skal på scenen, og der skal præsenteres forskellige genrer. Lemvig Kommunes huskunstnere Johanne Mygind og Liv Nimand Duvå har også en finger med i spillet … Med din billet kan du komme og gå som du vil hele dagen. Hold øje med bibliotekets hjemmeside, Facebook og Instagram, hvor vi løbende skriver, når der er nyt om festivalen.

LEMVIG BIBLIOTEK

- og flere andre steder i byen Lørdag den 27. april Entré: 75 kr. - Gratis adgang for unge under 25 år. Arrangeres i samarbejde med: Lemvig Museum, Lemvig Musikskole, Frivilligcenter Lemvig og Klimatoriet.

Festivalen er støttet af: Statens Kunstfond, Edvard Pedersens Biblioteksfond, Færchfonden og Jysk Energis Jubilæumspulje.


HERREGÅRDSBESØG I BØVLING Med bogbussen på Rysensteen

Den smukke, hvide herregård har ligget i det flade landskab nord for Bøvling siden 1401

Efter rundvisningen byder vi på en kop kaffe og lidt kage i bogbussen. Deltagerne sørger selv for transport til Rysensteen.

Kom med indenfor, når indehaver Suzanne Wibholm viser rundt og fortæller den spændene historie om Rysensteen, om fangekældre, sørøvere, klager til Kong Christian den 4., plyndringer og landbrugsudvikling gennem årene.

RYSENSTEEN

I dag er Rysensteen et moderne landbrug, og tilbygningen huser en Bed & Breakfast og et refugium.

Bøvlingvej 40, 7650 Bøvlingbjerg Fredag den 3. maj 14.00-16.00 Entré: Gratis - men husk billet.


LITTERATUR – DE FIRE ELEMENTER

Tag med på en litterær vandring i Lemvigs skønne natur

Vi drager af sted på fire naturskønne gåture i Lemvigs skønne og varierede natur.

På den litterære vandring er der plads til samtale, refleksion og fordybelse i de udvalgte tekster, som læses op.

Temaet for turene er de fire elementer: ild, vand, jord og vind.

Vi håber at skabe forbindelse mellem natur og litteratur, så teksterne åbner sig op for os på en særlig måde.

Undervejs gør vi stop og lytter til forskellige tekster, digte og noveller, som handler om natur og de fire elementer.


LITTERATUR - DE FIRE ELEMENTER Fortsat...

Vi mødes ude på ruterne og følges derefter ind på biblioteket, hvor der venter os kaffe og lidt sødt til ganen. Her har vi mulighed for at snakke videre om teksterne og de tanker, vi har gjort os undervejs. Hvis det regner mødes vi på biblioteket og læser teksterne der. Ruterne, fra mødestedet og tilbage til biblioteket, vil være omkring max én kilometer og kørestolsbrugere og gangbesværede kan også være med. Vær opmærksom på, at vi på turene kommer til at stå og gå.

RUNDT I LEMVIG Entré: Gratis - men husk billet.

LUFT Mandag den 6. maj kl. 10.00-11.30 VAND Mandag den 27. maj kl. 10.00-11.30 ILD Mandag den 3. juni kl. 10.00-11.30 JORD Mandag den 17. juni kl. 10.00-11.30


BØNDER, BIGBALLER OG BOGBUSSEN Besøg det rullende bibliotek på dyrskuet

Det er de store maskiner, som du kan opleve på Lemvig Marked og Dyrskue, så derfor har biblioteket også fundet vores største maskine frem: Bogbussen. Kom ind og se, hvordan sådan et rullende bibliotek ser ud, kig i bogbussens helt egen billedbog om netop bogbussen, deltag i en konkurrence og mød nogle af bibliotekets medarbejdere.

LEMVIG DYRSKUE

Rom Flyveplads Entré: Indgangsbilletten til Lemvig Marked og Dyrskue Følg med på vores hjemmeside og sociale medier for at se datoen.


TRAPPESANG I DEN GAMLE FORHAL Syng med Sisse Skovbakke

I efteråret tog vi hul på ”Trappesang” i samarbejde med Sangkraft Lemvig, og en gang om måneden har vores gamle forhal genlydt af skøn fællessang. Så det fortsætter vi naturligvis med! Sanglærer Sisse Skovbakke tager klaveret og Højskolesangbogen med, og der er plads til alle, uanset om man kan synge, brumme eller bare vil lytte. Undervejs læser en af bibliotekets medarbejdere op fra tekster, som passer til dagens tema. Medbring gerne din egen udgave af Højskolesangbogen.

LEMVIG BIBLIOTEK Tirsdag den 6. februar kl. 10.00-11.00 Tirsdag den 5. marts kl. 10.00-11.00 Tirsdag den 2. april kl. 10.00-11.00 Tirsdag den 7. maj kl. 10.00-11.00 Tirsdag den 4. juni kl. 10.00-11.00 Entré: Gratis Der er ingen tilmelding – bare mød op.


REPAIR CAFÉ LEMVIG

– reparer i stedet for at smide ud

Frivillige, fingernemme ”fixere” syr hullet i dine bukser, reparerer lampens afbryder og får din køkkenmaskine til at køre igen. Repair café Lemvig slår dørene op på biblioteket den fjerde lørdag hver måned og forsøger at gøre noget godt for miljøet ved at reparere ting, der i stedet skulle have været smidt ud. Kom forbi med dine sager – så prøver vi at fikse dem. Det er gratis, men måske bliver du bedt om at købe en reservedel og komme tilbage næste gang. Og er opgaven for stor, henviser vi til en af byens håndværkere eller butikker.

LEMVIG BIBLIOTEK

Lørdag den 24. februar kl. 10.00-12.00 Lørdag den 27. april kl. 10.00-12.00 Lørdag den 25. maj kl. 10.00-12.00 Lørdag den 22. juni kl. 10.00-12.00 Lørdag den 24. august kl. 10.00-12.00 Entre: Gratis - bare mød på. Arrangeres i samarbejde med Frivilligcenter Lemvig og Danmarks Naturfredningsforening Lemvig.


IT-CAFÉ

Gratis IT-hjælp på biblioteket

Mandage i lige uger fra klokken 16-17 kan alle komme forbi biblioteket og få hjælp til telefoner, computere og tablets, der driller. Valdemar kan hjælpe med blandt andet: - MitID - husk pas - Digital Post og eBoks - Digital selvbetjening - IT-sikkerhed - Print - Søgning på nettet Det er gratis og uden tidsbestilling - du kan få et kønummer fra kl. 15.00, og vi har kaffe på kanden, mens du venter.

LEMVIG BIBLIOTEK Mandage i lige uger kl. 16.00-17.00 Entré: Gratis - bare mød op.


”HVOR TALER DU GODT DANSK…” Sprogcafé på biblioteket

”Hvor taler du godt dansk…” er nok en sætning, de fleste tilflyttere med anden baggrund end dansk, bliver mødt med nogle gange. Men hvis du ikke er helt tryg ved det danske sprog, så er Sprogcaféen en glimrende mulighed for at øve dig i afslappede og hyggelige rammer. Vi mødes på biblioteket og taler om alt mellem himmel og jord – hverdagen, mad og hobbyer. Er du interesseret i andre kulturer og har du lyst til at dele din kultur med andre? Vil du møde nye mennesker og skabe værdifulde relationer? Så er Sprogcaféen lige stedet.

LEMVIG BIBLIOTEK Onsdage i ulige uger kl. 16.30-18.00 Entre: Gratis - mød bare op.

Arrangeres i samarbejde med Frivilligcenter Lemvig og Danmarks Naturfredningsforening Lemvig.


DYK NED I DINE ANER

Slægtsforskning på Lokalhistorisk Arkiv

Kan du mon gøre krav på en herregård et eller andet sted? Eller måske skal du finde dine aner i den lokale arrest? Det kan du finde ud af ved at begynde med slægtsforskning. Torsdage i lige uger holder Slægtsforskningsværkstedet åbent på Lokalhistorisk Arkiv på biblioteket, og her sidder Preben Gloggengiesser klar til at hjælpe både begyndere og øvede med at finde rundt i registre, kirkebøger og arkiver.

LOKALHISTORISK ARKIV Torsdag den 8. februar kl. 13.30-16.00 Torsdag den 22. februar kl. 13.30-16.00 Torsdag den 7. marts kl. 13.30-16.00 Torsdag den 21. marts kl. 13.30-16.00 Entre: 25 kr. pr. gang inkl. kaffe.


KALENDER

er i ulige ug Onsdage afé Sprogc r i lige uge Mandage IT-café

FEBRUAR

MARTS

6.

Trappesang i den gamle forhal

2.

Er I klogere end naboen?

7.

Lær at finde historiske artikler

4.

Bliv klogere på AI, kunstig intelligens

8.

Dyk ned i dine aner

5.

Trappesang i den gamle forhal

12.

Kreativ vinterferie på børnebiblioteket

7.

Dyk ned i dine aner

13.

Kreativ vinterferie på børnebiblioteket

15.

Bandeord blandt børnebøger

14.

Kreativ vinterferie på børnebiblioteket

16.

Der skal tryk på

15.

Kreativ vinterferie på børnebiblioteket

19.

Bliv sikker på nettet

16.

Kreativ vinterferie på børnebiblioteket

21.

Av min arm!

20.

Pandekager i stakkevis

21.

Dyk ned i dine aner

21.

”Hvilken dansk forfatter skrev…?”

25.

Kreativ påske på børnebiblioteket

22.

Vinterjazz og varm kaffe

26.

Kreativ påske på børnebiblioteket

22.

Dyk ned i dine aner

27.

Kreativ påske på børnebiblioteket

24.

Forvirret troldmand tryller

24.

Repair Café

27.

”Dem, der ikke tier”


KALENDER Mandage fé børneca Baby- og APRIL

JUNI

2.

Trappesang i den gamle forhal

3.

LitteraTUR

9.

Forstå soldater og veteraner

4.

Trappesang i den gamle forhal

13.

Trut i trompeten

17.

LitteraTUR

23.

9.000 flygtninge på flyvepladsen

22.

Repair Café

27.

U.D.K.A.N.T.E.R.

27.

Repair Café

MAJ

JULI 3.

Kreativ sommerferie på børnebiblioteket

10.

Kreativ sommerferie på børnebiblioteket

3.

Herregårdsbesøg i Bøvling

17.

Kreativ sommerferie på børnebiblioteket

6.

LitteraTUR

24.

Kreativ sommerferie på børnebiblioteket

7.

Trappesang i den gamle forhal

31.

Kreativ sommerferie på børnebiblioteket

18.

Lego-lørdag blandt bøger

25.

Repair Café

AUGUST

27.

LitteraTUR

7.

Kreativ sommerferie på børnebiblioteket

24.

Repair Café



BABY- OG BØRNECAFÉ

Hygge og leg på børnebiblioteket

Går du hjemme på barsel eller hjemmepasser du dit barn? Så er du velkommen til baby- og børnecafé på børnebiblioteket, hvor I mødes til hygge og leg i børnebibliotekets legehjørne og madpakkerum. Eventuelle aflysninger kan ses på Facebookgruppen: Barsel- og hjemmepasning i Lemvig og omegn

BØRNEBIBLIOTEKET Mandage mellem kl. 9.30-11.00 Entré: Gratis - bare mød op.


KREATIV SOMMERFERIE

Workshop på børnebiblioteket

Hver onsdag i skolernes sommerferie finder vi den store krea-kasse frem og laver forskellige små aktiviteter ved langbordene på børnebiblioteket. Nogle dage skal vi måske male, og andre dage måske lave noget med perler og glimmer. Uanset hvad vi finder på, garanterer vi, at det bliver hyggeligt og kan få den lange sommerferie til at gå lidt hurtigere for både børn, forældre og bedsteforældre.

BØRNEBIBLIOTEKET

Onsdage i skolernes sommerferie kl. 10.00-16.00 Entré: Gratis – bare mød op.


LEGO-LØRDAG BLANDT BØGERNE Hyggebyg og udstilling

Hvornår har du sidst tømt tre store kasser Lego ud på gulvet i stuen og bygget hele dagen? Nu gør vi det på børnebiblioteket! Reolerne bliver rullet til siden, alt vores Lego bliver hældt ud på gulvtæppet, og så er det ellers bare med at slippe fantasien løs i fri bygge-leg i to timer, mens bibliotekaren render rundt og finder bøger og jokker på Legoklodser. Vi slutter af med at udstille alle de fine ting, I har lavet.

BØRNEBIBLIOTEKET Lørdag den 18. maj kl. 10.00-12.00 Entré: Gratis – bare mød op.


KREATIV PÅSKE

Workshop på børnebiblioteket

Mandag til onsdag før påske er der kreative værksteder på børnebiblioteket, hvor vi laver masser af fint påskepynt, som du kan tage med hjem og hænge op, stille frem eller give som gave. Måske er der lidt ventetid, men så er der mange andre spændende ting at give sig til på børnebiblioteket, mens man venter.

BØRNEBIBLIOTEKET

Mandag-onsdag før påske kl. 10.00-16.00 Entré: Gratis – bare mød op.


BANDEORD BLANDT BØRNEBØGERNE Krea og højtlæsning

Prutf

is...

Normalt må du IKKE bande på børnebiblioteket! Faktisk er bibliotekarerne ret strenge, hvis du gør det. Men lige præcis i dag må du gerne… Vi læser en bande-historie, og bagefter pynter vi en bandekasse. Til sidst hjælper vi hinanden med at finde på en masse skøre bandeord, som du garanteret ikke må bruge derhjemme. Og måske finder den flinke bibliotekar også lidt til at putte i bandekassen til sidst …

Så find dit mest beskidte mundtøj frem og vær med til en sjov og hyggelig eftermiddag med eder og forbandelser.

BØRNEBIBLIOTEKET Fredag den 15. marts kl. 15.30-16.30 Entré: Gratis – bare mød op.


ER I KLOGERE END NABOEN? Familiedyst i paratviden

r

9å 9 2 1 r o F

Tag dine forældre, søskende, onkler, bedsteforældre eller kusiner med til familiedysten på børnebiblioteket og se, om I kan vinde titlen som Lemvigs skarpeste hjerner.

Tilmeld jeres familiehold senest onsdag den 28. februar til gitte.rasmussen@lemvig.dk og find gerne på et navn til jeres hold.

Vi dyster i paratviden i alle mulige emner, og alle kan være med. Ud over æren og håneretten, dyster vi også om fine små præmier.

BØRNEBIBLIOTEKET

Lørdag den 2. marts kl. 14.30-16.00 Entré: Gratis – men husk at tilmelde jeres hold.


FORVIRRET TROLDMAND TRYLLER Magisk show for store og små

Balder Brag er en dygtig troldmand, der dog er lidt mere forvirret end de fleste. Når han træder ind på scenen, kan alt ske! Hans tryllebog eksploderer, krystalkuglen flyver væk, og eliksirgryden bobler over i et kaos af farver og røg. Et genfærd spøger og driller Balder, og fejekosten har sit helt eget liv. Men frygt ej! Balder har heldigvis sin trofaste ugle Galileo ved sin side. Heldigvis er Galileo klog, så han sørger for at rette op

på Balders småfejl, så det hele ikke ender med et brag. Vi lover, at magien vil fortrylle både børn (fra 4 år) og voksne.

BØRNEBIBLIOTEKET

Lørdag den 24. februar kl. 14.30-15.15 Entré: 50 kr. - både børn og voksne skal have billet.


PANDEKAGER I STAKKEVIS Caféhygge på børnebiblioteket

Rasmus Klump var mester i at spise pandekager. Nu giver vi ham kamp til stregen, når vi med en uges forsinkelse fejrer den internationale pandekagedag. Vi tømmer køkkenet for syltetøj og sukker og bager pandekager i stakkevis til alle, som kigger forbi børnebiblioteket.

BØRNEBIBLIOTEKET Tirsdag den 20. februar kl. 15.00-16.30 Entré: Gratis – bare mød op.


KREATIV VINTERFERIE

Workshop hver dag i uge syv

Hver dag i vinterferien er der kreative værksteder på børnebiblioteket, hvor vi hygger om det lange bord med perler, maling, saks og papir. Det kan være, at du er nødt til at vente lidt på at få en plads ved bordet, men så er der massevis af andre spændende ting at lave, mens du venter. MANDAG I dag kan alle børn lave ispinde-bogmærker. TIRSDAG I dag kan alle børn dekorere et penalhus. ONSDAG I dag kan alle børn lave valentineskort. TORSDAG I dag kan alle børn dekorere grydelapper. FREDAG I dag kan alle børn lave flotte armbånd med figurperler.

BØRNEBIBLIOTEKET Mandag-fredag i uge 7 kl. 10.00-16.00 Entré: Gratis – bare mød op.


DET SKER PÅ BØRNEBIBLIOTEKET FORÅR 2024


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.