Page 1

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 27. MARTS 2014


FORORD Lærerkreds Nords skriftlige beretning for 2013 er præget af forårets lockout, hvor KL valgte at konflikte mod lærerne i fire uger. En periode, der var præget af en lang række aktioner og happenings, som vi sammen gennemførte i vores grønne trøjer med teksten ”Sammen gør vi en god skole bedre”. Det signalerede vores ønske om dialog og en bedre skole bygget på samarbejde. Budskabet har også været kredsstyrelsens pejlemærke efter lockouten og regeringsindgrebet. Vi har fortsat vores bestræbelser om at genoptage en lokal dialog for at lave en bedre skole for såvel elever som lærere. Den skriftlige beretning omhandler ikke alle de områder, som kredsen har arbejdet med - men de væsentligste. Derfor fylder arbejdet med folkeskolereformen og Lov 409 også en del. SÅDAN KOMMER VI VIDERE Mens den skriftlige beretning hovedsageligt er udtryk for et ”blik i bakspejlet”, så er den mundtlige beretning, som aflægges på generalforsamlingen, i højere grad udtryk for et ”syn ud af forruden”. Et perspektiv på de udfordringer der er og som kommer i forbindelse med folkeskolereformen og de nye arbejdsvilkår fra august 2014. På generalforsamlingen vil det også være muligt at drøfte og behandle de forhandlinger om løn og arbejdstid, som kredsen forhandler med kommunerne i skrivende stund. EN NY KREDSSTYRELSE Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og derfor vælger den i lige år kredsstyrelse for en ny toårig periode. Det er der ikke noget nyt i. Til gengæld er det nyt, at tre af de syv nuværende kredsstyrelsesmedlemmer har valgt at stoppe på samme tid. Der er fire kandidater, der genopstiller og en række nye kandidater, der har meldt sig på banen. Deres valgoplæg kan du læse i kredsens udsendte nyhedsbrev. På generalforsamlingen har du mulighed for at søge direkte indflydelse ved selv at stille op til kredsstyrelsen. Eller ved at afgive din stemme på de opstillede kandidater. Jeg håber, at vi ses til generalforsamlingen torsdag den 27. marts kl 17.00 på Hotel Viking i Sæby

Hjørring den 24. februar 2014 Lars Busk Hansen Kredsformand

SKRIFTLIG BERETNING/MARTS 2014

2

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK

LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL BOGTRYKKERI OPLAG: 850 STK. LÆS OGSÅ DENNE UDGAVE PÅ WWW.ISSUU.COM


OK13: LOCKOUT OG REGERINGSINDGREB Generalforsamlingen den 15. marts sidste år blev afsluttet med en fælles udtalelse med overskriften: ”Lærerne sender aben tilbage til byrådet”. Heri opfordrede generalforsamlingen byrådene i Hjørring, Frederikshavn og Læsø til at trække KL til forhandlingsbordet og til at tage afstand fra KL’s nedladende kampagner om lærerarbejdet. ”Vi ønsker ikke en konflikt. Vi vil en forhandlingsløsning!”, lød opfordringen. Med udtalelsen påpegede generalforsamlingen, at regeringens planer om en ufinansieret heldagsskole ville havne på lokalpolitikernes bord eller rettere: som en abe på deres skuldre. Til lejligheden havde kredsen indkøbt aber i form af tre tøjdyr, der efterfølgende blev overbragt til borgmestrene i Hjørring, Frederikshavn og Læsø. På nationalt niveau havde KL forinden varslet lockout af lærerne, såfremt der gennem overenskomstforhandlingerne ikke kunne opnås enighed om en ny overenskomst, der tilgodeså arbejdsgivernes krav om en ”normalisering” af lærernes arbejdstid. Inden der var igangsat reelle forhandlinger, konstaterede KL imidlertid ensidigt, at forhandlingerne var brudt sammen, og at man derfor ville iværksætte den varslede lockout pr. 1. april 2013. LÆRERNE VIL UNDERVISE, IKKE KONFLIKTE! Kredsen havde dog allerede taget hul på forberedelserne, da det stod klart, at en lockout kunne blive udfaldet af overenskomstforhandlingerne. I marts blev der afholdt landsdækkende stormøde for tillidsrepræsentanterne i Odense, og kredsstyrelsen udarbejdede drejebog for lockout-aktiviteter. På de enkelte skoler blev der nedsat aktionsgrupper, der skulle planlægge og koordinere aktiviteter samt fungere som bindeled til kredskontoret i tilfælde af en lockout. Med aktiviteterne ønskede kredsen at tydeliggøre, at konflikten udelukkende var arbejdsgivernes og KL’s ønske. Derudover var målet at påvirke opinion, forældre og den brede befolkning gennem budskabet ”lærerne vil undervise, ikke konflikte!” og derved lægge pres på en forhandlingsløsning eller et evt. regeringsindgreb.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

3


Lockouten var dog en realitet den 2. april. På førstedagen samledes de lockoutede medlemmer foran skolerne og tog fat på aktiviteter og happenings, der senere skulle vise sig at overgå enhver fantasi med hensyn til omfang, kreativitet, idérigdom og engagement. Faktisk så mange, at det ville være umuligt at opremse dem i denne beretning. ET UNIKT SAMMENHOLD På kredsniveau var der på førstedagen arrangeret fællesmøder i Hjørring og Frederikshavn, hvor tillidsrepræsentanterne orienterede om de aktiviteter, der var planlagt på de enkelte skoler. Dorthe Lange, næstformand i DLF, gav overblik og indblik i overenskomstforhandlingerne, mens kredsformand Lars Busk Hansen opfordrede til at trodse følelsen af at blive trådt på ved at udvise ordentlighed og sammenhold under lockouten. Budskabet om sammenhold blev gentaget på det regionale TR-møde den 3. april i Aalborg, hvor Anders Bondo Christensen m.fl. orienterede om den aktuelle politiske situation samt konstaterede, at DLF havde haft en medlemstilgang op til lockouten, der betød en samlet organisationsprocent på 97. Under overskriften ”Vi står sammen om fællesskabet”

4

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

blev der den 10. april afholdt et stort lockin-arrangement med deltagelse af op mod 1000 medlemmer. Til lejligheden var der indsat særtog mellem Skagen/Frederikshavn og Hjørring. Efter fællesmarch fra Hjørring banegård samledes de mange tilrejsende i Vendiahallen, hvor der bl.a. var musik og underholdning ved Per Worm og Mikael K & Klondyke. Allerede dagen efter drog godt 600 af kredsens medlemmer på en i alt 14 timers bustur til Christiansborg Slotsplads for at deltage i en stor-demonstration, der endte med at tælle mere end 40.000 deltagere. I løbet af april blev der afholdt flere politiske møder i både Hjørring og Frederikshavn kommuner, hvor sammenholdet blev tydeligt gennem et massivt fremmøde af lærere i grønne t-shirts. Der blev uddelt påskeæg og andre gaver før de B&U-møderne i både Hjørring og Frederikshavn Kommune. Ved økonomiudvalgsmøder blev der advaret mod at finansiere skolereformen med lærernes arbejdstid. Hver gang blev budskabet overbragt seriøst, sagligt og ordentligt og altid ledsaget af aktiviteter, underholdning og andre kreative indslag. Som en sidste hilsen fik borgmestrene forud for byrådsmøderne den 24. april overrakt hver sin gavecheck med et beløb svarende til det, kommunerne samlet havde sparet som følge af lockouten. I Frederikshavn Kommune var


der sparet 14 mio. kr., mens man i Hjørring Kommune havde sparet 15 mio. kr. REGERINGSINDGREBET Regeringen greb ind den 25. april og satte dermed en stopper for arbejdsgivernes lockout af lærerne ved at tilgodese arbejdsgivernes og KL’s ønsker om en afskaffelse af lærernes arbejdstidstidsaftale. Lærerne genoptog arbejdet den 29. april 2013. I forlængelse af lockouten afholdt kredsen den 30. april et fællesmøde i FFK-hallen i Frederikshavn, hvor 450 medlemmer hørte Anders Bondo Christensen fortælle om sine oplevelser og erfaringer i forhandlingsforløbet med KL op til og under lockouten. Udover de ovennævnte aktiviteter blev der gennem hele lockouten løbende afholdt fællesmøder mellem kredsstyrelsen, TR, AMR, kontaktpersoner for de tjenestemandsansatte og aktionsgrupperne på de enkelte skoler. Under lockouten blev der fra kredskontoret ugentligt udsendt oversigter over planlagte aktiviteter, ligesom der i ”Aktuelt fra kredsen” blev informeret om forestående og afholdte aktiviteter i både kredsen og på de enkelte skoler.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

5


FOLKESKOLEREFORM OG LOV 409 En stor del af kredsstyrelsens arbejde i det forgangne år har været centreret om arbejdet med folkeskolereformen og Lov 409, der fra august 2014 vil være grundlaget for lærernes arbejdsvilkår. Forårets uhørte sammenblanding af overenskomstforhandling og folkeskolereform var funderet på et parløb mellem KL og regeringen med det formål at sikre en finansiering af regeringens folkeskolereform. Regeringsindgrebet tydeliggjorde såvel parløbet som de økonomiske forudsætninger for reformen – nemlig en såkaldt ”normalisering” af lærernes arbejdstid. Under forårets lockout blev den grønne t-shirt med sloganet ”Sammen gør vi en god skole bedre” et symbol på den strategi, som såvel hovedforeningen som kredsen har taget afsæt i med hensyn til folkeskolereformen. Nemlig at den danske folkeskole bør reformeres gennem dialog og fælles løsninger og ikke gennem dekreter ovenfra. Kredsen har henover efteråret fulgt strategien ved bl.a. at deltage i uformelle dialogmøder med borgmestre, lokalpolitikere, direktører og skolechefer i Hjørring og Frederikshavn kommuner. Formålet har været at søge indflydelse på udmøntningen af folkeskolereformen. En del af det lokale arbejde har konkret været funderet omkring de kommunale budgetter, der fastlægger rammen for udmøntningen pr. august 2014 (se afsnittet ”Arbejdet i kommunerne”).

Arbejdet har herudover haft fokus på at inddrage og klæde tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på til at agere i de nye rammer, der eksisterer fra næste skoleår, og kredsstyrelsen har været på skolerunde og deltaget i faglig klub-møder på de enkelte skoler (se afsnittet ”Faglig klub”). Kredsen har desuden medvirket i det mere formelle samarbejde omkring implementeringen i såvel Hjørring som Frederikshavn Kommune. PARTSSAMARBEJDET I HJØRRING I Hjørring er der etableret et partssamarbejde med Hjørring Kommune, BUPL og FOA. Kredsen har tre repræsentanter i samarbejdsgruppen, der hovedsageligt har fokus på at udarbejde et fælles værdigrundlag for folkeskolereformens implementering og medarbejdernes arbejdsmiljø. Kredsen har medvirket ved kommunens temadag i Vrå den 1. oktober og i konferencen den 14. januar om åbent skolesamarbejde. Kredsen er endvidere inviteret med i processen omkring de skolepolitiske målsætninger. Der har været afholdt fællesmøder med de arbejdsgrupper, der er nedsat på skolerne i forbindelse med implementeringen, og kredsen har derigennem fået input til de videre drøftelser med kommunen samt søgt at støtte op om og give sparring til gruppernes arbejde. DEN UDVIDEDE STYREGRUPPE I FREDERIKSHAVN I Frederikshavn har kredsen medvirket i høringsprocessen omkring folkeskolereformen. Endvidere har kredsen to repræsentanter i den udvidede styregruppe, der står for arbejdet med folkeskolereformen. Udover kredsen og Frederikshavn Kommune omfatter styregruppen også bl.a. BUPL og FOA. Gruppens arbejde er at kvalificere samt medvirke til at kommunikere udmøntningen. Det kan derfor undre, at man fra kommunens side har aflyst flere møder med henvisning til mangel på punkter til dagsorden. Udover styregruppen er der etableret en række arbejdsgrupper, hvor kredsen er repræsenteret i gruppen ”Kompetenceløft”. Her har man fokus på de efter- og videreuddannelsestiltag, der evt. skal iværksættes for at leve op til reformens krav om bl.a. linjefagskompentence. På de enkelte skoler er der nedsat arbejdsgrupper, og ligesom i Hjørring har kredsen afholdt fællesmøder med disse. ARBEJDSTID OG LØN Kredsens delegerede deltog den 22. maj 2013 i DLFs ekstraordinære kongres, hvor man evaluerede hovedforeningens indsats før og under lockouten samt drøftede den fremtidige strategi for arbejdet med folkeskolereformen og Lov 409. Strategien blev en-

6

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014


deligt vedtaget på DLF’s ordinære kongres den 10.-12. september 2013. Udgangspunktet er, at der gennem dialog med arbejdsgiverne skal afsøges kollektive og fælles løsninger, der giver alle bedre rammer for opgaveløsningen, end Lov 409 giver. Lader det sig ikke gøre, vil alternativet være at holde sig til lovens ordlyd. En sådan løsning vil givetvis medføre et bureaukratisk system af tidsregistrering, arbejdspladsregler mm., såfremt lærerne skal sikres forsvarlige arbejdsvilkår. Med afsæt i ovenstående strategi afsøger kredsstyrelsen nu mulighederne for at lave lokale aftaler om arbejdstid med kommunerne. Kredsen har med afsæt i en række konkrete forhandlingstemaer afholdt forhandlingsmøder med de kommunale forvaltninger siden årsskiftet 2013/14. Forhandlingstemaerne omhandler bl.a.: • Muligheder for lokale aftaler, der bl.a. sikrer et max. undervisningstimetal og tid til forberedelse • Drøftelser af den understøttende undervisning • Arbejdspladser på skolerne • Forventninger til og værdien for god ledelse • Forventninger til den professionelle lærer • Social kapital og det grænseløse arbejde • Afklaring af kommunernes forståelse af Lov 409 I skrivende stund er der planlagt forhandlingsmøder i både Hjørring og Frederikshavn kommuner frem til og med marts, og det er derfor endnu uvist, om kredsen kan opnå en fælles forståelse med kommunerne omkring lærernes arbejdsvilkår fra næste skoleår. De lokale lønaftaler er også opsagt med Lov 409. Kredsen har derfor nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der sammen med forvaltningerne skal afdække hvilke lokale lønmidler, der vil være til forhandling og udmøntning fra næste skoleår. Det drejer sig bl.a. om at udskille undervisningstillægget fra de lokale professionstillæg. Også her er der aftalt forhandlingsmøder med Hjørring og Frederikshavn kommuner frem til og med marts.

SOCIAL KAPITAL OG ARBEJDSMILJØ Der har ikke været afholdt trivselsmålinger i kommunerne i det forgangne år, men arbejdsmiljøvinklen må forventes at blive endnu mere central, hvis ikke det lykkes at indgå lokalaftaler om arbejdstid. Kredsen har derfor søgt i højere grad at inddrage AMR ved TR-møder mv. for at ruste disse til det kommende skoleår. Kredsen har endvidere haft fokus på social kapital som omdrejningspunkt for ”det gode lærerliv”. Det er bl.a. sket på TR-møder og ved at inddrage social kapital i forhandlingerne om arbejdstid og som en måde, hvorpå der bevidst kan arbejdes på at styrke retfærdighed, samarbejde og tillid på arbejdspladserne under Lov 409. LYTTEMØDER MED HOVEDSTYRELSEN I begyndelsen af 2014 inviterede DLF’s hovedstyrelse til landsdækkende lyttemøder for tillidsvalgte og medlemmer fra skolerne. Møderne havde til formål at understøtte og fastholde det unikke fællesskab og sammenhold, der blev etableret under lockouten. Hovedstyrelsen ønskede samtidig at anerkende og udveksle viden om de udfordringer TR, AMR og medlemmer ser for sig i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen og Lov 409. Kredsens lyttemøder blev afholdt den 13. januar på Hotel Viking i Sæby og UCN i Hjørring. Begge steder bar stemningen præg af den uvished og usikkerhed, der hersker ude på skolerne omkring arbejdsvilkårene fra næste skoleår. Men møderne gav også en værdifuld vidensudveksling til brug for det videre arbejde i såvel kredsstyrelsen som DLF’s hovedstyrelse.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

7


ARBEJDET I KOMMUNERNE Frederikshavn Kommune BUDGET Ved kommunens budgetlægning for 2014 var der ikke - som mange gange tidligere - tale om store besparelser. Det var derimod den efterfølgende udmøntning i forhold til skolereformen, der gav anledning til megen undren og skriveri. I store træk handlede det om, at kommunen i første omgang regnede med at få overskud på folkeskolereformen, men efterfølgende endte med et formodet underskud på ca. 3 mio. kr. Problemerne var fordelingen af den understøttende undervisning, samt en række udgiftskrævende områder, som der ikke er afsat midler til. I kommunens udmøntning af folkeskolereformen er der lagt op til, at 25 pct. af den understøttende undervisning skal varetages af lærere, mens resten skal varetages af andre faggrupper og evt. foreninger. De største af de områder, der ikke er afsat penge til, er lærerarbejdspladser og vikardækning ved kompetenceudvikling. Kredsen har i den forbindelse indsendt udtalelse gennem Center-MED. Udtalelsen har været tilgængelig gennem skolens TR. Endvidere lykkedes det i år at få budgetprocessen ”presset” ud på skolerne til udtalelse i de lokale MED-udvalg. MED-SYSTEM OG GENFORHANDLING AF MED-AFTALE Kredsen er repræsenteret i kommunens tre øverste lag i MED-systemet. Fællestillidsrepræsentanten i HovedMED, Fag-MED og Center-MED for skoleområdet. I sidstnævnte udvalg sidder yderligere én repræsentant fra kredsen. De gennemgående temaer i MED-udvalgenes arbejde er kommunens budget, arbejdsmiljøet og strukturændringer i organisationen. Under arbejdsmiljøarbejdet ligger bl.a. arbejdsskadestatistik, fraværsstatistik, besøg fra Arbejdstilsynet samt skolernes årsrapport for arbejdsmiljø. Sidstnævnte gav i år anledning til, at der vedtages nogle indsatsområder for det kommende skoleår. Det drejer sig om en ny APV (som følge af nye arbejdsforhold) samt fokus på social kapital. Endvidere er sygefraværet på folkeskolerne steget fra 4 pct. i 2012 til 4,7 pct. i 2013. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men det er en stigning på ca. 17 pct., som skolerne ved sidste møde i CenterMED blev bedt om at reagere på. I MED-udvalgene har der i årets løb endvidere været drøftelser og opfølgning på personalepolitikker, principper for frivilligt arbejde i kommunen, politik for brug af sociale medier og vilkår for løntilskudsjobs.

8

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

Kredsen har været med til at genforhandle MED-aftalen to gange i år. Første gang med henblik på at tilrette den til organisationsstrukturen i kommunen, mens den pt. forhandles igen, idet hovedorganisationerne samt KL ikke mener, at den er tydelig nok i forhold til arbejdsmiljøet. NY AFTALE OM LØNTILSKUDSANSÆTTELSER Kredsen har været med til at forhandle en ny aftale om vilkårene for brugen af løntilskudsansættelse i Frederikshavn Kommune. Aftalen er indgået mellem kommunen og LO, FOA og FTF (som DLF er en del af). Aftalen indebærer, at vilkårene for ca. 80 pct. af dem, der ansættes med løntilskud, er aftalt på forhånd. Øvrige ansættelser sker ved individuelle aftaler. Aftalen medfører større gennemsigtighed i ansættelsesvilkårene for de løntilskudsansatte. Det skulle gerne medføre en lettelse af TR’s opgaver i forbindelse med løntilskudsansættelser og bedre samarbejdsmuligheder mellem ordinært ansatte og løntilskudsansatte. FORFLYTTELSE I 2013 var der ikke budgetbesparelser, der indikerede mange forflyttelser. Alligevel var der ved skoleårets planlægning en del lærere, der skulle forflyttes, og ikke ret mange steder at flytte dem hen. Det skyldtes blandt andet, at den naturlige afgang var langt mindre end i et gennemsnitsår, og at antallet af lærere, der skulle forflyttes, var større end forventet pga. faldende elevtal. Forflyttelsesrunden trak derfor ud til stor gene for de implicerede. Frederikshavn Kommune har efter årsskiftet opsagt forflyttelsesaftalen, og pt. har kredsen kun kommunens afbøde- og støtteforanstaltninger at forholde sig til.

Hjørring Kommune BUDGET Budgetprocessen blev i 2013 først påbegyndt efter, at tallene for indtægtssiden var kendt, og i det hele taget er de politiske udvalg blev inddraget mere end i tidligere år. Hovedudvalget var inviteret til budgetseminar i august, hvor budgetmaterialet og udfordringerne blev præsenteret. I Hjørring Kommune falder befolkningstallet med ca. 400 borgere om året, hvilket medfører, at der i budgettet for 2014 skulle spares ca. 11 mio. kr. Eftersom besparelsen fordeles på de enkelte udvalg medfører det på BUU-


området en besparelse på ca. 4 mio. kr., der skal fordeles på de decentrale enheder. Når der laves rammebesparelser, kan det vanskeliggøre processen i forhold til MED-inddragelse på arbejdspladsniveau. Desuden er der ikke mulighed for at drøfte personalemæssige konsekvenser af besparelserne. Det forventes samtidig, at man allerede til foråret vil få behov for at udarbejde generelle reduktionskataloger som grundlag for den politiske prioritering. I den forbindelse vil områdernes MED-udvalg naturligt blive inddraget. I budgetprocessen udtalte kredsen gennem OmrådeMED bl.a., at der fremadrettet skal afsættes ressourcer til at håndtere de mange igangværende forandringer og omstillinger. Her tænkes blandt andet på processen på det specialiserede område, folkeskolereformen og den løbende udvikling, der tager tid og kræfter hos medarbejderne. Kredsen finder det afgørende, at der bliver prioriteret midler til langsigtet kompetenceudvikling og fælles tiltag, der kan støtte både medarbejdere og styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde, så medarbejderne føler sig rustet og klædt på til opgaverne.

MED-SYSTEM OG NY MED-AFTALE Implementering af den ny folkeskolereform har været fast punkt på dagsordenen i både Sektor- og OmrådeMED, hvor udvalgene har været referencegrupper til de nedsatte styre-/projektgrupper. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev der udarbejdet en ny MED-aftale, men i takt med de mange ændringer viste der sig et behov for en ny hovedaftale. I 2012 blev der nedsat et forhandlingsudvalg, som havde til opgave at skrive en ny aftale. Det har været en langstrakt proces, da der er mange parter involveret, men i september 2013 blev aftalen endeligt underskrevet. Til forskel fra den gamle aftale er der i den ny aftale en opgavedeling mellem niveauerne. Den værdimæssige del er blevet forenklet, der er lavet definition af arbejdsplads samt ny valgprocedure for arbejdsmiljørepræsentanterne, og aftalen er ikke længere blot et inspirationskatalog men har mere form af at være en ”færdig” aftale. BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN I forrige skoleår blev der iværksat et større uddannelsesforløb, hvor der over to år skulle uddannes 80 vejledere, og der blev derfor ansat en del vikarer for de medarbejdere, der var på uddannelse. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2013/14 blev der gennemført både frivillige og administrative forflyttelser inden for skoleområdet. Ingen lærere blev dog afskediget på grund af overtallighed. Til gengæld har der kun været et fåtal af nye ansættelser, hvilket afspejler sig i ledighedstallene for kommunen (se afsnittet ”Beskæftigelse og efteruddannelse”).

Læsø Kommune Kredsen har i det forgangne år været på besøg ved faglig klub to gange på Læsø. Første gang umiddelbart efter lockouten og igen i efteråret, hvor folkeskolereformen og Lov 409 var på dagsordenen. Læsø Kommune opsagde i begyndelsen af 2013 den lokale arbejdstidsaftale, men efter en del kontakt mellem kreds og skoleledelse endte sagen med en forlængelse af aftalen for indeværende skoleår. Herudover har TR og AMR fra Læsø Skole aktivt deltaget i en række møder med kredsen før, under og efter lockouten. Kredsen har desuden gæstet øen et par gange i forbindelse med personlig sagsbehandling.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014 9


FAGLIG KLUB Forløbet før, under og efter lockouten medførte, at kredsen i det forgangne år har søgt at styrke kontakten til og dialogen med medlemmerne. Udfordringen er primært blevet håndteret ved et ekstraordinært højt aktivitetsniveau i de faglige klubber. Flere gange har tillidsrepræsentanterne med kort varsel mødt op til informationsmøder med kredsstyrelsen for efterfølgende at afholde møder i faglig klub på skolerne. Der er ingen tvivl om, at sammenholdet, som blev styrket under lockouten, også i fremtiden vil blive udfordret, og kredsen vil derfor fortsat have fokus på at understøtte de faglige klubber på skolerne. SKOLERUNDE I november og december 2013 var kredsstyrelsen på besøg i faglig klub på alle skolerne. Skolerunden havde to hovedformål: dels at give en aktuel status for kredsens arbejde med folkeskolereformen og Lov 409, og dels at indsamle information fra medlemmerne til de forestående forhandlinger med kommunerne. Det var en ressourcekrævende men også en meget værdifuld opgave. På skolerunden var kredsstyrelsen i direkte kontakt med tæt ved halvdelen af medlemmerne og fik derigennem kvalificeret og nuanceret det videre arbejde. TR/AMR-SAMARBEJDET Kredsens samarbejde med tillidsrepræsentanterne er veletableret og lagt i faste rammer med månedlige

møder og løbende dialog. Tillidsrepræsentanterne agerer i dagligdagen som DLFs repræsentant på skolerne og yder en stor indsats som bindeled til medlemmerne. Kredsen arbejder løbende på at opbygge en tilsvarende kontakt til arbejdsmiljørepræsentanterne og har afholdt møder med disse vedrørende arbejdsmiljøforhold. Desuden blev arbejdsmiljørepræsentanterne gennem konflikten inviteret til at deltage i TR-møderne, og kredsen søger at understøtte den tætte kontakt til disse i en erkendelse af, at arbejdsmiljørepræsentanten forventes at få en mere fremtrædende rolle fra næste skoleår. På TRkonferencen den 23.-25. september på Skarrildhus var folkeskolereformen og Lov 409 naturligt i fokus, men der var også tid til at drøfte professionsideal samt lærermotivation med henholdsvis Jørgen Husted og Lotte Bøgh Andersen fra Århus Universitet. Siden forårets konflikt har kredsen to gange afholdt fælleskursus for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. Målet med kurserne har været at ruste de tillidsvalgte til den nye situation, der venter i det kommende skoleår. Derudover tjener kurserne til at understøtte samarbejdet mellem TR og AMR.

DE MINDRE MEDLEMSGRUPPER Kredsen har i det forgangne år haft fokus på de mindre medlemsgrupper, der ikke er ansat som lærere i folkeskolen. Der har været afholdt møde med konsulenterne fra PPA og PPR om bl.a. tilhørsforhold til kredsen, strejkekontingent og forestående lønforhandlinger, og der været afholdt særskilt møde med PPA, Frederikshavn. Kredsen forventer at afholde et tilsvarende møde for PPR i Hjørring i nærmeste fremtid. Kredsen har endvidere afholdt møder med og deltaget i faglig klub ved Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, og der er planlagt møde med børnehaveklasselederne i marts. MØDE MED UU-VEJLEDERNE Tillidsrepræsentanter for UU-vejlederne var i december inviteret til møde i Aalborg, hvor bl.a. den nye vejledningsreform blev diskuteret. En af problematikkerne er,

10

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

at der skal skæres ned på vejledningen, mens det samtidig skal fastholdes, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I forbindelse med reformen vil der blive brug for, at UU-vejlederne fortsat er tilknyttet folkeskolerne og får del i de understøttende timer til UEA. LYTTEMØDER MED HOVEDSTYRELSEN Der har også været afholdt lyttemøder mellem DLF’s hovedstyrelse og tillidsvalgte og medlemmer blandt de ansatte ved PPR, UU og på det statslige område. Møderne har bl.a. til formål at understøtte og fastholde fællesskabet og sammenholdet i foreningen i forhold til de udfordringer man står overfor i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen og Lov 409.


INKLUSION Kredsstyrelsen har ligesom forrige år arbejdet for at styrke lærernes muligheder for at lykkes med inklusionsopgaven. Det er én af de opgaver, der fylder meget og som kræver, at der tages hånd om konkrete emner som klasserumsledelse og uro i undervisningen, for at opgaven overhovedet kan lykkes. En forudsætning for dette er dog, at der afsættes tid til og skabes ro om processen, men ikke mindst at lærerne får ledelsens støtte og opbakning til at håndtere opgaven på en ordentlig og forsvarlig måde. UDFORDRINGERNE ER BLEVET STØRRE For andet år i træk gennemførte kredsen en inklusionsundersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i 0.-9. klasse indenfor normalområdet. Formålet med undersøgelserne har været at give en status på samt følge udviklingen i lærernes og børnehaveklasseledernes oplevelse af inklusionsprocessen i kommunerne. Undersøgelsen fra dette skoleår viser ikke alene, at der er store udfordringer med inklusionsopgaven, men også at udfordringerne opleves som større i forhold til skoleåret 2012/13. Det viser sig bl.a. ved, at flere lærere oplever at have elever i klasserne, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen. Desuden oplever lærerne, at de inkluderede elever ikke får den særlige støtte, som de har behov for. Det er stærkt bekymrende, når 3 ud af 4 lærere oplever, at de inkluderede elever svigtes og ikke

får den hjælp, de har brug for. For Hjørring Kommune viser tallene desuden en markant stigning i antallet af inkluderede elever, der er steget fra 47 pct. til 71 pct. indenfor et år. Man må formode, at det er besparelsen på specialundervisningen på ca. 22 mio. kr., der nu slår igennem ude på skolerne. Undersøgelsen viser også, at udfordringerne påvirker og belaster såvel elevernes trivsel som lærernes arbejdsmiljø. 60 pct. af de adspurgte giver udtryk for, at de inkluderede elever har en negativ betydning for trivslen i klassen, mens 74 pct. tilkendegiver, at de samme elever påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Når kun ca. hver tiende lærer føler sig uddannelsesmæssigt rustet til inklusionsopgaven, og kun halvdelen oplever at få den nødvendige opbakning fra ledelsens side, må man konkludere, at der fortsat er lang vej, før lærerne har reel mulighed for at lykkes med opgaven. På baggrund af inklusionsundersøgelsen udsendte kredsen i efteråret en pressemeddelelse, der bl.a. gav omtale i Nordjyske og dermed var med til at sætte fokus på inklusion på vælgermøderne i november (se afsnittet ”Kommunalvalg 2013”). Resultatet af undersøgelserne blev endvidere præsenteret i det første nummer af kredsbladet i januar 2014.

Opbakning fra le delsen til inklusion 100% 90% 80%

3%

4%

22%

60% 40%

9%

8%

41%

43%

46%

41%

70% 50%

13%

Figur 1. I hvilken grad vurderer du, at du får den nø dvendige opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i undervisn ingen?

75%

I høj/nogen grad

65%

30%

46%

20%

48%

46%

10%

I mindre grad/sle

t ikke

Ved ikke

0%

2012

2013

Hjør ørrin Hj ringg

2012

2013

Freder eriks iksh haav vnn

2013 Læsø

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

11


KOMMUNALVALG Kredsstyrelsen havde op til kommunalvalget den 19. november valgt at iværksætte en række initiativer, der skulle være med til sikre fokus på folkeskolereform, skolestruktur og inklusion i den politiske debat. FACEBOOK-DEBAT Et par måneder før selve valget tog kredsen initiativ til at oprette Facebook-grupper, hvor man kunne debattere skolepolitik i de enkelte kommuner. Planen var at nedlægge grupperne igen efter kommunalvalget, men pga. et meget højt og engageret debatniveau valgte kredsstyrelsen at lade grupperne fortsætte og fungere som platform for en åben og konstruktiv debat om skolepolitikken i de enkelte kommuner fremadrettet. KEND DIN KANDIDAT I samarbejde med Folkeskolen inviterede kredsen de lokale byrådskandidater til at deltage i kampagnen ”Kend din kandidat”. I deltog 26 lokalpolitikere ved at besvarede en række skolepolitiske spørgsmål, der blev samlet på Folkeskolens hjemmeside. Kampagnen gav således mulighed for, at vælgerne kunne danne sig et overblik over de enkelte kandidater og deres politiske ståsted i forhold til en række centrale skolepolitiske områder. VÆLGERMØDER I FREDERIKSHAVN OG HJØRRING I begyndelsen af november afholdt kredsen to velbesøgte vælgermøder i Frederikshavn og Hjørring. Møderne havde til formål at sætte skolepolitik på dagsordenen og helt konkret at få

12

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

sat fokus på folkeskolereform, inklusion og skolestruktur i den politiske debat op til valget. Vælgermødet i Frederikshavn blev afholdt i Arena Nord den 4. november, hvor godt 100 deltagere mødte op for at høre panelet debattere de ovennævnte temaer. I panelet sad Jørgen Tousgaard (A), Kasper Bagnkop (B), Peter Nielsen (C), Christina L. Eriksen (F), Peter Laigaard (I), Frank Zenas (J), Carsten Sørensen (O), Anders Broholm (V) og Ida Skov (Ø). I Hjørring mødte op mod 150 deltagere op på UCN den 7. november. Her bestod panelet af Arne Boelt (A), Thomas Mark (B), Daniel Rugholm (C), Thomas Klimek (F), Flemming Horsfeldt (I), Michael Harritslev (T), Morten Bjerg Jakobsen (V) og Louise Bilde Hvelplund (Ø). På begge vælgermøder fungerede kredsformanden som ordfører. Kredsen udsendte op til møderne en række pressemeddelelser, der både før og efter møderne gav omtale i bl.a. Nordjyske.


i LæFigur 2. Antal ledige rioden rernes a-kasse i pe /2014. 01/01/2013 - 14/02 mmer Tallene omfatter medle ening, af Danmarks Lærerfor ening Frie Skolers Lærerfor undet. og Uddannelsesforb e) (Kilde: Lærernes a-kass

n Ledighedsudviklinge i Lærernes a-kasse 100 90

Antal ledige tilmeldt

JC

80 Hjørring Kommune

70

e

Frederikshavn Kommun

60 50

Læsø Kommune

40

Landsgennemsnit af sam kommuner

tlige

30 20 10 0 1/1/2013

1/4/2013

1/7/2013

1/10/2013

1/1/2014

BESKÆFTIGELSE OG EFTERUDDANNELSE Desværre har ledigheden blandt kredsens medlemmer ligget over landsgennemsnittet i de seneste år. Kombinationen af faldende børnetal og nedskæringer i kommunerne har medført et stop for nye ansættelser i kredsens kommuner. Specielt er det de nyuddannede lærere, der står uden job. Det har betydet, at de ledige medlemmers forhold er blevet et prioriteret arbejdsområde for kredsstyrelsen. De vendsysselske kommuner har i fællesskab ansat en ”Norgeskonsulent”, der hjælper interesserede med at søge job i Norge, hvor der er gode jobmuligheder - også inden for lærerfaget. Kredsen inviterede i juni til møde for de ledige medlemmer. Her orienterede konsulenter fra Lærernes akasse om beskæftigelsessituationen herhjemme, mens Norgeskonsulenten fortalte om de gode muligheder for ansættelse som lærer i Norge. SAMARBEJDET MED LÆRERNES A-KASSE Udover deltagelsen ved kredsens møder for ledige er samarbejdet med Lærernes a-kasse blevet styrket ved,

at kredsen stiller lokaler til rådighed for a-kassen. Konsulenter fra a-kassen kan dermed afholde rådighedssamtaler med kredsens ledige medlemmer og derved styrke beskæftigelsesindsatsen lokal. Ydermere giver det kredsen mulighed for at være i løbende dialog med a-kassen, så arbejdet for de ledige medlemmer kvalificeres. JOBROTATION OG EFTERUDDANNELSE I Hjørring Kommune er der i samarbejde med kredsen etableret jobrotationsprojekter, hvor ledige med tilskud af jobrationsydelse ansættes i halv- eller helårsvikariater for lærere på efteruddannelse. Det løser to problemer - lærernes efteruddannelse får et tiltrængt løft og det giver jobåbninger for de ledige medlemmer. I Frederikshavn Kommune har kredsen deltaget i flere møder i årets løb omkring jobrotation som et middel til at igangsætte kompetenceudvikling. Det har endnu ikke resulteret i konkrete tiltag.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

13


KREDSSTYRELSEN OG ORGANISATORISKE FORHOLD Kredsstyrelsens arbejde foregår dels på kredsstyrelsesmøder og dels i to stående udvalg (Skole- og uddannelsespolitisk udvalg og Arbejdsmiljø- og organisationsudvalget) samt i de faste team omkring arbejdet i kommunerne. Kredsstyrelsen deltager endvidere i det forpligtende samarbejde med de øvrige kredse i regionen. Arbejdet i kredsstyrelsen har i årets løb været organiseret omkring en række fagpolitiske fokusområder, der overordnet svarer til de enkelte afsnit i denne beretning. Fokusområderne har ansvarsmæssigt været fordelt mellem de enkelte kredsstyrelsesmedlemmer og er løbende er blevet drøftet på kredsstyrelsens møder. Kredsstyrelsen har endvidere evalueret kredsens løn-, arbejdsmiljø- og kommunikationspolitik med henblik på at justere disse til de aktuelle og gældende forhold. På en ekstraordinær generalforsamling i kredsen den 12. juni blev det besluttet at nedsætte kredsens kontingent. Generalforsamlingen støttede dermed den centrale kontingentnedsættelse, som DLFs kongres havde vedtaget i september. Kredsstyrelsen besluttede endvidere, i lighed med DLF’s centrale beslutning, at bevilge

14

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

kontingentfritagelse i april måned for de medlemmer, der havde været uden indtægt på grund af lockouten. På kredskontoret blev der i det forgangne år taget afsked med HK-assistent Hanne Bak Jensen, der valgte at fratræde sin stilling den 31. oktober for at gå på efterløn. Dagen blev markeret ved en afskedsreception for familie, tillidsvalgte, samarbejdspartnere og kolleger. Fredag den 1. november tiltrådte Connie Vangsted Frandsen, som kredsens nye administrative medarbejder. Connie har mange års administrativ erfaring fra og kendskab til skoleverdenen, hvor hun bl.a. gennem 9 år har været kontorleder/sekretær på Muldbjergskolen i Hjørring. Kredsformandens medlemskab af hovedstyrelsen i DLF har betydet, at kredsstyrelsen løbende er blevet opdateret om hovedstyrelsens aktiviteter, hvilket har givet et godt fundament for kredsstyrelsens drøftelse af aktuelle foreningspolitiske spørgsmål samt udvikling og beslutning om politiske tiltag lokalt. I årets løb var der endvidere valg til Medlemsforum Vest i Lærernes Pension, hvor kredsens næstformand blev genvalgt for perioden 2013-2016.


KOMMUNIKATION OG INFORMATION Kredsstyrelsen har i det seneste år haft særligt fokus på kredsens kommunikationsindsats. Det har bl.a. betydet et målrettet arbejde på at udvikle en kommunikationsstrategi, der kan være med til at styrke kommunikationen mellem kredsstyrelsen og medlemmerne. Den nye kommunikationsstrategi har bl.a. medført, at der i årets løb blev taget afsked med kredsens trykte informationsbrev og det elektroniske nyhedsbrev. Til gengæld kunne kredsen ved årsskiftet præsentere et nyt 8-siders kredsblad, der vil være tilgængeligt på skolerne men også i en online-version tilpasset smartphones og tablets. Derudover bliver de elektroniske nyheder fra kredsen fremover udsendt i en mere læsevenlig og mailbaseret form. Endvidere har kredsens logo, brevpapir, plakater mv. fået en grafisk opdatering, der modsvarer kredsens mission og vision om at gøre en forskel ”for lærere på toppen”.

Kredsen har siden generalforsamlingen 2013 udsendt 15 ”Aktuelt fra kredsen” samt et nummer af kredsbladet og et nyhedsbrev i februar 2014. Herudover er der udsendt pressemeddelelser efter behov. MEDLEMSAKTIVITETER Kredsen har i løbet af året arrangeret en række aktiviteter, hvoraf størstedelen har fundet sted i forbindelse med lockouten i foråret 2013 (Se afsnittet ”OK13: lockout og regeringsindgreb”), mens andre aktiviteter er beskrevet under de enkelte afsnit i denne beretning. Kredsen har herudover arrangeret og afholdt Lærervolley i Sindal Hallen den 12. april samt Nytårstaffel på Nordsøen Oceanarium den 30. januar. Fraktion 4 udvalget har som i tidligere år udsendt program, arrangeret og stået for gennemførelsen af en række velbesøgte aktiviteter for kredsens pensionerede medlemmer.

Den nye kommunikationsstrategi udnytter i højere grad de elektroniske/internetbaserede muligheder og styrker dermed kredsens kommunikationsindsats uden at øge de økonomiske udgifter.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2014

15


FORELØBIG DAGSORDEN TIL GENERALFORSAMLINGEN Torsdag den 27. marts kl. 17.00 på Hotel Viking, Sæby 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer samt økonomisk ramme for løn m.v. til ansatte i kredsen 6. Budget, fastsættelse af kontingent 7. Udpegning af ekstern revisor for det følgende kalenderår 8. Valg 9. Eventuelt

LÆRERKREDS NORD Danmarks Lærerforening Kreds 159 Amtmandstoften 4 9800 Hjørring Telefon: 98 92 36 88 E-mail: 159@dlf.org www.laererkredsnord.dk Åbningstider: Mandag - torsdag kl. 10.00 - 16.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00

Lærerkreds Nord / Skriftlig Beretning / Marts 2014  
Lærerkreds Nord / Skriftlig Beretning / Marts 2014  
Advertisement