Lærerkreds Nord - Skriftlig beretning 2020

Page 1

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 12. MARTS 2020


MEDLEMSDEMOKRATI TRADITION & FORNYELSE Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed. Forsamlingen er pr. tradition omdrejningspunktet for medlemsdemokratiet i kredsen. På generalforsamlingen deltager medlemmerne i det direkte demokrati, når der stemmes om beretning, regnskab, kontingent og andre emner på dagsordenen. Og i god dansk tradition er det hele beskrevet i vedtægterne, som er drejebogen for bl.a. generalforsamlingens indhold og afvikling. På generalforsamlingen vælger medlemmerne også i lige år en kredsstyrelse, som skal repræsentere og lede kredsen i mellem generalforsamlingerne. I dagligdagen består medlemsdemokratiet således som et repræsentativt demokrati, der varetages af kredsstyrelsen. Men medlemsdemokratiet stopper ikke her.

SKRIFTLIG BERETNING/MARTS 2020

Valg og afstemninger er kun en lille del af medlemsdemokratiet. Den største del af demokratiet er ”samtalen”. Dette uformelle demokrati foregår stort set hver gang kredsstyrelsen mødes med medlemmerne til TR-møder, AMR-møder, medlemsarrangementer og medlemsmøder på arbejdspladserne. Vi styrker medlemsdemokratiet, når vi skaber rum for den demokratiske samtale. På Danmarks Lærerforenings kongres i 2019 blev det besluttet, at kredsene i fremtiden selv kan vælge om, der skal holdes generalforsamling hver andet år eller hvert år, som vedtægterne foreskriver i dag. Det kan ligne et valg mellem tradition eller fornyelse. Men det behøver det ikke at være.

LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL. 10 - 15.30 TIRSDAG – TORSDAG KL. 09.00 - 15.30 FREDAG KL. 09.00 - 14.30 LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1350 STK.

Kredsstyrelsen foreslår, at vi både fastholder traditionen om årlige generalforsamlinger og skaber fornyede rammer for den fagpolitiske dialog. Kredsstyrelsen foreslår en justering af kredsens vedtægter, så vi ændrer dagsordenen for generalforsamlingen i de år, hvor der ikke er valg til kredsstyrelsen. Forslaget går ud på, at kredsstyrelsen i ulige år vælger et tema for generalforsamlingen. Temaet skal erstatte en egentlig beretning, som dog stadig er omdrejningspunktet i de lige år. Der vil stadig være mulighed for at indsende forslag til emner, der skal behandles på generalforsamlingen. Og generalforsamlingen skal fortsat godkende regnskab og kontingent hvert år. Med forslaget til vedtægtsændringen håber vi at kunne styrke den demokratiske samtale og medlemsinddragelsen. På årets generalforsamling gennemfører vi også en anden demokratisk samtale, idet vi får besøg af borgmester Birgit Hansen (Frederikshavn) og borgmester Arne Boelt (Hjørring), der har indvilliget i at deltage i en samtalesalon om god skole med afsæt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal. Jeg håber, at vi ses til en god medlemsdebat på generalforsamlingen torsdag den 12. marts kl. 17.00 på UCN i Hjørring. Hjørring den 10. februar 2020 Lars Busk Hansen Kredsformand

2

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020


NETVÆRK OG SAMARBEJDE -POLITISK INTERESSEVARETAGELSE I kredsstyrelsen har vi altid lagt vægt på at søge indflydelse i relevante samarbejdsfora. Der er tale om både formelle og uformelle møder, som er med til at skabe de nødvendige relationer, der understøtter kredsen samlede politikske interessevaretagelse. POLITIKERE Kredsformanden og fællestillidsrepræsentanterne har løbende dialogmøder med formand og næstformand for de politiske udvalg, der beskæftiger sig med skolepolitik. Vi holder også løbende møde med andre lokalpolitikere og ind imellem møder med folketingsmedlemmer. På møderne drøftes de aktuelle skolepolitiske udfordringer. SKOLELEDERFORENINGEN Der holdes kvartalsvise dialogmøder med de lokale skolelederforeninger i Hjørring og Frederikshavn/Læsø. Møderne handler primært om lokale skolepolitiske emner. HOVEDSTYRELSESARBEJDET Kredsen har haft en direkte repræsentation i Danmarks Lærerforenings landsledelse, idet kredsformand Lars Busk Hansen siden kredsetableringen i 2006 har haft sæde i hovedstyrelsen. Denne sammenhæng har været særdeles givende for kredsens politiske arbejde, blandt andet fordi kredsen altid er helt opdateret på de aktuelle politiske dagsordner, og har direkte indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i hovedstyrelsen. Kredsstyrelsen mødes hver måned med kredsstyrelserne i Mariagerfjord Lærerkreds, Himmerlands Lærerkreds og Midtvendsyssel Lærerkreds, idet disse kredse udgør Lars Busk Hansens politiske bagland. På møderne drøftes de emner, der behandles på det kommende hovedstyrelsesmøde.

Selvsamme kredsformand er også udpeget til bestyrelsen i Lærernes Pension og bestyrelsen i Lærernes A-kasse. Dermed har kredsen også en direkte vej ind i disse to vigtige politiske arenaer. FORPLIGTENDE KREDSSAMARBEJDE Der er et godt samarbejde mellem de seks nordjyske lærerkredse, hvor alle formænd og næstformænd mødes månedligt om relevante fagpolitiske emner. Herudover er der forpligtende samarbejdsfora om arbejdsmiljøspørgsmål, pædagogiske forhold og om overbygningen på TR-uddannelsen. Hertil kommer, at alle kredsstyrelsesmedlemmer i regionen mødes til 2-3 temadage om året. I 2019 har der især været fokus på inklusion. FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blev i april 2018 etableret som en sammenlægning mellem FTF og LO. Ved etableringen fastlagde man den centrale struktur, men den lokale struktur er først nu ved at blive etableret. Det ville være naturligt for Lærerkreds Nord at arbejde for et FH Nord distrikt sammen med LO Vendsyssel, som også dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommuner. I øjeblikket arbejdes der dog på at få Brønderslev Kommune og evt. Jammerbugt Kommune med i den nye struktur. Det vil især styrke samarbejdets økonomiske robusthed. En ny lokal FH struktur er ikke fremmed for kredsen, da vi i forvejen har haft samarbejder på tværs af FTF- og LO-området. Allerede nu er kredsens næstformand udpeget af FTF-Nordjylland til det lokale arbejdsmarkedsråd i Frederikshavn, hvor man primært behandler lokale beskæftigelsesforhold. Også på arbejdsmiljøområdet foregår et samarbejde i FH-regi.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Samarbejder skal styrke medlemsorganisationerne politiske interessevaretagelse. Kerneopgaverne for samarbejdet kommer til at handle om: Beskæftigelse (både repræsentationen i Regionalt Arbejdsmarkeds Råd og arbejde i forhold til de kommunale job- centre), uddannelse (både lokalt uddannelsespolitisk arbejde og repræsentation i uddannelsessteders bestyrelser) erhvervsudvikling, arbejdsmiljø, velfærd, medindflydelse, social dumping, udbud og udlicitering m.v.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

3


ME D

ET UDSNIT FRA ARBEJDET I MED-SYSTEMET

MED-udvalgene er en del af samarbejdsstrukturen i kommunerne. MED-systemet skal sikre medarbejderne medindflydelse, medbestemmelse og medansvar. Lærerkreds Nord er repræsenteret i forskellige MED-udvalg på forvaltningsniveau og med følgende fortællinger om arbejdet i MED gives eksempler på de temaer, der har præget dagsordenen gennem det seneste år.

4

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020


n v a sh k i r e d e Fr

R delse DELLE en. I forbin O M S smoING den deling ILDEL agsor l i T d t å G e p O g rsø nkt enter OMI ast pu om at unde å et C f p ØKON t t e e r t g f ,o i mi e drø ske rbejde et a dette Økono tikernes øn e v s e y l l b oli det enter t ana med p eområ foretaget e deller præs l r o k s på te isæ ar mo n rejs deller de. Forud v vrige e t ø t s a o g t b n De lev mø deli alget. MEDeraf b de til v h e e d r e d u e s s e s l vba nge dom ønsk forlæ de ele terne. Her g Ung o t sg d – i n v i e ik rn vor del r distr for Bø de til om, h o n f t ee l e r e l d g å æ i n uv sm ha ygt spørg den n er og bæred g d n r e i e r m e r l u lle tte ed reg mode ortsæ al at f de videre m t r e fl et rbej fien, l, og a enne. mogra le d mode : d s i r e s de r e heder an mo bl.a. læ dfordringe mulig unne hvord u , k ene t p e g e t s t ø s e a stør ders fjern n s r u I refer t å t e t a d r evtal. hve områ ligste d af el år der n n ”Skole det væsent u , r r e g v bag struker remo de på ke og s n i derfor ud i årene f e r k m k o u kon ler fo del ser ådet u socioø skoler beta r lerne r m a e o h d e at r re une skol de sto rne går på, Komm ge fra g n o v a r ike ?” nge riksh kolen l polit fordri Frede den ti folkes ige ud e d s h s e m æ m turm ærkso r vi vil å. Opm , hvad det e l de sm i gt stillin tages SKOLERN ES VEDLIG EHOLDEL På baggru SE nd af drø ftelser i u hold af k dvalget o ommune mkring v ns institu leshed, b edligetioner og lev der a s k o lerne i sæ fh oldt tem ger af ved rdeadrøftels ligehold e om prio på Ejendo Dette fok ri te rinmscentre us var m ts budget. ed til, at mærknin byrådet la ger til 20 vede bud 20 om et lingernes getbestørre fo vedligeh k u s på skole o ld sbehov, o midler i b afdeg der ble udgettet til vedlig v afsat fl eholdelse ere af skolern e.

FRA TAVS HEDSKULT UR TIL SA På baggru MARBEJD nd af drø SKULTUR ft e lse i hele efterfølg MED-org ende i H a o nisatione v e dMED, u et notat n og darbejde omkring d ta e v direktion s hedskult gende væ en ur. Notate ret drøft t har efte et i alle MED-udv rfølCenterME alg, og de D og i d t er menin ind i kom e lokale gen, at no munens tatet skal p e rs følgende onalepoli skrives udpluk: tik. I nota tet står b l.a. ”Vi ønske r ikke, at ting skal der er en forties. M tillidsfuld en det er og respek vigtigt, at arbejdspla tfuld dialo dser - De g p t å v d æ ledelse, m e enkelte re sig me edarbejde llem med arbejdere rne imell så vi kan e og m levere de og i ledels bedst tæn esteamen kommune k e e li – ge ydelse ns borgere r og servic og virkso Begreber e s m ti heder. l som tillid , åbenhed værdighe , gennem d er væse si gtighed o ntlige væ Vi synes fa g trordier i vore ktisk det e s organis r vigtigt, a for egne a a ti o n. t d e ansatte rbejdsom viser inte råder og b synspunk re id sse ra ter over fo ger med d eres r ledelsen met, hvor , k o llegaer og det er leg itimt og v i MED-syst for og deb elset, at m eatterer arb an viser in ejdspladse teresse ns forhold .”

MED-U FREDERIK DPEGNINGER I SHAVN K OMMUN E

HovedM ED: Mads Ch ristensen , FTR DirektørM ED, Arbe jdsmark ed, Famil Dagtilbu ie, d og Sko le : Mads Ch ristensen , FTR CenterM ED, Skole : Mads Ch ristensen , FTR og Rene B. Dehn, KS-medle m CenterM ED, Famil Lone Søn ie: dergaard , TR for P PR

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

5


g n i r r Hjø 019, råret 2 o f i e fri artted STID re røg beslu D ø J f e E d n B n u i at gnenmm RI AR r. Et li olitik, ng Ko i e p RØGF r s s r d d ø j a e l sp periondh et i H arbejd ige byråds nye su Byråd s n n v e e n d r for mu et, ble ed i e kom rvejs i den dvalg som l l l u a e d t e å g v l t va nde i Ho tid p bejds yråde telser også u B f . r ø n r g a a v d n e tni ets ag rundig beslu dvalg de tilt g u n . r d e n e e d t e v f n d ne sti na e Ho de, me et truffet e arbejd men t følg i a r g e n s a r , ted sitive topku e omg der i s i først byde ryges var po edudvalg e n n r a e g l v rs den at ti og Ho topku sen ng om ryges videre udarbejdel d t e e t befali m d i r i e k t n get, s r e e e g å r ng at g erst ddra d n e i n d Erfari u 9 e i 1 k r 20 perr he et øns oråret ende Det e f . i m d byråd r i m o t f e s r sfr blev ejd ev de ndhed kultur. Der fri arb u g s get bl ø r t r e r tral i ive itik fo til cen r n ang al ses e e k j s l af pol s u e n k p en , hvo e øns litikke 2020 afsat i er ikk l n at po d u e j t s . l a 1 ge til iv, og tvedta r frem spekt budge kurse p d o e t v s e også af ryg føres. iering s n i a n d i fi t nd s d j e arb røgfri

ROB OT Hjørr TER I UN D ing K omm ERVISNIN robo une tter GEN in til an forbi vend dkøbte i ndel else 2019 se Det g som av an med hje supp tilstedev mme ledn ste e leme ærel und ing n sesi Sek masse sp til bekym ervisnin nt/erstat ning g torM ørgs r a i n f g bla mål syge ED U i bejd nd o nder eleve ef visni g dilemm t lærern r . unde ælles ret ng eo ae ning rv slinje blev det r. Efter d g rejbrug isning. D røfte r for beslu en a erme ls brug fd d ser i af ro ttet at ud e kke a isse i un blev der b a o rd l t l a l t e e pro hvor e g når r blem rvisninge t en ram r til syge o m n s b dern tillin . Ret e om otter ei ge ni kring n er de nddrages e kan bru r, men ty ngslinjer n d t ble g i e e e b l løs og i eslut vet u har r sikre ggør hvo ning nde et en o m an r, at med r og henh til at afv rstreget, v a a i old t il reg se bruge t den en endelsen rbejkelte n af lerne . Der ro til m om d atab bot i und edarbejd esky e e rvis r ttels e (GD ningen i PR).

ttet, beslu ler a h t o valge er sk et gsud m fordel DEL D n i O . n s M s vi so dre NGS nder smodel, l æn U den DELI a L g k f I s o a T jde NY idseling kolerne, t e i d r b l i r F t , s e t. Læ eysea Børn gældend sene , og ellem rre anal æ v m e i n ø et ol m et st ng af sk searbejd at de s økono n d af t ri y l n e y t a ringe u n s r s n y t g væ og tia mis bag g e o r n å n i e l p t o øk en lde skete ke ti præs n og ord omis rd var re ldelinge n o eds N r i k r i ø t o k r N å e r at f eds r Læ e, de rerkr e op om ing e yregrupp on. n i s s i d rbejs v e u r t l uda dnde bakk p til disk a en s U k d s i , D r n to orME senteret andø tes beha n tage Sekt n lever æ e r e rie m v p e n e r f r e n o r r me kste Gen ne f e nde m n e o n e g s e l D d l. fø ør d mu efter ejde med ngsmode delbart f ssen me . e d id o l ce rb eli å pro delingsm sama nye tild kendt um p t æ l i t en od helt nye t de d tisk og g mes å den li m p o o k p e s t le ved del . Her ndfly 2020 for at få i d lighe

6

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

MED-U D HJØRR PEGNINGER I ING KO MMUNE Hoved

udvalg et: Tom Kæ r gaard, F Områd TR eMED, Børn, u n g e Tom Kæ og fritid rgaard, : FTR SektorM ED, Und ervisnin Tom Kæ g: rgaard, Helle W FTR eile, KS -medle Lise Ste m iniche, K S -medle SektorM m E D, Børn Mette H og fam jarbæk il ie : Poulsen Områd , TR for eMED, Arbejd P PR smarke Simon dsforva Budolf ltninge Nørkjæ n: r, UU-ve jleder


DIGITALISERING Digitalisering er et vilkår i folkeskolen, og kredsen følger nøje de forskellige digitale tiltag og løsninger, der gøres brug af. I indeværende periode har det i Frederikshavn Kommune været læringsplatformen Min Uddannelse, som har været i fokus, mens det i Hjørring Kommune har været implementeringen af AULA, der har skabt henvendelser, som Lærerkreds Nord har viderebragt til afklaring hos arbejdsgiver.

med virkeligheden ude på den enkelte skoleafdeling. Vi har påpeget vigtigheden af, at brugen af et pædagogisk værktøj som Min Uddannelse skal give mening for den enkelte lærer.

FREDERIKSHAVN KOMMUNE – MIN UDDANNELSE Da Frederikshavn Kommune i 2016 skulle indkøbe en læringsplatform, også kendt som LMS (Learning Management System) faldt valget på Min Uddannelse. I kommunen nedsatte man en styregruppe, som skulle sikre implementeringen af Min Uddannelse ude i de enkelte distrikter og skoleafdelinger. Styregruppen består af to distriktsleder, to pædagogiske IT-konsulenter, to administrative konsulenter og fra april 2019 to repræsentanter fra kredsstyrelsen.

HJØRRING KOMMUNE - AULA I dette skoleår har Aula fra oktober overtaget pladsen efter Intra som kommunikations- og planlægningsværktøj på landets skoler. Hjørring Kommune har en Aula-styregruppe, og Lærerkreds Nord har været med i styregruppen fra start. Gennem tillidsrepræsentanterne har kredsen indsamlet viden og erfaringer fra lærerne fra skolerne, og disse erfaringer om f.eks. fejl og mangler er givet videre til IT-projektlederen på Hjørring Kommune. Der arbejdes stadig på at videreudvikle systemet og rette op på fejl og mangler.

Lærerkreds Nords mål er at opnå indflydelse på de beslutninger, der træffes i forvaltningen med betydning for den enkelte lærers daglige arbejde samt bistå med kommunikationen videre ud på skolerne. Fokusset er, at forventningerne til brugen af Min Uddannelse afstemmes. Dette er eksempelvis sket gennem udsendelse af et fælles nyhedsbrev, indeholdende en præcisering af forventningerne til brugen af Min Uddannelse. Endvidere er der udtrykt ønske om at få synliggjort kravene til de forskellige interessenter, herunder lærere, børnehaveklasseledere, ledere, superbrugere og TR på de enkelte skoleafdelinger. Lærerkreds Nord har i LMS-styregruppens arbejde forsøgt at forene implementeringsplanens intentioner

Et vigtigt emne i forbindelse med ibrugtagning af Aula har været brug af Nem-ID. Nogle medarbejdere har ikke ønsket at bruge privat Nem-ID i forbindelse med deres arbejde. Der er fundet en alternativ løsning, hvor man ved fremvisning af lønseddel og billedlegitimation på Hjørring Kommune kan få udleveret en kode til Aula. I skrivende stund arbejdes der på en løsning, så dette kan foregå på den enkelte skole. Lærerkreds Nord har igennem arbejdsgruppen været i tæt dialog med både brugere og Hjørring Kommune omkring de problemer, Aula har givet. Det ændrer dog ikke på det forhold, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at Aula fungerer.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

7


SKOLERUNDE MED FOKUS PÅ ARBEJDSTIDSAFTALEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE I maj 2019 har Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune forlænget den Fælles Planlægningsramme om arbejdstid. Den indgåede aftale gælder for en toårig periode frem til 1. august 2021. Det kan fremhæves, at det i aftalen er lykkes at sænke det maksimale undervisningstimetal for såvel lærere som børnehaveklasseledere: I skoleåret 2019/2020 er det maksimale undervisningstimetal således for lærerne på 825 timer årligt, men i skoleåret 2020/21 reduceres dette til maksimalt 800 timer årligt. For børnehaveklasseledernes vedkommende er der i 2019/20 aftalt et maksimalt undervisningstimetalt på 850 timer, som i skoleåret 2020/21 daler til maksimalt 825 undervisningstimer årligt. Aftalen er justeret på baggrund af en fælles evaluering, som kredsen, forvaltningschefen, tillidsrepræsentanterne og skoleledelserne foretog i foråret 2019. Her blev vigtigheden af et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skoleledelsen og TR betonet. Derfor blev det indføjet i aftalen, at skoleledelsen og TR i fællesskab præsenterer planlægningsrammen for lærerne. Implementeringen af planlægningsrammen understreges derved som et fælles anliggende for skoleledelse og TR.

8

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

På baggrund af dialogen på mødet, formulerede følgegruppen også en række forventninger til samarbejdet: • Der bliver holdt jævnlige møder mellem tillidsvalgte og ledere og møderne er kalendersat. • Dialogen mellem TR og leder er præget af tillid og respekt. • Dialog og samarbejde sker i en løsningsorienteret og konstruktiv ånd. Der er enighed om, at der skal være et særligt fokus på opgavesammensætningen samt omfang og indhold af de øvrige opgaver. I foråret 2020 gennemfører Lærerkreds Nord og kommunen i fællesskab igen en skolerunde, hvor der med skoleledelse og TR drøftes implementering af den Fælles Planlægningsramme.


HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune gennemførte Lærerkreds Nord i samarbejde med skolechefen en skolerunde. Denne bød på dialogmøder om arbejdstidsaftalen med skoleleder og TR. I skrivende stund er denne runde netop afsluttet, og der forestås nu en fælles opsamling med forvaltningen. Indeværende skoleår er det første skoleår, hvor lokalaftalen er fuldt ud gældende, så møderne skal medvirke til, at alle aftalens elementer bliver implementeret på skolerne. Samtidig får vi som aftaleparter en direkte tilbagemelding på, om de intentioner, vi havde med lokalaftalen, også fungerer på skolerne. Vi havde inden besøgene bedt skolerne forholde sig til grundelementerne i aftalen: • Sikring af forberedelsestiden • Tydelig prioritering • Bedre balance i opgavesammensætningen

Den foreløbige konklusion på dialogmøderne er, at begge parter - TR og skoleledelse - har haft arbejdstøjet på og har leveret et stort arbejde med implementering af lokalaftalen på skolerne. Netop samarbejdet på skolerne fremstod helt generelt som en væsentlig årsag til, at der på trods store besparelser og afskedigelsesrunder alligevel har kunnet sættes rammer for lærernes arbejdstid.

• Gensidig fleksibilitet • Styrket samarbejde mellem TR og ledelse

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020 9


DET POLITISKE ARBEJDE MED INKLUSION Kredsstyrelsen har i indeværende periode haft en særlig opmærksomhed på inklusion. Det har medført en række politiske diskussioner og tiltag. Lærerkreds Nord er en del af kredssamarbejdet KSN, som er en sammensætning af de nordjyske kredsstyrelser. I KSN er der afholdt to temadage med eksterne oplægsholdere som inspiration til det videre arbejde i kredsene. Claus Hjortdal, formand for Lederforeningen, fortalte om sit syn på arbejdet med inklusion i folkeskolen. Han har været formand for en ekspertgruppe, der i 2016, som følge af inklusionseftersynet, udgav en rapport med anbefalinger til arbejdet med inklusion. Claus Hjortdal satte fokus på manglende økonomi, ledelse og struktur i den danske folkeskole. Han gjorde opmærksom på, at når der ikke bliver underrettet på børn i daginstitutioner, inden de når skolealderen, kommer hjælpen for sent til de udfordrede elever. Af kredsstyrelsen er der undersøgt, hvilke inklusionsstrategier kommunerne i kredsen har, og hvordan midlerne til inklusion bruges. Der er også diskuteret, hvordan Lærerkreds Nord kan være med til at påvirke en hensigtsmæssig fordeling af midler til inklusion. Netop økonomien spiller en stor rolle, når man taler om inklusion. D. 2. december 2019 kunne man i Nordjyske læse om udfordringerne for nogle skoler i Hjørring Kommune mht. børn, der modtager specialundervisning. Det koster op mod 250.000 kr. for en skole at sende en elev i specialklasse på Hjørringskolen. Flytter en familie med en eller flere specialklasseelever til et skoledistrikt, kan det få store konsekvenser for en skoles økonomi. I 2012 blev målet for inkluderede børn i folkeskolen i Hjørring Kommune sat til 97 %. Man har siden erkendt, at det mål var sat for højt, og reelt inkluderes nu 95,32 % af eleverne. Det har betydet en merudgift, men den økonomiske ramme er ikke blevet større. Den merudgift betyder strammere budgetter for den enkelte skole, og normalområdet bliver udsultet.

10

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020


Førnævnte eksempel viser vigtigheden af at følge inklusionen nøje. Dette er også baggrunden for, at Lærerkreds Nord har en plads i arbejdsgruppen, der arbejder med en ny tildelingsmodel for fordeling af midler til Hjørring Kommunes skoler. Herved søges indflydelse på, at skolernes økonomi ikke bliver presset pga. inklusionen. Børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune besluttede i foråret 2019, at der skulle udarbejdes en ny inklusionsstrategi. På den baggrund udarbejdedes en procesplan, der efter drøftelse i bl.a. CenterMED for Børn og Skole, indeholdt en bred involvering, ikke mindst fra medarbejdersiden. Processen forventes færdig i slutningen af 2020, hvor der foreligger endelige handleplaner for inklusionsindsatsen i de enkelte distrikter. Her skal der også vurderes om der er behov for yderligere kompetenceløft indenfor områderne. Denne proces har Lærerkreds Nords opmærksomhed gennem MED-samarbejdet, hvor kredsen er repræsenteret. Inklusion var også temaet på årets Fagpolitiske Julefrokost. Både medlemmer og skoleledere var inviteret, da inklusion er et fælles anliggende på en skole. Oplægsholderen var Rasmus Alenkær, som er uddannet lærer og psykolog. Han deltog inden medlemsforedraget også i et møde med TR, AMR og vejledere med særlig indsigt i inklusionsområdet fra Lærerkreds Nord. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sammen med formandskabet i DLF prioriteret at besøge de lokale kredse i DLF. Lærerkreds Nord deltog som følge den 10. januar 2020 i et møde i Aalborg, hvor der var mulighed for at tale med ministeren om skolernes udfordringer. Inklusion og skole-hjem-samarbejdet var temaerne for mødet, og her viderebragtes synspunkter fra de tillidsvalgte i Lærerkreds Nord. Ministeren var lyttende, og udtrykte bl.a. at der bør sættes tidligere ind, når elever har problemer i skolen, ellers bliver konsekvenserne for dyre, både menneskeligt og økonomisk.

God stemning ved mødet med undervisningsministeren og formandskabet i DLF, hvor der blev lyttet til de lokale kredse i DLF. Helle Weile i forgrunden er pædagogisk ansvarlig i kredsstyrelsen, Lærerkreds Nord.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

11


LOKALLØNSFORHANDLINGER

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Modsat de sidste fire år besluttede Frederikshavn Kommune sig for ikke at udmønte en, på forhånd kendt, lønsum, til lokallønsforhandling. FTR Mads Christensen forestod forhandlingerne med de ledere, der har medarbejdere ansat på DLF-overenskomst. Der blev samlet set indgået aftaler for ca. 207.000 kr. Disse penge er nye midler oven i forhåndsaftalen.

HJØRRING KOMMUNE Der er mellem organisationerne og Hjørring Kommune aftalt en procedure for forhandling af lokalløn, hvor forhandlingerne forsøges afholdt i årets første kvartal. Der er ikke i aftalen afsat en økonomisk ramme til udmøntning. Derfor er vi godt stillet med, at lokallønsmidlerne for lærere og børnehaveklasseledere i Hjørring Kommune er bundet op i forhåndsaftaler, der sikrer lokalløn til alle i form af et fælles professionstillæg. Fokusset har derfor det seneste år været på at indgå og forbedre aftaler for de mindre medlemsgrupper, som ikke har et på forhånd aftalt lønforløb. Helt konkret er der i 2019 lavet forbedringer i forhåndsaftalen for tale/høre-konsulenterne og der er ligeledes indgået forhåndsaftale for de nyansatte karrierelæringsvejledere, som alle ansættes på DLF-overenskomst.

12

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020


KREDENS ØKONOMI BEHANDLES MED RETTIDIG OMHU I 2006 blev Lærerkreds Nord dannet ved en sammenlægning af de tidligere kredse: Nordkredsen, Sindal Lærerkreds, Frederikshavn Lærerforening, Sydøstvendsyssels Lærerkreds, Læsø Lærerkreds og Jammerbugtens Lærerkreds. Den nyvalgte kredsstyrelsen havde bl.a. den ambition at etablere en stabil økonomi med et fast kredskontingent, som gerne skulle holdes uændret over en årrække. Den ambition er skiftende kredsstyrelser lykkedes med at indfri, idet kredskontingentet er det samme beløb på kroner og øre som ved sammenlægningen. I samme periode er grundlønnen for en lærer steget med ca. 35 %, så det er med andre ord blevet relativt billigere at være medlem af Lærerkreds Nord. Kredsen har i sidste valgperiode gennemgået kredsens udgifter grundigt og effektiviseret, hvor den kunne, bl.a. på medarbejdersiden, hvor vi er gået fra to til en konsulent. Kredsstyrelsen følger udviklingen tæt og har løbende budgetopfølgning på kredsstyrelsesmøder henover året. Medlemstallet er afgørende for kredsens økonomi, da kredsens indtægter hovedsageligt kommer fra kontingentindbetaling. Som det kan ses i tabellen, har medlemstallet i Lærerkreds Nord været faldende siden 2010. Dette fald bunder altovervejende i elevtalsfald, skolelukninger og færre lærerstillinger i kommunerne. Vi har nemlig stadig en høj organisationsprocent på omkring 98 %. Ved en statistisk fremskrivning af medlemstallet sat i forhold til elevtalsprognoser og kommunale budgetfremskrivninger, ser det desværre ikke ud til, at den nedadgående medlemskurve knækker inden for de nærmeste år. Vi har i en årrække haft et overskud i regnskabet, der gør, at vi nogle år fremover kan bære et mindre underskud. Med det for øje vil kredsstyrelsen løbende forholde sig til ubalancen mellem indtægter og udgifter.

Medlemsta llets udvikl ing

2010-202 0

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

13


ARBEJDSMILJØARBEJDET I LÆRERKREDS NORD I kredsen har vi to pejlemærker, som giver retning til vores arbejdsmiljøarbejde. Det ene er Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljøstrategi, det andet er kredsens arbejdsmiljøpolitik. Arbejdsmiljøstrategien består af fem punkter og har som samlet mål at bidrage til at skabe sunde og udviklende arbejdspladser og forebygge dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I forlængelse heraf har Lærerkreds Nord udarbejdet en handleplan, som samler sig om tre områder: • Medlemsaktiviteter – fx møde for medlemmer med høretab. Der blev givet information og rådgivning om lærerarbejdets udfordringer og muligheder for støtteforanstaltninger, hvis man lider af høretab, tinnitus eller lignende. Ligeledes blev der dannet en netværksgruppe til videre erfaringsudveksling.

14

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

• AMR/TR-samarbejdet – fx fællesmøde om inklusion. I løbet af året afholder kredsen to til tre fælles AMR/TRmøder med arbejdsmiljørelevante emner på dagsordenen. Derudover holdes der AMR-møder efter behov. Begge dele klæder de tillidsvalgte på med nyeste viden, redskaber til handling og samtidig bakker de op om det lokale TRIO-samarbejde lokalt på skolerne, hvor samarbejdet mellem AMR, TR og ledelse finder sted. • Indsatser, der påvirker rammerne lokalt på den enkelte skole – fx er social og professionel kapital skrevet ind i de kommunale aftaler om arbejdstid. Det er med til at fastholde skolerne på et fokus om bl.a. samarbejde og tillid, som er to faktorer, der påvirker arbejdsmiljøet. Lærerkreds Nords arbejdsmiljøpolitik har som mål at fremme en arbejdspladskultur, der lægger vægt på det


I forbindelse med arbejdsmiljørepræsentant-året 2019 deltog kredsens arbejdsmiljøansvarlige i et stormøde i Odense, hor bl.a. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holdt tale for forsamlingen.

gode arbejdsmiljø. Derudover udstikker politikken rammerne for kredsens samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne ude på skolerne. Bindeleddet mellem kreds og AMR er kredsens arbejdsmiljøansvarlige. Denne formidler information og viden videre, indkalder til og forestår møder med AMR enten på kreds- eller kommuneniveau og sparrer med den enkelte AMR efter behov. I denne periode er der blevet holdt et fælles AMR-møde med fokus på arbejdsskader, herunder forebyggelse, anmeldelse og behandlingsprocedure på skolen og på MED-niveau. Der er afholdt kommunevise møder dette forår med fokus på kemisk APV, rygepolitik samt tid til og årshjul for AMR-arbejdet.

AMR har på arbejdspladsen. Gennem arbejdet i en lokal nordjysk FH-gruppe har kredsen tilbudt to fyraftensmøder med arbejdsmiljøindhold. Kredsens arbejdsmiljøansvarlige har deltaget i et landsdækkende AMR-møde med fokus på inddragelse af kollegaerne i at finde løsninger på arbejdsmiljøproblematikker på arbejdspladsen og i et uddannelsesseminar for arbejdsmiljøansvarlige, hvor tid til AMR-arbejdet var i fokus.

2019 har været arbejdsmiljørepræsentant-år i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Det har betydet, at der har været et særligt fokus på den vigtige rolle, man som

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

15


LOKALAFTALE PÅ LÆSØ Efter gode og konstruktive forhandlinger indgik Lærerkreds Nord og Læsø i slutningen af november 2019 en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Selvom aftalen først er underskrevet efter skoleårets start, er hovedelementerne indarbejdet i dette skoleårs planlægning. Det er en aftale, som både ledelse og lærere er meget tilfredse med, da den kan være med til at sikre lærernes mulighed for at levere undervisning af god kvalitet. Lokalaftalen indeholder bl.a. et maksimalt undervisningstimetal på 780 timer årligt (plus vikarpulje på 30 timer), pulje af timer til sikring af forberedelsen til fælles og individuel forberedelse, timepuljer til alle øvrige opgaver og lavere maksimalt undervisningstimetal og tilknyttet mentor til nyuddannede. Det er aftalt, at den skal evalueres sammen med Lærerkreds Nord allerede i foråret 2020.

Lokalaftalen er en realitet . Skoleleder ved Læsø Sk Anne-Mette ole og kredsr Reeckmann epræsentan t Mads Christ ensen.

16

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020


PÆDAGOGER I UNDERVISNINGEN Et af folkeskolereformens elementer er, at pædagogerne skal have en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. I forlængelse af dette er der opstået et behov for en præcisering af pædagogers opgaver og funktioner i undervisningssituationer. Lærerkreds Nord har i foråret 2018 måttet gøre opmærksomhed på, at den undervisning, der på bestemte skoleafdelinger har været forestået af pædagoger i bl.a. idræt, ikke er i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Sagen har været forelagt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under undervisningsministeriet. Svaret er kommet i indeværende periode, og det er nu fastslået: En pædagog kan i de små klasser 1.-3. klassetrin i et afgrænset omfang stå for undervisningen i fagene alene, men en pædagog kan ikke efter folkeskolelovens § 30 varetage undervisningen i 4. -10. klassetrin i fagene alene. Det er dermed ikke i overensstemmelse med folkeskolelovens § 30, at en pædagog på 4.-10. klassetrin varetager dele af idrætsundervisningen alene, herunder på hold. Lærerkreds Nord har derfor en fortsat opmærksomhed på pædagogers rolle i forhold til undervisningssituationer, og samarbejdet med pædagogerne i hverdagen på skolerne.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

AFSKAFFELSE AF RULLENDE SKOLESTART I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Budgetparterne i byrådet i Frederikshavn Kommune vedtog i forbindelse med budget 2020 et ophør af rullende skolestart. Lærerkreds Nord hilser beslutningen velkommen. Kredsen har siden 2014 kraftigt frarådet, at man som princip organiserer undervisningen med rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Først og fremmest af den grund, at der ikke er evidensbaserede argumenter for at indføre det, hverken fagligt eller socialt. Problemstillingerne med skoleparatheden kan man imødekomme på andre måder. Der findes i Folkeskoleloven mange muligheder for at tilrettelægge skoledagen varieret med udgangspunkt i de lokale forhold og ønsker, der gør sig gældende i det enkelte distrikt.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

17


MEDLEMSAKTIVITETER Lærerkreds Nord arrangerer hvert år forskellige medlemsaktiviteter af såvel faglig som social karakter. Nogle af aktiviteterne er for alle medlemmer og andre er for udvalgte medlemsgrupper.

Der dystes om æren i volleyturneringen på UCN, som hele 60 lærere deltog i.

VÆLGERMØDE Som optakt til FV2019 arrangerede kredsen, igen i samarbejde med Midtvendsyssel Lærerkreds, et vælgermøde d. 20. maj 2019, hvor det var muligt at møde lokale folketingskandidater fra næsten alle opstillede partier. Der var god debat om folkeskolen, og i panelet var der bl.a. en bred erkendelse af, at folkeskolens økonomiske udfordringer gør det svært at honorere intentionerne i folkeskolereformen.

18

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

VOLLEYTURNERING Fredag d. 26. april 2019 fik ca. 60 medlemmer sved på panden ved kredsens volleyturnering på UCN i Hjørring. Flere skoler stillede med velkvalificerede hold, og i samarbejde med Midtvendsyssel Lærerkreds kom der også deltagere fra Saltum Skole. Der var god stemning både på og udenfor banen, og efterfølgende blev der hygget videre over en let aftensmad.

I forbindelse med FV2019 inviterede Lærerkreds Nord medlemmerne til debat om folkeskolen med lokale poltikere.

Rasmus den fa


At have forskellige problemer med sin hørelse og samtidig have et job som lærer/børnehaveklasseleder er en særlig udfordring.

MØDE OM HØRETAB I samarbejde med et medlem, som selv er berørt af problemet, inviterede kredsen d. 28. januar 2020 til et medlemsmøde med temaet høretab. På dette møde var der: dels mulighed for hørefaglige input fra to høre- og tinnituskonsulenter, dels vejledning til skånehensyn og arbejdstilrettelæggelse fra kredsens egen konsulent samt erfaringsudveksling mellem deltagerne. Mødet mundede ud i dannelse af en netværksgruppe for medlemmer med høretab.

FAGPOLITISK JULEFROKOST En velbesøgt tradition i kredsens årshjul er den fagpolitiske julefrokost, som blev afholdt d. 2. december 2019. Denne gang var temaet inklusion, og Rasmus Alenkær leverede et virkelighedsnært og relevant oplæg for over 300 fremmødte medlemmer og skoleledere. Kantinen på UCN leverede derefter en lækker julebuffet.

Alenkær var oplægsholder ved agpolitiske julefrokost i 2019.

Børnehaveklasselederne drøftede deres arbejdsforhold og deres plads i DLF før og efter hovedstyrelsesvalget i 2019.

Kredsstyrelsesmedlem René Dehn som grillmester til grillaften i ”Lærernes Hus” - ”Kulturnatten” 2019.

BØRNEHAVEKLASSELEDERMØDE Onsdag d. 13. november 2019 samledes 15 medlemmer på Nordstjerneskolen i Frederikshavn til kredsens årlige møde for medlemsgruppen. Ulla Koch Sørensen fra hovedstyrelsen deltog – for sidste gang, idet hun ikke genopstillede til hovedstyrelsen – og gav bl.a. et indblik i udviklingen af børnehaveklasseledernes plads i foreningen samt en status på lønsituationen for børnehaveklasseledere. Derudover var bl.a. efteruddannelse på dagsordenen, ligesom der blev tid til almindelig erfaringsudveksling.

GRILLAFTEN For tredje år i træk inviterede kredsen til hygge, grillpølser og fadøl i forbindelse med ”Kulturnatten” i Hjørring d. 29. maj 2019. Mange medlemmer benyttede muligheden for at kigge forbi og få en snak med kollegaer og kredsstyrelse.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2020

19


Lærerkreds Nord afholder ordinær generalforsamling torsdag den 12. marts 2020 kl. 17.00 på UCN, Hjørring (festsalen) med efterfølgende spisning.

FORELØBIG DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Indkomne forslag - Ændring af kredsens vedtægter 5. Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsemedlemmer og tillidsrepræsentanter, evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer samt økonomisk ramme for løn m.v. til ansatte i kredsen. 6. Budget, fastsættelse af kontingent 7. Udpegning af ekstern revisor for det følgende

SAMTALESALON

I den første del af generalforsamlingen er borgmester Birgit Hansen fra Frederikshavn Kommune og borgmester Arne Boelt fra Hjørring Kommune inviteret som gæst til en samtalesalon om god skole med udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal.

kalenderår 8. Valg 9. Eventuelt

Forslag, der ønskes på dagsordenen, skal foreligge skriftligt hos kredsformand Lars Busk Hansen, Amtmandstoften 4, 9800 Hjørring, senest mandag den 2. marts.

TILMELDING TIL SPISNING skal ske til skolens tillidsrepræsentant eller til kredskontoret på tlf. 98 92 36 88 eller 159@dlf.org senest mandag den 2. marts.