Lærerkreds Nord Kredsblad 01 - juni 2019

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

”VI SØGER INDFLYDELSE OG ARBEJDER HELE TIDEN PÅ AT VÆRE TIL STEDE, DER HVOR DER TRÆFFES BESLUTNINGER AF BETYDNING FOR MEDLEMMERNE. VI GÅR IND I DET POLITISKE MASKINRUM!” KREDSFORMAND LARS BUSK HANSEN

LÆS MERE INDE I BLADET...

IND I DET POLITISKE MASKINRUM AF LARS BUSK HANSEN, FORMAND ”Vi arbejder for lærerne på toppen”.

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1350 STK.

Sådan har vi formuleret kredsens mission. Den beskriver så at sige kredsens eksistensberettigelse. Ansatte og tillidsvalgte er til for medlemmerne. At være ”på toppen” har både en geografisk association og en politisk antydning af vores mål om at arbejde for det gode lærerliv.

I kredsstyrelsen genbesøger vi jævnligt vores mission for at sikre, at vi prioriterer vores indsatser bedst muligt. Vi bryder vores mission og vision ned til helt konkrete politisk indsatser. Vi søger indflydelse og arbejder hele tiden på at være til stede dér, hvor der træffes beslutninger af betydning for medlemmerne. Det betyder også, at vi går ind i det politiske maskinrum.

Meget af det arbejde er funderet i kredsens tilstedeværelse i MED-systemet i kommunerne. Men vi har selvfølgelig også vores egne politiske indsatser. Dem giver vi eksempler på her i bladet. Du kan læse om: • Arbejdet i STYREGRUPPEN FOR LMS i Frederikshavn Kommune, hvor vi arbejder for at de digitale platforme kommer til at give mening i lærerarbejdet.

• Hvordan vores ARBEJDSMILJØARBEJDE er opprioriteret igennem en række indsatser.

• Kredsens indsats for at få folkeskolen på dagsordenen ved FOLKETINGSVALGET 2019

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG KL. 10 - 15.30 TIRSDAG – TORSDAG KL. 09.00 - 15.30 FREDAG KL. 09.00 - 14.30 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

• Perspektiverne for ARBEJDSTID i Frederikshavn Kommune og Læsø Kommune.

• Vores indsats for at få INTERN INDFLYDELSE i Danmarks Lærerforening.

Når kredsstyrelsen samles igen efter sommerferien, indleder vi med en intern temadag. Vi prioriterer vores politiske indsatser for det kommende skoleår, og vi skal bl.a. drøfte, hvordan vi fortsat kan styrke vores arbejde med at søge indflydelse i det politiske maskinrum.

Et af temaerne bliver at udarbejde en politisk strategi, så vi kommer til at arbejde mere systematisk med folkeskolens inklusionsudfordring.

Det er der brug for!

2

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

KREDSENS ROLLE I LMS-STYREGRUPPEN AF: MADS CHRISTENSEN, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I FREDERIKSHAVN KOMMUNE LMS står for Learning Management System og bruges til kommunikation og undervisning på internettet. MinUddannelse er eksempelvis et LMS. I Frederikshavn Kommune har en LMS-styregruppe i et par år været optaget af at udarbejde implementeringsplaner for især indfasningen af MinUddannelse. Styregruppen holder møder ca. en gang om måneden, primært for at kvalificere implementeringsplanerne. Styregruppen består af to distriktsledere, to skolekonsulenter, superbrugere og to administrative konsulenter og dertil Lærerkreds Nords to repræsentanter.

Lærerkreds Nord finder det meningsfyldt at indgå i dialoger med forvaltning og ledelse om bl.a. kommunikationen vedrørende MinUddannelse. Kredsens opsøgende tilgang om LMS har bevirket, at vi i april 2019 er inviteret med rundt om bordet, helt tæt på beslutningerne. Derfor indgår FTR Mads Christensen og kredsstyrelsesmedlem Rene Dehn nu som kredsens repræsentanter i LMS-styregruppen. I styregruppen medtager kredsen lærernes perspektiver og tilstræber, at kommunikationen i denne implementeringsproces af LMS vil glide lettere. Endvidere har vi et ønske om at få synliggjort kravene til de forskellige interessenter (forældre, skoledelsen, superbrugere, TR, lærere og pædagoger).

Det er kredsens opfattelse, at der på de enkelte lærerværelser er meget forskellige forståelser af og tilgange til brugen af LMS. Endvidere findes en usikkerhed om, hvilke opgaver man kan og hvilke opgaver man skal løse ved at bruge LMS. Dertil opleves en usikkerhed på krav af detaljeringsgraden i brugen af læringsplatformen, herunder elevplaner, fagportaler osv. Det tyder også på, at der på nogle

skoleafdelinger ikke har været reelle pædagogiske og fagdidaktiske drøftelser om, hvorledes disse it-baserede løsninger kan understøtte det didaktiske i undervisningen, og dermed give mening for den enkelte lærer. Ligeledes savnes en klarhed om, hvorledes den enkelte lærer skal forholde sig til, at færdigheds- og videns-målene er gået fra at være bindende til at være vejledende.

Der er brug for at skabe en tydeligere forventningsafstemning mellem skoleledelsen, TR og medarbejderne og medarbejderne imellem i brugen af it-løsninger og Fælles Mål, og derfor var LMS-styregruppen i april inviteret med på et fælles TR og AMR møde. Et af resultaterne fra mødet var en udsendelse af et fælles nyhedsbrev. Heri præciseres konsekvenserne af og forventningerne til brugen af læringsplatformen MinUddannelse. Specielt fremhæves betydningen af lovændringen om lempelserne af Fælles Mål og indførelse af fagkompasset. Desuden opfordres de enkelte afdelinger til at afholde faglige, didaktiske og pædagogiske drøftelser.

Inden den næste implementeringsplan udkommer umiddelbart inden sommerferien, deltager en af konsulenterne fra LMS-styregruppen på TR-mødet i juni, således tillidsrepræsentanterne har mulighed for at kvalificere indholdet. Dette er et eksempel på, hvorledes kredsen gennem LMS-styregruppen involverer sig, og skaber mulighed for en brugerindflydelse, i et ønske om de udstukne planer og rammer vil nærme sig lærernes virkelighed på skolerne.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

3

ARBEJDSMILJØARBEJDET I LÆRERKREDS NORD AF: ANNE DAHL-HANSEN, ARBEJDSMILJØANSVARLIG I KREDSSTYRELSEN Danmarks Lærerforening har som mål, at medlemmerne skal sikres det højest mulige niveau for sundhed, trivsel og sikkerhed i det fysiske, psykiske og sociale miljø på deres arbejdspladser.

Med baggrund i dette mål har foreningen udarbejdet en arbejdsmiljøstrategi, som består af 5 pejlemærker. Som kreds har vi løbende været involveret i udviklingen af strategien, og med udgangspunkt i de fem pejlemærker har vi i Lærerkreds Nord udarbejdet en handleplan.

I oversigtsform ser den således ud:

1

Pejlemærkerne

Nøgleord for pejlemærket

Tiltag i kredsen

Fremme af arbejdsglæde og trivsel

• Oplevelse af meningsfuldhed • Fællesskab på arbejdspladsen • Arbejdsmiljøet er fælles ansvar • Professionel og social kapital

• Medlemsaktiviteter • Social og professionel kapital skrevet ind i aftalerne • Aftaler om fleksibilitet i arbejdstiden

• Menneskelige hensyn og samfundsmæssige konsekvenser • Fokus på, at der kan ageres i tide • Proaktiv fremfor reaktiv

• Proces omkring skoleårets planlægning • Kontinuerligt fokus på sygefravær gennem MED-systemet • Temamøde om vold og trusler – fokus på registrering

2

Forebyggelse og tidlig indsats

3

Holdbare løsninger i et helt arbejdsliv

• Balance mellem krav og ressourcer • Nødvendige kompetencer til at håndtere kompleksiteten i opgaverne • Medlemmer har forskellige behov i forskellige livsfaser

• Nedsat max-timetal for nyuddannede i aftalerne Dialogen om opgaveoversigten • Skoleårets opdeling i planperioder m. løbende blik på arbejdsbelastning (Fr.havn) • Fokus på personaleomsætning i kommunerne

4

Arbejdsmiljøperspektiver medtænkes altid

• Arbejdspladsens betydning for den enkeltes arbejdsmiljø • Medlemmernes kollektive styrke på arbejdspladserne

• Skaber rammer for TR/AMR-samarbejdet • Den involverende fagforening • Læringsplatform og arb.miljø

5

Kontinuitet, systematik og koordinering

• Samarbejde mellem alle dele af organisationen • Styrke videndeling • Tæt samarbejde mellem AMR og TR

• Fællesmøder: TR/AMR, leder/TR/AMR/forvaltning, fælles AMR-møder • Fokus på udformning af sygefraværsstatistikker • TR-aftaler • AMR-aftaler

Arbejdsmiljøforbedringer skabes først og fremmest af de personer, der selv arbejder på arbejdspladsen – naturligvis i tæt samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten, som arbejder i arbejdsmiljøgruppen på skolen, i det lokale MED-udvalg og i det øvrige MED-system i kommunerne. Med kredsens handleplan ønsker vi at bakke op om og facilitere dette arbejde.

4

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

FOLKETINGSVALG - SÆT KRYDS VED FOLKESKOLEN AF: TOM KÆRGAARD, NÆSTFORMAND I en valgkamp, hvor det har været mere end svært at trænge igennem i mediebilledet, har Lærerkreds Nord sammen med vores nabo Midtvendsyssel Lærerkreds arrangeret et fælles vælgermøde med en intention om at sætte folkeskolen på dagsordenen. Panelet var bredt sammensat med lokale kandidater fra 10 partier.

Ved at arrangere et vælgermøde skabes rammerne for, at kredsens medlemmer kan komme i direkte kontakt med beslutningstagerne og adressere de udfordringer, som de møder på skolerne. Her blev der afleveret klare budskaber om bl.a. privatskolernes ansvar, når det gælder om at tage vare på de svage og støttekrævende elever. Der blev også talt om, at måling, styring og test har været for dominerende på den skolepolitiske dagsorden.

Der var på mødet en overvejende erkendelse fra politikerne om, at der mangler resurser i folkeskolen, og at folkeskolereformen var underfinansieret. Den kommunale udligning var i den forbindelse også et tema, hvor der var bred enighed om, at der skal rettes op på kommunernes forskellige økonomiske forudsætninger.

Der blev også taget afstand til forløbet i 2013, hvor reform og overenskomstforhandlinger FØLGEN blev kædet sammen. Faktisk DE A - Rasm PARTIER DELT OG: us Preh gik 7 ud af 10 politikere i pan B - Mar ianne J nelet så langt, at de direkte elved C - Per Møller adspurgt svarede, at reforF - Alla n Norré Peders I - Jaco men var en dårlig idé. en b Høfler K - Brit ta Eckh ardt O - Erik Høgh-S ørense V - Hen n rik Jørg ensen Ø - Ped er Hvelp lu Å - Sim on Leed nd Krøs

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

5

ARBEJDSTID I FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER AF: MADS CHRISTENSEN, FTR FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE OG KREDSANSVARLIG FOR LÆSØ KOMMUNE LAVERE UNDERVISNINGSTIMETAL I FREDERIKSHAVN Ultimo maj 2019 har Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune forlænget den Fælles Planlægningsramme for udmøntningen af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid. Aftalen er justeret i forhold til sidste år på baggrund af en fælles evaluering, som kredsen, forvaltningschefen, tillidsrepræsentanterne og skoleledelserne foretog i januar 2019. Foruden justeringer i Planlægningsrammen er Frederikhavn Kommune og Lærerkreds Nord også enige om et følgebrev, der skal danne fundamentet for evalueringen af udmøntningen i det kommende skoleår. Begge dokumenter findes på Lærerkreds Nords hjemmeside.

Overordnet set er parterne enige om at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skoleledelsen og TR. Dette være sig både generelt, men særligt om udmøntningen af den Fælles Planlægningsramme. Derfor er det indføjet i teksten, at skoleledelsen og TR sammen læser den nye planlægningsramme og følgeskrivelsen inden skoleårets start. Ligeledes drøftes, hvorledes dialogen om opgaveoversigten struktureres. Begge dele med henblik på en fælles præsentation for lærere og børnehaveklasseledere.

Parterne er også enige om, at der til stadighed skal være opmærksomhed på, at lærerne og børnehaveklasselederne har de bedst mulige betingelser for at forberede og

6

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

efterbehandle undervisningen. Dette har afstedkommet en to-årig aftale: I det kommende skoleår er det aftalt, at det skal tilstræbes, at lærerne ikke har et undervisningstimetal over 800 timer og børnehaveklasselærerne ikke har over 825 timer.

I skoleåret 2020/2021 er der aftalt et maksimalt undervisningstimetal for lærerne på 800 timer og for børnehaveklasselærerne på 825 timer.

Den fælles evaluering har også kastet et nyt lys på opgavesammensætningen på opgaveoversigten. Her er opnået enighed om, at der skal være et særligt fokus på omfanget af øvrige opgaver, set i lyset af de mange lærerstillingsnedlæggelser de senere år.

DIALOGEN GENOPTAGET MED LÆSØ Arbejdstidsforhandlingerne på Læsø har været sat lidt på standby, da der blev ansat ny skoleleder i januar måned. Forhandlingerne er nu genoptaget, og kredsen har et ønske om en decideret arbejdstidsaftale. Forhandlingerne foregår i øjeblikket, og der kan derfor ikke for nuværende berettes videre, før processen er afsluttet.

DERFOR ARBEJDER JEG OGSÅ I HOVEDSTYRELSEN! AF: LARS BUSK HANSEN, FORMAND FOR LÆRERKREDS NORD OG HOVEDSTYRELSESMEDLEM DLF I Lærerkreds Nord tilstræber vi at søge indflydelse de steder, hvor der træffes beslutninger af betydning for vores medlemmer. Dette er baggrunden for, at jeg i mere end 15 år har deltaget i det politiske arbejde internt i foreningen som medlem af hovedstyrelsen.

Lad mig give et par eksempler på, hvor min deltagelse giver medlemmerne af Lærerkreds Nord direkte indflydelse: Sammenhæng. Jeg har altid tilgået arbejdet i hovedstyrelsen ud fra et ønske om at skabe sammenhæng i det politiske arbejde. Jeg skaber sammenhæng ved at bringe kredsenes og medlemmernes virkelighed direkte ind i hovedstyrelsens arbejde og omvendt.

Folkeskoleideal. Vi har i en længere periode arbejdet med at formulere et folkeskoleideal. Det skal bl.a. være foreningens bud på, hvad gode dannelsesprocesser indeholder, hvad der udgør et godt samfund og hvilke værdier, der skal videregives til kommende generationer. Vi skal bruge et folkeskoleideal til at gå i dialog med de mange meninger om skolen, vi møder hos eksempelvis politikere, forældre og erhvervslivet.

Folkeskoleidealet skal være foreningens bud på, hvad god skole er.

Organisationsudvikling. Aktuelt arbejder vi med udviklingen af DLF. Vi spørger os selv på alle organisatoriske niveauer: “Er vi gearet til fremtiden?” Svarene findes ikke entydigt, men en organisation bør altid være i bevægelse, så den kan imødegå både fremtidens og medlemmernes krav.

Overenskomststof. Hovedstyrelsesarbejdet er organiseret i tre udvalg: uddannelsesudvalget, arbejdsmiljø- og organisationsudvalget og overenskomstudval-

get. Jeg har haft sæde i alle tre udvalg, men i de seneste syv år har jeg beskæftiget mig med overenskomstområdet.

Her arbejder vi med de politiske strategier om arbejdstid.

I øjeblikket har vi fokus på de kommende anbefalinger fra Lærerkommissionen, som skal danne baggrund for periodeforhandlingerne om arbejdstid, som forløber i 2020.

Min placering i overenskomstudvalget medfører også et par repræsentationer, som bringer mig direkte ind i det politiske maskinrum.

Lærernes Pension. Jeg er medlem af bestyrelsen i Lærernes Pension, hvor vi nu administrerer 100 mia. kr. Her er vi bl.a. optaget af at investere vores midler på en måde, så vores pensioner øges mest mulig uden vi taber etikken af syne.

A-kassen Jeg er medlem af bestyrelsen i Lærernes A-kasse. De ledige medlemmers forhold optager mig, og der foregår i a-kassen et vigtigt arbejde med at hjælpe arbejdsløse medlemmer. De seneste år er der gradvist også kommet mere fokus på at hjælpe medlemmer, der er i job, men som overvejer jobskifte. Det kalder vi i dag for karrierevejledning, og alle medlemmer af a-kassen kan modtage denne vejledning.

At Lærerkreds Nord således har en direkte tilstedeværelse i hovedstyrelsen giver os en maksimal indflydelse på den retning, som foreningen skal bevæge sig i.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2019

7

VELKOMMEN TIL MERETE – TAK TIL LARS AF: JEANETTE HOUGAARD SØRENSEN, KONSULENT Kredsstyrelsen kan byde Merete Borregaard Vejling velkommen som nyt kredsstyrelsesmedlem. Merete bor i Hjørring, med mand og fem børn i alderen 10-17 år. Hun startede sin lærergerning i 2002, først som efterskolelærer og sidenhen på Tårs Skole, hvor hun fortsat er ansat.

Med sig i kredsstyrelsesarbejdet har Merete ni års erfaring som tillidsrepræsentant (TR). Merete uddyber: ”Det er spændende at være TR, da man gennemgår en udviklingsproces både fagligt og personligt, og det er grunden til, at jeg er fortsat som TR. Man får indblik i mange forhold omkring ens skole. Også som erfaren TR er der hele tiden nye udfordringer og nyt at lære, og det har givet mig en lyst til at fortsætte.”

samarbejdsparter og hele det politiske omkring folkeskolen. Jeg ser frem til at få en større indsigt i skoledebatten og være med til at præge den. Folkeskolens udvikling kan påvirkes gennem kredsstyrelsen, da man har mulighed for at sætte pædagogiske og politiske emner på dagsordenen og derved søge en indflydelse.”.

Merete træder ind i kredsstyrelsen efter Lars Bidstrup.

Kredsen takker Lars for hans arbejde i kredsstyrelsen. Lars blev valgt til kredsstyrelsen på den ekstraordinære generalforsamling i august 2015.

Hvad glæder du dig mest til ved at skulle i kredsstyrelsen? ”Jeg glæder mig til at komme et lag dybere ned i forhold til

S0MMERFERIE!

Kredskontoret holder lukket fra den 5. juli kl. 14.30.

Vi åbner igen mandag den 5. august kl. 10.00.

Hvis du har et uopsætteligt problem, og du ikke kan afvente rådgivning til kredskontoret igen er åbent, så kan du skrive en mail til kredsen på 159@dlf.org. Beskriv kort dit problem og læg et telefonnummer, og du vil blive kontaktet af ferievagten.

LÆRERKREDS NORD ØNSKER DIG EN GOD SOMMERFERIE!