Lærerkreds Nord - Kredsblad Oktober 2016

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

SKOLEPOLITISK DIALOG >SIDE 4-5

FÆLLESKRAFT AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 700 STK.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

Når man nu ikke kan finde et ord, der dækker den kraft, som fællesskabet giver, hvad gør man så? Man danner et nyt! Man må lave et ord, der indeholder lige netop den betydning: Fælleskraft!

Der er brug for fællesskaber, der kan styrke den gode folkeskole og det gode lærerliv.

Vi har i årtier oplevet fælleskraft i kollektive overenskomster. Fællesskabet gør os stærke, og sammen opnår vi bedre resultater. Det er det samme, der har været afsættet for vores fælles forståelses- og planlægningsrammer med kommunerne om arbejdstid.

Men kollektive aftaler kan ikke gøre det alene. For det er ikke alt, som skaber en god skole og et godt lærerliv, der kan reguleres af kollektive aftaler og overenskomster – så langt fra.

Mange læreres arbejdsdag indeholder problemer og udfordringer, som vanskeligt lader sig løse gennem centrale aftaler. Det kan være alt fra lavpraktiske IT-problemer til udfordringer med at få struktureret en bedre og mere sammenhængende skoledag. Sådanne problemer og udfordringer løses bedst lokalt og i fællesskab. Det samme gælder for så vidt trivsel på arbejdspladsen.

Det er noget, vi har et medansvar for, og som vi i fællesskab må være med til at skabe.

Det er her den lokale fælleskraft kommer i spil. Der er en lang række problemer, der kun kan løses på den enkelte skole, ganske enkelt fordi de er forskellige fra skole til skole.

Som lærere skal vi turde anvise forslag til handlinger og løsninger på de udfordringer, vi møder på vores arbejdsplads. Vi skal styrke lærernes professionelle stemme, så vi ved fælleskraft kan være med til at skabe positive forandringer.

I DLF og kredsstyrelsen arbejder vi målrettet på at understøtte de tillidsvalgte i arbejdet for at skabe positive forandringer på den enkelte arbejdsplads.

Det kræver et stærkt fællesskab på arbejdspladsen.

Kun sammen kan vi gøre en god skole bedre. Det kræver, at vi sammen bruger og udbygger vores fælleskraft.

2

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

HVIS DU VIL VÆRE VIIS, SID NED OG LYT (AFRIKANSK ORDSPROG)

Lyttemøder giver vigtig viden om de udfordringer, som især mindre medlemsgrupper står over for.

AF ANNE DAHL-HANSEN, KREDSSTYRELSESMEDLEM I Lærerkreds Nord arbejder vi løbende på at blive klogere på, hvordan vi kan gøre en forskel for medlemmerne og deres arbejdsliv. Derfor inviterer vi med jævne mellemrum til lyttemøder, hvor vi først og fremmest – ja, sidder ned og lytter. Fordi det er sådan, vi bliver klogere på medlemmerne og den virkelighed, de befinder sig i ude på arbejdspladserne. I dette skoleår har vi indtil videre afholdt to lyttemøder – begge på Sindal Skole.

MØDE FOR UNDERVISERE PÅ TOSPROGSOMRÅDET Lærere, der underviser tosprogede, modtageklasser og flygtninge var inviteret til lyttemøde den 16. august. På mødet blev beskrevet meget forskellige vilkår og rammer for medarbejderne på de forskellige skoler. I Frederikshavn Kommune kæmper man med at få stablet et nyt modtagecenter på benene. Personalegruppen skal finde sine ben i en ny samarbejdsstruktur, og kollegaer i normalområdet skal støttes, når tosprogede elever skal sluses ind i normalklasserne. På Lundergaardskolen i Hjørring Kommune har man 30 års erfaring med dette arbejde.

Her har man arbejdet bevidst med værdier og holdninger på hele skolen og vurderingen er, at der i dag er overvejende positiv holdning til indslusningsopgaven både blandt personale og børn.

Under mødet tegnede der sig et fælles behov for et forum for erfaringsudveksling.

Lundergaardskolens kompetencecenter for skolerne i Hjørring Kommune tilbød sig og stiller sig til rådighed (kontakt evt. birgit.simonsen1@skolekom.dk) Desuden blev muligheden for, som kommune at søge hjælp i Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet, fremlagt på mødet.

MØDE FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE Børnehaveklasseledere var inviteret til lyttemøde den 1. september.

Mødet var præget af drøftelser om den rullende indskoling, som i Frederikshavn Kommune blev vedtaget af kommunalpolitikerne i forbindelse med skolestrukturændringerne i 2015. Allerede nu viser erfaringerne, at rammerne er meget forskellige både mellem og indenfor distrikterne bl.a. på grund af skolestørrelse og antallet af børn, der ruller ind hvert kvartal.

Uddannelseskravet i folkeskoleloven blev også drøftet samt det faktum, at børnehaveklasseledere i rullende indskoling underviser på niveau med lærerne men under andre vilkår.

FLERE LYTTEMØDER PÅ VEJ I Lærerkreds Nord er det vores erfaring, at lyttemøderne bidrager med vigtig viden om de udfordringer, som især de mindre medlemsgrupper står over for, og at denne viden er med til at kvalificere kredsens arbejde for disse medlemsgrupper. I den nærmeste fremtid er der derfor afsat tid i kalenderen til lyttemøder med bl.a. nyuddannede og med de faglige klubber på flere af kredsens skoler. Vi kommer for at lytte – ethvert bidrag er vigtigt.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

3

SKOLEPOLITISK DIALOG For tredje år i træk inviterede Lærerkreds Nord til skolepolitiske møder med de lokale politikere.

Hvilken vej vil vi med skolen? Med det spørgsmål indledte kredsformand og mødeleder Lars Busk Hansen de skolepolitiske møder, der i år var arrangeret i samarbejde med skolebestyrelserne i Hjørring og Frederikshavn. Møderne, der efterhånden er blevet fast tradition, er drevet af et ønske om at fremme og styrke en stærk demokratisk dialog om folkeskolens udvikling. Et ønske, der også i år blev bakket op af de lokale politikere, der velvilligt stillede op til dialog og paneldebat.

HJØRRING: ØNSKE OM RO OG SYNLIG LEDELSE PÅ SKOLERNE På Hjørring UngdomsCenter mødte omkring 60 frem for at lytte og deltage i den skolepolitiske dialog, der blev afholdt på en ualmindelig lun sensommeraften den 15. september.

Blandt de fremmødte var der udbredt enighed om, at det nu måtte være tid til at få ro på skolerne. Fra salen kom flere meldinger på, at der søsættes alt for mange projekter fra politikernes og forvaltningens side til, at den efterlyste ro på skolerne kan nå at indfinde sig. Andre påpegede, at det også påvirker skolernes ledelse, der bliver mødt med utallige krav oppefra og derfor konstant er ude af huset i et forsøg på at ”lede opad i systemet”. En forælder var fortørnet over, at det stort set aldrig var muligt at få fat i en skoleleder på skolen, mens en lærer priste sig lykkelig over, at der heldigvis havde været en leder tilstede på hendes skole, da en elev havde reageret særdeles udadvendt. Kasper Maarup Andersen (C) forsikrede, at man fra udvalgets side har tillid til skolernes ledelse, mens Bjarne Mølgaard (V) opfordrede til, at man tog en dialog

4

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

om synlig ledelse og ikke lod sig forlede af myter. Jette Kirkeby (S) understregede endvidere, at flere ledere ikke nødvendigvis er ensbetydende med mere ledelse.

MULIG SAMMENLÆGNING AF SKOLERNE I TAARS OG VRÅ Fra salen var der et ønske om at høre mere om politikernes motiver for at foreslå en sammenlægning af skolerne i Taars og Vrå. – Det er blandt andet for at sikre kravet om, at 90 % af undervisningen skal dækkes af lærere med linjefagskompetence i fagene, forklarede Kasper Maarup Andersen (C) men understregede samtidig, at udvalget langt fra var enige i den sag. Svenning Christensen (V) påpegede igen vigtigheden i at holde ro på skolestrukturen, men kunne også konstatere, at man i Taars havde overskredet budgettet med 17 pct. Bjarne Mølgaard (V) understregede, at budgetoverskridelsen skyldes, at man har været nød til at sende mange elever til skoler i Hjørring, og opfordrede samtidig til, at forældre og skolebestyrelser m.fl. engagerer sig gennem borgermøder og dialog forud for en evt. politisk beslutning om sammenlægning af skolerne.

Blandt de positive tilkendegivelser fra salen var bl.a., at den fælles forståelsesramme i højere grad bliver benyttet og brugt i samarbejdet mellem skolelederne og medarbejderne, ligesom der fra både lærere og forældre var stor ros til politikerne for at give mulighed for at konvertere den understøttende undervisning til to-lærertimer.

Afslutningsvist var der enighed om, at de skolepolitiske møder har ikke alene en berettigelse men også er nødvendige for at sikre kontakten mellem politikerne og de medarbejdere og brugere, der har deres dagligdag ude på skolerne.

Politisk p anel ved mødet på UngdomsC Hjørring enter den 15. septe Kasper M m b aarup And er: ersen (C, Børne-, Sk formand fo ole- og Ud r dannelsesu Bjarne Mø dvalget) lgaard (V) Dan Ande rsen (T) Jette Kirk eby (S) Svenning Christense n (V) Mai-Britt B eith Jense n (S) Tim Jense n (S)

FREDERIKSHAVN: FØLELSESLADET DEBAT OM RULLENDE INDSKOLING Et halvt hundrede forældre, lærere og borgere mødte frem på Sæby Skole onsdag den 21. september og ønskede især svar på, hvad de lokale politikere havde lagt til grund for at indføre rullende indskoling på kommunens skoler. Flere forældre fortalte om deres børns oplevelser med en skolestart præget af manglende struktur og en konstant skiften mellem fag, lokaler og lærere og påpegede, at man som elev i rullende indskoling vil have haft 6 forskellige matematiklærere, inden man begynder i 3. klasse. Manglen på tilknytning til en fast klasse og lærer blev fremhævet som grunden til, at flere elever oplever en utryg skoledag. De meget følelsesladede udmeldinger rørte tydeligvis politikerne.

- Vi har fra politisk side givet råderum til, at de enkelte distrikter og skoler kan tilpasse den rullende indskoling bedst muligt efter lokale forhold, forklarede Christina Lykke Erichsen (SF) og forsøgte at imødekomme frustrationen med, at det som oftest er forbundet med en vis utryghed at begynde på noget nyt. Anders Broholm (V) supplerede med, at udvalgets beslutning bl.a. blev truffet på baggrund af de gode erfaringer, man havde på Skagen Skole, men tilkendegav samtidig, at der nok skulle gives endnu mere plads til mere selvbestemmelse ude på skolerne. Han ville i øvrigt afvente den evaluering, som forventes afsluttet i efteråret 2017. Christina Lykke Erichsen opfordrede til, at man ude på skolerne ”afsøgte rammerne og udfordrede politikerne på disse”. ”BRING YOUR OWN DEVICE” Et andet tema, der fyldte godt i debatten, var kravet til udskolingselever om selv at medbringe computere til undervisningen – bedre kendt som ”bring your own device”.

Fra salen blev det påpeget, at langt fra alle elever

kole å Sæby S mødet p d e v l e pan Politisk er: d for septemb .

1 F, forman 2 (S n e den s h c Lykke Eri Christina dvalget) ngdomsu U g o e Børn ) roholm (V Anders B (EL) n Anderse Poul Erik ) (S ousgård Jørgen T (S) n e rs e d e Bent H. P ) ager (DF Lars Old

har mulighed for at medbringe egne computere. Flere lærere oplevede desuden, at computerne sjældent kan holde strøm til en hel skoledag, og at det er tidskrævende at hjælpe elever, når de hver især bruger forskellige programmer på deres computere. Fra politisk hold erkendte Lars Oldager (DF), at han ikke troede, at den slags problemer eksisterede, når man i dag kan anskaffe sig en computer til skolebrug i Elgiganten for under 2000 kr.

Rullende indskoling og computerproblemer tog hurtigt det meste af mødetiden, så der kun blev knap 30 min. til at komme rundt i andre afkroge af skolepolitikken. Vikardækning – eller rettere manglen på samme – og dertilhørende aflyste undervisningstimer blev problematiseret, ligesom specialundervisning og ressourcerne til denne, mens kommunens håndtering af flygtninge-/tosprogselever blev kritiseret for bl.a. at ville udsluse eleverne til almindelige klasser alt for hurtigt i forhold til elevernes formåen.

Som i Hjørring var oplevelsen, at der mangler kommunikation mellem politikere og de lærere, forældre og elever, der har deres dagligdag på skolerne. Politikerne i Frederikshavn understregede vigtigheden i at afholde de skolepolitiske møder men efterlyste også andre kanaler, der kan være med til at sikre denne kommunikation.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

5

LÆRERNES TRIVSEL ER AFGØRENDE FOR ELEVERNES LÆRINGSMILJØ Og relationerne til kolleger og elever er afgørende for om lærerne trives, viser ny forskning.

AF BO NIELSEN, KONSULENT Elever kan opfatte, om deres lærer trives eller ej - og det har afsmittende effekt på læringsmiljøet i klassen, og dermed på elevernes udbytte af undervisningen. Det viser en ph.d.undersøgelse udarbejdet af Sarah Grams Davy, der er adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. I surveys blandt lærere og elever spurgte hun bl.a. lærerne om, hvordan de oplevede interaktionen med elever, kolleger, forældre og skoleledelse, samt hvordan de oplevede deres egen trivsel og arbejdsbelastning på skolen. Samtidig spurgte hun eleverne om, hvordan de oplevede relationen til deres lærer og dennes trivsel på skolen, samt hvordan de oplevede deres egen læringsglæde. Svarene viste, at lærernes trivsel er afgørende for deres interaktion med eleverne, og at positive relationer mellem elever og kollegaer er vigtige for lærernes og elevernes trivsel og ydeevne.

ELEVER HAR RET TIL EN LÆRER, DER TRIVES Det var især to ting, der undrede Sarah Grams Davy, inden hun gik i gang med sin ph.d. Det første var, hvorfor de samme elever i en skoleklasse udviser vidt forskellig adfærd alt efter hvilken lærer, der står for undervisningen: - Det var under et besøg i Finland, hvor jeg studerede læringsmiljøer i klasseværelser, at den undren opstod: Hvorfor opfører eleverne sig forskelligt alt efter, hvilken lærer de har? Og det fik mig til at spørge mig selv, om det så er nok bare at kigge på det, der sker inde i klasseværelset? Eller skal vi også kigge på, hvad der er forudsætningen for, at læreren kan være professionel og er i stand til at skabe interaktioner, der fremmer elevernes læring? I skoleforskningen har man ofte undersøgt og påvist en sammenhæng mellem forskellige aspekter af planlagt undervisning og elevernes karakterer. Men jeg valgte at undersøge, hvordan lærerens arbejdsrelaterede trivsel påvirker elevrelationerne og dermed undervisningsmiljøet. Den sammenhæng kender de fleste lærere godt, men jeg har forskningsmæssigt søgt at påvise denne sammenhæng ved at spørge eleverne om, hvordan de oplever, at deres lærer trives, og hvordan de oplever interaktionen med denne. Og nu kan vi videnskabeligt påvise, at der findes en sammenhæng mellem lærerens trivsel og elevernes oplevelse af undervisningen. Og på den måde kan man

6

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

sige, at ikke alene har læreren ret til at trives på sit arbejde, men eleverne har også ret til at have en lærer, der trives – for det er afgørende for deres læringsglæde og oplevelse af undervisningen.

TRIVSEL OG BELASTNING ER IKKE HINANDENS MODSÆTNINGER Det andet, der undrede hende, var, at hun ofte hørte lærere tilkendegive, at de både oplevede en høj belastning på deres arbejde, og at de samtidig ikke kunne tænke sig at arbejde med noget andet.: - Hvis man forsøger at forstå dette ud fra, at trivsel og belastning er hinandens modsætninger, så giver det jo ingen mening, det er en logisk fejl. For vi har ofte en antagelse om, at belastning og trivsel er modsatte ender af den samme skala.

Vi går derfor rent logisk ud fra, at man ikke kan trives og opleve belastning samtidig. Men det betyder også, at vi tit måler ensidigt og fejlagtigt konkluderer, at hvis man ikke oplever sig belastet, så trives man. Hvis vi derimod betragter trivsel og belastning som adskilte, så kan vi se, at det er forskellige ting, der gør, om man oplever det ene eller det andet. Min forskning peger på, at det er to forskellige grupper af faktorer, der er afgørende for, om lærerne oplever belastning og/ eller trivsel. Det ene sæt faktorer er knyttet til interaktionen med skoleledelsen og de administrative og organisatoriske rammer, som lærernes arbejde er underlagt. Disse faktorer har primært indflydelse på, hvor belastet læreren oplever sig i arbejdet. Det andet sæt faktorer påvirker derimod, hvordan læreren oplever at trives i arbejdet. Og disse faktorer er knyttet til, hvordan læreren oplever relationerne til og samarbejdet med elever og kolleger. Samlet set kan de to grupper af faktorer være med til at forklare, at mange oplever trivsel og belastning samtidig.

Så man kan ikke sige, at lav belastning automatisk fører til højere trivsel?

- Nej, det er jo fint, hvis man oplever at have en god skoleledelse og gode rammer for ens arbejde. Det betyder sandsynligvis, at man ikke føler sig så belastet i sit arbejde, men

det betyder ikke nødvendigvis, at man trives i sit arbejde. Om man trives eller ej afhænger i højere grad af, hvordan man oplever relationen til elever og kolleger. Og har man overvejende positive relationer på arbejdspladsen, så kan de i en vis grad afbøde for den belastning, man oplever i sit arbejde.

Til gengæld kan negative relationer også have en negativ påvirkning på lærerens oplevelse af belastningsgraden. Positive relationer på arbejdspladsen er uhyre vigtige både for eleverne, men også for lærerne for, at de overhovedet kan håndtere de negative aspekter af perioder med høj arbejdsbelastning. Man kan sige, at høj trivsel via positive relationer kan fungere som en buffer ift. de belastninger, man oplever.

Men det omvendte er ikke tilfældet – man kan ikke udlede, at en lav arbejdsbelastning er en garanti for høj trivsel.

Betyder det så, at man kan få lærerne til arbejde mere, hvis man blot sikrer sig, at de trives og har gode relationer på arbejdspladsen?

- Nej, den fortolkning holder ikke. Vi kan se, at trivsel på arbejdspladsen kan fungere som buffer ift. arbejdsbelastning – men vi kan ikke sige noget om, hvor langt denne buffer kan strækkes. Hvis man gennem længere tid presser belastningen op, så vil det få en konsekvens. Positive relationer til elever og kolleger gør, at man trives og derfor i perioder kan klare en høj arbejdsbelastning. Det er derfor, lærere både kan opleve at være pressede i deres arbejde og alligevel svare ”jeg elsker mit arbejde”. Vi ved ikke, om dette vil ændre sig over tid. Lige nu kommer der så mange reformer og forandringer, der påvirker arbejdet i sig selv og den relation, man har til eleverne, at det måske kan påvirke den buffer over tid.

Og høj belastning over lang tid kan resultere i udbrændthed.

blem, så er det fordi, det er en belastning eller et problem hos den enkelte. Det er ikke nok at henvise til, at andre lærere på andre skoler er underlagt de samme udfordringer. Man må anerkende, at der lige nu og her er noget problemfyldt og belastende og så være parat til at tage en dialog om det. Hvis en lærer oplever sig belastet fx ved at være presset på tid og dårligt forberedt, så gør det noget ved den interaktion og relation, vedkommende har med sine elever og kolleger. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er tid til at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer. Det kan fx være gennem kollegial supervision, hvor man i fællesskab kan reflektere over, hvordan man fremmer og styrker relationerne til eleverne eller ved at få feedback på egen og andres undervisning. Lærernes trivsel udspringer af deres relationer til eleverne og hinanden og er samtidig forudsætningen for, at de kan klare en presset hverdag under konstant forandring.

TILLID ER AFGØRENDE Hun understreger, at der ikke findes en ”one-size-fits-all”løsning, når det kommer til at evaluere på og arbejde med trivsel og belastning i skolernes hverdag. Nærmest tværtimod, for stik imod enhver tendens til at måle og sammenligne på kryds og tværs af skoler, kommuner og lande, mener hun, at udgangspunktet altid bør være den enkelte skole, hvor problemerne og udfordringerne opleves. Tillid og ikke mindst genskabelsen af tillid er afgørende i den proces. På spørgsmålet om, hvem der har inititativpligten, svarer hun: - Jeg vil sige, at det har alle. Tillid er jo også noget, man udviser. Både i dialogen med ens leder, men også i relationen til elever og kolleger. Har man tillid til, at man kan snakke med sine kolleger, hvis man har haft en lidt hård lektion, der ikke gik som forventet? Hvordan samarbejder jeg med ledelsen?

Kan jeg sige det til ledelsen, og får jeg i så fald hjælp til at håndtere problemet? Og ledelsen har jo også brug for, at der bliver udvist tillid til dem – for at de kan fungere som ledelse.

Hvordan kan man fremme trivsel på arbejdspladsen?

- Helt lavpraktisk skal ledelsen tage lærernes oplevelser alvorligt. Hvis noget opleves som en belastning eller et pro-

Sarah Grams Davy holdt oplæg for de nordjyske kredsstyrelser forud for årets kongres i DLF. Hun har en mastergrad og ph.d. i pædagogisk psykologi og er ansat som adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / OKTOBER 2016

7

FOLKEMØDE OM DANNELSE: HVAD SKAL VI MED SKOLEN? Onsdag den 9. november kl. 17-21 på Sindal Skole Foreningen Skole og Forældre, Danmarks Lærerforening og landets biskopper afholdt i november 2015 konferencen ”Hvad skal vi med skolen?” med det formål at igangsætte og styrke den folkelige debat om skolen.

I forlængelse heraf inviterer Lærerkreds Nord i samarbejde med De folkekirkelige skoletjenester i Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner og Foreningen Skole og Forældre til folkemøde.

På mødet vil der være oplæg af:

Marianne Jelved

Chresten Sloth Christensen

Susanne Gade Clausen

Hvad er egentlig meningen?

Hviler skolen stadig på den opfattelse, at ”hånd og ånd skal gå hånd i hånd”?

Hvordan kan vi som skole, forældre og samfund samarbejde om at give børnene den bedste skolehverdag?

(Folketingsmedlem, tidl. Kultur- og kirkeminister og folkeskolelærer)

(Tidl. skoledirektør, kulturchef mm. i Skagen og Frederikshavn Kommune)

FAGPOLITISK JULEFROKOST MED RASMUS WILLIG Mandag den 19. december kl. 17.00 på Nordsøen Oceanarium Traditionen holdes i hævd, i år med foredrag af Rasmus Willig, der tager udgangspunkt i sin bog ”Afvæbnet kritik”, hvori han undersøger, hvordan moderne offentlige arbejdspladser reagerer på kritik. Sprogbrugen afslører, at det nye menneskeideal ikke er den, der forholder sig kritisk, men den, der er så hærdet, at han eller hun kan stå for presset. Efter foredraget er der fælles spisning.

(Skolebestyrelsesformand i Silkeborg, medlem af forretningsudvalget i Skole og Forældre)