Lærerkreds Nord / Kredsblad / Nummer 02 / juni 2014

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

G N I N G Y B M UNDER O

MIDT I EN REFORMTID

FRUSTRATIONSROBUSTHED AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND

Alting flyder. Sådan formulerede den græske filosof Heraklit det, da han ville redegøre for verdens konstante foranderlighed. Alting flyder er også en betegnelse, som mange medlemmer forbinder med skolernes planlægning af næste skoleår. Selv om der har været et år til at forberede det nye, så er der på mange skoler fortsat flere spørgsmål end svar.

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN

”Hvordan kan jeg levere en kvalificeret undervisning under de nye forhold?” Dét er det grundlæggende spørgsmål, som alle lærere og børnehaveklasseledere søger svar på.

Mange steder er spørgsmålet stadigt ubesvaret. Det udfordrer i den grad vores frustrationsrobusthed.

I medierne tegnes der ofte et billede af lærerne som ”nejsigere” med manglende omstillingsparathed. Intet kunne være mere forkert. Under VKO-regeringen blev folkeskoleloven lavet om 28 gange på 10 år, så omstillingsparathed ligger i vores blod. Men ét er at tilpasse sig lovændringer. Et andet er at arbejde med reformer. Og lige nu står skolen overfor ikke bare én, men fire reformer samtidig.

HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN

For det første er der inklusion. Mange politikere og ledere tror nærmest, at ”den er vi færdige med”. Men det er en kæmpe udfordring, som kun lige er begyndt.

LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL BOGTRYKKERI OPLAG: 700 STK.

For det andet står vi overfor en folkeskolereform, hvor de positive elementer, der er i reformen, er i latent fare for at drukne i en massiv underfinansiering. Lærerne skal undervise to timer mere om ugen, men uden nogen anvisning af hvilke opgaver, der skal nedprioriteres.

For det tredje står vi overfor en arbejdstidsreform med Lov 409. I kredsstyrelsen havde vi gerne set en reel lokalaftale med et maksimalt undervisningstimetal, sikring af en ressource til forberedelse og med plads til fleksibilitet i hverdagen. Det ville kommunerne ikke. De fælles planlægningsrammer er dog et lille skridt i den rigtige retning. Men netop fordi det ikke er egentlige lokalaftaler, så er der mange ubesvarede spørgsmål.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

For det fjerde har man lokalt ”valgt” at krydre de tre centrale reformer med en ny omgang skolestruktur. En reform hvor hverken ledere eller medarbejdere kan forudse, om de er en del af holdet i fremtiden. Det er unægteligt et dårligt udgangspunkt for at tænke nyt.

Når vi mødes af en omverden, der negligerer problemerne ved at gennemføre fire reformer på én gang og blot kræver, at vi tager ”ja-hatten” på, så udfordres vores frustrationsrobusthed for alvor. Vi har allerede ”ja-hatten” på, men det er ikke en klaphat!

Derfor har skolen brug for politikere, der tager ansvar og åbent italesætter og erkender, at ting tager tid. Og lærere og børnehaveklasseledere har brug for ledere, der skaber følgeskab, begejstring og giver svar på medarbejdernes grundlæggende spørgsmål: ”Hvordan kan jeg levere en kvalificeret undervisning under de nye forhold?”

2

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

I SKOLEN SKAL MAN TRÆDE VARSOMT ”I skolen skal man træde varsomt, Thi der bliver mennesker til” - Kresten Kold

AF CHRESTEN SLOTH CHRISTENSEN, TIDL. SKOLEDIREKTØR, KULTURCHEF MM. I SKAGEN OG FREDERIKSHAVN KOMMUNE Pædagogik betyder opdragelse. Kort og godt. Til irritation for dem, der har den holdning, at opdragelsen udelukkende hører familien til og aldrig kan blive et anliggende for samfundet. For dem er børnehaver og skoler alene pasning og education, altså uddannelse. Bortset fra de tilfælde, selvfølgelig, hvor familien ikke magter opgaven, så barnet må på ”opdragelsesanstalt”.

Gode og dygtige danske lærere kan imidlertid deres Kresten Kold, Kresten Helveg og - Kresten Sloth , så uanset proklameringen af konkurrencestaten mærker de hver dag på egen krop, at ”I skolen skal man træde varsomt, thi her bliver mennesker til”. Lærerne fortsætter uanset politikernes dumheder (karakter)dannelsesprojektet! Og tak for det! Ellers ville det nemlig se (økonomisk) sort ud for Danmark.

Grundlaget for den danske skolelovgivning har imidlertid indtil skoleloven i 2006 været (karakter)dannelse, der jo bygger på opdragelse. Det er den egentlige grund til, at Det Radikale Venstre ikke kunne være med i forliget om loven dét år.

I den radikale Jørgen Jørgensens skolelove af 1937 og 1958, Kristen Helveg Petersens Blå Betænkning og Ole Vig Jensens skolelov af 1993 stod karakterdannelsen som et stærkt og smukt omdrejningspunkt. Fra 1975 blev demokratiet som livsform den grund, karakterdannelsen byggede på.

I dét lys ses det klart, at hverken Per Hækkerup, Bjarne Corydon eller Margrethe Vestager vil gå over i historien som politikere, der har forstået den danske skoles unikke historie og dermed dens særlige muligheder.

Ifølge den socialdemokratiske finansminister skal Danmark nu være et konkurrencesamfund. Det passer med, at den nuværende lov som grundlag har uddannelse som markedsværdi. Derfor bliver målet, at skolen skal være i verdensklasse, medens målet før 2006 var verdensborgeren.

Det sidste synes selv Det Radikale Venstre at have glemt, siden de med Margrethe Vestager i spidsen kunne være med til at knægte treenigheden forhandling, mægling, konflikt ved at stryge mæglingen og tvinge lærerne til at finansiere en skolelov, hvor skolens dagligdag ikke længere skal ”bygge på åndsfrihed og demokrati”, men blot klargøre materialet – altså børnene – til næste trin på uddannelsesstigen.

Med begreberne verdensborger og verdensklasse som mål, ses det at holde skole som to forskellige opgaver, hvis grundlag måske kan udtrykkes på følgende måder: • Verdensborgeren udtrykker målet for en skole, hvor dannelse ikke er et tillæg til uddannelse, men grundlaget.

• Verdensklasse udtrykker målet for en skole, hvor uddannelse ikke er et tillæg til dannelse, men grundlaget.

I 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række skolelove, der fastslog syv års undervisningspligt for alle danske børn. I 2014 markeres derfor at der har været ret og pligt til uddannelse i Danmark i 200 år. Igennem disse år har skolen været en central samfundsinstitution, der har gennemgået markante forandringer. Forandringerne skyldes skiftende idealer og ny lovgivning, men er også båret af mennesker i og omkring skolen.

Lærer for Livet er et treleddet formidlingsprojekt, der i anledning af skolejubilæet i 2014 skal sætte fokus på lærernes skiftende roller og centrale betydning for skolens udvikling. De tre indbyrdes sammenhængende projekter er en indsamling af lærererindringer, en vandreudstilling om 200 års lærerskikkelser og en serie filmede lærerinterviews, der vises på DK4 gennem hele 2014.

Du kan læse mere om skolens jubilæum på www.skole200.dk.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

3

SORTE SKYER OVER DE KOMMUNALE ØKONOMIER I såvel Frederikshavn som Hjørring Kommune er der endnu en gang lagt op til voldsomme besparelser på skoleområdet.

AF TOM KÆRGAARD, NÆSTFORMAND OG GITTE LILHOLT, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I HJØRRING KOMMUNE

I Frederikshavn Kommune har byrådet netop sendt forslag til bl.a. ny skolestruktur i MED-systemet og i offentlig høring. Forslaget indebærer lukning af skolerne i Elling og Jerup og inddeling af de tilbageværende skoler i fire store distrikter med fælles ledelse, skolebestyrelse og budget. Baggrunden for strukturændringen er faldende elevtal kombineret med store økonomiske udfordringer, der er tæt på at sætte kommunen under administration.

Reduktionskravet er alene på Børne- og Ungdomsudvalgets område på 53 mio. kr. i 2015 og vokser i årene herefter.

Men med de forslåede ændringer af skolestrukturen, som jo blev begrænset i forhold til det oprindelige udspil, har udvalget endnu ikke udmøntet den fulde besparelse.

I store træk betyder forslaget, at besparelserne på skoleområdet skal opnås ved: • ny skolestruktur • klasseoptimering • ny tildelingsmodel • færre ledere • rullende skolestart på alle skoler • omlægning af skolebiblioteker • optimering ved UU-vejledning • besparelser på tosprogede og modermålsundervisning Selvom skolestrukturændringerne umiddelbart ser beskedne ud, er det ikke kun i Elling og Jerup, der sker ændringer.

Forslaget betyder ændring af vilkårene på alle skolerne i kommunen, og mange spørgsmål er stadig uafklarede.

4

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

I Hjørring Kommune er der ligeledes store udfordringer i forhold til de kommende års budgetter. Fra politisk side har det medført et krav om langsigtede og varige reduktioner af de budgetmæssige rammer. Helt konkret betyder det, at budgettet på Børne-, Skole- og Uddannelsesområdet skal nedbringes med ca. 127 mio. kr. inden for de næste 4 år.

I budgetudfordringerne ligger: • ikke udmøntede besparelser fra tidligere byråd • en folkeskolereform, som ikke er fuldt finansieret mere end to år frem • den demografiske udvikling, hvor antallet af borgere i Hjørring Kommune falder med ca. 400 hvert år.

På nuværende tidspunkt har der på området været afholdt budgetseminar, hvor politikerne har fastsat følgende principper for budgettet: • eleverne skal mødes med høj faglig kvalitet og tværgående helhedsløsninger • tilpasning af budgetter, aktiviteter og organisering skal ske med et langsigtet fokus på kvalitet i kerneydelserne • strukturelle, organisatoriske og ledelsesmæssige tilpasninger skal gennemføres i sammenhængende forløb og som robuste helhedsløsninger • der skal skabes mulighed for prioritering og investering i (fortsat) kvalitetsudvikling ved at vise et råderum, der er større end forudsat i opgørelsen af budgetudfordringen

I 2010 gennemgik Hjørring Kommune en gennemgribende reform af strukturen, hvorved 7 skoler blev nedlagt.

Mange vil sikkert spørge, om vi endnu en gang skal lukke skoler. Endnu er der ingen forslag lagt frem til høring, og først den 14. august fremsender fagudvalgene deres budgetmateriale.

Kredsen vil fortsat søge indflydelse på budgetlægningen i begge kommuner.

SKOLESTRUKTUR...

IGEN.. IGEN! Et stærkt faldende elevtal og skrantende kommunale økonomier udfordrer igen skolestrukturerne.

AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND

På Læsø giver strukturen sig selv. Én kommune - én skole. Det er nok ikke en model som Hjørring og Frederikshavn Kommune har som mål – men de nye udspil går dog i den retning. Større og færre skoledistrikter. Færre bygninger.

Samling af overbygningerne.

I Frederikshavn er det kernen i det politiske forlig, der er i offentlig høring hen over sommeren. I Hjørring er den politiske proces anderledes. Men det vil ikke være overraskende, hvis der i august kommer et udspil, der indeholder nogenlunde samme elementer som i Frederikshavn.

Kredsen går ind i debatten ud fra de beslutninger, som generalforsamlingerne tidligere har vedtaget. Emnet har været behandlet stort set hvert år i de mundtlige beretninger. Det vidner desværre om, at strukturændringer i vores område har været en virkelighed lige siden kommunalreformen.

I lærerkredsen har vi som udgangspunkt ikke nogen ønsker om ændringer i strukturen. Når vi går ind i debatten, så er det ud fra et perspektiv om, at alle lærere og børnehaveklasseledere skal have de bedste muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet.

Desværre kan vi konstatere, at der er stadig større ubalance mellem de stigende krav om bl.a. inklusion og faglighed og skolernes økonomiske rammer. Derfor er det af-

gørende, at der bringes sammenhæng mellem skolernes økonomi, de udfordringer som skolerne stilles overfor og den valgte struktur.

Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at skolestørrelse har direkte betydning for skolernes kvalitet. Til gengæld behøver vi ikke at lede i forskningen for at konstatere, at små skoler er dyrere i drift end større skoler. Med folkeskolereformen følger samtidig mange nye krav, som udfordrer de små skoler.

Det handler bl.a. om kravet om linjefag i de fag, der undervises i. Derfor må man politisk være parat til at betale den merudgift, der er forbundet med de små skoler eller foretage ændringer i skolestrukturen.

Vi har naturligvis som lærerkreds også et klart og helt legitimt fokus på vores medlemmers beskæftigelsesmuligheder, samt at eventuelle overflytninger, som følge af strukturændringer, foregår efter helt klare retningslinjer.

Men samtidig handler det om at skabe de bedst mulige rammer for, at vores medlemmer kan levere undervisning af høj kvalitet. ÅBEN OFFENTLIG DEBAT OG DIALOG I forbindelse med kommunalvalget i efteråret arrangerede kredsen to offentlige møder om skolepolitik. Møderne var velbesøgte og både politikere og deltagere udtrykte ønske om at fortsætte den direkte dialog. Derfor har kredsen planlagt to offentlige møder i august, hvor der bl.a. kan drøftes skolestruktur, folkeskolereform og inklusion.

SKOLEPOLITISK E

MØDER

Lærerkreds Nord sæ

tter skolepolitik på dagsordenen ved to offentlige møder efter somm erferien.

Mandag den 18. au gust kl. 19-21.30 i Maskinsalen/Mask inhallen, Frederiksh Tirsdag den 19. au gust kl. 19-21.30 i avn Lokale V50/UCN, Hj ørring På Facebook er de skolepolitiske deba tgrupper fortsat åb ne for debat.

Du kan finde dem he r: Hjørring: www.fac ebook.com/groups /skolepolitikhjoerri Frederikshavn: ww ng/ w.facebook.com/gr oups/skolepolitikf Læsø: www.faceboo re derikshavn/ k.com/groups/skole politiklaeso/

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

5

LÆRERINDDRAGELSE GIVER BEDRE LEDELSE

Skolelederne skal generelt fortsat holde fokus på at involvere lærerne mest muligt i skolens målsætninger for at forbedre elevernes faglige resultater. Den faglige sparring leder og lærere imellem skal opretholdes og i videst muligt omfang videreudvikles, så lærernes kompetencer udnyttes bedst og lederens fornemmelse for den specialiserede viden, lærerne besidder, optimeres.” – uddrag af speciale

Skolelederen kan med fordel inddrage lærerne, når skolens målsætninger skal fastlægges.

Det kan både skabe større arbejdsglæde for lærerne og bedre resultater for eleverne, viser ny undersøgelse.

AF BO NIELSEN, KONSULENT Sommerferien står for døren. Og på den anden side af ferien, træder en ny folkeskolereform i kraft. Med reformen følger en række ledelsesmæssige udfordringer, som skolelederne skal løfte.

Nye styringsværktøjer og målsætninger kræver, at skolelederen agerer som strategisk leder, som skaber en samlet strategi for de forandringer og den udvikling, der skal ske.

For skolelederne kan der imidlertid være gode grunde til at inddrage lærerne i processen i stedet for at forsøge at løfte opgaven på egen hånd. Det viser en undersøgelse foretaget af Jakob Holm Hansen, specialestuderende ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen er baseret på svar fra 362 lærere, heriblandt en række medlemmer fra Lærerkreds Nord.

En af konklusionerne i din undersøgelse er, at skolelederne bør inddrage lærerne, når skolens målsætninger fastlægges.

6

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

Hvordan kan lærerinddragelse være med til at skabe bedre strategisk ledelse?

dament for endnu bedre beslutninger – det har en selvforstærkende effekt.

- Jo mere man generelt inddrager medarbejdere og derved udnytter deres specialiserede viden, jo bedre beslutninger vil der blive taget. Det gælder måske især i folkeskolerne, hvor lærerne som faggruppe sidder inde med en ret specialiseret viden om, hvad der fungerer i undervisningen. Det handler om ikke at diktere målsætningerne i en ”top-down” proces ud fra nogle teoretiske og firkantede idéer om, hvordan skolen fungerer bedst, hvordan eleverne skal lære osv., men derimod om at man ved at inddrage lærernes specialiserede viden faktisk opnår bedre beslutninger. En sidegevinst herved er den såkaldte motivationsenergi, der frigives, når medarbejderne oplever, at de bliver værdsat og kan gøre en forskel i organisationen. Motivationsenergien virker positivt tilbage på selve beslutningsprocessen og skaber derved fun-

Du har bl.a. undersøgt, om der er en sammenhæng mellem ledelsens inddragelse af lærerne i skolens målsætninger, og hvordan eleverne klarer sig rent fagligt.

Hvad viser din undersøgelse om dette?

- Det er vigtigt at skelne mellem den enkelte lærers frihed til at opstille egne faglige mål, og hvor meget den enkelte lærer oplever at blive inddraget af skolelederen i fastsættelsen af skolens overordnede målsætninger. Det første er måske et mere klassisk spørgsmål om, hvor høj grad af autonomi lærerne oplever i deres arbejde. Det sidste er et udtryk for den styringstankegang, der ligger i folkeskolereformen, og i hvor høj grad lærerne oplever at blive inddraget af skolelederen i udformningen af de overordnede målsætninger. Min undersøgelse viser, at der er en signifikant og positiv sammenhæng mellem

Det giver en klar indikation af, at faglige målsætninger for folkeskolen, der gennemtrumfes ovenfra uden at tage højde for lærernes inputs, kan have negative konsekvenser for arbejdsglæden blandt bestemte grupper af lærere.” – uddrag af speciale

Forbedret strategisk ledelse via lærerinddragelse?

sidstnævnte og de resultater, som eleverne opnår ved afgangsprøverne i 9. klasse. Jo bedre skolelederen er til at inddrage lærerne i skolens målsætninger, desto højere karakterer får skolens elever, når der kontrolleres for socioøkonomisk baggrund.

Vi har i lærerkredsen tidligere benyttet Lotte Bøgh Andersen som oplægsholder, og dit teoretiske udgangspunkt ligger meget i tråd med hendes forskning. Hun fremhæver bl.a., at offentligt ansatte – og især lærere – er styret af en public service motivation, der handler om at være til gavn for samfundet og gøre en forskel for andre. Hvordan påvirkes denne type medarbejdere af målsætninger, der kommer ”ovenfra-og-ned”?

- Hvis man har en høj grad af autonomi og frihed til at forme ens arbejde og samtidig har en høj grad af public service motivation, hvor man er motiveret af at tjene det offentlige og almenvellet, så vil det påvirke arbejdsglæden negativt. Og det er der naturligvis en fare ved, når man betragter lærerne som gruppe. Spørgsmålet er, om lærerne føler sig mistænkeliggjort eller om der er tillid til dem, og at de vil det bedste for folkeskolen generelt og for eleverne specifikt. Man kan øge visse grupper af læreres arbejdsglæde ved at give dem frihed til at opstille egne

faglige mål. Det skal ikke ses som en mirakelkur, men overordnet set viser undersøgelsen, at der er en signifikant sammenhæng mellem lærernes frihed til at opstille egne faglige mål og deres arbejdsglæde.

På baggrund af din undersøgelse opstiller du en række politiske og ledelsesmæssige anbefalinger i forhold til implementering af folkeskolereformen. Hvad er essensen i disse anbefalinger?

Et studie af effekterne af lærerinddragelse i opstillingen af folkeskolernes faglige og sociale målsætninger på lærernes arbejdsglæde og elevernes faglige resultater Af Jakob Holm Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, april 2014 Specialet kan læses på www.laererkredsnord.dk

- Med folkeskolereformen er der kommet mere fokus på strategisk ledelse, men der er også elementer af det modsatte - fx skal der være færre men til gengæld tydeligere mål. I den sammenhæng kan en vis form for strategisk ledelse ”oppefra” være fordelagtig, men det er vigtigt med lærernes inputs i processen for at undgå, at de mister motivation ved at føle sig overvåget og kontrolleret. Det jeg fandt mest belæg for i min undersøgelse er det, man kunne kalde den professionelle model, og som handler om, at ledelsens tillid til og inddragelse af lærerne i skolernes målsætninger både kan resultere i større arbejdsglæde for lærerne og bedre faglige resultater for eleverne.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2014

7

JUBILÆUMSFEST FOR SKOLEN Lærerkreds Nord markerer i samarbejde med UCN og foreningen ”Storytelling Nordjylland” skolens 200 års jubilæum ved en reception den 26. september på UCN, Hjørring.

Ved receptionen, hvor bl.a. kulturminister Marianne Jelved deltager, præsenteres billedhugger Niels Helledies kunstværk, der er indkøbt til markering af jubilæet, og seminarielektor Jørgen Jørgensen holder forelæsning over temaet ”Kierkegaard og kunsten”.

Om aftenen afholdes jubilæumsfest for medlemmer af Lærerkreds Nord samt undervisere og studerende ved UCN’s læreruddannelse. Nærmere information om jubilæumsfesten følger.

GOD SOMMERFERIE! Kredsstyrelsen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie.

Kredskontoret er lukket i uge 28, 29, 30.

I uge 31 er kredskontoret åbent kl. 10-12. (ved uopsættelige henvendelser kan kredsen kontaktes på mail: 159@dlf.org) I øvrige uger har kredskontoret åbent som normalt.

STATUS PÅ LOKALE LØNFORHANDLINGER Kredsen forhandler fortsat med kommunerne om de lokale lønmidler, der skal udmøntes pr. 1. august 2014.

På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, hvornår en ny lokal lønaftale er endeligt på plads. Fra kredsens side vil der blive informeret via mail/nyhedsbrev og hjemmeside, når forhandlingerne er afsluttet.

Med Lov 409 er de lokale lønaftaler opsagt, hvilket bl.a. betyder, at der fra 1. august igen skal udbetales centralt aftalte undervisningstillæg, ulempetillæg mv. Da vi overgik til A08 blev samtlige lokale løndele, uv-tillæg mv. samlet i ét kommunalt tillæg kaldet professionstillæg. Dette tillæg har figureret på lønsedlen de sidste 5 år.

Men professionstillægget kan pr. 1. august ikke beholdes som hidtil. Eftersom undervisningstillæg mv. genindføres med Lov 409, er det nødvendigt at skille ”det varme og det kolde vand”. Det er en kompliceret proces, som kredsen i samarbejde med kommunernes forvaltninger har været i gang med siden årsskiftet, og som forhåbentligt snart er afsluttet.

Hovedparten af lønnen er centralt aftalt, og her er der kun den ene ændring, at alle får et tillæg pr. 1. august som kompensation for den manglende aldersreduktion i fremtiden. Men med ændringerne, som følger af Lov 409, kan der i fremtiden komme lønudsving fra det ene skoleår til det andet, sådan som vi kendte det før, vi overgik til A08.

I de igangværende forhandlinger arbejder kredsen for at opretholde et kommunalt professionstillæg. For at undgå alt for store lønudsving, arbejder vi endvidere på at sikre, at alle lærere oppebærer et tillæg svarende til undervisningstillæg for 750 timer. På den måde kan man sikre, at vejledere m.fl. ikke oplever en større lønnedgang ved at varetage disse opgaver.

LØNTJEK I UGE 45-46

– SÆRLIGT FOKU S PÅ UNDERVISNING STILLÆG Som et led i kampag nen ”Er du OK?” blive r der i lighed med sidste år en lønkamp agne, hvor kreds og till idsrepræsentanter tilbyder at tje kke lønsedlen. Form ålet er at sikre, at man får den korrekte løn - særligt med genin dførelsen af undervisningstillægg et.