Page 1

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015

DIN STEMME I HOVEDSTYRELSEN >SIDE 4


KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 700 STK.

SKRIDT FOR SKRIDT AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND Ved OK15 fik vi ikke en ny arbejdstidsaftale, men vi fik i bilag 4 vedtaget 15 punkter, der forpligter kommunerne og skolerne på lærernes muligheder for at løse opgaven. Et skridt i den rigtige retning. I bilaget er der særligt fokus på forberedelse af undervisningen. Men der er også stillet skarpt på andre temaer. For eksempel på en mere fleksibel afvikling af arbejdstiden. Intentionerne i bilaget skal nu omsættes til virkelighed, og det kræver en målrettet indsats fra alle niveauer i foreningen. På centralt niveau, på kredsniveau og på skoleniveau. Kun ved en fælles indsats kan vi skabe resultater. Kredsen har videreudviklet vores fælles forståelser med kommunerne. Derved har vi sikret os, at de 15 punkter også er i fokus hos de kommunale arbejdsgivere. De fælles forståelser og bilag 4 bliver dermed rammen for skolernes udmøntning af lærernes arbejdstid. Endnu et skridt i den rigtige retning.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00

Det altafgørende er imidlertid ikke parternes intentioner men udmøntningen på de enkelte skoler. Er der skabt bedre muligheder for forberedelse? Er der mulighed for en mere fleksibel afvikling af arbejdstiden?

MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

Det sætter vi fokus på ved medlemsmøder på skolerne. Her får vi en vurdering af, hvor langt vi er kommet med intentionerne på den enkelte skole. Efter mødet tager TR kontakt til skolelederen med de punkter, som er mest presserende på skolen. På møderne er det også muligt at samle anbefalinger til kredsen og det centrale niveau i foreningen. Møderne er dermed både det første skridt i det videre arbejde med de fælles forståelser og et skridt frem mod OK18. Men vi er langt fra i mål. Efter jul tager kredsstyrelsen på skolerunde igen. Vi kommer for at lytte og for at drøfte, hvilke skridt vi i fremtiden skal tage for at styrke det gode lærerliv.

2

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015


VI SKAL STYRKE DET GODE LÆRERLIV Ti elementer kan understøtte et bedre lærerliv og en bedre folkeskole

AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND Vi er som lærere ikke ens, og vi tillægger forskellige elementer i lærerlivet større eller mindre betydning. Alligevel er der en række elementer, vi har til fælles. En slags fælles DNA, som kendetegner et godt lærerliv. På min opfordring vedtog DLF’s kongres i 2001 at udarbejde en analyse af det gode lærerliv. Analysen beskriver efter min opfattelse flere centrale elementer, som fortsat er aktuelle, og som vi altid må have med i bagagen. Elementerne er tæt forbundne. Ændrer man på ét element, får det ofte konsekvenser for andre elementer i det gode lærerliv. Det skal vi altid være opmærksomme på i det fagpolitiske arbejde. For mig er det fundamentet i mit politiske arbejde. I DLF har vi karakteriseret det gode lærerliv ved:

1

2

3

4

8

TID At man som lærer har den fornødne tid til forberedelse, fordybelse og fritid, hvor man oplever, at tiden anvendes på en hensigtsmæssig måde, og hvor der er en rimelig sammenhæng mellem de krav, der stilles, og den tid, der er til rådighed.

7

TILLID At man som lærer møder tillid til, at man selv kan organisere, tilrettelægge og afvikle de aktiviteter, der er en del af lærerjobbet, uden at dette skal kontrolleres, måles og evalueres.

6

FLEKSIBILITET At man som lærer oplever, at de rammer, man virker under, er så fleksible, at man selv – enten alene eller i team – har mulighed for at planlægge og disponere over egen tid.

FRIHED At man som lærer oplever, at man har frihed til – enten alene eller i team – i vid udstrækning selv at vælge metoder, arbejdsformer og arbejdstidens placering.

5

INDFLYDELSE At man som lærer selv eller som lærergruppe har en reel indflydelse på ens arbejdsliv, hvor det er relevant.

RUM At der er rum og fysiske rammer, hvor dette kan udfolde sig. Det vil sige, hvor de fysiske rammer ikke blokerer for de aktiviteter og initiativer, man ønsker at sætte i gang.

10

SAMARBEJDE At man som lærer får rammer og muligheder for et tæt og konstruktivt samarbejde specielt med kollegaer, men også f.eks. med forældre. KVALITET At man som lærer får de nødvendige rammer til og muligheder for at levere en indsats på et højt kvalitativt niveau.

9

ANERKENDELSE At man som lærer får tilstrækkelig anerkendelse og opbakning fra arbejdsgiversiden, forældre og elever.

LEDELSE At man har en ledelse på skolerne, der skaber attraktive rammer for arbejdslivet på skolen, dvs. ledelser der prioriterer det personalepolitiske og som lægger vægt på kommunikation, åbenhed, visioner, tilgængelighed og som evner at sætte klare mål for skolens udvikling.

Det gode lærerliv er ikke alene godt for lærerne. Det har også afgørende betydning for elevernes læring. Det er bl.a. påvist af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som har kortlagt de faktorer, der har betydning for om skolen bliver bedre: ”[…] Jo mere lærerne er tilfredse, jo mindre udskiftning i lærerkorpset, jo mere uddannelse lærerne har, jo mere lærerne indgår i arbejdsgrupper og teams, des bedre lærer eleverne […]”. Selv om meget lige nu synes ”op ad bakke”, skal vi fortsat arbejde for at styrke det gode lærerliv. Vores politiske handlinger og strategier skal tage afsæt i vores viden om forudsætningerne for dette. Jeg er overbevist om, at vi får en bedre folkeskole, hvis vi kan styrke det gode lærerliv.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015

3


DIN STEMME I HOVEDSTYRELSEN AF LARS BUSK HANSEN, HOVEDSTYRELSESMEDLEM Der er valg til en ny fireårig periode i Danmarks Lærerforenings øverste politiske ledelse. Jeg har deltaget i hovedstyrelsesarbejdet i 12 år. Det har været en spændende og ofte hård udfordring. Men jeg har både lyst til og mod på at fortsætte arbejdet. For mig er det vigtigt, at sikre en sammenhæng mellem de enkelte led i foreningen. Som overenskomstansat lærer med fagpolitisk erfaring gennem 17 år som kredsformand og 12 år som hovedstyrelsesmedlem vil jeg bringe de lokale vinkler ind i det centrale arbejde. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem bund og top i foreningen. Og det er vigtigt, at vi som nordjyder er repræsenteret i foreningens politiske ledelse. Fagpolitisk arbejde er et langt sejt træk. Vi opnår kun resultater for medlemmerne, hvis vi lægger langsigtede strategier, og hvis vi får hele foreningens samlede organisatoriske kraft til at trække i samme retning. Derfor tror jeg heller ikke på mærkesager. Der findes nemlig ikke snuptagsløsninger i det fagpolitiske arbejde. Men selvfølgelig er der områder, der særligt presser sig på. DEN KLOGE FAGFORENING Kun gennem et stærkt fællesskab og kollektive aftaler kan vi opnå resultater, der sikrer det gode lærerliv. Danmarks Lærerforening skal agere den kloge fagforening, der handler proaktivt og sætter egne dagsordner. Men vi skal også turde sige klart fra over for ændringer, der alene dækker over urimelige krav og forventninger til skolen og lærerne. MANGLENDE SAMMENHÆNG MELLEM KRAV OG RESSOURCER Det største problem ved folkeskolereformen er, at den er stærkt underfinansieret. Der er ingen sammenhæng mellem krav og ressourcer. Lærerne har alt for mange opgaver, og alt for lidt tid. Hvis ikke der bliver tilført flere ressourcer, må vi kræve en åben accept af, at nogle opgaver skal nedprioriteres eller helt sorteres fra! INKLUSION Inklusion er en smuk tanke og en god ambition for folkeskolens virke. Men hvis ikke rammevilkårene for inklusionsprocessen er på plads, kan det udvikle sig til en giftig cocktail for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø. Der er brug for en massiv investering i inkluderende støtteforanstaltninger. Inklusion er en illusion, hvis normalområdet fortsat ”udsultes” økonomisk!

4

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015


VALG TIL HOVEDSTYRELSEN I DLF RET TIL EFTERUDDANNELSE Et godt lærerliv er afhængigt af god efteruddannelse. Det giver de bedste muligheder for at udfylde rollen som den professionelle lærer. Men der er en afgrund mellem lærernes behov for efteruddannelse og de faktiske muligheder. Det skal vi gøre noget ved! DIN STEMME ER VIGTIG! Som hovedstyrelsesmedlem skal man på den ene side kunne bevæge sig op i helikopterperspektiv, se tingene fra oven og forsøge at være forud for udviklingen. På den anden side skal man have fingeren solidt plantet i jorden, så der bliver sammenhæng mellem visionerne og medlemmernes dagligdag på skolerne. Jeg mener selv, jeg behersker begge aspekter. Men jeg har altid lagt stor vægt på det sidste - at bringe lærernes dagligdag ind i hovedstyrelsesarbejdet. Det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg vil gerne være din stemme i hovedstyrelsen. Du kan læse mere om mine fagpolitiske holdninger og min baggrund på www.larsbuskhansen.dk.

Enig kredsstyrelse anbefaler Lars Busk Hansen Næstformand Tom Kærgaard, Lærerkreds Nord: ”I Lærerkreds Nord støtter en enig kredsstyrelse Lars’ kandidatur, og vi anbefaler medlemmerne at gøre det samme. Med Lars i hovedstyrelsen sikrer vi sammenhæng mellem top og bund i foreningen. Det styrker både det lokale og det centrale arbejde i Danmarks Lærerforening.”

Der skal vælges ny hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening for de næste fire år. Hovedstyrelsen leder det daglige arbejde efter de rammer, kongressen har besluttet. Inden for disse rammer har hovedstyrelsen den fulde bemyndigelse til at handle på foreningens vegne. Til dagligt er hovedstyrelsens arbejde organiseret i en række udvalg og fora.

Husk at stemme

Hvem skal repræ sentere dine interesserer og ho ldninger i Danm arks Lærerforening? Med dit kryds få r du automatisk delse på forening indflyens politik og da glige ledelse. Valget foregår el ektronisk, og der vil være mulighe for løbende at fø d lge med i stemm eprocenten på de enkelte skoler. Kredsen udlodder rundstykker til m edlemmer på de skoler, der opnår en stemm eprocent på 80 procen t eller højere.

toer Vigtige da tion og informa

ber: 19. novem g på k afstemnin is n ro kt le e r fo s på s e ræsentere Der åbn idaterne p d an K . rg. rg .o lf .o www.dlf å www.d len.dk og p o sk ale om hoe ri lk e o at .f www mer med m m e. ko d u n kandidatern Folkeskole ntation af se Fagbladet ræ p g o t esvalge vedstyrels 0: er kl. 16.0 lget bli1. decemb ltatet af va su e R . e m . m e e af st ww.dlf.org for afgivels len.dk og w o sk e lk o Sidste frist .f www igg jort på ver offentl ber: n. 17. decem Folkeskole Fagbladet i s e g n ri b t af valge Resultatet 016: 1. januar 2 dstyrelse ve o h te Den nyvalg tiltræder.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015

5


ANSIGT TIL ANSIGT MED VIRKELIGHEDEN Lokalpolitikerne blev konfronteret med skolernes faktiske realiteter.

Budget 2016

HJØRRING: EKSTRAPULJE PÅ 5 MIO. KR. AF TOM KÆRGAARD, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I HJØRRING KOMMUNE Folketingsvalget betød, at budgetforhandlingerne blev noget anderledes, end vi har været vant til. Kredsen orienteres løbende i budgetlægningsfasen gennem MED-systemet, men pga. folketingsvalget landede økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne om næste års budget meget sent i forhandlingsforløbet. Derfor var vi meget langt i processen, inden der kom konkrete og gennemregnede udspil på bordet. I store træk tegner der sig et billede af, at 2016 ikke byder på besparelser udover dem vi allerede mærker ude på skolerne. Desværre kan der være grund til bekymring over årene herefter. REFORMER PRESSER ARBEJDSMILJØET Kredsen har udover høringssvar i MED-systemet sendt brev i den afsluttende fase til samtlige byrådsmedlemmer for at lægge pres på forhandlingerne og for igen at gøre opmærksom på den aktuelle situation på kommunens folkeskoler. Selvom der ikke var tegn på besparelser fandt vi det vigtigt at understrege, at de forudgående år har budt på store nedskæringer på skoleområdet, og at dette sammen med en underfinansieret skolereform, skolestrukturændringer og inklusionsopgave presser lærernes arbejdsmiljø til det yderste.

6

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015

EKSTRAPULJE PÅ 5 MIO. KR. Det lykkedes at få tilgodeset skoleområdet i budgettet, idet der blev afsat en pulje på 5 mio. kr. til at imødekomme de udfordringer, som er skabt med baggrund i den nye struktur på skole- og dagtilbudsområdet. Helt præcist på følgende områder: • Høje klassekvotienter • Inklusionstiltag • Særlige udviklingstiltag i forbindelse med etableringen af de nye skoler • Aktiviteter i forbindelse med den åbne skole I kredsen hilser vi de ekstra midler velkomne, om end det er tvivlsomt, hvor meget 5 mio. kr. rækker i forhold til de udfordringer, skolerne står overfor. Fra kredsens side søger vi nu indflydelse på, hvordan puljen konkret skal udmøntes og vil i den forbindelse arbejde for at få pengene ud på skolerne så hurtigt som muligt.


Der var mulighed for et møde i øjenhøjde med de lokale politikere, der fastsætter rammerne om skolernes hverdag, da kredsen i september afholdt skolepolitiske møder på Strandby Skole i Frederikshavn Kommune samt UCN i Hjørring Kommune. En mulighed som mange lærere, elever og andre interesserede benyttede sig af for at dele deres oplevelse af skolehverdagen med politikerne. Og der var rigeligt at lægge ører til – og tage fat på – for de folkevalgte. ÅR 1 EFTER SKOLEREFORMEN, ÅR 0 MED NY SKOLESTRUKTUR I begge kommuner har man efter kun ét år med folkeskolereform valgt at gennemføre store ændringer i skolestrukturen. En prioritering og proces som, efter de fremmødtes udmeldinger at dømme, mildest talt ikke er gået gnidningsløst. Dårlige og utilstrækkelige lokaler, hvor elever er henvist til at modtage undervisning siddende på

gulvet, forældet undervisningsmateriale og en inklusionsopgave, der skal håndteres med et i forvejen stort antal elever i klasserne blev gentange gange påpeget i de fremmødtes indlæg til politikerne. Fra politikernes side var udmeldingen bl.a., at man anerkender de udfordringer skolerne står overfor især pga. manglende økonomiske ressourcer. ”Underfinansiering er det største problem, vi producerer sygdom i vores egen organisation, fordi de ansatte er presserede”, lød det bl.a. fra Hjørrings borgmester Arne Boelt og supplerede: ”men der kommer ingen og hjælper os med problemerne!” Underforstået at der ikke er udsigt til flere penge fra centralt hold til de trængte kommunekasser.

rekte dialog mellem politikerne og de lærere, elever, forældre m.fl., der i hverdagen ude på skolerne oplever konsekvenserne af politikernes beslutninger. Dialogen kan være med til at give politikerne et større indblik i skolernes hverdag og dermed forhåbentligt kvalificere de politiske beslutninger på skoleområdet. Møderne blev i øvrigt dækket af såvel Nordjyske som TV2/Nord, der transmitterede direkte fra mødet på UCN i Hjørring. Kredsen har desuden fulgt op på møderne ved bl.a. at sende en række anbefalinger til BSU-udvalget i Hjørring Kommune. Én af anbefalingerne er at nedbringe klassekvotienten på skoler med mange elever i klasserne. Denne samt de øvrige seks anbefalinger kan læses på kredsens hjemmeside.

SYV ANBEFALINGER TIL UDVALG Fra kredsens side har formålet med møderne bl.a. været at skabe en di-

Budget 2016

FREDERIKSHAVN: SKOLEOMRÅDET GÅR FRI AF MADS CHRISTENSEN, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Byrådet har til budgetårene 2014-17 bevidst valgt en strategi om økonomisk tilbageholdenhed for at bringe kommunen ud af den økonomiske krise. I alt 180 mio. kr. er taget ud af regnskabet i 2014/15 og næste år spares yderligere 25 mio. kr. Mange har forståelse for, at kommunen i den givne situation vedtager budgetter, hvor man går med livrem og seler for bl.a. at undgå massefyringer. Men i kredsen er vi meget bekymrede for, hvor meget livremmen kan spændes ind, uden at det går yderligere ud over lærernes muligheder for at levere undervisning med en anstændig kvalitet. LÆRERNES ARBEJDSFORHOLD UNDER PRES Arbejdsmiljøet er under pres, og rigtig mange medarbejdere udtrykker dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til. Lærerne har oftest ikke tid til at løfte arbejdsopgaverne tilfredsstillende, der er manglende tid til forberedelse, manglende tid til teamsamarbejde og til samarbejde med andre faggrupper. Mange medarbejdere har desuden et presserende behov for og ønske om efter-/videreuddannelse, som de oplever ikke bliver imødekommet. Det ved vi bl.a. fra det skolepolitiske møde på Strandby skole, hvor også politikerne fra B&U-udvalget var inviteret med. Fra kredsens side har vi desuden løbende mindet

politikerne om de grelle arbejdsforhold bl.a. gennem vores udtalelser i MED-systemet og i forbindelse med formelle og uformelle møder med B&U-udvalget og forvaltning. BESPARELSE PÅ 9,1 MIO. KR. SKAL FINDES UDENFOR FOLKESKOLEOMRÅDET Resultatet af budgetforhandlingerne blev, at folkeskoleområdet går fri. Desuden blev der afsat 1 mio. kr. til ekstraordinær indsats i forhold til medarbejderne indenfor Bæredygtigt Børneområde. B&U-området bliver samlet beskåret med 9,1 mio. kr., men pengene skal findes på dag-, fritids- og klubtilbudsområdet. I budgetbemærkningerne blev endvidere indskrevet, at byrådet ønsker, at der i de kommende år skal skabes luft til, at medarbejderne gives muligheder for efter- /videreuddannelse. En positiv indikation på, at politikerne trods alt har noteret sig det stadigt større behov på området og en tilkendegivelse, som kredsen vil holde politikerne fast på ved det kommende års budgetforhandlinger.

KREDSBLAD / NUMMER 02 / NOVEMBER 2015

7


FAGPOLITISK JULEFROKOST Lærerkreds Nord inviterer til fagpolitisk julefrokost den 14. december kl. 17.30 på Hotel Scandic Reef, Frederikshavn. Mere information følger via opslag på skolerne og på kredsens hjemmeside.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

NYE ANSIGTER OG POSTER I KREDSSTYRELSEN To nye medlemmer af kredsstyrelsen afløser tidligere medlemmer, der har fået nyt arbejde udenfor kredsens organisationsområde. Henrik Nielsen (Torslev Skole, Frederikshavn Kommune) blev valgt som 1. suppleant på generalforsamlingen i 2014 og er tiltrådt kredsstyrelsen den 1. januar 2015. Han afløser Gitte Lilholt, der er blevet ansat som lærer på Europaskolen i Bruxelles.

Lars Bidstrup (Muldbjergskolen, Hjørring Kommune) blev ved ekstraordinær generalforsamling den 24. august valgt til kredsstyrelsen. Han træder ind i kredsstyrelsen i stedet for Thomas Meng, der pr. 1. august er ansat i en stilling ved Clio-online.

I forbindelse med udskiftningerne har kredsstyrelsen endvidere udpeget Anne Dahl-Hansen til kredskasserer. Hun overtager posten efter næstformand Tom Kærgaard. Tom Kærgaard overtog posten som fællestillidsrepræsentant i Hjørring Kommune efter Gitte Lilholt.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

NY ARBEJDSFORDELING I SAGSBEHANDLINGEN Når medlemmer henvender sig til kredskontoret for at få hjælp i personsager, vil de fremover blive serviceret efter, hvilken kommune de er ansat i. Solveig Larsen varetager sagsbehandlingen for medlemmer ansat og/eller med bopæl i Hjørring Kommune, mens Bo Nielsen står for sagsbehandlingen for medlemmer i Frederikshavn Kommune. Den ny arbejdsfordeling skal sikre et højt serviceniveau overfor medlemmerne samt en effektiv og smidig arbejdsgang i sagsbehandlingen.

Lærerkreds Nord / Kredsblad 02 / November 2015  
Lærerkreds Nord / Kredsblad 02 / November 2015  
Advertisement