KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
ER DER FORSKEL PÅ RØD OG BLÅ SKOLEPOLITIK? BORGMESTERTOPMØDE I HJØRRING >SIDE 8
FRIHED OG PROFESSIONEL DØMMEKRAFT AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND
KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1300 STK.
KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 09.00 - 15.30 FREDAG KL. 09.00 - 14.30 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.
Lærernes engagement, motivation, professionelle ansvar og self-efficacy, forstået som tro på egne evner, er alle afgørende elementer for en god undervisningspraksis. Der er meget at hente ved at satse på disse områder. Det kan man bl.a. læse i et litteraturstudie, som Rambøl har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i januar 2017. Konklusionen er klar. Når man styrker de fire områder, så styrker man god undervisningspraksis. Vi ved også, at ”lærernes trivsel er afgørende for elevernes læringsmiljø”. Det slog Sarah Grams Davy fra Aalborg Universitet fast i sin Ph.D-afhandling, som var omtalt i kredsbladet i oktober 2016. Det stemmer overens med vores egne undersøgelser af et godt lærerliv. Her er bl.a. frihed, indflydelse og fleksibilitet afgørende elementer. Alle de nævnte elementer har været kraftigt udfordret af de mange reformer, som folkeskolen har været udsat for. Ikke mindst det politiske indgreb med Lov 409 i 2013. Men langsomt og sikkert arbejder vi os frem mod ændringer, som styrker det gode lærerliv. Og det er der brug for. For vi ved, at det styrker god undervisningspraksis. Igennem de fælles forståelser og planlægningsrammer har vi skabt en udvikling væk fra rigide tilstedeværelseskrav og hen imod en større fleksibilitet i afviklingen af arbejdstiden. Det afgørende er, at der skabes en frihed og et professionelt råderum for den enkelte indenfor de rammer, der aftales på arbejdspladsen. Udgangspunktet må være, at arbejdet udføres der, hvor det giver bedst mening. Det giver oplevelsen af frihed. Frihed var også overskriften på Undervisningsministeriets pressemeddelelse, da 3170 bindende færdigheds- og vidensmål for nyligt blev gjort vejledende. Det må skabe frihed fra en mekanisk måldiskussion til et fokus på folkeskolens formål, og de 215 kompetencemål og 866 videns- og færdighedsområder, som fortsat vil være bindende. Keld Skovmand, lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning på University College Lillebælt, noterer i en udtalelse til Fagbladet Folkeskolen, at aftalen tager pusten ud af den læringsmålsstyrede undervisning, og Marianne Jelved slår samme sted fast, at loven ikke giver hjemmel til læringsmålsstyring. Så langt, så godt. Politikerne har talt, og det må nu få konsekvenser for skolernes arbejde med læringsportalerne. Der er ikke lavet centrale regler for arbejdet med læringsportalerne, så derfor er det helt nødvendig, at det drøftes på den enkelte skole, på et lærermøde, i MED-udvalget eller andet relevant forum. Spørgsmålene kunne blandt andet være: • Hvad betyder den nye politiske aftales aflysning af læringsmålstyret undervisning for os? • Hvordan sikrer vi, at brugen af platformen understøtter kvalitet i undervisningen? • Hvilke funktioner i platformen tager vi i brug hvornår – og til hvad? • I hvilke fora bliver der taget beslutninger om, hvordan vi anvender platformen? • Hvordan kan arbejdet med læringsplatformen tilrettelægges, så det understøtter arbejdet med løbende feedback og selvevaluering? Målet for drøftelserne må være at sikre, at arbejdet giver mening, og at der skabes frihed til, at lærerne kan udøve deres professionelle dømmekraft i arbejdet.
2
KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
OK18: FOKUS PÅ ARBEJDSTID, EFTERUDDANNELSE OG FRAVÆRSRETTIGHEDER Arbejdstid bliver et afgørende emne i overenskomstforhandlingerne. I såvel kredsstyrelsen som blandt medlemmerne i Lærerkreds Nord er der opbakning til de foreløbige krav til OK18.
AF ANNE DAHL-HANSEN, KREDSSTYRELSESMEDLEM Arbejdstid bliver et afgørende emne ved de forestående overenskomstforhandlinger. Aftalte rammer for arbejdstiden skal understøtte et professionelt lærerarbejde, lærernes mulighed for at leve op til kravene i lovgivningen og skabe kvalitet i undervisningen. Desuden skal arbejdstidsregler for lærere sikre rettigheder, som modsvarer øvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked. Med OK15 kunne der ikke opnås enighed om fælles arbejdstidsregler, men det har ikke gjort det mindre vigtigt – tværtimod. Det er på tide at finde en løsning, hvor Lov 409 skrinlægges, og arbejdstid igen bliver noget, man aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Fælles arbejdstidsregler er ét blandt flere foreløbige krav, som overenskomstudvalget og hovedstyrelsen i DLF har opstillet til OK18, og som er blevet drøftet og debatteret i kredsstyrelsen, blandt tillidsrepræsentanterne og medlemmerne på møder i faglig klub i løbet af april og maj. Medlemsdebatten viser, at der i kredsen er opbakning til hovedstyrelsens foreløbige krav, men at især to krav bør have særlig opmærksomhed:
rav, som ejdstidsk rb a t e e still miser. Vi r op til at e kompro ig ll e . k Vi lægge rs for fo eje åbne ligheder ndlingsv a u m rh r fo e e k e ld ik ig kell 9, er indeho flere fors ed lov 40 e m ld r o e h t tt fo a æ forts bredt rønsker i op til et or vi bare v v r h e , g o g u q miser” erfor læ Status r kompro r os, og d fo fo r e lt d e e b h g accepta bner muli en, rav, der å kov Mads muleret k ordon Ørs G f a k .d skolen F) e på folke alget i DL (Udtalels komstudv s n re e v o r fo formand
• Fokus på ret til efteruddannelse og kompetenceudvikling: Det er afgørende, at der med den kommende overenskomst sikres en fortsættelse og udbygning af tidligere overenskomsters bestræbelser på at sikre en ret til efteruddannelse. Målet er, at alle ansatte har mulighed for at opdatere deres faglige viden, kundskaber og færdigheder, også ved deltagelse i relevant efteruddannelse og planlagte kompetenceudviklingsforløb. • Fokus på fraværsrettigheder, der kan modvirke nedslidning i et længere arbejdsliv: Det er vigtigt, at overenskomsten udbygger de fraværsrettigheder, der skal være med til at sikre, at medlemmerne kan holde til et længere arbejdsliv. Det kunne fx være forbedrede seniorordninger, flere omsorgsdage til forældre, indførelse af andre familiemæssige omsorgsdage el. andet. OK-FORHANDLINGER PÅBEGYNDES TIL DECEMBER Kongressen er DLF’s højeste myndighed, og det er der, foreningens overenskomstkrav vedtages. Kredsen har på baggrund af medlemsdebatten givet tilbagemelding til hovedstyrelsen, der i juni fastsætter og indstiller det endelige forslag til overenskomstkravene til kongressen. Herefter debatteres forslaget af de kongresdelegerede og deres bagland, inden de endelige krav vedtages på DLF’s kongres den 10.-12. oktober. Selve overenskomstforhandlingerne går i gang i december 2017 og forventes afsluttet i februar 2018. Herefter tager hovedstyrelsen stilling til overenskomstresultatet, før det sendes til urafstemning blandt foreningens medlemmer. Er der opbakning til overenskomstresultatet, forventes den nye overenskomst at træde i kraft pr. 1. april 2018.
KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
3
PORTRÆT AF EN MENINGSDANNER Meningsdanneruddannelsen har givet Tina Søndergaard Johansen mod og selvtillid til at sige sin mening og blande sig i debatten i aviser, på Facebook og på arbejdspladsen. Hun savner, at flere kolleger tør gøre det samme.
AF BO NIELSEN, KONSULENT Gennem de seneste tre år har knap 70 lærere deltaget i meningsdanneruddannelsen, der udbydes af Danmarks Lærerforening og Cevea. Uddannelsen er målrettet folkeskolelærere, der brænder for at udvikle lærerprofessionen og kommunikere denne udviklingsiver – både som meningsdannere i offentligheden og i det faglige fællesskab ude på skolerne. Tina Søndergaard Johansen, der er ansat på Hjørring Skolen, var med på den seneste uddannelse og fortæller her om sin motivation for at deltage og udbyttet af uddannelsen. HVAD FIK DIG TIL AT SØGE IND PÅ MENINGSDANNERUDDANNELSEN? Jeg tror egentlig, det går helt tilbage til lockouten, hvor der skete nogle ting, der gjorde, at vi som lærere følte os trampet på. Jeg synes, der blev skabt en fortælling, som var så urigtig om os, og som fik noget i mig til at spire og gav mig en lyst til at blive mere politisk engageret. Desuden følte jeg, at der efter lockouten var en lidt død periode, hvor mange ting gik i stå, og at brokkekulturen begyndte at fylde for meget på skolerne. Jeg kunne mærke, at jeg havde noget på hjerte, og at jeg havde brug for at tale tingene op frem for at tale dem ned. Da jeg hørte om uddannelsen Lærer- og meningsdanner, tænkte jeg - det skal jeg simpelthen prøve! HVAD HAR UDDANNELSEN GIVET DIG? Selvværd og selvtillid. Helt klart. Jeg er blevet skarpere og går mere ind i tingene. Jeg er mere nysgerrig og følger så godt jeg kan med i, hvad der sker i nærområdet, på landsplan og i diverse medier. Desuden har jeg fået nogle værktøjer, der gør, at jeg føler mig bedre klædt på til at sætte mig ind i komplekse emner. Fx var jeg ikke tidligere inde i hvad grafer og diagrammer kunne sige om undersøgelser, men på uddannelsen har vi været på grafsafari, hvor vi skulle sætte os ind i at italesætte og tydeliggøre, hvad grafer kan sige om undersøgelser – så det er jeg blevet bedre til. Jeg har også lært, hvor vigtigt det er at have sin viden og fakta i orden, hvis man vil blande sig i debatten. Som lærere har vi nok en tendens til at tale meget ud fra følelser og bløde værdier, men vi skal blive bedre til at italesætte de udfordringer, vi står med, og skarpere til at fortælle, hvad vi egentlig vil i forhold til de ting, som det omgivende samfund forventer af os. Jeg synes, det er på tide, at vi også stiller krav tilbage. Politisk bliver vi især udfordret af, at der i disse år foregår
4
KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
en massiv topstyring af skolen, hvor beslutninger træffes og kommunikeres oppefra og ned i systemet, og det virker som om, der er lukket for kommunikationen den anden vej. Som lærere er vi nødt til at gøre opmærksom på de ting, der ikke fungerer så godt, og vi skal i hvert fald ikke være bange for at gøre det. ER DER NOGLE EMNER, DU ISÆR ER OPTAGET AF? Jeg har været i specialområdet siden 2009, og det har nok været min styrke på meningsdanneruddannelsen, fordi mange af de andre deltagere kom fra almenområdet. Jeg er derfor meget fokuseret på inklusionsopgaven og oplevelsen af, at eleverne kommer til os for sent, og hvorfor det politisk er så vigtigt at inkludere nogle elever, når de knækker nakken på det. Jeg forstår ikke, hvor balancen er i det. Jeg er også optaget af, hvordan vi kan få de håndværksmæssige erhvervsfag ind i folkeskolen. Der sidder mange folkeskoleelever, som har håndværksmæssige evner, og vi kunne godt blive skarpere på, hvordan vi får styrket deres talenter ved fx at invitere undervisere med håndværksmæssige kvalifikationer ind i undervisningen fx lærere fra EUC. Altså et tidligere brobygningssamarbejde. Det kunne elever i specialområdet også have gavn af. Men jeg har hørt rygter om, at man vil stoppe brobygningsforløbet for specialklasseeleverne. I min optik ville det være at save den gren over, som man sidder på, da det netop er her, at en del af vores elevers fremtid kan ligge. Desuden har jeg et emne i støbeskeen om den økonomiske forfordeling, der sker, når flere og flere skattekroner går til private skoler, mens vi får færre og færre midler at drive folkeskole for. Det er noget, jeg har tænkt mig at undersøge nærmere. HAR MENINGSDANNERUDDANNELSEN FORANDRET NOGET FOR DIG? Ja, for jeg har nok altid haft en opfattelse af, at min stemme ikke var så vigtig. Egentlig har jeg nok bare gået og gjort tingene på min egen stille måde, for det ligger ikke til mig fx at fare op og blive vred, når der er noget, jeg er uenig i eller utilfreds med. Jeg har egentlig altid været god til at formulere mig på skrift, men har ikke haft den samme sikkerhed, når jeg skulle formulere mig mundtligt. Men det har forandret sig, så jeg nu føler mig mere sikker og har mere mod til at give min mening til kende både mundtligt og på skrift.
erer en p sdanner g dsin n n u e f En m å sam ydelse p fl ter t d æ in s r øve n, der o s r e p son, der holr en ofte for n. Det e ner og debatte e d r gen. o n s li g ne da dsudvik n u f m sine eg a il s sætte kritisk t d til at n a t s i r der sig ner e eningsingsdan inger. M n ld o h En men meytte gennem en og fl d d a r r o g s j g ø a d udøve år i h vil ofte e foreg e ls r e e n n n n a a d debatingsd blogs, og men , m e e n n r n ie e d e g k i samdflydels indspar in e r s d e n r a e d er og kronikk dia) indlæg, (Wikipe .” n e t t a b fundsde
DU SKRIVER PRIMÆRT INDLÆG PÅ BLOGGEN SKOLENINDEFRA.DK, MEN HAR OGSÅ HAFT INDLÆG I BL.A. NORDJYSKE. HVILKEN RESPONS FÅR DU PÅ DINE INDLÆG? Jeg har fået en del skulderklap og positive kommentarer fra mine kolleger og mine medstuderende på meningsdanneruddannelsen. Jeg kunne godt ønske mig, at der kom mere respons, men det hænger måske sammen med, at jeg kommer fra Nordjylland, og at vi generelt er noget tilbageholdende heroppe. Vi skal tydeliggøre, at vi rent faktisk har ytringsfrihed. Vi kan slippe afsted med meget, hvis vi tør. På uddannelsen er det tydeligt at mærke, at især deltagerne fra Sjælland og hovedstadsområdet har et helt andet engagement, et ekstra gear, med mod til at stå frem og skabe debat. For mig at se, er det afgørende, at vi som lærere ikke er bange for at give vores mening til kende, og måske skal vi simpelthen bare have flere nordjyske lærere på meningsdanneruddannelsen. Den har i hvert fald givet mig en tro på, at mine synspunkter er mindst lige så gode og vigtige som alle andres, og den har givet mig blod på tanden til at blande mig i debatten.
BLAND DIG I DEBATTEN Netop nu er der al mulig grund til at give din mening til kende. Såvel overenskomstforhandlinger som kommunalvalg er oplagte muligheder for at fortælle om og sætte fokus på lærernes arbejdsliv. Du behøver ikke bruge sommerferien på at skrive en kronik til Politiken for at blande dig i debatten. Facebook er i dag danskernes foretrukne medie, og hver eneste dag bruger 64 pct. af danskerne det sociale medie. Derfor er det også et oplagt medie at bruge, hvis du ønsker at give din mening til kende og deltage i debatten. Der er forskellige ting, du kan gøre på din profil fx: • lave et opslag, der tager udgangspunkt i din egen hverdag • tage afsæt i en nyhedshistorie ved at dele den på din profil med din kommentar • dele foreningens kampagnemateriale Har du lyst og mod på mere, kan du også gå den klassiske vej og skrive et debatindlæg til avisen. Politikerne er ofte opmærksomme på avisernes debatsider, og derfor er det oplagt at give dit debatindlæg en politisk vinkel. Hvis du forholder dig til en aktuel lokal eller landsdækkende dagsorden, øger du sandsynligheden for, at dit indlæg bliver bragt. Du kan evt. søge inspiration og se, hvordan andre lærere blander sig i debatten fx på Fagbladet Folkeskolens debatsider: www.folkeskolen.dk/debat
Du kan læse Tina og andre meningsdanneres indlæg på bloggen: www.skolenindefra.dk
BLÅ BOG: • Tina Søn rdergaard ook: en hve Johansen • Født i 19 l Faceb i din eg t – k n Tips ti e 70 i Hjørr u ls sp leve ing dgang • Før lære ret op . k n n e • Tag u o ruddanne k d e i en lsen ansa eligh reklameb : t i bl.a. ra virk g f dag og la e ranchen s m p stem dit o i Københ i n e e hos Frontl r t æ avn og v med øberne i Å edpoin tælle rhus. én hov • Uddann vil for u • Hav et lærer fr d , t ! r de a Hjørring præcis rium i 200 Hvad e Semina2 med lin e? Vær ls e v le je fag i dansk billedkun din op , idræt, st og relig ion. • Ansat på HjørringS kolen , so alle specia m indbefa lklasser i tter Hjørring K været ansa ommune. t i specialo Har mrådet si • Interess den 2009 er: musik . u d ø v ende, kre teressere ativ, kultu t. Brænde rinr udover kultur- og skolepoli miljøpoliti tik for k.
Tips til debatin dlæg: • Tag udgangsp unkt i en konk ret oplevelse og knyt det sammen m ed en politisk dagsor den (f.eks. meg ak lasser med over 24 elever eller un derstøttende unde rvisning). • Peg på prob lemerne, men endnu vigtigere: Peg på løsninger! • Mange aviser har en max. gr ænse for antallet af ord i debatindl æg. Undersøg det på debatsiderne i av isen eller onlin e og hold dit in dlæg indenfor græns en. • Del gerne di t debatindlæg på din Facebook-profi l for at give de t liv på de sociale m edier.
KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
5
LEDIGE STILLINGER I HJØRRING, MEN AFSKEDIGELSER I FREDERIKSHAVN Skolerne i Hjørring Kommune bevilges ekstra midler, mens budgetoverskridelse og besparelser betyder færre lærere i Frederikshavn Kommune.
AF MADS CHRISTENSEN OG TOM KÆRGAARD, FTR I HHV. FREDERIKSHAVN OG HJØRRING KOMMUNER HJØRRING: EKSTRA MIDLER TIL SKOLEOMRÅDET For første gang i en årrække har vi i år kunnet gå foråret i møde uden en overhængende fare for en større forflyttelsesrunde og udsigt til afskedigelser. Faktisk er der i skrivende stund opslået 18 ledige lærerstillinger i kommunen. Efter et vedholdende pres fra både kreds og forældre har byrådspolitikerne erkendt, at besparelserne er gået for vidt, og har i de seneste budgetaftaler tilført ekstra midler til skoleområdet. Det drejer sig om i alt 12,8 mio. kr., som der nu er opnået enighed om fordelingen af. Byrådet har besluttet at droppe klasseoptimeringen på tværs af skolerne i Hjørring by, muligheden for at konvertere den understøttende undervisning bliver fuldt finansieret, og der bliver tilført ekstra midler til klasser med 26 eller flere elever. Derudover kommer en éngangspulje på 5 mio. kr. til trivselsfremme også i spil i kommende skoleår. Puljen er fordelt til skolerne og øremærket til initiativer, der understøtter inklusionsindsatsen og fællesskabet.
6
KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
FREDERIKSHAVN: 25 STILLINGSNEDLÆGGELSER ENDTE MED 4 AFSKEDIGELSER I marts udmeldte Frederikshavn Kommune, at der vil blive nedlagt ca. 25 lærerstillinger pr. 1. august 2017. Foruden demografiregulering og én procentbesparelsen ramte det især hårdt på lærerstillingerne, at Børne- og Ungdomsudvalget havde besluttet, at en større del af den understøttende undervisning fremadrettet skal varetages af pædagoger og andet pædagogisk personale. Desuden var budgettet for anbringelse af elever i specialtilbud i Skoledistrikt Vest overskredet betydeligt, hvilket betød, at især Skoledistrikt Vest og til dels Skoledistrikt Syd blev hårdt ramt med hhv. 13 og 10 stillingsnedlæggelser. Antallet af stillingsnedlæggelser var betydeligt flere, end kredsen havde forventet, og vi havde i marts måned hektisk mødeaktivitet med forvaltningen i bestræbelsen på at minimere antallet af afskedigelser. Ved udgangen af marts havde 6 af kredsens medlemmer modtaget påtænkt opsigelse. Ved et forhandlingsmøde mellem DLF og Frederikshavn Kommune den 27. april lykkedes det dog at nedbringe antallet, således at antallet af afskedigelser endte på 4 lærere/børnehaveklasseledere. Af disse blev der ved forhandlingen aftalt fratrædelsesordning for to af lærerne, mens én børnehaveklasseleder fik tilbudt genansættelse som skolepædagog.
ARBEJDSTID: MERE FLEKSIBILITET OG TID TIL FORBEREDELSE Kredsen har genforhandlet de fælles forståelser og rammer for arbejdstid i Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommune.
AF MADS CHRISTENSEN OG TOM KÆRGAARD, FTR I HHV. FREDERIKSHAVN OG HJØRRING KOMMUNER HJØRRING Den fornyede udgave af den fælles forståelse mellem kredsen og Hjørring Kommune er langt hen ad vejen en fortsættelse af den tidligere aftale, men der er også ændringer, der bør fremhæves. Grundlæggende har vi formuleret et nyt værdigrundlag, der bygger på begreberne i professionel kapital. Det er en videreudvikling af social kapital målrettet undervisningssektoren, hvor man på samme tid beskæftiger sig med arbejdsmiljø og skoleudvikling. Udover arbejdsmiljøvinklen fra social kapital - tillid, retfærdighed og samarbejde – er der tilføjet human kapital og beslutningskapital, som er udtryk for både den faglige ballast samt evnen til og muligheden for at bringe den i anvendelse. Ved måling af skolernes professionelle kapital kan vi således følge op på, om der sker en positiv udvikling ift. skolernes arbejdsmiljø og lærernes mulighed for at levere god undervisning. Det er aftalt, at der skal gennemføres en måling i begyndelsen af det kommende skoleår. Vi har lagt stor vægt på at skabe fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og har, udover aftale om flextid på alle skoler, tilføjet en passus om, at tilstedeværelsestiden skal være meningsfuld ift. den enkelte lærers opgaver. LÆSØ Kredsen har ligeledes forlænget aftalen fra forrige år med Læsø Kommune. Aftalen er bl.a. justeret med en tydeligere beskrivelse af tillidsrepræsentantens vilkår.
FREDERIKSHAVN I slutningen af marts forlængede kredsen og Frederikshavn Kommune den fælles planlægningsramme for udmøntningen af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid. Aftalen er justeret i forhold til sidste år på baggrund af en fælles evaluering, som kredsen, forvaltningschefen og skolerne foretog i efteråret 2016. Parterne er enige om, at der i kommende skoleår fortsat er opmærksomhed på undervisningstimetallet, så alle medarbejdere får den nødvendige tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Desuden er der enighed om, at der skal være særlig fokus på, at der: • i MED-udvalget aftales retningslinjer for skoleårets planlægning og opgavefordeling for at øge fordelings- og procesretfærdigheden • udarbejdes funktionsbeskrivelser for de enkelte opgaver lærerne og børnehaveklasselederne løser for at skabe bedre sammenhæng mellem krav og ressourcer • er ekstra opmærksomhed på en balanceret opgavesammensætning for lærere og børnehaveklasseledere på nedsat tid, med fokus på deltagelse i møder og andre opgaver Kreds og forvaltning er enige om, at det er vigtigt, at lærerne og børnehaveklasselederne oplever en mere reel dialog med ledelsen om deres samlede arbejdstid. Dialogen skal medføre en bedre afstemt prioritering og forventning af arbejdsopgavernes indhold og omfang.
KREDSBLAD / NUMMER 02 / JUNI 2017
7
ER DER FORSKEL PÅ RØD OG BLÅ SKOLEPOLITIK? Få svaret når kredsen inviterer til borgmestertopmøde den 28. august i Hjørring. Kredsen sætter i løbet af efteråret og op til kommunalvalget den 21. november skolepolitik på dagsordenen ved borgmesterstopmøde i Hjørring samt vælgermøder i Hjørring og Frederikshavn. I slutningen af august afholdes borgmestertopmøde i Hjørring, hvor nuværende borgmester Arne Boelt (S) og borgmesterkandidat Henrik Jørgensen (V) mødes for at debattere skolernes økonomi, struktur og indhold samt andre skolepolitiske udfordringer og spørgsmål i Hjørring Kommune. Borgmestertopmødet finder sted:
MANDAG DEN 28. AUGUST 2017 KL. 19.00-20.30 I MUSIKSALEN, VENDSYSSEL TEATER Kredsen har arbejdet på et lignende borgmestertopmøde i Frederikshavn, men Venstres borgmesterkandidat Jytte Høyrup henviser til, at Venstre i Frederikshavn deltager i vælgermøder som et team, og at hun derfor ikke personligt ønsker at deltage i et sådant topmøde. Nuværende borgmester Birgit Hansen (S) var ellers positiv overfor at deltage i et sådant arrangement. VÆLGERMØDER I HJØRRING OG FREDERIKSHAVN Udover borgmestertopmødet i Hjørring inviterer kredsen også til vælgermøder i både Hjørring og Frederikshavn. Også her vil der være fokus på de lokale politikeres holdninger til de skolepolitiske udfordringer i kommunerne. Vælgermøderne forventes at finde sted i uge 44 og 45.
FOKUS PÅ ELEVRETTIGHEDER OG STOP FOR MEGAKLASSER Fra centralt hold er der fra DLF særligt fokus på elevrettigheder som optakt til kommunalvalget. Flere undersøgelser har vist, at mange medlemmer under de nuværende forhold har svært ved at give eleverne det undervisningstilbud, som eleverne bør have. Der er således behov for at få sat fokus på, hvad eleverne har ret til, og hvordan man får sikret deres rettigheder. Kampagnen STOPfyldteklasser.dk sætter netop nu fokus på, at et stigende antal elever i folkeskolen har 24 eller flere klassekammerater. Det giver mindre tid med læreren for den enkelte elev, og det påvirker elevernes udbytte af undervisningen negativt. Derfor bør der sættes en stopper for det stigende antal megaklasser. På Folkeskolen.dk vil der – ligesom i forbindelse med kommunalvalget i 2013 – være mulighed for at se de lokale byrådskandidaters svar på en række spørgsmål om folkeskolen.