Lærerkreds Nord - Kredsblad juni 2016

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

PÃ… GADEN MOD MILLIARDBESPARELSER >SIDE 8

BEDRE BALANCE & MERE FRIHED AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND

En af kredsens absolut vigtigste politiske opgaver er arbejdet for at skabe bedre rammer for, at lærerne kan lykkes med opgaverne. Forårets forhandlinger har taget udgangspunkt i de tilbagemeldinger som kredsstyrelsen har fået fra de tillidsvalgte og ved at deltage i møder i faglig klub på skolerne.

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 700 STK.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

Tilbagemeldingerne viser, at det helt overordnede problem fortsat er, at der er alt for mange arbejdsopgaver og alt for lidt tid til at udføre dem. Altså manglende balance mellem krav og ressourcer. Desuden lyder rigtig mange tilbagemeldinger på, at afviklingen af arbejdstiden er alt for ufleksibel.

I kredsen har vi derfor forhandlet for at skabe balance i opgaverne og frihed i opgaveudførelsen. Overfor både Hjørring og Frederikshavn Kommune har vi derfor foreslået egentlige lokalaftaler, hvor vi sammen prioriterer opgaverne på kommune/kreds niveau.

Forslaget blev desværre afvist af begge kommuner. Det er ærgerligt, for det ville være det bedste afsæt for at skabe fælles rammer for, at skolerne kan lykkes med opgaven.

Til trods for dette, er vi igen i år lykkedes med at forbedre vores fælles forståelser med kommunerne. Dels igennem præciseringer og dels som konkrete ændringer, der forbedrer vilkårene for lærernes arbejde.

Der skal være balance mellem krav og ressourcer for den enkelte lærer. Vi er enige med kommunerne om, at balancen skal skabes gennem en grundig dialog og forventningsafstemning mellem lærer og skoleleder om opgaveoversigten. Når vi ikke har en lokal aftale, er det alene skolelederens ansvar at sikre en prioritering af arbejdsopgaverne. Og det er vigtigt, at der skabes tilstrækkelig tid til forberedelse af undervisningen.

Det er også aftalt, at der skal skabes større frihed. På alle skoler skal skoleleder og tillidsrepræsentant derfor indgå kollektive flekstidsaftaler. Aftalerne skal være med til at sikre lærerne indflydelse på, hvor og hvornår arbejdet udføres. For nogen vil frihed være at kunne løse dele af arbejdsopgaverne udenfor skolen – fx derhjemme. For andre vil friheden være at afvikle al arbejdstid på skolen, så man altid har fri, når man går hjem. Der skal være plads til begge måder at arbejde på.

Lige siden lockouten i 2013 har kredsstyrelsen vedholdende arbejdet for at forbedre arbejdsforholdene. Fra at være ”sat udenfor døren” har kredsen arbejdet på at styrke samarbejdet med kommunerne. Skridt for skridt har kreds og tillidsrepræsentanter opnået forbedringer af arbejdsforholdene.

Der er endnu ikke tale om syvmileskridt, men dog forbedringer, der skal være med til at skabe bedre balance, mere frihed og bedre rammer for det gode lærerliv.

Og det er der brug for!

2

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

HJØRRING:

MERE FLEKSIBILITET OG TYDELIGERE KRAV TIL OPGAVEOVERSIGTEN Aftaler på skolerne skal sikre en mere fleksibel arbejdstid, mens kravene til opgaveoversigten og udarbejdelsen af denne skal sikre bedre sammenhæng mellem arbejdstid og opgaver.

AF TOM KÆRGAARD, NÆSTFORMAND OG FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I HJØRRING KOMMUNE Den fælles forståelsesramme for næste skoleår bygger grundlæggende videre på tidligere forståelser, men der er også tydelige forbedringer. Aftalen er desuden redaktionelt gennemarbejdet og præciseret, og der er sat fokus på implementering og opfølgning.

Parterne er enige om, at der ved planlægningen af næste skoleår skal ske en reel prioritering, der sikrer lærernes muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen, ligesom der skal sikres tid og rum til teamsamarbejdet. Desuden skal der på alle skoler aftales retningslinjer, der sikrer muligheden for en mere fleksibel afvikling af arbejdstiden.

SKÆRPEDE KRAV TIL OPGAVEOVERSIGTEN Kravene til opgaveoversigten og udarbejdelsen heraf er skærpet, så lærerne er sikret en grundig og involverende dialog om udarbejdelsen. Gennem løbende dialog mellem leder og medarbejder skal det sikres, at der er sammenhæng mellem mængden af opgaver og den arbejdstid, der er til rådighed.

Forberedelsestiden - både individuel og fælles - skal fremgå af opgaveoversigten.

Det maksimale undervisningstimetal er fortsat 850 timer for lærere og 900 timer for børnehaveklasseledere, men det er aftalt, at det nu er det udvidede undervisningsbegreb, der gælder. Dvs. at aktiviteter som fx lejrskoler, skolefester, sociale arrangementer også tæller med i opgørelsen.

FÆLLES OPFØLGNING OG SUCCESKRITERIER For at sikre at aftalen implementeres, så den kommer til at gøre en forskel på skolerne, er der nedsat en følgegruppe, som også skal følge udviklingen i lærernes undervisningstimetal. Der vil også blive afholdt fælles temamøder for ledere og tillidsvalgte omkring den konkrete udmøntning af den fælles forståelse.

Kredsen har sammen med Hjørring kommune opstillet en række succeskriterier, der skal arbejdes ud fra. Blandt målene er bl.a., at der skal ske en positiv udvikling i skolernes sociale kapital og et fald i sygefraværet.

FREDERIKSHAVN:

MERE TID TIL FORBEREDELSE Det maksimale undervisningstimetal nedsættes og skal skabe mere tid til forberedelse

AF MADS CHRISTENSEN, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kredsen har genforhandlet den fælles planlægningsramme med Frederikshavn Kommune. Igen i år er det lykkedes os at komme igennem med forbedringer, særligt med fokus på forberedelsestid, fleksibilitet i hverdagen samt en præcisering af indholdet i opgaveoversigten.

MERE TID TIL FORBEREDELSE OG SYNLIGGØRELSE AF ARBEJDSOPGAVER Det maksimale undervisningstimetal er, som en direkte konsekvens af den politiske beslutning om at bevillige 5 mio. kr. til ekstra forberedelsestid, nedsat fra 850 til 825 timer.

Følgegruppen, som består af repræsentanter fra kredsen og forvaltningen, har aftalt også at have et nøje blik på det gennemsnitlige undervisningstimetal. Det er yderst vigtigt, at den ekstra tid til læreren ikke bliver opslugt af andre eller nye opgaver. Derfor er dialogen mellem medarbejder og ledelse om opgaveoversigten helt central. Den nye aftale fremhæver, at ”de opgaver, der fremgår af opgaveoversigten er forventningsafstemt mellem ledelse og medarbejder,

så læreren sikres en reel mulighed for at løfte de konkrete opgaver”.

Lærernes arbejdsopgaver kommer nu til at fremgå af opgaveoversigten, et grundskema, mødekalender og tilstedeværelsesaftale. Samlet set er dette en synliggørelse af lærerens mulighed for at udmønte alle arbejdsopgaver. Der er udarbejdet en fælles skabelon til opgaveoversigten, som vedlægges aftalen.

FLEKSIBEL ARBEJDSTID OG 4 UGERS PLANPERIODER Der skal laves flekstidsaftale mellem TR og ledelse. Derudover skal graden af tilstedeværelse aftales mellem distriktsleder og TR. Begge dele skal understøtte smidigheden og fleksibiliteten i det daglige arbejde. Som noget nyt indføres der planperioder af ca. 4 ugers varighed. Læreren har mulighed for at flytte arbejdstid indenfor planperioden. Efter hver periode skal arbejdstiden opgøres og eventuel overtid udbetales.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

3

NÅR ARBEJDSTILSYNET KOMMER PÅ BESØG Hvordan håndterer skolerne besøg og evt. påbud fra Arbejdstilsynet?

AF ANNE DAHL-HANSEN, KREDSSTYRELSESMEDLEM OG ARBEJDSMILJØANSVARLIG

Flere skoler i kredsens område har i dette skoleår haft besøg af Arbejdstilsynet (AT). På enkelte skoler er besøget resulteret i påbud fra AT. I den situation er det afgørende, at skolens ledelse i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen tager fat på de områder, som AT har fremhævet som problematiske og kommer med bud på handlinger, der kan medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet på skolerne.

HVORDAN FOREGÅR ET TILSYNSBESØG? Et tilsynsbesøg strækker sig typisk over to dage. Først afholdes møde med ledelse og arbejdsmiljøgruppe, så afholder AT gruppesamtaler m. forskellige repræsentative medarbejdere og dernæst afholdes samtale med ledelsen, hvor data fra gruppesamtalerne drøftes. Tilsynet afsluttes med møde med ledelse og arbejdsmiljøgruppen, hvor AT redegør for dets vurdering af arbejdsmiljøet.

Efterfølgende afgør AT, på baggrund af de indsamlede oplysninger, hvorvidt arbejdspladsen skal have et påbud.

HVAD KONKLUDERER AT OM SKOLEN SOM ARBEJDSPLADS? Et par af skolerne har fået påbud vedrørende det fysiske arbejdsmiljø (fx støj, ventilation, indretning i specifikke faglokaler). Disse påbud kræver ofte en konkret handling: etablering af udluftning, indkøb af div. materialer o. lign., og er som oftest enkle at efterleve.

Hvad kendetegner så de øvrige påbud? Jo, der er to formuleringer, der går igen: 1. ”sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres/høje følelsesmæssige krav ikke forringer medarbejdernes sundhed” 2. ”forebygge risikoen for psykisk og fysisk vold” Formuleringerne dækker over læreres beskrivelser af en hverdag præget af bl.a.: • uklare rammer for udførelsen af arbejdet • manglende prioritering af arbejdsopgaverne (nye opgaver skal løses uden at andre opgaver bliver fjernet) • tidspres i en sådan grad, at flere springer pauser over, må udvide arbejdstiden udover de 40 timer om ugen, må møde dårligt forberedt/uforberedt op til noget af ens undervisning • generelt at måtte gå på kompromis med ens faglighed • manglende retningslinjer for og ledelsesmæssig støtte til,

4

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

hvordan lærerne skal håndtere konfliktfyldte situationer med elever eller forældre • manglende systematik i både forebyggelse, registrering og efterbehandling af vold Generelt omtaler AT en ledelse, der har sat forskellige tiltag i gang i forhold til både arbejdspres og forebyggelse af vold. Dog vurderer AT tiltagene som utilstrækkelige og/eller endnu ikke implementeret.

HVAD SKER DER NU? Den enkelte skole har fået en tidsfrist, der skal overholdes. Inden denne tidsfrist skal påbuddet efterkommes, og der skal laves en skriftlig beskrivelse til AT om, hvilke tiltag der er iværksat. AT giver skolerne forskellige råd om metoder til at efterkomme påbuddet, fx følgende tiltag: • tydelig ledelsesmæssig prioritering af opgaverne • klar formulering af krav i arbejdet og realistiske succeskriterier • klare udmeldinger om ansvarsfordeling • arbejde med en fravalgspyramide • realistisk tid afsat til uplanlagte og uforudsete opgaver • sikring af, at relevant information kanaliseres videre fra ledelse til medarbejdere • mulighed for jævnlig dialog med leder om arbejde og arbejdsbetingelser • definition af fysisk og psykisk vold • systematisk registrering af og analyse på fysiske og psykiske voldsepisoder • systematisk opsamling på voldsepisoder De berørte skoler er i gang med en arbejdsproces, hvor arbejdsmiljøgruppen sammen med ledelsen finder frem til konkrete løsninger, fx: • fælles aftaler for, hvornår og hvordan man udfylder ”rivekrads-skemaer” • kurser for medarbejderne i konflikthåndtering • videndeling på personalemøde med ideer til at lette arbejdspresset • oprettelse af legepatruljer for eleverne • konstruktiv feedback på og anerkendelse af udført arbejde • dialog ml. ledelse og medarbejder • systematiske triademøder Ledelsen er tovholder og ansvarlig for processen.

Arbejdstilsynet kan give forskellige typer af påbud. I de omtalte sager har det drejet sig om et eller flere af følgende typer: Strakspåbud Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent.

Påbud med frist Et påbud med frist indebærer, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet.

Rådgivningspåbud Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om.

Efterfølgende vil de berørte skoler få et nyt uanmeldt besøg, hvor AT vil vurdere, hvorvidt påbuddet er efterkommet med den ønskede effekt. Kredsen vil løbende have kontakt til AMR på skolerne og følge op på tilbagemeldingerne.

Et konkret hjælpemiddel til at håndtere mange af de ovenstående problematikker kan man finde i pjecen ”Gå i dialog med din leder”, som Danmarks Lærerforening har udarbejdet.

Deri finder du inspiration til, hvilke spørgsmål det kan være relevant at stille i dialogen om opgaveoversigten, prioriteringen af opgaverne samt balancen i forhold til den samlede arbejdstid. Gå til din tillidsrepræsentant, han/hun har pjecen.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

5

BUDGET 2017: KOMMUNERNES ØKONOMI PRÆGET AF UVISHED Forhandlingerne mellem KL og regeringen kan få afgørende betydning for kommunernes økonomi. Indtil da er kommunernes budgetter præget af uvished.

AF TOM KÆRGAARD OG MADS CHRISTENSEN, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTER I HHV. HJØRRING OG FREDERIKSHAVN KOMMUNE I skrivende stund hersker der meget stor usikkerhed om næste års budget.

Men budgetarbejdet er i fuld gang i kommunerne, og kredsen er gennem repræsentationer i diverse MED-udvalg tæt på processen, hvor vi forsøger at gøre vores indflydelse gældende.

KL og regeringen har netop taget hul på forhandlingerne om kommunernes økonomi, så først henover sommeren bliver rammerne endeligt udmeldt. Fra kredsens side har vi bl.a. som medarrangør af demonstrationerne den 12. maj gennem initiativet Velfærdsalliancen.dk lagt pres på forhandlingerne om regeringens bebudede omprioriteringsbidrag.

I lighed med sidste år forventer kredsen at invitere til offentligt skolepolitisk dialogmøde med byrådspolitikerne til september for derved at lægge et maksimalt pres i den afgørende fase inden budgetvedtagelsen i oktober.

HJØRRING I Hjørring Kommune er de politiske udvalg i gang med at udarbejde 2 procents sparekataloger, som skal ligge til grund for de kommende forhandlinger.

Det er dog langt fra sikkert, at spareforslagene bliver til virkelighed.

I perioden frem mod sommerferien deltager kredsen i budgetseminar med politikerne fra Børne-, Skole- og

6

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

Uddannelsesudvalget og i temamøde med økonomiudvalget. Her får vi mulighed for at beskrive de konsekvenser evt. besparelser vil få oveni de kæmpe udfordringer, de tidligere sparerunder allerede giver på skolerne. Endvidere er mødekadencen i MED-udvalgene øget i den kommende periode.

FREDERIKSHAVN Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune arbejder i øjeblikket på de første tilbagemeldinger fra administrationen. Omprioriteringsbidraget, demografiregulering og kommunens egen nedsættelse af budgetterne med 1 % kommer til at gøre store indhug i budgetterne på skoleområdet også i skoleåret 2017/18. For kredsen ligger der igen i år et stort stykke arbejde i at gøre politikerne opmærksomme på det umulige i at finde nye besparelser på skolerne.

Børne- og Ungdomsudvalget skal som udgangspunkt finde en samlet besparelse på ca. 23 mio. kr., heraf ca. 11 mio. kr. på skoleområdet. Udvalget har allerede meddelt, at det bliver nødvendigt og forhåbentlig muligt at flytte en stor del af beløbet til fællesskabets kasse.

LOKALLØN: DERFOR FORHANDLER KREDSEN DIN LØN Aftaleretten er en kronjuvel, også når det gælder lokal løndannelse.

Ingen løn uden aftale! Det lyder som en gammel fagforeningsparole, og er det i virkeligheden også. For princippet stammer fra Septemberforliget i 1899. I denne første hovedaftale mellem arbejdsgiver og –tager blev det fastslået, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne er de eneste, der kan indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Siden dengang er der sket en del ændringer i hovedaftalen, men aftaleprincippet gælder stadig. Retten til at forhandle og aftale fx løn, er fortsat en kronjuvel i de faglige organisationers arbejde for at varetage medlemmernes interesser.

LØN FORHANDLES CENTRALT OG LOKALT I dag bliver lønnen aftalt både centralt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og lokalt mellem kredsen og kommunen. Det betyder også, at der ikke kan udmøntes lokale løntillæg uden en forudgående aftale med kredsen. Din skoleleder kan fx ikke egenhændigt beslutte, at du eller én af dine kolleger skal have mere i løn. Set med arbejdsgiverøjne kunne det ellers være en besnærende tanke. I KL ser man da også gerne, at lokale lønforhandlinger bruges strategisk som et ledelsesredskab – det kunne fx være til at belønne enkelte medarbejdere, sådan som det kendes fra den private sektors forskellige former for resultat- og bonusløn. Faren herved er bl.a., at lokalløn bliver fordelt efter tilfældige lederes mere eller mindre subjektive vurdering af, hvem der har gjort sig fortjent til tillæg, og hvem der ikke har.

lignelige kvalifikationer og funktioner. Der kan være helt reelle og gode grunde til, at en medarbejder bør have et løntillæg.

Fx fordi vedkommende har en særlig funktion eller kvalifikation i forhold til det job, han/hun varetager. Det afgørende er dog, at tillægget følger af objektive og fremadrettede kriterier, så det er tydeligt, hvornår og hvem, der har krav på løntillæg for en given funktion/kvalifikation.

Ved lokale lønforhandlinger arbejder kredsen også for, at der indgås forhåndsaftaler, således at lokalløn udmøntes ensartet i skolevæsenet. Kredsen har med både Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner indgået forhåndsaftaler, der bl.a. sikrer professionstillæg og tillæg for en række aftalte funktioner og kvalifikationer.

KREDSENS INDSATSOMRÅDER VED LOKALE LØNFORHANDLINGER Kredsens lønpolitik evalueres og fastlægges årligt af kredsstyrelsen. Kredsens lønpolitik udmøntes igennem en strategi med en række primære indsatsområder, der er styrende for kredsens forberedelse og tilgang til lokale lønforhandlinger.

Indsatsområderne ved lokale lønforhandlinger er:

FOKUS PÅ KOLLEKTIV LØNDANNELSE I kredsen arbejder vi for en løndannelse, der sikrer, at samtlige medlemmer over en årrække opnår en lønfremgang. Det er en kollektiv indsats og et fælles anliggende, der ikke kan varetages gennem individuelle lønsamtaler, sådan som det kendes fra mange private arbejdspladser. Bl.a. derfor er det kredsen, der forhandler med kommunerne om, hvordan lokale lønmidler skal udmøntes.

• Udbygge tillæg for konsulenter og skolepsykologer • Udbygge kvalifikationstillæg for efter- og videreuddannelse • Tillæg for undervisningsvejlederopgaven • Udbygge tillæg for lærere/børnehaveklasseledere, der varetager undervisning i forbindelse med: − Rullende skolestart − Modtageklasser/flygtningebørn • Funktions- og/eller kvalifikationstillæg til medarbejdere, der bidrager til og løfter for fællesskabet fx: − Repræsentanter i skolebestyrelser og MED-udvalg − Team-koordinatorer − Klasse-/kontaktlærere

Desuden arbejder kredsen for, at løndannelsen er synlig og gennemskuelig, og at der er sammenlignelig løn for sammen-

Du kan læse kredsens samlede lønpolitik her: www.lærerkredsnord.dk/politik/politikker

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

AKTUELLE LOKALLØNSFORHANDLINGER Frederikshavn Kommune har for budgetåret 2016 besluttet, at der skal udmøntes 0,6 % af det tildelte lønbudget til lokal løn. I 2015 havde kommunen afsat 0,5 % af lønbudgettet til lokal løn, og kredsen var i den forbindelse til forhandlinger på samtlige af kommunens skoler. I alt blev der forhandlet 905.000 kr. hjem, mens forhåndsaftalen med Frederikshavn Kommune blev videreført med et forhøjet professionstillæg.

Forhandlingerne for indeværende budgetår er i skrivende stund i gang i de enkelte skoledistrikter. Fra kredsen deltager fællestillidsrepræsentant og en konsulent, mens 1-2 tillidsrepræsentanter fungerer som bisidder ved forhandlingerne.

Kredsen har i samarbejde med tillidsrepræsentanterne orienteret om de forestående forhandlinger ved møder i faglig klub og her drøftet, hvordan de lokale lønmidler bedst muligt udmøntes på de enkelte skoler.

I Hjørring Kommune har kredsen og de øvrige faglige organisationer været inviteret til informationsmøde om lokal løn.

Man er dog ikke så langt i processen, at der pt. er aktuelle planer om at optage forhandlinger om lokalløn.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JUNI 2016

7

JA TIL TRYGHED – NEJ TIL MILLIARDBESPARELSER Kredsen var i samarbejde med Velfærdsalliancen.dk medarrangør af demonstrationer foran rådhusene i Frederikshavn og Hjørring den 12. maj.

4-500 fremmødte på Springvandspladsen i Hjørring og godt 100 foran Frederikshavn Rådhus demonstrerede mod de kommunale milliardbesparelser, der kan blive en konsekvens af regeringens bebudede omprioriteringsbidrag. Udover taler af bl.a. skolebestyrelsesformænd og borgmestre, var musik, hyggeligt samvær og ikke mindst forårssolen med til at sikre en god stemning blandt de mange fremmødte.

GOD SOMMERFERIE! Kredsstyrelsen ønsker alle en god og velfortjent sommerferie.

Kredskontoret er lukket i uge 27, 28, 29 og 30 (ved uopsættelige henvendelser kan kredsen kontaktes på mail: 159@dlf.org)