Page 1

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015

LÆRERARBEJDET UNDER DE NYE FORHOLD >SIDE 4-5


HØRT! AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL BOGTRYKKERI OPLAG: 700 STK.

Kredsstyrelsen var før jul på skolerunde. Vi besøgte alle skoler og lyttede til medlemmernes oplevelse af lærerarbejdet under de nye forhold. På møderne forsøgte vi at adskille debatten om folkeskolereform og arbejdstid. Det lykkedes ret godt de fleste steder. Det var gode debatter med fokus på såvel det, der fungerer, som det, der ikke fungerer. Den nye virkelighed opleves meget forskelligt fra skole til skole. Et tema går dog igen alle steder. Der mangler tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen! Vi har i kredsstyrelsen lyttet og noteret os de vigtige inputs og tager med det nye år fat på at evaluere skolerunden og bringe tilbagemeldingerne med ind i det videre politiske arbejde. Et arbejde, som er bygget op omkring fem indsatsområder, og som alle led i Danmarks Lærerforening arbejder for:

1

Fastholde og styrke sammenholdet blandt medlemmerne

2

Få politikerne til at tage ansvar for, at skolerne kan lykkes med opgaven

3

Konkrete forbedringer af lærernes arbejdssituation

4

Forsvare lærernes ytringsfrihed

5

Sikre tillidsvalgtes vilkår

Indsatsområderne er afsæt for de fleste af de politiske aktiviteter, som vi søsætter i den nærmeste tid.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 10 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

I øjeblikket samarbejder tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om at indsamle og analysere opgaveoversigter fra samtlige skoler for at få et overblik over bl.a. det aktuelle undervisningstimetal. Herudover har vi særligt fokus på sygefraværsstatistikkerne i de enkelte kommuner. Det har vi, fordi vi vil have politikerne til at tage ansvar for, at skolerne og lærerne kan lykkes med opgaven. Som lærere og offentligt ansatte har vi ret til og i visse tilfælde en forpligtelse til at ytre os. Det forudsætter, at man som ansat er tryg ved at give sin mening til kende uden frygt for repressalier. Derfor sætter vi lærernes ytringsfrihed på dagsordenen i MED-systemet. I foråret skal vi også evaluere de fælles forståelses- og planlægningsrammer i kommunerne, og her har vi vigtige input med fra skolerunden. Endelig gentager vi sidste års succes, når vi i kredsstyrelsen inviterer lærere fra de enkelte skoler med til kommunale lyttemøder.

2

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015


SOCIAL KAPITAL ER VÆRDIEN AF DE GODE RELATIONER PÅ ARBEJDSPLADSEN Mange erfaringer viser, at høj social kapital øger kvalitet, produktivitet og trivsel.

AF ANNE DAHL, KREDSSTYRELSESMEDLEM I Lærerkreds Nord arbejder vi for, at social kapital skal måles på alle kredsens skoler. At arbejde med begrebet social kapital giver mulighed for at skabe arbejdspladser med et godt, psykisk arbejdsmiljø, god trivsel blandt medarbejderne og færre konflikter. Arbejdspladser med høj social kapital gør os i stand til at løse kerneopgaven bedst muligt og med højeste kvalitet for brugerne. I vores skoleverden er undervisning kerneopgaven, og med fokus på social kapital er målet at opnå den bedste kvalitet i undervisningen for elever og forældre samtidig med, at de ansatte trives med at løse opgaven i et frugtbart samarbejde mellem de forskellige led i organisationen. Social kapital defineres ud fra tre nøglebegreber: Tillid: - som ansat må man have tillid til, at det, kollegaer og ledere siger, er rigtigt - som leder må man have tillid til, at de ansatte af sig selv udfører et godt stykke arbejde Retfærdighed: - procesretfærdighed (bliver aftalte procedurer fulgt, går det ordentligt til?) - fordelingsretfærdighed (bliver fx løn, anerkendelse, forfremmelse, fyringer retfærdigt fordelt?) Samarbejdsevne: - tilstedeværelsen af tillid og retfærdighed er grundlaget for et godt samarbejde om kerneopgaven på arbejdspladsen Social kapital kan måles og endda på en simpel måde med 12 enkle spørgsmål, der skal besvares på en skala fra 1 til 5. Man får således et tal, der illustrerer skolens sociale kapital og som samtidig giver et fingerpeg om, hvor der evt. skal forbedringer til. Det anbefales, at man måler den sociale kapital én eller to gange om året for derved at holde øje med udviklingen på skolen og effekten af indsatsen. Rigtig interessant bliver det, når man også kan sammenligne skoler i samme

Samarbejds

evne

Retfærdighe d

Tillid

kommune, idet man vil få mulighed for ikke blot at se skolens udvikling, men også forholde sig til, om niveauet er ”tilfredsstillende” i forhold til lignende arbejdspladser med samme rammevilkår. VI SKAL SIKRE ET MÅLRETTET ARBEJDE MED SOCIAL KAPITAL På Læsø gennemførte man for godt et år siden en måling af den sociale kapital, og i både Hjørring og Frederikshavn Kommuner har man i henholdsvis partssamarbejdet og værdigrundlaget indskrevet begrebet social kapital. Det er et godt udgangspunkt og en position, vi i kredsstyrelsen vil holde kommunerne fast på. Social kapital må ikke blot blive noget, vi taler om. Social kapital skal være noget, vi løbende måler og arbejder på at højne til gavn for kvaliteten både af undervisningen, samarbejdet og arbejdsmiljøet på alle skoler i kredsens område.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015

3


vide, Det er rart at r fri” ha hvornår man

HVAD SIGER MEDLEMMERNE OM DE NYE ARBEJDSFORHOLD? Kredsstyrelsen har i november og december været på skolerunde for at lytte til medlemmerne. Citaterne her på siden kunne være et udklip af debatten på Hirtshals Skolecenter, da kredsformand Lars Busk Hansen deltog i faglig klub-møde den første dag i december. Temaet var folkeskolereform og arbejdstidsregler, og spørgsmålet fra kredsformanden lød: ”Hvordan er det at være lærer og børnehaveklasseleder under de nye forhold?” Svarene var tydeligvis delte og udtryk for forskellige oplevelser. Men svarene kunne lige så vel være faldet på et fagligt-klub møde på en hvilken som helst anden skole i kredsens område. For oplevelserne og holdningerne er delte. Ikke mindst fordi det, der fungerer ét sted, ikke nødvendigvis fungerer et andet. På nogle skoler kan forskellene sågar spores helt ned til de enkelte klassetrin. Ét fællestræk går dog igen alle steder; forberedelsestiden er uhyre presset! FORBEREDELSESTIDEN UDHULES Blandt skolereformens elementer ser tidlig sprogstart og flere fagfaglige timer ud til at være kommet bedst fra start. Derimod er der meget forskellige opfattelser af og løse ender forbundet med eksempelvis bevægelse, lektiecafé og understøttende undervisning.

4

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015

Teamsamarbejdet har ofte været beskrevet som det element, der skulle aflaste den enkelte lærers arbejde. Men realiteten er, at der de fleste steder nu er mindre teamsamarbejde. Det er langt sværere at mødes med kolleger, og samarbejdet med pædagogerne er mange steder næsten ikke eksisterende. Ikke fordi man ikke vil. Men fordi det ikke er praktisk muligt. Blandt fordelene ved den ny arbejdstid talte bl.a. argumentet om, ”at man har fri, når man har fri”. Omvendt gav mange udtryk for, at der er for mange bolde i luften på samme tid. Kombinationen af flere undervisningstimer og en binding på 40 timers tilstedeværelse medfører manglende tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Samtidig giver det store problemer, når forberedelsestiden er splittet op i små bidder og ovenikøbet udhules og erstattes af pludseligt opståede elevsituationer og vikartimer. FÆLLES RAMMER SKAL EVALUERES ”Vi havde gerne set en lokalaftale, der sikrede tiden til forberedelse og med mulighed for en fleksibel afvikling af arbejdstiden. Men det ville kommuner-

ne ikke. I stedet fik vi i alle tre kommuner en fælles forståelsesramme, der løbende skal evalueres, og som på visse områder trods alt stiller os bedre end en ren Lov 409”, påpegede formanden og henviste til, at 2/3 af kommuner og lærerkredse er uden lignende rammer. Kredsstyrelsen skal nu evaluere skolerunden i detaljer med henblik på at bruge tilbagemeldingerne i det videre arbejde. Det skal bl.a. ske gennem følgegrupper i de enkelte kommuner, hvor man løbende skal drøfte de fælles rammer og implementeringen af arbejdstidsbestemmelserne.


tid til Der er for lidt Det . forberedelse nkt mtæ giver ugenne og en undervisning tet!” li kritisabel kva

lthen Der er simpe ver ga for mange op indenfor min arbejdstid”

å at Jeg kan ikke n og forberede mig har g føler aldrig, je rigtigt fri!”

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015

5


HJØRRING

ÆNDRINGER I SKOLESTRUKTUREN SKABER ALT ANDET END RO Hvor er politikernes respekt for lærernes arbejde i folkeskolen?

AF GITTE LILHOLT, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT I HJØRRING KOMMUNE Et af målene i den nye folkeskolereform er, at ”tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis”. Politikkerne i Hjørring Kommune har på trods af dette valgt at fjerne ca. 120 mio. kr. fra budgettet henover de næste fire år uden at angive præcise forslag til skolestrukturen. Byrådet har efterfølgende sendt to modeller for en ændret skolestruktur i høring, og politikerne forventes at træffe endelig beslutning om skolestrukturen på et byrådsmøde sidst i februar. Først efter byrådets beslutning kan lederne for de nye skolecentre offentliggøres. Dernæst kan der ske ansættelse af de faglige ledere, og endelig kan lærerne fordeles på de skoler, der får lov at overleve i den nye skolestruktur.

MANGELFULDT HØRINGSMATERIALE SKABER UTRYGHED OG USIKKERHED Høringsmaterialet efterlader imidlertid en række usikkerheder og ubesvarede spørgsmål i forhold til implementeringen af en ny skolestruktur. Hvordan bliver strukturen i Hirtshals Skolecenter? Hvor skal specialklasserne være? Hvordan bliver strukturen i Hjørring by? Er der puljer til ressourcer til de store klasser? En ændring af skolestrukturen betyder, at nogle lærere beholder deres arbejdsplads, mens andre skal skifte eller i værste fald kommer til at miste deres arbejdsplads. Alt dette falder oveni en inklusionsproces, en folkeskolereform og en indførelse af nye arbejdstidsregler. Alle ved, at det tager tid at imple-

mentere forandringer, og det giver ikke mening at sætte for mange skibe i søen på én gang. Den kaotiske planlægning, der har præget indeværende skoleår, fylder fortsat i mange læreres bevidsthed og skaber utryghed og usikkerhed omkring, hvor skolen er på vej hen. Udsigten til, at kaos gentages til foråret, giver særdeles dårlige betingelser for at skabe gode læringsforhold for eleverne. ”Skolen skal have ro til at arbejde”. Sådan lød budskabet fra KL’s formand Martin Damm i et nyhedsbrev for skoleledere. Det budskab er tilsyneladende ikke nået ud til politikerne i Hjørring. Debatten om skolestruktur skaber alt andet end ro.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

PÅ VEJ MOD EN OPGØRELSE AF UNDERVISNINGSTID

Opgaveoversigterne er i visse tilfælde så mangelfulde, at de ikke er særligt anvendelige til at beskrive lærernes opgaver.

AF MADS CHRISTENSEN OG GITTE LILHOLT, FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTER I HHV. FREDERIKSHAVN OG HJØRRING KOMMUNE I øjeblikket er tillidsrepræsentanterne i kredsens område i gang med at finkæmme lærernes opgaveoversigter for oplysninger. Rundt regnet 1200 oversigter skal være med til at give et overblik over lærernes samlede antal undervisningstimer, og hvor meget undervisning lærerne samlet set leverer i forhold til det udvidede undervisningsbegreb.

6

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015

For at finansiere den nye skolereform var præmissen for landets kommuner, at lærerne skulle undervise to klokketimer mere i gennemsnit om ugen. Det blev en realitet ved lovindgrebet og indførelsen af Lov 409, og tallene i kredsens undersøgelse skal være med til at dokumentere, hvor meget lærerne i Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommune reelt underviser.

Det viser sig, at rigtig mange opgaveoversigter er yderst sparsomme med oplysninger og decideret mangelfulde i forhold til at kunne beskrive lærernes undervisningsopgaver og øvrige tildelte opgaver. Tillidsrepræsentanterne har indtastet talmaterialet i regneark, og de begrænsede oplysninger besværliggør analysearbejdet men forhåbningen er, at vi i kredsstyrelsen kan fremlægge resultatet af anstrengelserne snarest.


KAN VI ARBEJDE SMARTERE

– PÅ EN ’NY OG SPÆNDENDE’ MÅDE? Højere undervisningsprocent og mindre tid til forberedelse fordrer, at vi tænker i nye baner, hvis vi fortsat skal fastholde og leve op til professionsidealet.

AF TINA THOMSEN, KREDSSTYRELSESMEDLEM Essaygenren, samarbejdsmøde, forældrehenvendelse, uddannelsesplaner, fagteam, udvekslingselev, ny prøvevejledning, forenklede fælles mål, praktiklærerfunktion – i min arbejdstid på skolen hægter jeg mig fast med det yderste af neglene, og forholder mig til mangfoldigheden af opgaver. Jeg er tvunget til at leve i nuet. Ingen tid til at dvæle ved fortidens herligheder, og ej heller tid til at reflektere over og planlægge mine elevers fremtidige undervisning. Men som kredsstyrelsesmedlem er jeg nødt til at skifte linse og forsøge at skue udover mulighedernes snørklede veje! Reformens tre hovedformål sigter mod, at den enkelte elev bliver så dygtig som mulig, at betydningen af den

sociale arv mindskes, og at tilliden til og trivslen i folkeskolen forøges, men herudover skal skolen løbende dokumentere, at: • mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test • andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år • andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik reduceres år for år Hvis skolen skal indfri ovenstående mål, ved vi fra forskningen, at det er afgørende, at lærerne har den nødvendige tid til planlægning, efterbehand-

ORGANISERING OG TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNIN GEN Er det hensigtsmæssigt at forlænge lektionernes længd e til 60 minutter? Og ville det give en større sammenhæ ngskraft, hvis hver 60 minutters lektion består af 45 min. faglig undervisning og 15 min. understøttende undervisnin g? Hvilke muligheder vil det kunne give, og hvad vil det betyd e for teamet/den enkelte lærers arbejde?

ling og evaluering af undervisningen. En tid, som er svær at få øje på, når vi i dette skoleår har en højere undervisningsprocent end tidligere år, og når der samtidig stilles øgede krav til vores samarbejdsforpligtigelse. Men når tiden er knap (og måske for knap?), er der så nogle faktorer, vi selv kan være med til at forandre? Kan vi eventuelt selv være med til at sætte dagsordenen, så vi får frigjort en større del af vores arbejdstid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen? Kort sagt; kan vi arbejde ’smartere’ og samtidig fastholde professionsidealet? Nedenstående er tænkt som inspiration til en drøftelse på et møde i faglig klub og/eller et personalemøde, hvor også skolens ledelse kan deltage.

UNDERVISNINGSMIDLER Vil det være muligt i højere grad at anvende bogsy stemer/ digitale undervisningsportaler og dermed reducere produktionen af eget undervisningsmateriale? Kan vi på den enkelte skole eller i kommunen etable re netværk indenfor de enkelte fag med henblik på videns deling og udveksling af undervisningsforløb? Og hvem skal i givet fald organisere dette?

Hvilken betydning vil et årligt skema for alle klasse r have? Hvilken betydning har organiseringen af undervisnin gen for forberedelse og efterbehandling af undervisningen? Giver en løbende holddannelse på tværs af klasser et større arbejde end at fastholde klassen samlet? Har vi klasser, hvor en reducering af de understøttende timer mod en tolære rordning kunne give nogle muligheder?

EFTERBEHANDLING Er det muligt at reducere mængden af skriftlige opgav er, som læreren skal rette og bedømme? Findes der anderledes måder, hvorpå eleverne kan få feedback på skriftlige opgav er?

Ro og klasseledelse er forudsætninger for at gennemføre undervisningen og elevernes læring. Har vi på skolen nogle fælles pejlemærker for, hvordan vi griber den opgave an?

MØDEKULTUR Får vi løst arbejdsopgaverne på teammøderne, eller er der blot tale om uddelegering? Kan vi ændre teamets arbejdsform?

FORBEREDELSESOPGAVEN Er det hensigtsmæssigt, at en faglærer tillægges alle klasser på årgangen i et fag? Hvilken betydning vil det få, hvis en lærer udbyder kurser i et enkelt tema til årgangens øvrige klasser?

PÆDAGOGISK-ADMINISTRATIVE OPGAVER Hvilke pædagogisk-administrative ledelsesopgaver er tillagt teamet? Er det hensigtsmæssigt, at vi fortsat påtage r os disse opgaver?

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2015

7


Sæt

X

ren i kalende

NYTÅRSTAFFEL

Mandag den 2. februar inviteres medlemmer til nytårstaffel på Nordsøen Oceanarium med fælles spisning og foredrag ved Helle Hein. Helle Hein (Cand.merc. og Ph.d.) har bl.a. forsket i ledelse af vidensmedarbejdere og fagprofessionelle. I 2013 udgav hun bogen ”Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald”. I bogen beskriver og definerer hun Primadonnaer, som de medarbejdere, der er drevet af et kald og en højere sag, og som skaber en livsmening ved at gøre en forskel i en højere sags tjeneste. Hendes forskning peger på, at mange Primadonnaer bliver misforståede og mistrives på arbejdspladsen, og derfor hyppigt regredierer til en lønmodtageradfærd. Konsekvensen er, at arbejdspladsen ikke får forløst Primadonnaens fulde potentiale, og at samfundet mister Primadonnaens særlig bidrag til den højere sag. Læs mere om Helle Hein og hendes forskning på www.hellehein.dk

FRA HJØRRING TIL BRUXELLES

Gitte Lilholt skifter posten som fællestillidsrepræsentant i Hjørring Kommune ud med job i Bruxelles. Gitte Lilholt indtræder med årsskiftet i et halvt års vikariat på Europaskolen i Bruxelles, hvor hendes mand Henrik Schaumann har arbejdet siden sommerferien. Kredsstyrelsen har derfor bevilget Gitte orlov fra kredsstyrelsesarbejdet i første halvår af 2015. På kredskontoret kommer vi til at savne Gittes arbejdsindsats og positive samvær. Men vi ønsker hende selvfølgelig held og lykke med udfordringen i Bruxelles. Når hun bliver træt af Leffe, Duvell og Chimay, byder vi hende velkommen igen på Amtmandstoften. ROKADE I KREDSSTYRELSEN Kredsstyrelsen har besluttet ikke at indkalde en suppleant til kredsstyrelsesarbejdet i Gittes orlovsperiode. I stedet har kredsstyrelsen rekonstitueret sig på en række poster, så det også fremadrettet er muligt at løse de opgaver, som den kommende tid byder på. I første omgang betyder det pr. 1. januar 2015, at: - Tom Kærgaard indtræder som fungerende fællestillidsrepræsentant i Hjørring Kommune. - Tina Thomsen overtager posten som kredsens pædagogiske ansvarlige. - Anne Dahl overtager posten som arbejdsmiljøansvarlig.

X

Sæt

GENERALFORSAMLING

i kalenderen

MED EFTERFØLGENDE FEST AFHOLDES FREDAG DEN 13. MARTS OBS! Nærmere information om tid, sted og evt. tilmelding følger via opslag på skolerne og nyhedsbrev pr. mail.

Lærerkreds Nord / kredsblad 01 / Januar 2015  
Lærerkreds Nord / kredsblad 01 / Januar 2015  
Advertisement