Page 1

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014

STORE UDFORDRINGER MED INKLUSION >SIDE 6-7


SOCIAL KAPITAL - EN GAME CHANGER AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL BOGTRYKKERI OPLAG: 700 STK.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 10 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD. LÆS OGSÅ DENNE UDGAVE PÅ WWW.ISSUU.COM

Der er mange dygtige skoleledere. Dem får vi brug for. Mere end nogensinde, når den nye reform skal implementeres fra næste skoleår. I de nuværende arbejdstidsaftaler har vi i alle tre kommuner beskrevet vores fælles forventninger til skolens ledelse. De er formuleret lidt forskelligt men grundlæggende er det de samme forventninger, vi beskrev, da vi satte ord på ”Rum til ledelse”. I aftalen i Frederikshavn lyder det bl.a. således: ”Skolens ledelse skaber mening og retning for skolens virksomhed og udvikling. Ledelsen sætter klare og konkrete mål og visioner og følger op på, om målene nås. Skolens ledelse har det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde og planlægger, udvikler og evaluerer skolens samlede virksomhed. Skolens ledelse leder og fordeler arbejdet. Teams sammensættes, så de nødvendige kompetencer er til rådighed for løsning af den stillede opgave. Skolen ledes på baggrund af mål og værdier, som forudsætter en høj grad af samarbejde og gensidig tillid på alle niveauer.” De fælles forventninger til skoleledelsen blev fulgt op at en arbejdstidsaftale, der udgjorde rammerne for arbejdet. Aftalen blev dermed et udtryk for en aftalt retfærdighed og en beskyttelse mod det grænseløse arbejde. Fra næste skoleår er arbejdstidsaftalerne væk og erstattet af Lov 409. Sikringen mod det grænseløse arbejder ligger nu i lovens værnsregler. Væk er også den aftalte retfærdighed. Det rejser nye og yderligere forventninger til ledelsen om at sikre en retfærdig fordeling af opgaverne og en beskyttelse mod det grænseløse arbejde. Det kan lederen ikke bare overlade til de enkelte teams. Det kræver ledelse! Efter forårets konflikt er der brug for en game changer, der kan hjælpe os videre med implementeringen af reformen og styrke lærernes motivation. Derfor skal der iværksættes et målrettet arbejde for at styrke retfærdighed, samarbejde og tillid på arbejdspladserne. Arbejdet med social kapital på arbejdspladsen kan være den game changer, der er brug for. Arbejdsmiljørådet beskriver værdien af at arbejde med social kapital således: ”Nyere forskning og både danske og internationale undersøgelser viser, at arbejdspladser med høj social kapital har højere trivsel, bedre kvalitet, lavere sygefravær, højere produktivitet og er bedre til at være innovative sammen.” Der er rigtig meget tilgængeligt materiale om social kapital og det er enkelt at gå til. Men det kræver en ledelse, der går i spidsen for arbejdet og som tager ansvar for processen. Det får vi brug for i 2014.

2

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014


VELKOMMEN TIL KREDSBLADET OG EN NY KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Med det nye kredsblad, som du sidder med i hænderne eller på skærmen, har kredsen taget hul på en ny kommunikationsstrategi, der skal være med til at styrke og understøtte kredsstyrelsens kommunikation med medlemmerne. Kredsens trykte informationsbrev samt elektroniske nyhedsbrev har været vigtige kanaler i kommunikationen mellem kredsstyrelsen og medlemmerne siden kredsen blev dannet i 2006. Det trykte informationsbrev er blevet omdelt på skolerne og udsendt til medlemmer uden fast tjenestested, og det elektroniske nyhedsbrev er blevet udsendt pr. mail til samtlige medlemmer, når der har været behov for at viderebringe hurtige og aktuelle informationer. Sidstnævnte kom især til udtryk i foråret, hvor kredsen udsendte i alt 14 elektroniske nyhedsbreve før, under og efter lockouten. At informationsbrevet har haft en mindst lige så stor og vigtig betydning kunne bl.a. aflæses i kredsens medlemsundersøgelse fra 2012, hvor 91 pct. af medlemmerne gav udtryk for, at kredsens informationsbreve er værdifulde og læses af mere end 80 pct. af medlemmerne. I undersøgelsen var der

imidlertid også medlemmer, der påpegede, at kredsen i højere grad kunne kommunikere elektronisk fremfor via trykte og miljøbelastende medier. NYE FORMATER OG KLÆDER På baggrund af bl.a. erfaringerne fra forårets konflikt og input fra medlemsundersøgelsen har kredsen udarbejdet en ny kommunikationsstrategi, der skal styrke kommunikationen mellem kredsstyrelse og medlemmer. Det betyder ikke, at informationsbrevet og det elektroniske nyhedsbrev skylles ud med kommunikationsstrømmens badevand. Tværtimod genopstår de begge i nye formater og klæder - ovenikøbet til en lavere produktionspris end tidligere. Med andre ord bliver de begge både bedre og billigere. FOR LÆRERE PÅ TOPPEN Informationsbrevet genopstår som kredsblad i et 8-siders format trykt på miljøcertificeret papir og i et mindre

oplag på 700 eksemplarer, der fortsat omdeles på skolerne, men som også findes i en online version, der kan læses på pc, smartphones og tablets. Forrest i kredsbladet findes en QR-kode, der giver hurtig adgang til online versionen. Det elektroniske nyhedsbrev genopstår slet og ret som nyhedsbrev, men vil fremover blive udsendt i et mere dynamisk og interaktivt mailformat svarende til de mailbaserede nyhedsbreve, man kender fra fx Lærernes Pension. Endelig har kredsens logo fået et nyt og mere tidssvarende udtryk som led i udviklingen af en ensartet visuel identitet, der fremover kommer til at præge kredsens brevpapir, plakater og udsendelser generelt. Kredsstyrelsen håber, at der vil blive taget godt imod det nye kredsblad, og at det må være med til at understøtte det fælles arbejde for lærere på toppen.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Til kredsens nye logo er benyttet skrifttypen ”Cafeta”, der signalerer stabilitet og troværdighed. Bylinen ”...for lærere på toppen” er skrevet med skrifttypen ”Chalkduster”, der giver associationer til lærernes arbejde. I sin helhed signalerer logoet en organisation, der er i dialog med sine medlemmer og som kommunikerer på et fagligt og solidt grundlag.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014

3


KV13

SKOLEPOLITIK KOM PÅ DAGSORDENEN Vælgermøder og Facebook-debat satte fokus på folkeskolereform, skolestruktur og inklusion. Op til kommunalvalget den 19. november iværksatte kredsstyrelsen en række initiativer, der skulle være med til at sikre fokus på folkeskolereform, skolestruktur og inklusion i den politiske debat. I ugerne op til valget blev der afholdt vælgermøder i Hjørring og Frederikshavn, hvor mere end 200 mødte op for at debattere skolepolitik med de lokale byrådskandidater. Forinden var byrådskandidaterne inviteret til at svare på en række skolepolitiske spørgsmål, der blev samlet på Folkeskolens hjemmeside under kampagnen ”Kend din kandidat”. På Facebook blev der oprettet skolepolitiske debatgrupper, som blev flittigt benyttet både under og efter valgkampen. Med initiativerne lykkedes det at få sat skolepolitik på dagsordenen, og den engagerede deltagelse og debat på både vælgermøder og i Facebookgrupper gav vigtige input til det skolepolitiske arbejde.

FEM SKARPE TIL B&U-FORMÆNDENE Med årsskiftet er der taget hul på en ny 4-årig byrådsperiode, og dermed også en ny konstitution i B&U-udvalgene. Vi har inviteret formændene i B&U-udvalgene i Hjørring og Frederikshavn kommuner til at give deres svar på en række aktuelle spørgsmål indenfor det skolepolitiske område.

1

Hvad ser du som de største udfordringer for folkeskolen i din kommune? Hvordan vil du tage fat på dem?

2

Hvordan ser du samarbejdsmulighederne mellem din kommune og Lærerkreds Nord? Er der nye tiltag på vej?

3

I budgetaftalen mellem regeringen og kommunerne er det forudsat, at lærerne skal undervise mere fra næste skoleår. Når lærerne ikke skal arbejde mere betyder det, at opgaver må nedprioriteres. Hvilke opgaver ser du som oplagte at nedprioritere?

4

Med vedtagelsen af Lov 409 fik lærerne ret og pligt til at udføre arbejdet på arbejdspladsen. Hvordan vil du sikre, at lærerne får individuelle arbejdspladser og mødefaciliteter på skolerne?

5

Når du om fire år ser tilbage på din valgperiode, hvad vil du så gerne huskes for? Hvilke konkrete initiativer har du fået gennemført?

Kredsstyrelsen vil arbejde for, at den skolepolitiske debat fortsættes i den nye byrådsperiode og søge at engagere så mange som muligt i une: avn Komm Frederiksh denne bl.a. ved at fortdvalget Ungdomsu , Børne- og Eriksen (SF) sætte debatgrupperne stina Lykke ri h C d n a ), Form på Facebook og ved at n Kjær (S en (S), Bria (V), Bent Peders invitere medlemmer og ia Karlsen P ghan (S), h e D n (V), m se d ra n h Ba B&U-udvalg til skoleporistina Fra K ), (V m a (EL). Mette Hard litiske høringsmøder i g Ida Skov sted (DF) o g ø B e n n a H det nye år. ommune: sudvalget Hjørring K ddannelse U g o le o Børne-, Sk olm (K), aniel Rugh D d (S), n a rm Fo tte Kirkeby en (UP), Je Dan Anders (S), eith Jensen n (V), Mai-Britt B g Christense in n n ve S ), (S n Tim Jense aard (V). Bjarne Mølg

4

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014

Navn: Daniel Rugholm Alder: 31 år Egen erfaring med fol keskolen: Tidligere elev på komm unens bedste skole: Tårs Skole. Formand for Bygherreudvalg, medlem af skolebestyre lse m.v.

Beskæftigelse: Kommunikationsrådgiv er og byrådsmedlem

Tidligere politiske erf aringer: Medlem af Folketinget Byrådsmedlem. Medle m af Fritids- og Kulturudvalget (næstf ormand), Børneog Undervisningsudval get, SSP-udvalget og Unge-Udvalget (formand). Fritidsinteresser: Sport og fitness, musik , rejser.


Der er ingen tvivl om, at denne periode bliver utrolig spændende. Ikke mindst fordi vi skal implementere den nye folkeskolereform. Det bliver en kæmpe udfordring, men også en spændende mulighed. Jeg har tidligere haft en del skepsis overfor reformen, men nu er den her, så nu gælder det om at få det bedste ud af den. Derfor har jeg også en visionær og konstruktiv tilgang til de udfordringer, der ligger i implementeringen. F.eks. har jeg talt meget om unikke skoler i et fælles skolevæsen. Det bliver spændende at folde det mere ud. Men det må være den største udfordring: en sikker og smidig implementering af folkeskolereformen i samklang mellem politikere og medarbejdere, hvor vores højeste prioritet er elevernes, medarbejdernes og ledernes trivsel. Det er vigtigt for mig, at det bliver et fælles projekt – også skolerne imellem.

1

Fra min tid i B&U har jeg altid haft indtryk af, at der har været et godt samarbejde mellem politikere, forvaltning og Lærerkreds Nord. De møder, som har været afholdt hvert kvartal mellem Lærerkredsen og formand/næstformand, vil jeg gerne fortsætte. DLF har tidligere været inddraget i processer via MED-systemet, og det skal vi forsat gøre på arbejdspladserne og på top niveauerne.

2

Der kommer til at ske mange nye ting, og det er en oplagt mulighed for at tænke og gøre ting anderledes. Et eksempel er, at der bliver mere fokus på teamsamarbejde. Det giver en helt anden mulighed for at forberede sig sammen og udnytte hinandens ideer og planlægninger. ”Work smarter!” Desuden bortfalder der jo en række funktioner/opgaver.

3

Jeg ved, at der allerede nu er afsat midler til etablering af lærerarbejdspladser i anlægsrammen for 2014. Men – arbejdspladserne skal jo understøtte de nye samarbejdsformer. Der skal f.eks. også være en god lærerstol til at læse en roman. Jeg har netop haft fornøjelsen af at besøge nogle af vores skoler og snakke med ledere og lærere. Jeg fik præsenteret nogle af de muligheder, der er og ja, det er en stor udfordring, men de ledere jeg mødte havde gang i planlægningsfasen, og jeg tror på, at vi finder gode løsninger indenfor det kommende år.

4

Det er børnene, der er det vigtigste for mig (ligesom det er for jer). Derfor håber jeg, at elevernes trivsel er blevet endnu højere samtidig med, at de lærer mere. Jeg vil også gerne huskes for en god proces, dialog og involvering omkring implementering af reform og struktur, som bliver to store emner i denne periode. Og så håber jeg, at jeg vil blive husket for at være visionær og ikke kun administrator. Vi kan gøre en fantastisk folkeskole endnu bedre, men det kræver, at vi tør udvikle nyt og samtidig på en konstruktiv måde få det bedst mulige ud af det, som bliver givet til os fra Folketinget.

5

Skolereformen bliver helt klart den største, men positive udfordring. Vi har lagt meget vægt på dialog og inddragelse, og det agter jeg, at vi fortsætter med. Vi har nedsat arbejdsgrupper med alle relevante aktører, lærere, pædagoger, ledere, erhvervsliv, ungdomsuddannelserne, elever m.m.

1

Det er klart min holdning, at vi altid skal samarbejde med de faglige organisationer. Da der netop nu rører sig meget på dette område, skal vi fortsætte med det samarbejde, som jeg i forvejen oplever som velfungerende. I starten af det nye år vil vi med de faglige organisationer mødes med henblik på at påbegynde arbejdet med lokale aftaler.

2

Vi er endnu ikke så langt med indholdet af reformen, at vi kan begynde prioriteringen af opgaver. Jeg ser meget frem til, at vi i samarbejde skal sætte retning og definere, hvad folkeskolen i Frederikshavn skal indeholde.

3

Da spørgsmålet om lærernes tilstedeværelse endnu ikke er drøftet mellem Danmarks Lærerforening og Frederikshavn Kommune, kan dette spørgsmål ikke besvares. Men jeg finder alligevel anledning til at tilføje, at Frederikshavn Kommune vil arbejde for at sikre fornuftige arbejdspladser for alle vores ansatte.

4

En folkeskole, hvor børn trives og lærer mest muligt. En folkeskole, hvor forældre, ledere og ansatte trives og udvikles og anerkendes. Jeg vil sætte fokus og retning. Vi skal have mål og visioner for vores skoler, børnehaver, fritidstilbud og sociale område. Jeg tror på, at trivsel er afgørende for det enkelte barns læring og udvikling. Læring, motivation og pædagogik skal tænkes fra 0-18 år.

5

n

a Lykke Erikse

Navn: Christin Alder: 32 år

len: med folkesko Egen erfaring eskolen i lk r starter i fo Har et barn, de n til sommer Frederikshav : Beskæftigelse nt le su on ek Famili er: iske erfaring Tidligere polit sidste fire år de t ge al dv U-u Har siddet i B& rmand) (½ år som fo milien ser: Politik, fa Fritidsinteres

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014

5


STORE UDFORDRINGER MED INKLUSION Kredsens inklusionsundersøgelse viser, at der er store udfordringer forbundet med inklusionsopgaven, og at udfordringerne ikke er blevet mindre siden sidste år.

AF GITTE LILHOLT, MADS CHRISTENSEN OG PREBEN LETH (SKOLE- OG UDDANNELSESPOLITISK UDVALG)

Ud af de i alt 19 spørgsmål, der indgik i undersøgelsen, er der især fem resultater, der er værd at hæfte sig ved:

Figur 1. Har du elever i dine klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? 100% 90%

4%

70% 60%

70%

Ved ikke

40%

Nej

40%

Ja

30%

20%

71% 47%

62%

54%

52%

10%

7%

8%

14%

20%

18% 39%

27%

Ved ikke

50% 76%

72%

Nej

74%

56%

54%

20%

10%

8%

60%

50% 30%

17%

80%

31%

34%

32%

35%

100% 90%

25%

80%

Figur 2. Har du elever i dine klasser, der ikke får den særlige støtte, som de har behov for?

8%

12%

17%

18%

INKLUSION BØR OPBYGGES FRA BUNDEN OG IKKE SOM ET SPAREPROJEKT Undersøgelsens resultater viser, at inklusionsopgaven fylder meget i lærernes bevidsthed, og at der er store udfordringer forbundet med denne. Løsningen på disse udfordringer er ikke blot at bremse udgifterne til specialundervisningen ved at beholde de urolige elever i klasserne, og dermed give skolerne et økonomisk incitament til at rumme disse elever. Slet ikke når det ikke er afklaret med ledere, lærere og forældre, hvad der i bund og grund skal gøres på skolerne. Det inklusion i

• Flere lærere har elever i klassen, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen (fig. 1) • Flere elever i klasserne får ikke den støtte, de har behov for (fig. 2) • Flere lærere føler sig ikke uddannelsesmæssigt rustet til at håndtere de inkluderede elever (fig. 3) • Mange lærere savner opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i undervisningen (fig. 4) • Inklusionen har en negativ indvirkning på elevernes trivsel samt lærernes arbejdsmiljø og forberedelsestid (fig. 5, 6, 7)

Kredsen har for andet år i træk lavet en inklusionsundersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere, der underviser på 0.-9. klassetrin. Formålet med undersøgelserne har været at give en status på lærernes og børnehaveklasseledernes oplevelse af inklusionsprocessen i kommunerne. Og resultatet af undersøgelserne er tydelig. Der er store udfordringer forbundet med inklusionsprocessen – både for elever og lærere.

10%

0%

0%

2012

2013

2012

Hjørring Hjørring

2013

2013 Læsø Læsø*

Frederikshavn Frederikshavn Ja

Nej

2012

2013

Hjørring

Ved ikke

2013

Frederikshavn

Frederikshavn Ja

Nej

6%

9%

11%

2012

Hjørring

2013 Læsø*

Læsø

Ved ikke

3% 17%

12% 9% 20%

Figur 6. Hvilken betydning har de inkluderede elever for dit arbejdsmiljø?

Figur 5. Hvilken betydning har de inkluderede elever for trivslen i klassen?

51%

Meget positiv betydning Negativ betydning

6

62%

Positiv betydning

Meget negativ betydning

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014

Ingen betydning

Meget positiv betydning

Ved ikke

Negativ betydning

Positiv betydning

Meget negativ betydning

Ingen betydning Ved ikke

Ja


virkeligheden bør handle om er at opbygge et inkluderende miljø fra bunden. Allerede i børnehaven må der skabes grobund for et inkluderende miljø, der løbende kan udvikles og styrkes op gennem skoleforløbet klassetrin for klassetrin. Det er en proces, der tager tid, hvis alle elever skal opleve, at de er til stede i et fælleskab, hvor de kan være med socialt og magte opgaveløsningen. INKLUSIONSOPGAVEN KRÆVER TID, RO OG OPBAKNING FRA LEDELSEN I en tid, hvor udmøntning af skolere-

form og Lov 409 fylder meget på skolerne, er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på inklusion, så skolerne får ro og tid til at håndtere opgaven. Det er især vigtigt for, at eleverne får den støtte, de har behov for, men også for at lærerne får de nødvendige kompetencer og den størst mulige opbakning fra ledelsen til at håndtere inklusionsopgaven på en ordentlig og forsvarlig måde. Det er almen viden, at børn med diagnoser har brug for en høj grad af forudsigelighed, trygge rammer og stabile relationer til såvel klassekammerater

som lærere. At bede lærerne om at lave en fleksibel og inkluderende skole er som at bede dem om at tegne en firkantet cirkel! Kredsen vil fortsat arbejde for, at lærerne har de bedst mulige betingelser for at lykkes med inklusionsopgaven, og resultaterne fra inklusionsundersøgelsen giver et vigtigt afsæt for de budskaber og prioriteter, som kredsen inddrager i det videre politiske arbejde i bl.a. MED-systemet.

Figur 3. Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i undervisningen?

Figur 4. I hvilken grad vurderer du, at du får den nødvendige opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i undervisningen?

100%

100%

90%

14%

11%

16%

13%

8%

90%

80%

80%

70%

70%

60%

60%

61%

73%

65%

Ved ikke

50%

40%

Nej

40%

30%

Ja

30%

50%

78%

85%

20% 10%

25%

16%

19%

2013

2012

10%

8%

2013

2013

Frederikshavn

Læsø

0%

2012

Hjørring

Hjørring

Frederikshavn

Ja

Nej

Læsø*

Ved ikke

4%

13%

41% 41%

9%

8%

43%

46%

Ved ikke

I mindre grad/slet ikke

75% 55%

20%

46%

49%

2012

2013

I høj/nogen grad

46%

10% 0%

2012

2013

Hjørring

Hjørring

I høj/nogen grad

Frederikshavn

Frederikshavn

2013 Læsø*

Læsø

I mindre grad/slet ikke

Ved ikke

FAKTA OM INKLUSIONSUNDERSØGELSEN

36%

Figur 7. Hvilken betydning har det for din forberedelsestid, at skolen skal være mere inkluderende?

3% 22%

6% 2%

56%

Meget mere forberedelsestid

Lidt mere forberedelsetid

Uændret forberedelsestid

Lidt mindre forberedelsestid

Langt mindre forberedelsestid

Ved ikke

I oktober 2013 deltog 661 medlemmer i en spørgeskemaundersøgelse fra Lærerkreds Nord. Spørgeskemaet var rettet mod lærere og børnehaveklasseledere i normalklasser på 0.9. klassetrin og blev udsendt til i alt 1239 medlemmer. De indkomne svar gav en samlet svarprocent på 53 og fordelte sig repræsentativt i forhold til køn, alder og ansættelsesanciennitet mv. Ovenstående resultater er et lille udsnit af det samlede undersøgelsesresultat. * På grund af lav svarprocent er der i 2012 ingen tal for Læsø.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2014

7


NYTÅRSTAFFEL

Lærerkreds Nord inviterer medlemmer til nytårstaffel torsdag den 30. januar kl. 17.00 i Nordsøen Oceanarium. Foredrag ved Lotte Bøgh Andersen, professor ved Aarhus Universitet og forsker i motivation, styring og ledelse på folkeskoleområdet. Lotte Bøgh Andersen har i sin forskning undersøgt sammenhængen mellem lærernes public service motivation og deres elevers afgangsprøvekarakterer. Forskningen fremhæver bl.a. lærernes motivation som afgørende for elevernes læring, men også at lærernes motivation afhænger af den styring og ledelse, der udøves på skolerne. Efter foredraget er der fælles spisning i Oceanariets restaurant. Tilmelding til skolens tillidsrepræsentant eller til kredskontoret på tlf. 98 92 36 88 eller 159@dlf.org senest fredag den 24. januar.

GENERALFORSAMLING 2014: VALG TIL KREDSSTYRELSEN Lærerkreds Nord afholder generalforsamling torsdag den 27. marts 2014 kl. 17.00 på Hotel Viking i Sæby. På generalforsamlingen er der i år valg til kredsstyrelsen, der udover kredsformanden består af 6 kredsstyrelsesmedlemmer. To af de nuværende kredsstyrelsesmedlemmer (Preben Leth og Arne Volhøj) har på forhånd meddelt, at de ikke genopstiller til kredsstyrelsen. Einar Rohde har endvidere meddelt, at han fratræder i løbet af 2014. Kredsstyrelsen har besluttet, at der forud for generalforsamlingen informeres om kandidater til kredsstyrelsesvalget og kandidater, der ønsker at opstille til kredsstyrelsen, opfordres derfor til at indsende et skriftligt valgoplæg. Oplægget må højst fylde 1500 tegn og sendes pr. mail til 159@dlf.org. Vedhæft gerne et foto i høj opløsning (300 dpi). Materialet skal være kredsen i hænde senest mandag den 3. februar. Det er muligt at opstille til kredsstyrelsen helt frem til selve generalforsamlingen. Interesserede, der påtænker at opstille til kredsstyrelsen, er velkommen til at kontakte kredsformand Lars Busk Hansen for yderligere oplysninger om kredsstyrelsesarbejdet. Yderligere information om generalforsamlingen bliver udsendt op til generalforsamlingen. Der henvises i øvrigt til Lærerkreds Nords vedtægter på www.laererkredsnord.dk

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANTER Ligesom til kredsstyrelsen skal der også i år vælges tillidsrepræsentanter på de enkelte skoler/tjenestesteder. Valget skal ifølge kredsens vedtægter afholdes inden den 1. april i lige år. Valgperioden følger skoleåret og gælder for 2 år ad gangen. Dermed træder de nyvalgte tillidsrepræsentanter i funktion den 1. august 2014. Tillidsrepræsentanternes arbejde i dagligdagen er en af grundstenene i organisationen. Tillidsrepræsentanterne agerer som foreningens direkte kontakt til medlemmerne og bærer informationer mellem kredsstyrelsen og medlemmerne på tjenestestederne. Den løbende dialog indbyrdes mellem tillidsrepræsentanterne og med kredsstyrelsen foregår primært via skolekom og på de månedlige TR-møder. På skolen/tjenestestedet fungerer tillidsrepræsentanten som talsmand for medlemmerne og har bl.a. til opgave at varetage medlemmernes interesser over for ledelsen på stedet. De nyvalgte tillidsrepræsentanter gennemgår alle foreningens organisationsuddannelse, hvori også lokale elementer indgår. Kredsstyrelsen og tillidsrepræsentanterne vurderer løbende om tillidsrepræsentanternes kompetencer matcher de udfordringer, der ligger i hvervet. I samarbejde med de øvrige kredse i regionen udbydes der løbende kurser om aktuelle emner, så tillidsrepræsentanterne er bedst muligt rustet til at løfte opgaven og rollen som tillidsvalgt. Kredsstyrelsen udskriver valget af tillidsrepræsentanterne. I den forbindelse kommer der mere information ud til de enkelte skoler/tjenestesteder. Du kan også læse mere om tillidsrepræsentanternes rolle og opgaver på www.laererkredsnord.dk

Kredsblad / Nummer 01 / Januar 2014  

Lærerkreds Nord Kredsblad / Nummer 01 / Januar 2014

Kredsblad / Nummer 01 / Januar 2014  

Lærerkreds Nord Kredsblad / Nummer 01 / Januar 2014

Advertisement