Lærerkreds nord kredsblad jan2017 issuu

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

TEMA: DEN INVOLVERENDE FAGFORENING

HÅB OG HANDLING I FÆLLESSKAB AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND I løbet af de sidste par år har vi i kredsstyrelsen arbejdet med at omstille vores fagpolitiske arbejde.

Målet er i langt højere grad at involvere medlemmerne i at tage aktiv del i det fagpolitiske arbejde især på den enkelte arbejdsplads. Det gør vi, fordi vi ved, at det er på den enkelte arbejdsplads, der træffes flest beslutninger, som har betydning for medlemmerne.

KREDSBLADET UDGIVES AF: LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ANSV. REDAKTØR: LARS BUSK HANSEN HVIS INTET ANDET FREMGÅR, ER ARTIKLERNE SKREVET AF KONSULENT BO NIELSEN LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1300 STK.

Vi kalder det den involverende fagforening. Men hvad er det?

Lad mig starte med at konstatere, hvad det ikke er. Det er ikke en ny opskrift for fagligt arbejde, som siger, at alt, hvad der er foregået tidligere, er forkert. Men vi har igennem tiden måske haft for meget fokus på at skabe en organisation, der primært servicerer medlemmerne. Og vi har nok haft for lidt fokus på, hvordan vi involverer medlemmerne i det fagpolitiske arbejde. Det råder vi nu bod på ved at sætte massivt ind for at få flere medlemmer involveret i arbejdet.

Det er altså et spørgsmål om at finde balancen mellem service og involvering, men også et spørgsmål om, hvordan vi arbejder og grundlæggende ser på det faglige fællesskab.

Vi ved, at mange medlemmer i deres dagligdag oplever mangel på indflydelse på skolens udvikling og på deres egne rammer for undervisningen. Det giver organisationen en ny rolle på alle niveauer.

Det involverende arbejde er et middel til at styrke fagforeningens indflydelse via et stærkt fællesskab ude på den enkelte arbejdsplads og i den enkelte kommune. Et fællesskab der kan skabe resultater.

Når vi arbejder involverende, kommer organisationen desuden tættere på medlemmerne, så de mærker, at deres fagforening er der. Derfor har vi i kredsstyrelsen intensiveret vores arbejde for at besøge skolerne. Vi kommer ikke med færdige løsninger men med hjælp, så medlemmerne i fællesskab kan genvinde indflydelsen.

KREDSKONTORETS ÅBNINGSTIDER: MANDAG – TORSDAG KL. 10.00 - 16.00 FREDAG KL. 10.00 - 13.00 MØDEKONTOR I FREDERIKSHAVN: FME, HAVNEPLADSEN 12, BYGNING 21 MØDER MED MEDLEMMER AFTALES FORUD.

Vi tror på, at sammenhold er vejen til at styrke og skabe bedre forhold på arbejdspladsen.

Dette kredsblad er et temanummer, hvor vi har samlet en række eksempler på, hvordan kredsen har skabt aktiviteter, der understøtter den involverende fagforening.

Vores principper for arbejdet med den involverende fagforening: • Vi vil bruge styrken i fællesskabet og kollektivet.

• Vi vil arbejde på at bakke ledelsen op overfor topstyring.

• Vi vil styrke den professionelle stemme.

• Vi vil hjælpe medlemmerne til at italesætte temaer for udvikling på deres egen arbejdsplads.

• Vi vil hjælpe med at skabe strukturer, der understøtter mulighederne for medlemsinvolvering.

2

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

LÆRINGSPLATFORME: HVORDAN DRØFTER VI DET PÅ SKOLERNE? Vejen til indflydelse begynder ved, at vi aktivt går ind i arbejdet med implementeringen af Læringsplatformene.

AF ANNE DAHL-HANSEN, KREDSSTYRELSESMEDLEM LMS – digitale læringsplatforme – målstyring – forenklede fælles mål – læringsmålsstyret undervisning – læringsmål – superbrugere - det brede læringsbegreb – læringsudbytte Ja, begreberne er mange, og der er derfor også fare for begrebsforvirring, når vi begiver os ind i en diskussion om dette emne. Sikkert er det dog, at debatten om læringsplatforme er i fuld gang på skolerne, om end i forskellig grad.

Ofte blandes begrebet læringsmålsstyret undervisning ind i diskussionen om læringsplatforme, selvom det er to separate tiltag. Det sker bl.a., fordi den måde, man vælger at bruge platformen på, kan have stor betydning for, i hvor høj grad læreren skal undervise målstyret.

Kredsen og Danmarks Lærerforening opfordrer til, at lærerne på den enkelte skole går aktivt ind i drøftelsen af, hvordan man vil gribe arbejdet an. Det kan fx være ved at sætte emnet på dagsordenen til et lærermøde, i MED-udvalget eller i faglig klub. Spørgsmål til drøftelse kunne fx være: • Hvordan sikrer vi balance mellem folkeskolens formål, fagenes formål og Fælles mål?

• Hvordan sikrer vi, at brugen af platformen understøtter kvalitet i undervisningen?

• I hvilke fora bliver der taget styrende beslutninger for anvendelsen af læringsplatform på vores skole?

• Hvilke funktioner i platformen tager vi i brug hvornår – og til hvad?

FAKTA: • Alle kommuner skal være i gang med at udbrede læringsplatforme, og alle skoler skal have adgang til en læringsplatform med udgangen af 2017.

• Såvel Hjørring som Frederikshavn Kommuner har valgt platformen ”MinUddannelse”.

• Alle lærere skal arbejde med Fælles Mål, herunder læringsmål for undervisningsforløb.

• Der findes IKKE centrale regler for, hvordan læringsplatformene skal bruges.

• Det er IKKE obligatorisk for læreren at bruge læringsmålstyret undervisning som bestemt metode (dog kan kommunen eller skoleledelsen beslutte, at lærerne skal arbejde med Fælles mål på en bestemt måde, eller at læringsmål skal opstilles efter en bestemt skabelon i en læringsplatform).

Lærerens professionelle stemme er vigtig i skolens og lærernes tilrettelæggelse af en undervisning, der lever op til både folkeskolelovens formålsparagraf og til fagenes formål.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

3

”FREMTIDEN TILHØRER DEM, DER KAN FORME OG BEVÆGE FÆLLESSKABER” Kredsens tillidsrepræsentanter var samlet til konference med temaet FÆLLESKRAFT.

AF BO NIELSEN, KONSULENT Fagbevægelsen og professionerne står midt i en brydningstid: Stærke fællesskaber på arbejdspladserne og vigtige relationer til andre nøgleaktører er afgørende for at fastholde gode arbejdspladser og høj faglig kvalitet i skolerne til gavn for eleverne. Men hvor står fagbevægelsen anno 2016?

Det var ét af spørgsmålene, da kredsens tillidsrepræsentanter i begyndelsen af december var samlet til konference på Skarrildhus.

FÆLLESSKAB OG FORANDRINGSKRAFT = FÆLLESKRAFT Blandt oplægsholderne var Bjørn Hansen, direktør i DeltagerDanmark, der mindede om, at fagforeningerne blev startet som foreninger af aktive medlemmer, som indså, at de var stærkere sammen end hver for sig. Over de sidste mere end 100 år er det fællesskab blevet udbygget og forstærket; der er udviklet tillidsrepræsentantuddannelser, valgt dygtige ledere, ansat konsulenter, jurister og lobbyister. Arbejdsretten og overenskomstforhandlinger, hvor faglige medarbejdere kunne vinde sager for medlemmerne, er suppleret med en stadigt større strøm af tilbud og services til medlemmerne. Hvad der blev startet af og med medlemmer er i høj grad blevet et arbejde til og for medlemmet, hvilket i en vis grad har reduceret fagforeningerne til serviceorgan for disse.

4

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

”Kan jeg så ikke længere forvente service af min fagforening?”, kunne man vel fristes til at spørge. Ifølge Bjørn Hansen er svaret herpå ikke et enten-eller men et bådeog. Det er et spørgsmål om at finde balancen mellem service og involvering, men også et spørgsmål om, hvordan vi arbejder og grundlæggende ser på det faglige fællesskab.

Budskabet er, at vi (igen) må se hinanden som kollegaer i et fagligt fællesskab. Vi er først og fremmest medlemmer, som kan gøre noget – alene, eller endnu bedre: sammen. Vi er ikke kunder i et firma, men heller ikke klienter som skal have klaret sagerne for os. Styrken bygges op på arbejdspladserne gennem meningsdannere, tillidsrepræsentanter og faglige klubber. ”Fremtiden tilhører dem, der kan forme og bevæge fællesskaber”, forklarede Bjørn Hansen og henviste bl.a. til Venligboerne som eksempel på et fællesskab, der skaber konkrete og lokale forandringer.

En måde at åbne og styrke fællesskaber er ved at motivere og bygge relationer til kolleger. Det er gennem vores relationer, at vi sætter os selv og andre i stand til at handle og skabe forandrende fællesskaber, der udnytter de ressourcer, vi hver især kan trække på. Forpligtelsen er limen, der holder fællesskabet sammen, og måden at bygge og styrke forpligtende relationer kan fx være gennem 1:1-møder, som tillidsrepræsentanterne efterfølgende fik mulighed for at øve sig i.

gens læring til

tter vi da Hvordan omsæ handling?

konkret

Praktiske ø velser i 1:1

-mødet

ark, fortalte i DeltagerDanm ør kt re di , t en ns Bjørn Ha ke fællesskabe i at åbne og styr n de he ig gt vi bl.a. om

PROFESSIONEL KAPITAL I TEORI OG PRAKSIS På konferencen blev der også arbejdet med begrebet professionel kapital, der udspringer af begrebet social kapital i kombination med human kapital og beslutningskapital. Line Hvilsted Hansen, erhvervspsykolog i Region Midtjylland, gav i sit oplæg en introduktion til begrebet, som i en række undersøgelser har vist at hænge sammen med bl.a. høj kvalitet i undervisning og lavt sygefravær. Jesper Weber Skorstensgaard, kredsformand i Århus Lærerforening, gav et indblik i, hvordan man i Århus har brugt professionel kapital som omdrejningspunkt for samarbejdet mellem de faglige organisationer og kommunen, og hvilke strategiske overvejelser man har gjort sig i den forbindelse i den lokale lærerforening.

Line Hvil sted Han sen, erhv Midtjylla ervspsyk nd, forta olog i Re lte om pro gion fessione l kapital

s sformand i Århu stensgaard, kred or Sk er s eb hu W År er Jesp arbejdet med fortalte om sam Lærerforening, tal ofessionel kapi Kommune om pr

Afslutningsvist tegnede Jenny Bøving Arendt, kommunikations- og analysechef i DLF, et billede af den strategi, der ligger til grund for DLF’s arbejde med public affairs i forhold til at søge indflydelse på såvel centralt som lokalt niveau.

Opsamling og af

runding af konf

erencen

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

5

PÅ BESØG MED RUNDSTYKKER OG ÅBNE ØRER Kredsen var på skolebesøg på Sæbygårdskolen for at vejre stemningen og lytte til medlemmerne.

Kredsstyrelsen har som led i arbejdet for at gøre fagforeningen mere involverende været på skolebesøg på en lang række skoler i kredsens område. Indtil videre er det blevet til besøg på Bagterpskolen, Bangsbostrand Skole, Bindslev Skole, Dybvad Skole, Frydenstrandskolen, Hirtshals Skole, Horne Skole, Højene Skole, Lundergaardskolen, Læsø Skole, Nordstjerneskolen, Ravnshøj Skole, Sæby Skole, Sæbygårdskolen, Tornby Skole og Taars Skole. I det nye år kommer turen til de resterende skoler.

Mads Christensen, fællestillidsrepræsentant i Frederikshavn Kommune, var kort før jul på besøg på Sæbygårdskolen, hvor han udover rundstykker havde medbragt et par åbne ører, der lyttede til, hvad medlemmerne havde på hjerte. Kredsens udsendte medarbejder tog med for bl.a. at spørge om, hvad man tænker om den involverende fagforening, og hvilken fagpolitisk udfordring, der opleves som den største lige nu.

6

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

Rikke Larsen, AKT-lærer med 12 års ansættelse på skolen: - Jeg kan godt lide idéen om den involverende fagforening, Jeg synes, det er vigtigt, at man bliver hørt, og at der ikke bare sidder nogen et sted og gør sig nogle tanker. Det, at der rent faktisk kommer nogen ud på skolerne og taler med os, gør en stor forskel. Den største udfordring for lærerne i dag er, at den almene befolkning ikke aner, hvad vi laver. Alligevel har de en mening om lærerne og lærerarbejdet, men den er ofte baseret på en forældet idé om, hvordan en lærer var engang. Jeg tror, det er meget vigtigt, at folk finder ud af, hvad vi laver.

Marlene Facius Christensen, dansk/engelsk-lærer med 11 års ansættelse på skolen: - Jeg tror, det betyder noget, at kredsen kommer ud på skolerne – helt generelt fordi man får sat ansigt på folk. Tit har man brug for kredsen, når man står i en vanskelig situation, og der er det jo ikke ligegyldigt, hvem man ringer til. I forhold til mit arbejde synes jeg, der har været en lang periode præget af mistillid, hvor vi lærere har haft en frygt for at ytre os.

Men der er heldigvis sket en stor forandring, og i dag føler jeg mig mere anerkendt og mødt med tillid. Jeg er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at have en fagforening og at have det sammenhold, som den giver. Den største udfordring i dag er, at vi underviser så mange lektioner. Tidligere underviste jeg færre lektioner, og dengang kunne jeg gå til min undervisning og samtidig have overskud til at rumme en masse andre ting. Nu har jeg arbejdsdage, hvor jeg underviser til kl. 15.20, og derefter er der ikke mere at give af. Eleverne er også pressede, og det giver et højere konfliktniveau. Derfor må jeg ofte bruge min forberedelsestid på at løse elevkonflikter. Så mærker jeg pulsen stige undervejs ved tanken om, at det var så den tid, jeg skulle have brugt på at forberede engelskundervisningen til næste uge. Som tingene er nu, er der simpelthen for mange opgaver, der kun kan blive løst i de 10-15 min., hvor vi fx skulle holde pause.

Leif Rømming, pensioneret lærer/skolebibliotekar, fungerer nu som tilkaldevikar på skolen: - Jeg synes, den involverende fagforening lyder hamrende godt. Jeg var selv med som sekretær for vores tillidsmand, når der blev afholdt tillidsmandsmøder i sin tid, så jeg har altid selv været dybt involveret i det fagpolitiske arbejde. Det, at kredsen kommer ud på skolerne, er en rigtig god idé. Der er slet ingen tvivl om, at den største udfordring i dag er reformen og de lange dage. Det er fint nok med tilstedeværelsespligten - nogle er glade for den, men andre synes, det er hårdt - og forberedelsestiden presser helt sikkert nogle. Jeg fornemmer, at det er ved at løsne lidt op her på stedet, men som tilkaldevikar er jeg nok heller ikke så mærket af det.

LÆSØ SKOLE: HANDLING GIVER FORVANDLING ?

På Læsø Skole har uklare retningslinjer om afspadsering og flekstid skabt usikkerhed og misforståelser blandt lærerne. Nu forsøger de selv at formulere og skabe tydeligere retningslinjer.

AF BO NIELSEN, KONSULENT

Tue Gjedsted, underviser bl.a. i matematik og fysik. Har været ansat 7 år på skolen: - Jeg tænker, at den involverende fagforening handler om at få medlemmerne mere i spil og bidrage med noget fra den helt almindelige dagligdag i kredsens arbejde. Ofte sker kontakten til kredsen jo via telefonen, når der er problemer, der brænder på. Derfor er det godt, at kredsen kommer og viser sig frem – det giver en synlighed, og man føler sig tættere på kredsen.

I forhold til den involverende fagforening er det i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Der er mange udfordringer for tiden, men jeg synes én af de vigtigste udfordringer i dag, er den manglende respekt omkring lærergerningen. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får oparbejdet en faglig men også helt generel respekt om lærerfaget og lærergerningen. Der er mange ting, som er svære at få gennemført med opbakning i den brede befolkning, så længe det dominerende billede er, at lærerne ingenting laver eller holder ferie hele tiden. Politikerne har på den baggrund alt for let ved at tromle os og de udspil, vi kommer med.

Kredsen var i slutningen af november på besøg på Læsø for bl.a. at deltage i fagligt klub-møde på skolen. På mødet blev der brugt megen tid på at diskutere de af ledelsen udstukne retningslinjer omkring afspadsering/flekstid. Retningslinjerne har tidligere været drøftet, fordi de har været uklare og dermed skabt usikkerhed og misforståelser blandt kollegaerne.

På mødet blev der enighed om, at man i fællesskab vil prøve at formulere nogle tydeligere retningslinjer, som man efterfølgende vil præsentere for ledelsen – et godt eksempel på, hvordan man ved fælles hjælp kan søge indflydelse på den enkelte skole.

På mødet i faglig klub drøftede man desuden arbejdet i MED-udvalget, der er præget af mangelfuld information og uigennemsigtighed mht. mødeafholdelse, dagsordener og referater. Et fast orienteringspunkt om MED-udvalgets arbejde blev foreslået, som en mulighed for at få nyt fokus og engagement i MED-arbejdet.

KREDSBLAD / NUMMER 01 / JANUAR 2017

7

FAGPOLITISK JULEFROKOST BLEV EN SUCCES FOR FÆLLESSKABET Næsten 200 medlemmer deltog i en fagpolitisk julefrokost med både skarp samfundskritik og skøn julebuffet.

Med kun få dage til jul, kunne man frygte at tilslutningen ville være begrænset. Men den årlige fagpolitiske julefrokost trak næsten 200 medlemmer til Nordsøen Oceanarium for at tage del i fællesskabet og blive trakteret med både samfundskritik og julebuffet.

Rasmus Willig gav i sit foredrag en sønderlemmende kritik af en samfundsudvikling, der bl.a. er kendetegnet ved en tilsidesættelse af grundlæggende ytrings– og frihedsrettigheder samt en nærmest totalitær afvisning af enhver kritik af arbejdspladsproblemer.

Med tragikomiske eksempler fra virkeligheden som ”Du trænger vist til et wellness-ophold?” og ”Jeg hører, hvad du siger, men det bliver nok ikke anderledes” tegnede han et billede af, hvordan en anerkendende tilgang i kombination med positiv psykologi i dag benyttes til at afvæbne og vende en evt. fremført kritik mod den ansatte selv.

Flere af de fremmødte nikkede genkendende til eksemplerne.

Selv beklagede han, at hans foredrag sjældent er kendt for at trække julestemningen op, men det kunne den efterfølgende julebuffet og det hyggelige fællesskab så heldigvis klare.

KAN VI IKKE GØRE DET LIDT BEDRE? Generalforsamlingen den 24. marts 2017 skal understøtte arbejdet med den involverende fagforening.

AF LARS BUSK HANSEN, KREDSFORMAND ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Jeg tror det”. Sådan sagde Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale i 1998. Spørgsmålet er stadig relevant, når vi ser på den måde, vi driver fagforening på. Vi vil hele tiden gerne gøre det lidt bedre. Næste år forsøger vi at gøre generalforsamlingen lidt bedre - ved at gøre den mere involverende.

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed. Som myndighed har generalforsamlingen til opgave at vælge en ledelse og godkende kredsstyrelsens arbejde såvel politisk som økonomisk. Generalforsamlingen kan også lægge perspektiver for fremtiden. Oftest har det været med udgangspunkt i et forslag fra kredsstyrelsen eller i formandens/kredsstyrelsens beretning. Selv om der altid har været plads til debat på kredsens generalforsamlinger, så har der sjældent været nogen reel debat. Mange har fortalt, at det er et udtryk for opbakning til kredsstyrelsens arbejde. Det er jo godt, hvis det er tilfældet.

Men mon ikke også formen, hvor det er kredsstyrelsen, der forbereder en meget gennemarbejdet plan for generalforsamlingen kan være med til - utilsigtet - at dæmpe debatten.

Det tror jeg.

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” – når vi ønsker at skabe en større involvering i det fagpolitiske arbejde. Svaret finder vi (måske) på generalforsamlingen i 2017. Her prøver vi en afvikling, hvor der bliver god tid til at deltagerne i generalforsamlingen kan drøfte, hvordan vi styrke fællesskabet i kredsen og på den enkelte arbejdsplads.

Det betyder, at vi kommer til at bruge mindre tid på regnskab, budget og formandens beretning. Og mere tid til debat med kollegerne. I kredsstyrelsen tror vi på, at det styrker fællesskabet, og at det samtidig bliver et godt startskud for en fantastisk medlemsfest.

Sæt kryds i kalenderen og husk at aftale med dit team, at I sammen deltager i generalforsamling og medlemsfest den 24. marts 2017 på Knivholt i Frederikshavn.