Page 1

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG DEN 24. MARTS 2017


FORORD De overordnede retningslinjer for kredsens arbejde i det forgangne år har været fem politiske indsatsområder, som tilsammen har haft til formål at understøtte sammenholdet og sikre en fælles retning: 1. Vi skal fastholde og styrke sammenholdet blandt medlemmerne. 2. Vi skal få politikerne til at tage ansvar for, at skolerne og institutionerne kan lykkes med opgaven.

SKRIFTLIG BERETNING/MARTS 2017

3. Vi skal skabe konkrete forbedringer af medlemmernes arbejdssituation. 4. Vi skal forsvare medlemmernes ytringsfrihed og mulighed for at påpege problemer over for ledelsen. 5. Vi skal sikre de tillidsvalgtes vilkår for at kunne løse opgaven.

LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK ÅBNINGSTIDER: MANDAG - TORSDAG KL. 9.00 - 15.30 FREDAG KL. 9.00 - 14.30 LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 1400 STK.

I denne beretning har vi forsøgt at omtale de initiativer, som kredsstyrelsen i årets løb har iværksat i forhold til de fem politiske indsatsområder. Det er ikke en fuldkommen oplistning af alle vores gerninger, men et nedslag i vigtige indsatser gennem året. På generalforsamlingen vil vi både se tilbage på året, der er gået og frem mod året, der kommer. Men vi vil i år også have et særligt fokus på, hvordan vi styrker fællesskabet på arbejdspladsen og i kredsen. Vi afsætter tid og rum til, at vi sammen kan drøfte, hvordan vi skaber en involverende fagforening, der på alle niveauer kan være med til at sikre de bedste rammer og vilkår for vores arbejde. Jeg håber, vi ses til generalforsamling og medlemsfest den 24. marts kl 17.30 på Knivholt i Frederikshavn. God læselyst. Hjørring den 6. marts 2017 Lars Busk Hansen Kredsformand

2

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017


ARBEJDET FOR DEN INVOLVERENDE FAGFORENING - Vi skal fastholde og styrke sammenholdet blandt medlemmerne. Arbejdet for at skabe bedre vilkår for medlemmerne kan ikke alene ske gennem centrale overenskomstforhandlinger og kollektive aftaler. Det kræver en fælles indsats, og at vi kæmper for bedre vilkår i alle led af organisationen – lige fra det enkelte medlem, den faglige klub, den lokale kreds og til det øverste led i Danmarks Lærerforening. Det er ud fra erkendelsen af at den faglige kamp skal kæmpes på alle niveauer, at kredsen ligesom resten af Danmarks Lærerforening har haft fokus på ”den involverende fagforening”. Det involverende arbejde er et middel til at styrke fagforeningens indflydelse via et stærkt fællesskab ude på den enkelte arbejdsplads og i den enkelte kommune. Målet er i langt højere grad at involvere medlemmerne i at tage aktiv del i det fagpolitiske arbejde især på den enkelte arbejdsplads. Men hvorfor er det vigtigt at involvere medlemmerne i det fagpolitiske arbejde? Det er det, fordi vi ved, at det er på den enkelte arbejdsplads, der træffes flest beslutninger, som har betydning for medlemmerne, og fordi vi ved, at mange medlemmer i deres dagligdag oplever mangel på indflydelse på skolens udvikling og på deres egne rammer for undervisningen. Når vi arbejder involverende, kommer organisationen tættere på medlemmerne og ved at involvere sig i det fagpolitiske arbejde, kommer medlemmerne tættere på organisationen. Vi rykker så at sige sammen. Og det er vigtigt, fordi en stærk fagforening først og fremmest er et stærkt fællesskab. Og fordi stærke fællesskaber skaber resultater. Kredsstyrelsen har i det forgangne år understøttet den involverende fagforening ved at intensivere antallet af skolebesøg, lyttemøder, skolepolitiske debatmøder, demonstrationer og medlemsarrangementer. I praksis er ethvert arrangement en anledning til at fastholde og styrke det fællesskab, der skal sikre, at kredsen fortsat er en indflydelsesrig og stærk fagforening.

KREDSSTYRELSEN PÅ SKOLEBESØG I løbet af efteråret og vinteren har kredsstyrelsen været på skolebesøg på størstedelen af skolerne i kredsens område. Nogle steder ved at følge en arbejdsdag, deltage i undervisningen, tale med medlemmerne og ledelsen, og andre steder ved at deltage i møderne i faglig klub. Fælles for skolebesøgene er, at kredsen er kommet for at lytte og få vigtig viden til arbejdet i kredsstyrelsen om bl.a. inklusion, rullende skolestart, konvertering af understøttende undervisning mv. Hensigten har desuden været at give sparring og levere en hjælp til selvhjælp, så medlemmerne i fællesskab har kunnet genvinde indflydelse på arbejdspladsen. LYTTEMØDER FOR MINDRE MEDLEMSGRUPPER Samme koncept har præget de lyttemøder, som kredsen har arrangeret for en række af de mindre medlemsgrupper. For lærere, der underviser tosprogede, modtageklasser og flygtninge, blev der 16. august afholdt lyttemøde, hvor der var mulighed for at udveksle oplevelser og erfaringer om de meget forskellige vilkår og rammer, som medarbejderne er underlagt på de forskellige skoler. Mødet resulterede bl.a. i, at der blev dannet et fælles forum for erfaringsudveksling. Børnehaveklasseledere var inviteret til lyttemøde den 1. september. Mødet var især præget af drøftelser om den rullende indskoling, som også fyldte meget på det skolepolitiske møde på Sæby skole. Desuden har kredsen i samarbejde med Lærernes a-kasse og Act2Learn afholdt møde for nyuddannede ledige, der bl.a. fik præsenteret muligheden for at deltage i trainee-forløb, ligesom kredsen i samarbejde med Lærernes a-kasse har afholdt fyraftensmøde for tjenestemandsansatte, der ønskede at høre om mulighederne for pension og efterløn. Endelig har kredsen haft møde med specialklasselærere i Frederikshavn Kommune samt deltaget i faglig klub-møder i PPR i Hjørring og PPA i Frederikshavn.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

3


ARBEJDET FOR POLITISK OG ØKONOMISK INDFLYDELSE - Vi skal få politikerne til at tage ansvar for, at skolerne og institutionerne kan lykkes med opgaven. En væsentlig forudsætning for, at skolerne kan lykkes med at løfte kerneopgaven, er, at der er sammenhæng mellem krav og ressourcer. Flere års massive besparelser og en underfinansieret skolereform har gjort det stadig vanskeligere for skolerne og ikke mindst lærerne at balancere i en hverdag med fortsat stigende krav og stadigt færre ressourcer. På generalforsamlingen 2016 sendte vi med resolutionen ”Stop sparepolitikken – investér i folkeskolen” en kraftig opfordring til lokalpolitikerne om at stoppe nedskæringerne og tage ansvar for skoleområdet. Med baggrund i tal fra Danmarks Statistik kunne vi se, at der på skoleområdet i Frederikshavn Kommune fra budget 2015 til budget 2016 blev sparet 21,4 mio. kr., mens der i samme periode blev sparet 50,3 mio. kr. i Hjørring Kommune. Besparelserne kan ses på skolerne, hvor et alt for højt undervisningstimetal ikke altid efterlader den nødvendige tid til forberedelse og evaluering af undervisningen. Flere steder mangler der desuden en tydelig prioritering af arbejdsopgaverne, så lærerne får tid til og muligheder for at forberede undervisningen. Med resolutionen sagde vi nej til yderligere besparelser på skoleområdet, og ja til, at politikerne bringer balance i forholdet mellem krav og ressourcer.

SKOLEPOLITISKE MØDER De lokale politikere var inviteret med på kredsens skolepolitiske møder, som vi i efteråret afholdt for fjerde gang i Hjørring og Frederikshavn. Møderne er et forsøg på fra kredsens side at fremme og styrke en stærk demokratisk dialog om folkeskolens udvikling - ikke mindst på centrale områder, der vedrører skolernes økonomi og struktur. Som noget nyt havde vi denne gang valgt at afholde møderne i samarbejde med skolebestyrelserne i Hjørring og Frederikshavn.

FREDERIKSHAVN: KRITIK AF RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSINTEGRERET UNDERVISNING På mødet i Frederikshavn, der blev afholdt på Sæby Skole den 21. september, mødte forældre, lærere og borgere op og ønskede bl.a. svar på, hvad de lokale politikere havde lagt til grund for at indføre rullende skolestart på kommunens skoler. Både på mødet og i den efterfølgende debat i medierne har ordningen fået en hård medfart. Kredsen har helt fra indførelsen af Bæredygtigt Børneområde i 2014 frarådet, at Frederikshavn Kommune indfører rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Kredsen har senest i høringssvar i december 2016 anbefalet, at man standser arbejdet med aldersintegreret undervisning. Vil man fastholde dette, er det kredsens anbefaling, at man sætter skolerne fri, så de selv kan beslutte om de ønsker at organisere indskolingen med rullende skolestart og i givet fald, hvordan den skal organiseres. På baggrund af mødet i Sæby fremsendte kredsen en række anbefalinger til Børne- og Ungdomsudvalget. Af kredsens anbefalinger fremgår: 1. Evaluering af rullende skolestart Lærerkredsen anbefaler, at der foretages en midtvejsevaluering/analyse af den rullende skolestart. Der er efter kredsens opfattelse bl.a. brug for at få et overblik over, hvor mange lærerskift eleverne udsættes for, hvad det betyder for relationerne mellem elev og lærer, og hvad det betyder for elevernes udbytte af undervisningen. Lærerkredsen anbefaler i øvrigt, at udvalget sætter skolerne fri, så de selv kan beslutte om de ønsker at organisere indskolingen med rullende skolestart og i givet fald, hvordan den skal organiseres.

Nordjyske den 19. marts 2016

4

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017


Nordjyske den 23. september 2016

2. Digitale løsninger Lærerkredsen anbefaler, at udvalget hurtigt skaber et overblik over, om beslutningen om ”bring your own device” og overgangen til digitale lærermidler giver reelle muligheder for at undervise kvalificeret i overbygningen. Folkeskolen skal i henhold til grundloven være et gratis tilbud for alle elever. Derfor bør udvalget hurtigst muligt sikre, at der stilles en låne-PC til rådighed for de elever, der ikke kan eller vil medbringe egen PC. 3. Konvertering af understøttende undervisning Lærerkredsen foreslår at skolerne sættes fri, så de frit og uden en 50% grænse kan afkorte skoledagens længde ved at konvertere den understøttende undervisning til tolærerordninger i.h.t. folkeskolelovens § 16b. 4. Besøg skolerne og klasselokalerne Lærerkredsen anbefaler at BU-udvalgsmedlemmerne besøger skolerne og evt. følger en lærer eller et lærerteamteam over en arbejdsdag. Lærerkredsen formidler gerne kontakt til lærere, der vil være vært. 5. Styrket dialog og samarbejde Lærerkredsen ønsker en fortsat styrket dialog mellem interessenterne omkring folkeskolen i Frederikshavn Kommune. Derfor opfordrer lærerkredsen til, at der i henhold til folkeskolelovens § 41 stk. 4 etableres et fælles rådgivende organ med repræsentanter for lærerkredsen, skoleledere, politikere, forvaltningen og skolebestyrelserne. I skrivende stund har borgmesteren bedt Børne- og Ungdomsudvalget om at undersøge muligheden for at fremskynde evalueringen af Bæredygtigt Børneområde. Herudover har man fra politisk side besluttet at ændre antallet af rul fra 4 til 3 pr. skoleår, og formanden for Børne- og Ungdomsudvalget har planlagt en række skolebesøg for ved selvsyn at undersøge forholdene omkring den rullende skolestart.

Nordjyske den 17. september 2016

HJØRRING: JA TAK TIL RO PÅ SKOLERNE, NEJ TIL FLERE SAMMENLÆGNINGER I Hjørring afholdt kredsen skolepolitisk møde den 15. september på Hjørring UngdomsCenter. De fremmødte efterlyste bl.a. mere ro på skolerne – helt specifikt ved, at man fra politisk og forvaltningsmæssig side holder igen med at søsætte flere projekter, end at skolerne kan følge med. Andre fremmødte påpegede problemer med manglende synlighed fra skoleledelsernes side – herunder oplevelsen af, at ledere for ofte deltager i møder udenfor skolen, og derfor er svære at få kontakt til. Fra politisk side var der tidligere fremsat forslag om sammenlægning af Tårs og Vrå/Løkken skoler, og dette bragte endnu engang skolestruktur til debat på mødet. Fra kredsens side har vi i vores høringssvar tilkendegivet, at vi ikke ser nogen gevinst ved en sådan sammenlægning, og vi har benyttet lejligheden til at stille spørgsmålstegn ved, om en sammenlægning af skoler overhovedet giver en bedre skole for eleverne. Særligt i Hjørring by, hvor der ikke længere er krav om klasseoptimering på tværs af skolerne, er fordelene meget svære at få øje på. Modstanden fra mange sider har tydeligvis gjort indtryk, og byrådet traf i januar 2017 beslutning om, at skolerne i Tårs og Vrå/Løkken forbliver selvstændige skoler. Blandt de positive tilkendegivelser ved mødet var bl.a., at den fælles forståelsesramme i højere grad bliver benyttet og brugt i samarbejdet mellem skolelederne og medarbejderne, ligesom der var ros til politikerne for at give mulighed for at konvertere den understøttende undervisning til to-lærertimer.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

5


demonafholdt v le b r t Mads e er er de 16, da d møde. H arts 20 p enter. m to rc . u 0 e lt 1 L's årlig - og Ku ed den K s m d re r e g a v n v r o e gels org K relsen rdsforrin ran Aalb Kredssty od velfæ ielsen fo N m k n ri o n ti e stra .) og H nsen (tv Christe

Kredsen var medarrangør af Velfærdsa velfærdsforrin lliancens de gelser den 12 monstration . maj 2016. kredskontore mod Her er der frem t, før turen gå møde foran r mod Springv andspladsen i Hjørring.

KOMMUNERNES ØKONOMI: EN TILBAGEVENDENDE KAMP OM RESSOURCER Kredsen ligger hvert år et stort arbejde i budgetprocesserne i kommunerne. Det sker bl.a. gennem MED-systemet, hvor der løbende orienteres om processen, og hvor der gennem årene har udviklet sig en åben og inddragende proces om budgetlægningen i kommunerne. Det giver kredsen mulighed for at søge at påvirke processen undervejs og komme i dialog om de konsekvenser evt. besparelser vil kunne få. Kredsen forsøger herudover at påvirke og informere om budgetprocessen gennem lokalpolitiske kontakter og lokale medier. FÆLLES SAG MOD OMPRIORITERINGSBIDRAG Det forløbne år har påkrævet en særlig indsats, idet regeringens bebudede omprioriteringsbidrag truede med yderligere besparelser i de i forvejen trængte kommunekasser. Fra kredsens side gik vi gennem Velfærdsalliancen aktivt ind i et samarbejde med de øvrige faglige organisationer for at markere og mobilisere modstanden mod yderligere nedskæringer på velfærden. I forbindelse med de landsdækkende demonstrationer ”Ja til tryghed – nej til milliardbesparelser” den 12. maj

6

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

2016 var kredsen med til at tage initiativ til og arrangere lokale demonstrationer i Hjørring og Frederikshavn. Desuden deltog kredsstyrelsen i Velfærdsalliancens demonstration ved KL’s kommunalpolitiske topmøde i Aalborg i marts 2016. Det var derfor med en vis lettelse, at vi i juni kunne konstatere, at regeringen og KL var nået til enighed om en økonomiaftale, der bl.a. fjernede det omstridte bidrag og dermed en kæmpe sten i forhold budgetopgaven i kommunerne. Samarbejdet på tværs af de faglige organisationer og den store opbakning til demonstrationerne bekræftede os desuden i, at vi står stærkest, når vi står sammen. HJØRRING: INGEN AFSKEDIGELSER ELLER FORFLYTTELSER I Hjørring Kommune endte budgetprocessen trods en presset økonomi med, at der blev afsat 3,7 mio. kr. i skolernes samlede budget. Desuden undgik vi afskedigelser og forflyttelser, som ellers har været en tilbagevendende begivenhed de seneste år. Desværre lykkedes det ikke at få forslaget om besparelser på skoletjenesten af bordet, selvom vi fra kredsens side lagde meget vægt på den del gennem hele budgetprocessen og i vores høringssvar til denne.


Frederiksh av

Til gengæld kunne vi glæde os over, at indsatsen for at få politikerne til at benytte muligheden for at konvertere den understøttende undervisning langt hen ad vejen er lykkedes. I indeværende skoleår har 227 ud af 257 klasser fået dispensation til at konvertere den understøttende undervisning til to-lærer/to-voksen timer. Finansieringsspørgsmålet har desværre gjort, at indskolingen ikke alle steder har benyttet muligheden. Men alt i alt betragter kredsen det som en succes og et godt eksempel på, at der skal arbejdes på alle fronter for at skabe forbedringer af lærernes arbejdsvilkår. FREDERIKSHAVN: 5 MIO. KR. TIL MERE FORBEREDELSE I Frederikshavn Kommune er Børne- og Ungdomsudvalgets budget hvert år udfordret på to poster. Det drejer sig om den årlige budgetreduktion på 1 pct. samt demografiudviklingen. Ud af en samlet reduktion på over 23 mio. kr. påvirker de to poster alene budget 2017 med 16 mio. kr. Fra kredsens side har vi igennem de sidste par år søgt at gøre politikerne opmærksomme på, at de store besparelser samt de omfattende

n: 10. klasse center til sa lg? Under de se ne nattefor ha nd linger om i Frederiksh budgettet avn Komm une opstod en beslutni der pludse ng om at ud ligt licitere 10. til EUC Nor klassecentre d. Med besl t utningen fu bemærkning lgte en budg om, at udlic et iteringen sk lade sig gø ulle kunne re både kv alitetsmæss misk. Set m igt og økon ed kredsens oøjne ville en citering væ sådan udlire en ualm in de lig dårlig lø mindst for sning – ikke eleverne i 1 0. klasse – Frederikshav hvilket vi gj n Byråd op orde mærksom møder og på gennem breve til sa mtlige byrå Forslaget bl dsmedlemm ev aldrig ge er. nnemført bl Nord takked .a. fordi EU e nej, da de C ikke ville ku klassecentre nne drive 1 t med den 0 . økonomiske Frederikshav ramme, so n Kommun m e satte op udlicitering . Forslaget bliver derf om or ikke genn klassecentre emført, og t forbliver så 1 0. ledes i kom hvilket er en munalt regi god løsning – for medarbe mindst elev jdere og ikke erne i Fred erikshavn Ko mmune.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

7


strukturændringer på skoleområdet har sat arbejdsmiljøet under gevaldigt pres. Det er derfor positivt, at politikerne med budget 2017 har undgået afskedigelser af lærere/børnehaveklasseledere, samt at der tilmed er afsat ekstra 7,4 mio. kr. til skoleområdet, hvoraf 5 mio. kr. er forbeholdt mere forberedelsestid til lærerne. Det sidste har kredsen især arbejdet for, ligesom vi gennem dialog med politikere og forvaltning nu løbende arbejder for at sikre, at puljen udmøntes efter hensigten. Positivt er det også, at Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at give skolerne mulighed for at konvertere 50 pct. af den understøttende undervisning til holdtimer, og at man i de enkelte skoledistrikter i forskelligt

omfang har implementeret eller er i gang med at implementere denne beslutning. Konverteringen af den understøttende undervisning er en mulighed, som især Danmarks Lærerforening har arbejdet på at få skabt politisk opmærksomhed omkring, og kredsen har ved flere lejligheder forelagt muligheden for de lokale politikere bl.a. gennem de fem anbefalinger, vi efter det skolepolitiske møde i Sæby sendte til Børne- og Ungdomsudvalget. Vi har dog hele tiden anbefalet, at man lod det være op til skolerne selv, hvor meget af den understøttende undervisning, man ønskede at konvertere. Desuden skal det bemærkes, at ejendomscentret får tilført 5 mio. kr. ekstra over to år til bedre vedligeholdelse og rengøring på dagsinstitutioner og skoler.

HVAD SKAL VI MED SKOLEN? Kredsen afholdt i november 2016 et folkemøde om dannelse, hvor bl.a. Marianne Jelved deltog som oplægsholder og medvirkede til en engageret debat om, hvordan dannelsesaspektet igen kan få en central rolle i folkeskolen. Mødet var arrangeret i samarbejde med de folkekirkelige skoletjenester og Foreningen Skole og Forældre. FOLKESKOLEIDEAL På DLF’s kongres i september blev det vedtaget, at foreningen skal arbejde med et folkeskoleideal. Et sådant ideal skal ikke være en modpol til den skole, vi har i dag, for der foregår allerede mange gode ting i skolen. Men der er et stadigt stigende pres fra bl.a. politisk side om at uddanne eleverne til videre

uddannelse. Det er selvfølgelig også en vigtig opgave, men vi skal også huske elevernes børneliv. Vi skal skabe hele mennesker og ikke kun fokusere på faglige mål. Uddannelse og dannelse hører sammen. I kredsen deltager vi i den arbejdsgruppe, der blev nedsat på årets kongres i DLF og som har til opgave at samle idéer til, hvad folkeskoleidealet skal indeholde samt at udbrede budskabet om det igangværende arbejde. Vi vil gerne italesætte de grundlæggende værdier, vi ser i det at holde skole. Det vil give os en stærkere stemme i debatten om skolen, og vi får et fælles sprog og en bevidsthed om, hvad vi egentlig vil. Vi får fælles argumenter for det, vi gør. Det er vigtigt, at folkeskoleidealet bliver en del af skolens DNA.

Folketingsmedlem Marianne Jelved satte gang i folkemødet med spørgsmålet ”hvad er egentlig meningen?”. De øvrige oplægsholdere var tidl. skoledirektør mm. Chresten Sloth Christensen (tv.) og Susanne Gaden Clausen fra Foreningen Skole og Forældre (th.)

8

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017


ARBEJDET FOR BEDRE LØNOG ARBEJDSVILKÅR - Vi skal skabe konkrete forbedringer af lærernes arbejdssituation. Et fokus, der gennemsyrer det daglige arbejde i kredsen, er forbedringer af de lokale rammer for arbejdstiden på skolerne. Fleksibilitet og dialogen om opgaveoversigten har været i fokus i løbet af året. I både Frederikshavn og Hjørring Kommune er vi lykkedes med at få skrevet forbedringer på disse områder ind i den nye planlægningsramme og fælles forståelse. MERE FLEKSIBEL ARBEJDSTID I Frederikshavn er det blevet en skal-opgave for tillidsrepræsentanten og lederen at få lavet en aftale om tilstedeværelsestiden. Der er i alle fire skoledistrikter lavet aftaler, som giver den enkelte lærer bedre muligheder for at placere den individuelle forberedelse der, hvor det giver mest mening for en selv. Tilstedeværelsestiden er således mellem 35-37 timer/uge. Samtidig er der indført 10 planperioder henover skoleåret, som gør det muligt for læreren at flytte arbejdstid indenfor perioden. I Hjørring er det præciseret, at opgaveoversigten som minimum skal beskrives med tid i tre kategorier: Undervisningstid, forberedelsestid og øvrig tid. Al samvær med elever indgår i den samlede undervisningstid. Forberedelse er defineret som individuel og fælles forberedelse. Resten beskrives som øvrige opgaver og opgøres som øvrig tid. Ligesom i Frederikshavn skal der også i Hjørring laves aftaler om flekstid på alle skoler. Vi har målrettet arbejdet for at skabe en større fleksibilitet i hverdagen for den enkelte lærer, hvilket gerne skulle resultere i større tilfredshed og kvalitet i arbejdet. Den løbende dialog om opgaveoversigten har også fået større opmærksomhed i indeværende skoleår, både fra skoleledere og fra medarbejderes side.

ET SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING – MEN FORTSAT PLADS TIL FORBEDRINGER Hvordan kan vi i kredsen være sikre på, at de aftalte planlægningsrammer og forståelser medfører en reel forbedring af arbejdsvilkårene ude på skolerne? Det kan vi bl.a., fordi vi har sikret os, at kravet om evaluering er skrevet ind i begge aftaler, og fordi vi fra kredsens side prioriterer det løbende fokus på forbedringer. Vi har i begge kommuner været med til at lave grundige evalueringer i samarbejde med forvaltningerne. I Hjørring Kommune er der lavet spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærere og børnehaveklasseledere, og i Frederikshavn Kommune har tillidsrepræsentant og afdelingsleder sammen besvaret en række evalueringsspørgsmål, der har taget direkte afsæt i den fælles planlægningsramme. Kredsen har desuden i samarbejde med skolechefen afholdt evalueringsmøder i de fire skoledistrikter. Det er alt sammen vigtige skridt i den rigtige retning, men som antydet er der også fortsat plads til forbedringer. I skrivende stund er vi i begge kommuner i fuld gang med forhandlinger om det kommende skoleårs rammer. Og det er selvfølgelig med forbedringer for øje, at kredsen indgår i disse. Det store arbejde, som tillidsvalgte og medlemmer på skolerne har lagt i evalueringerne, er uvurderligt i disse forhandlinger. Evalueringerne er med til, at vi nu kan dokumentere vigtigheden af og insistere på en reel dialog om opgaveoversigten. Det fremgår tydeligt af evalueringerne, hvor afdelingsleder og tillidsrepræsentant har udtrykt enighed om, hvor vigtig den er for det daglige samarbejde på skolen og for trivslen på lærerværelset. Ligeledes står det tydeligt, at skoledagens organisering har stor indflydelse på kvaliteten af undervisningen og trivslen på skolen.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

9


Derfor forsøger vi også at få præciseret vigtigheden i, at man på skolerne bevidst arbejder med rammer for skoleårets planlægning samt lektionernes længde, skemalægning og funktionsbeskrivelser. For vi kan se, det virker! BEDRE ARBEJDSVILKÅR GENNEM BEDRE ORGANISERING I begge kommuner har vi oparbejdet gode traditioner for henholdsvis Triade-møder (for TR, AMR og leder) i Hjørring og leder/TR-møder i Frederikshavn. Målet med disse møder er først og fremmest at skabe et rum, hvor vi drøfter vilkår og rammer for den enkelte lærers arbejdsliv, samt at bakke op om samarbejdet mellem de tillidsvalgte og ledelsen på skolerne. På leder/TR-mødet i Frederikshavn afholdt i januar i år var dagsordenen udveksling af gode eksempler på, hvordan vi gør planlægningsrammens ord til virkelighed ude på den enkelte skole. Tillidsrepræsentanter og afdelingsledere fremlagde fx skabelon for dialogen om opgaveoversigten og forslag til at arbejde med funktionsbeskrivelser – til stor inspiration for de øvrige skoleafdelinger. På Triade-mødet i Hjørring, der blev afholdt samme dag, fik man sammen introduceret principperne i social kapital, og man berørte også begrebet professionel kapital. Begge begreber er gode værktøjer i arbejdet med og udviklingen af kvaliteten i undervisningen og på

10

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

arbejdspladsen. Værdien af et sådant møde er stor, for alle går derfra med en fælles baggrund og begrebsforståelse, som er nyttig i den videre proces. I november arrangerede DLF og KL rundt om i landet en række dialogmøder om arbejdstid. Forvaltning, ledelse og tillidsrepræsentanter fra hele kredsens område deltog i mødet i Aalborg, og her var bl.a. skoledagens organisering i fokus. Mange eksempler blev delt og inspiration fra andre kommuner kom med hjem i rygsækken. Fra Sydøstskolen i Hjørring bidrog man med eksempler på, hvordan man med relativt enkle greb er lykkedes med at forbedre arbejdsmiljøet på skolen. Ved at forlænge lektionerne fra 45 til 60 minutter og sætte tid på opgaverne i opgaveoversigten har man skabt et arbejdsmiljø, hvor arbejdstidsproblemer fylder mindre og mindre.

ARBEJDSMILJØ I DLF er vi i gang med at udarbejde en ny arbejdsmiljøstrategi, som skal være et fælles og tydeligt udgangspunkt for arbejdsmiljøarbejdet i hele foreningen på alle niveauer. Strategien baserer sig på princippet om den involverende fagforening og erkendelsen af, at ikke alt kan løses af aftaler, og at medlemmerne er aktive med-


MEDLEM SMØD KAN VI O RGANISEE: UNDERV RE ISNINGE N For at un B E DRE? derstøtte

arbejde sering af med en b skoledag edre org e n var kre et medle anidsen i ap msmøde ril vært v på Sinda delt erfa ed l Skole. H ringer og er blev d drøftet e måder at e r k s e m orga pler på fo rskellige lektionslæ nisere understøtt ende un ngder, le dervisnin ktiehjælp tolærero g, , planlæg rdning m ning i tea .v. Møde m, t blev afv arbejde iklet i sa med kon msulenter fra DLF.

spillere i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø på hver enkelt arbejdsplads. Strategien består af 5 pejlemærker: • arbejdsglæde og trivsel • forebyggelse • blik for hele arbejdslivet • altid et arbejdsmiljøperspektiv • kontinuitet, systematik og koordinering I løbet af året har alle kredse været inddraget i arbejdet med at give strategien konkret indhold og komme med input til konkrete handlinger, der kan understøtte implementeringen. Kredsstyrelsen har præsenteret den foreløbige strategi for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i kredsen, og den vil være et fast punkt på dagsordenen ved kommende fællesmøder med TR og AMR. Kredsens arbejdsmiljøpolitik afspejler naturligvis foreningens strategi. Vi arbejder meget bevidst med at understøtte samarbejdet mellem TR og AMR på den enkelte skole. Det tætte samarbejde på den enkelte skole, også med ledelsen, er det allervigtigste i forhold til at arbejde kvalificeret med arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

INDSATSEN FOR BEDRE ARBEJDSMILJØ I KOMMUNERNE En indsats, der skal sikre forbedringer af arbejdsmiljøet, kræver ikke alene strategi men også værktøjer, og her er social kapital et vigtigt redskab, som man både i Frederikshavn og Hjørring Kommune har prioriteret ift. arbejdsmiljøindsatsen. Grundtanken i social kapital er, at man ved at opbygge og udnytte relationer på arbejdspladsen kan gavne og styrke både kvaliteten og arbejdsmiljøet. I kredsstyrelsen har vi helt konkret taget næste skridt ved i fællesskab at foretage en grundig gennemgang af teorien bag professionel kapital, der kan ses som en udbygning af social kapital, hvor også human kapital og beslutningskapital inddrages. Med professionel kapital sættes der både fokus på kvaliteten i undervisningen, elevernes trivsel og læring samt lærernes arbejdsmiljø – begrebet forsøger dermed at favne alle disse problemstillinger samtidig. Vi ved fra flere undersøgelser, at arbejdspladser med høj professionel kapital typisk vil have høj kvalitet i undervisningen, højere brugertilfredshed, lavere sygefravær, lavere personaleomsætning og øget arbejdsglæde. Det er derfor et emne, der også i det kommende år vil have høj prioritet i kredsstyrelsens arbejde.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

11


alløn kr. til lok e ,15 mio. 1 : n v a med sidst sh Frederik e i lighed d e t tt u re k sl e n lløn. Ko mune b avn Kom et til loka tt sh e k f g ri a d e g u d n b li re F el af løn forhand ønte en d ,6 pct. til m 0 d t n u a o t k fs a a s r å t 2016 kredsen ntant og budgetåre se t m ræ p sa e re var der i sr stillid iktslede æg. Fælle med distr d e n rn a e rh g lokale till n fo andli fleste ltog i forh er ved de d ræ m p e so sulent de e sr g id og UU, li ernes till A g P n P li r e fo fd a ledere lønpolitik r flere af tyrelsens ar en elle v ss d så re g k o i r linge for skole d afsæt tede. Me onstillæg ls ti ti k n r te fu n re le senta ontaktlæ t forhand klasse-/k et bl.a. a d se s is , e v d re g e re k o lyk g til læ ntanter aftalt tillæ srepræse r e e ls d re re v y d le n st b be der i a istrikter art, mens lte skoled e. e skolest d re. I enke n e ddannels ll u ru re er-/vide jder med ft e e i g, rb e a læ ls r il e e g st d delta funktion tillæg for g række r n le la a n ft e a blev aftalt lt t r afta indgåe r blev de blev der lt e a ss I la r. k e Herudove e v opga ørnehav l særlige 0 lærere/b 5 2 . knyttet ti ca r fo løntillæg 5 mio. kr. om lokale rdi på 1,1 æ v t le m en sa ledere til

FREDERIKSHAVN: FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL OG OPFØLGNING PÅ SYGEFRAVÆR I Frederikshavn Kommune er arbejdet med social kapital placeret i MED-systemet, og i CenterMED for Børn og Skole er der enighed om, at social kapital er helt centralt i arbejdsmiljøarbejdet. Indsatsområdet skal være med til at skabe fundamentet for gode arbejdspladser, hvor lærerne kan lykkes med kerneopgaven og derved skabe bedre trivsel. På skolerne er der lavet målinger af den sociale kapital, og der er planer om at lave nye målinger igen senest i 2018. Social kapital er desuden fast på dagsordenen til CenterMED-møderne, hvor der løbende erfaringsudveksles for at sikre, at arbejdet med social kapital skaber merværdi på de enkelte afdelinger. Det har bl.a. betydet, at social kapital er tænkt ind i skoleårets planlægning fx igennem tydeligere

opgaveoversigter og funktionsbeskrivelser af arbejdsopgaver. I arbejdet i HovedMED har vi på skoleområdet kunnet konstatere en svag stigning i sygefraværet, og det er derfor besluttet at lave en opfølgning på sygefraværet på enkelte centre samt at lave et generelt eftersyn af sygefraværsindsatsen. På den baggrund var afdelingsledere og tillidsvalgte indkaldt til temadag i januar 2017 for at drøfte sygefraværsindsatsen. HJØRRING: NY PULJE PÅ 5,8 MIO. KR. TIL TRIVSELSFREMME I MED-arbejdet i Hjørring Kommune er der ligeledes fokus på sygefraværet, og her er der løbende opfølgning på lærernes sygefravær samt de påbud arbejdstilsynet har været nødt til at udstikke på flere skoler. Den vedholdende indsats med at holde denne dagsorden har medført, at der fra politisk side er kommet et øget fokus på lærernes sygefravær og trivsel. Helt konkret har det resulteret i, at der nu fremlægges sygefraværsstatistik én gang i kvartalet på Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalgets møder, og der er netop afsat en pulje på 5,8 mio. kr. til trivselsfremmende initiativer. Udmøntning af puljen skal ske i samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og de faglige organisationer, og i denne gruppe er der i bred enighed indstillet til byrådet, at puljen skal udmøntes decentralt og anvendes til initiativer, der understøtter inklusionsopgaven. I Hjørring har der været afholdt Triade-temadag, hvor professor Tage Søndergaard Kristensen holdt oplæg om professionel kapital, som han har været med til at indføre som analyse- og procesværktøj i gymnasieskolerne. Mellem kredsen og kommunen er der desuden enighed om at lave en fælles afdækning af skolernes professionelle kapital, som skal danne afsæt for det videre arbejde i det kommende skoleår.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

LÆSØ: AFSLUTTEDE FORHANDLINGER VENTER PÅ UNDERSKRIFT Kredsen har i årets løb gæstet Læsø ad flere omgange. Ved seneste lejlighed den 29. november tog fællestillidsrepræsentant og kredsens konsulent sejlturen for bl.a. at genforhandle planlægningsramme og forhåndsaftale med øens skoleleder. Udover mindre justeringer i planlægningsrammen blev det aftalt at præcisere vilkårene for skolens tillidsvalgte bl.a. med hensyn til deltagelse i fælles TR-møder i kredsregi. I forhold til forhåndsaftalen blev det bl.a. aftalt at hæve udviklings-

12

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

tillægget. I skrivende stund afventer kredsen dog fortsat at modtage underskrevne aftaler retur. Efter forhandlingerne deltog kredsens repræsentanter i faglig klub-møde, hvor især retningslinjer omkring afspadsering/flekstid fyldte meget. Arbejdet og udfordringerne i MED-udvalget blev også drøftet, samt forslag og muligheder i forhold til at få fornyet fokus og engagement i MED-arbejdet.


ARBEJDET FOR YTRINGSFRIHED - Vi skal forsvare medlemmernes ytringsfrihed og mulighed for at påpege problemer over for ledelsen. De seneste års reformer i folkeskolen har kaldt på et styrket fokus på, hvordan medarbejderne sikres indflydelse på udviklingen af skolen. Derfor har kredsen igennem de seneste år arbejdet på at etablere aktiviteter og processer, der muliggør en reel inddragelse og indflydelse. En sådan inddragelse og indflydelse forudsætter imidlertid, at man som medarbejder kan ytre sig om de konsekvenser, man ofte er vidne til, som følge af reformer og økonomiske forringelser – og at man kan gøre det uden frygt for efterfølgende repressalier. I kredsen arbejder vi derfor på at forsvare medlemmernes ytringsfrihed, for den er i sig selv kommet under pres af de mange reformer. Problemet er ikke kun at finde indenfor vores eget fagområde men kan spores i hele den offentlige sektor. På en offentlig høring på Christiansborg i november 2016 beskrev ombudsmanden om de ansattes ytringsfrihed, at ”ytringsfriheden i eget navn trumfer loyalitetspligten” (Folkeskolen, 23. november 2016). Derfor er det et problem, hvis ledere direkte eller indirekte afskærer ansattes ytringsfrihed. Justitsministeriet udgav i 2016 en ny vejledning om ansattes ytringsfrihed, hvortil Justitsminister Søren Pind udtalte: ”Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at bl.a. sygeplejersker, lærere og fængselsbetjente deler deres viden i den offentlige debat. Derfor er jeg glad for, at vi med den nye udgave af vejledningen kan skabe klarhed om reglerne for ytringsfrihed for offentligt ansatte. Jeg håber, at vejledningen kan inspirere til, at man på den enkelte arbejdsplads får talt om de ansattes ytringsfrihed.” (www.justitsministeriet.dk, den 31. oktober 2016)

Willig, e sociolog Rasmus julefrokost forklared de ve gra der Ved årets fagpolitiske d til at un u-vending bl.a. er me hvordan kritikkens d. ansattes ytringsfrihe

TAVSHEDSKULTUR KAN ØDELÆGGE ARBEJDSMILJØET På kredskontoret har vi de seneste år kun haft få henvendelser, der drejede sig om ytringsfrihed. Men omvendt ved vi fra undersøgelser, at mange medlemmer er tilbageholdende eller ligefrem undlader at ytre sig af frygt for repressalier. En frygt, der givetvis er større i perioder, hvor reformer og strukturændringer har bevirket stillingsnedlæggelser og deraf frygt for afskedigelser. Det fører til en tavshedskultur, som kan gå ud over både arbejdsmiljøet og kvaliteten i skolen. Derfor ønsker vi i kredsen at sætte fokus på ansattes ytringsfrihed, og vi gør det bl.a. ved at rejse debat om Justitsministeriets nye vejledning i Hovedudvalget i kommunerne. Det er også med dette fokus, at kredsen til fagpolitisk julefrokost inviterede sociolog Rasmus Willig til at holde oplæg om ”kritikkens u-vending”. Gennem syv år har han forsket i, hvordan ledere håndterer, at ansatte italesætter problemer på arbejdspladsen, og hvordan måden at håndtere dette skaber en afstandstagen fra den kritiske attitude. De skolepolitiske møder, som kredsen gennem de seneste fire år har afholdt, er ligeledes initiativer, hvor vi skaber et forum for debat om folkeskolens udvikling, og giver medlemmerne mulighed for at komme til orde og udtale sig overfor de lokale politikere.

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• MENINGSDANNERE: SÅDAN SER SKOLEN UD INDEFRA! Danmarks Lærerforening har bl.a. med meningsdanneruddannelsen, der afvikles i samarbejde med CEVEA, taget initiativ til at understøtte lærernes ytringsfrihed og stemme i den offentlige debat. Hensigten med uddannelsen er at ruste lærere til at blive meningsdannere og blande sig i den offentlige debat med perspektiver, erfaringer og indsigt fra klasseværelset. Uddannelsen indeholder både mundtlig og skriftlig debat, udvikling af pressestrategier og strategier til at engagere kolleger og lokalsamfund. Meningsdannerne kommer fra hele landet, og i år er et af kredsens medlemmer blandt deltagerne på uddannelsen. Meningsdannernes arbejde kan bl.a. findes på bloggen www.skolenindefra.dk.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

13


ARBEJDET FOR OG MED DE TILLIDSVALGTE - Vi skal sikre tillidsvalgtes vilkår. De tillidsvalgte på skolerne/arbejdspladserne er medlemmernes møde med foreningen i hverdagen. De manglende centrale aftaler på arbejdstid betyder, at der er et større rum, der skal udfyldes på skolerne. Det medfører et større ansvar for de tillidsvalgte, da det i høj grad er på den enkelte arbejdsplads, at der er mulighed for at skabe bedre arbejdsforhold for kollegerne. Kredsen har derfor en stor opgave i at understøtte tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne i deres arbejde, og vi arbejder målrettet på at understøtte og styrke samarbejdet mellem disse. Det sker bl.a. ved, at arbejdsmiljørepræsentanterne 3-4 gange årligt inviteres med til TR-møderne, hvor der udover arbejdsmiljømæssige emner også arbejdes med at inddrage arbejdsmil-

jørepræsentanterne i det strategiske arbejde. I årets løb har vi på møderne bl.a. behandlet: - Den involverende fagforening: hvordan inddrager vi alle medlemmer, og hvordan kan vi aktivt påvirke vores egen arbejdsplads? - Det gode teamsamarbejde og trivsel i jobbet: samarbejde om kerneopgaver kan være med til at øge meningen, stoltheden og dermed trivslen for den enkelte - Social kapital At møderne er praktisk mulige, skyldes ikke mindst de aftaler kredsen har indgået med kommunerne om de tillidsvalgtes vilkår. I disse aftaler har vi prioriteret og fastholdt den ressource, vi havde før Lov 409 blev en realitet.

ARBEJDET I KREDSSTYRELSEN OG PÅ KREDSKONTORET - Vi arbejder for lærere på toppen og vil gøre en forskel for professionelle lærere. På generalforsamlingen 2016 blev der valgt ny kredsstyrelse. Forinden blev det besluttet at ændre kredsens vedtægter på baggrund af et forslag fra kredsstyrelsen om at sikre en ligelig fordeling af kredsstyrelsesmedlemmer fra de enkelte kommuner. Med beslutningen sammensættes kredsstyrelsen af en kredsformand samt tre kredsstyrelsesmedlemmer fra Hjørring Kommune og tre kredsstyrelsesmedlemmer fra Frederikshavn/Læsø Kommune. Valget til kredsstyrelsen betød genvalg til kredsformand Lars Busk Hansen, mens der var genvalg til Tom Kærgaard og Lars Bidstrup Hansen fra Hjørring Kommune samt Mads Christensen, Anne Dahl-Hansen og Henrik Nielsen fra Frederikshavn/Læsø Kommune. Nyvalgt til kredsstyrelsen blev Helle Weile Larsen (Hjørring Kommune), mens René Borup Dehn og Inger Marie Kristensen blev valgt som 1. suppleanter for henholdsvis Frederikshavn/Læsø Kommune og Hjørring Kommune.

14

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

Efter generalforsamlingen konstituerede kredsstyrelsen sig ved, at vælge Tom Kærgaard til næstformand og udpege Anne Dahl-Hansen til kasserer. Desuden blev Tom Kærgaard og Mads Christensen udpeget som fællestillidsrepræsentanter i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn/Læsø Kommune. Anne Dahl-Hansen blev udpeget som arbejdsmiljøansvarlig, Tom Kærgaard blev udpeget som kursusansvarlig og Helle Weile Larsen blev udpeget som skolepolitisk og pædagogisk ansvarlig. Kredsstyrelsen tiltrådte den 1. april 2016 og er valgt for en toårig periode. Kredsstyrelsen og ansatte på kredskontoret var i maj på seminar for bl.a. at fastlægge kredsens politiske indsatsområder og organisere arbejdet og opgaverne i kredsstyrelsen. Her blev også taget det første spadestik til arbejdet med den involverende fagforening og en lang række af de medlemsaktiviteter og -arrangementer, som har præget kredsens arbejde i årets løb og som er beskrevet i denne beretning.


På årets TR-konference, der strakte sig over tre dage på Skarrildshus i december, var programmet præget af arbejdet med den involverende fagforening samt professionel kapital. Derudover blev der arbejdet med praktiske øvelser i relationsopbygning gennem 1:1-møder og DLF’s kommunikations- og analysechef Jenny Bøving Arendt tegnede et billede af den strategi, der ligger til grund for DLF’s arbejde med public affairs i forhold til at søge politisk indflydelse på såvel central som lokalt niveau.

Kredsens tillidsrepræsentanter var samlet til konference for bl.a. at sætte fokus på den involverende fagforening og professionel kapital.

Kredsstyrelsens arbejde er centreret omkring kredsstyrelsesmøder og kommunale teams. Kredsstyrelsen deltager endvidere i det forpligtende samarbejde med de øvrige kredse i regionen. Kredsformandens medlemskab af hovedstyrelsen i DLF har betydet, at kredsstyrelsen løbende er blevet opdateret om hovedstyrelsens aktiviteter, hvilket har givet et godt fundament for kredsstyrelsens drøftelse af aktuelle foreningspolitiske spørgsmål samt udvikling og beslutning om politiske tiltag lokalt. Kredsstyrelsen besluttede i årets løb at anvende de midler, der følger med frikøbet af kredsformanden til hovedstyrelsen, til at frikøbe Anne Dahl-

Hansen fra sin stilling på Aalbæk Skole, således at hun varetager opgaver for kredsen på fuldtid. For at give medlemmerne bedre mulighed for at kontakte kredskontoret, besluttede kredsen at udvide kredskontorets åbningstid fra 27 timer til 31½ time om ugen. Åbningstiderne blev ændret således, at kontoret har åbent mandag - torsdag kl. 9.00 - 15.30 og fredag kl. 9.00 - 14.30. Kredsen har siden sidste års generalforsamling udsendt 3 kredsblade samt 15 mailbaserede nyhedsbreve.

Kredsstyrelsen pr. 1. april 2016 (fra venstre mod højre): Mads Christensen, Lars Bidstrup Hansen, Lars Busk Hansen, Anne Dahl-Hansen, Henrik Nielsen, Tom Kjærgaard og Helle Weile Larsen.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2017

15


GENErALfOrSAMLING

MEdLEMSfESt

Fredag den 24. marts kl. 17.30 på knivholt, Frederikshavn lærerkreds nord indkalder til ordinær generalforsamling med fokus på ”den involverende fagforening” og fælles drøftelse af, hvordan vi styrker fællesskabet på arbejdspladsen og i kredsen. efter generalforsamlingen er der medlemsfest med fælles spisning og livemusik med petrols. FOreløbig dAgsOrden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskaber. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer samt økonomisk ramme for løn m.v. til ansatte i kredsen. 6. Budget, fastsættelse af kontingent. 7. Udpegning af ekstern revisor for det følgende kalenderår. 8. Eventuelt. Forslag, der ønskes på generalforsamlingens dagsorden, skal foreligge skriftligt hos kredsformand Lars Busk Hansen, Amtmandstoften 4, 9800 Hjørring senest mandag den 13. marts. buskørsel: Der arrangeres buskørsel fra Hirtshals over Hjørring/Sindal samt fra Sæby via Frederikshavn Banegård til Knivholt.

Tilmelding Til spisning/buskørsel skal ske til skolens tillidsrepræsentant eller til kredskontoret på tlf. 98 92 36 88 eller 159@dlf.org senest tirsdag den 14. marts.

Lærerkreds Nord Skriftlig Beretning 2017  
Lærerkreds Nord Skriftlig Beretning 2017  
Advertisement