Kystmuseet Bangsbo

KYSTMUSEET BANGSBO Luk op for fortiden!

Kære gæst Velkommen til Kystmuseet Bangsbo.

Dette hæfte er en introduktion og oversigt over Kystmuseet Bangsbos udstillinger, der fordeler sig i de to udstillingsbygninger: Hovedbygningen og avlsbygningen.

I hovedbygningen kan du opleve udstillinger, der omhandler herregårdens historie, livet på Bangsbo herregård omkring år 1900 såvel som skiftende særudstillinger.

I avlsbygningen finder du blandt andet det enestående Ellingåskib, der kan dateres til 1163, og Voersåroret fra vikingetiden. Oplev også udstillingen I havets dyb, hvor du får et indblik i Kystmuseets marinarkæologiske arbejde samt en introduktion til nogle af de mest dramatiske skibsforlis i Nordjyllands historie.

Sidst men ikke mindst så kan du fordybe dig i udstillingen Besættelse og modstand, der bringer dig tilbage til de fem mørke år i Danmarks historie, da landet var besat.

God fornøjelse.

Læs mere om udstillingerne i Hovedbygningen på næste side.

Om udstillingerne i Hovedbygningen Bangsbo kan dateres til 1364 af de historiske kilder. Her nævnes herregården første gang i et pantebrev, hvor en Tord Jakobsen af Rørdal pantsætter alt sit gods i Ferslev Sogn til en Jens Værkmester af Bangsbo. Bangsbo har en lang historie, der til tider har været omgærdet af mystik men også af fest og farver.

Fra 1469-1536 hørte Bangsbo under Børglum Kloster.

Den sidste katolske biskop af klosteret blev Stygge Krumpen (ca. 1485-1551). Det blev han, da reformationen i 1536 blandt andet gjorde protestantismen til Danmarks officielle trosretning. Store dele af den katolske kirkes godser blev også inddraget og ført under den danske krone – herunder også Bangsbo fra 1536-1573.

Ved et mageskifte i 1573 overtog adelsmanden Otte Banner (1515-1585) og hans hustru Ingeborg Skeel (1545-1604) ejerskabet af Bangsbo. De var barnløse og da Banner døde i 1585, så overtog Ingeborg Skeel driften af godset. Ingeborg Skeel var kendt for at være en dygtig, men hård forretningskvinde, og efter sigende spøger hun på Bangsbo.

I 1892 købte godsejersønnen, Johan Knudsen (18651942) Bangsbo herregård som følge af, at forældrene ikke længere ville acceptere hans vilde eskapader og bekendtskaber i København. Knudsen flyttede derfor til Bangsbo men medbragte sine farverige bekendtskaber.

Vennekredsen bestod af nogle af samtidens største og mest berygtede forfattere, kunstnere og tænkere heriblandt Herman Bang (1857-1912) og Thorvald Bindesbøll (1846-1908). Vennerne gæstede tit og ofte Bangsbo, hvilket gav dem kaldenavnet ”Bangsbokredsen”.

I dag fremstår Bangsbo i store træk, som under Johan Knudsen ejerskab fra 1892-1909. Historien om Johan Knudsens Bangsbo er derfor i fokus i flere af hovedbygningens udstillinger.

Johan Knudsen

I temaudstillingen Kvinderne på Bangsbo”sættes der fokus på nogle af de kvinder, der enten arbejdede på eller gæstede Johan Knudsens Bangsbo. Kvinderne var kendte kvindelige kulturpersonligheder fra det bedre borgerskab såsom Eva Drachmann, Betty Nansen og Agnes Slott-Møller samt ansatte kvinder fra de lavere sociale klasser såsom Frk. Eggers og Abelone (Laura Christine Jensen). Fælles for dem alle var, at de var stærke, driftige kvinder, der på mange måder udfordrede de gældende sociale normer og stereotype kønsroller ved at gå deres egne veje i tilværelsen.

I Klunkestuen kan du opleve en stue som den så ud i klunketiden. ”Klunketiden” er en betegnelse for stilperioden fra cirka 1880-1900, hvor ”klunker” – uldtotter og kvaster – var en af tidens mest populære former for pynt på polstrede møbler.

I Cloos-værelset kan du komme helt tæt på historien om de dygtige handelsmænd af familien Cloos, der med deres driftige købmandskab og tætte forbindelser til Hamborg, havde stor indvirkning på Frederikshavns udvikling fra midten af 1800-tallet. På Johan Knudsens tid var dette rum indrettet som gæsteværelse, hvor Herman Bang opholdt sig, når han var på besøg.

Empiresalen har dannet ramme om mange festlige aftener, når Johan Knudsen havde gæster på Bangsbo.

Det var nemlig her billardbordet stod. Fra Empiresalen har man, når man kigger ud ad vinduerne, museets måske bedste udsigt – til Den hvide bro med Bangsbo botaniske have i baggrunden.

Kortspil i Empiresalen

Den hvide stue kan ses fra både dagligstuen og Cloos-værelset. Stuen står stort set som anno 1900.

Møblerne er autentiske replikaer af de originale møbler, der var designet af Thorvald Bindesbøll, som er særligt kendt for at have designet pakhusene i Skagen og Carlsberg logoet.

Forbindelser til Thorvald Bindesbøll findes flere steder på Bangsbo ud over møblementet i Den hvide stue.

Læg mærke til seglet med Johan Knudsens initialer ”JK”, som pryder gavlen over porten til gårdspladsen og låget på Johan Knudsens cigaræsker. Sidstnævnte kan ses udstillet i Spisestuen.

Løvespringvandet på gårdspladsen er også designet af Bindesbøll og det bærer derfor hans initialer.

I Spisestuen finder du forskellige genstande fra Bangsbokredsen udstillet. Her kan du læse mere om nogle af kredsens centrale medlemmer og deres tilhørsforhold til Bangsbo.

I Almuestuen ses Bangsbo fra tjenestefolkenes side.

Det er indrettet som spisestue, sove- og opholdssted for tyendet på herregården. I forlængelse af almuestuen fandtes spisekammeret tidligere, da det var vigtigt, at kogekonerne havde let adgang til forrådet.

Fra almuestuen er der adgang til de øvrige udstillingsrum, hvor du blandt andet kan se den sjældne Hårkunstsamling. Udstillingen viser nogle uhyre fine genstande og smykker lavet af hår.

I Bangsbosalen finder du skiftende særudstillinger.

Aftenselskab i den hvide stue

Læs mere om udstillingerne i Avlsbygningen på næste side.

Om udstillingerne i avlsbygningen Denne del af Bangsbo herregård kaldes for avlsbygningen, da det var her gårdens kreaturer og dyrebestand holdt til. Den ældste del af bygningen er bindingsværksladen, der er dateret til 1582/83. De to andre længer er opført mellem 1875 og 1909.

I avlsbygningen finder du blandt andet Ellingåskibet, der kan dateres tilbage til Middelalderen – 1163. Det er et særdeles velbevaret eksemplar af et nordisk klinkbygget handelsskib. Udstillet sammen med Ellingåskibet er Danmarks bedst bevarede eksemplar af et sideror fra vikingetiden, Voersåroret.

Voersåroret

Klinkbygning er en særlig skibsbygningsmetode, som i 2022 blev optaget på UNESCO’s repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Det gælder ikke kun byggemetoden, men også hvordan skibene udvikles, bruges og vedligeholdes, samt de tilknyttede håndværk som rebslagning, sejlsyning, smedning, fremstilling af maling og tjære mm., der den dag i dag kun praktiseres i Norden.

I temaudstillingen I havets dyb kommer du med under havets overflade. Her finder du både kanoner, skydevåben og skæbnefortællinger fra skibsvrag, der stadig ligger på havets bund ud for de nordjyske kyster. I udstillingen går man i fodsporene på museets marinarkæologer. Nordjyllands Kystmuseum har det marinarkæologiske ansvar for farvandene i Region Nordjylland – nærmere bestemt fra den nordlige side af Mariagerfjord over Skagerrak og ned til den nordlige del af Limfjorden.

Nordjyllands Kystmuseum indgår i et tæt samarbejde med Moesgaard Museum, Strandingsmuseet St. George, Langelands museum og Vikingeskibsmuseet om at varetage det marinarkæologiske ansvar i Danmark.

Med en kyststrækning på 7.400 km har kultur- og samfundsudviklingen i det danske område gennem alle tider været præget af søfart. Vrag af skibe og andre levn fra fortiden, på havets bund, ligger i dag som vigtige kilder til fortidens fortællinger. Undersøgelsen af disse fortidslevn udgør en vigtig del af det kulturhistoriske arbejde i Danmark.

I Søfartsudstillingen kan du gå på opdagelse i Frederikshavns maritime kulturhistorie. Her stilles der skarpt på de maritime spor i byen, der på mange måder har skabt grundlaget for byens udvikling til at være den pulserende havneby, som den er i dag. Fælles for sporene er havnen, hvor skibs- og motorbyggeri såvel som handel med ud- og indland har fundet sted.

Udstillingen Besættelse og modstand bringer dig tilbage til de fem mørke år (1940-1945) i Danmarks historie, da landet var besat. Udstillingen giver et indblik i danskernes hverdag og de svære valg som mange måtte tage. Du kan se imponerende genstande og fortællinger fra modstandsarbejdet og befrielsen. Men du kan også se bagsiden af historien, der indebærer skam, hævn og afsavn.

Faldskærmsnedkastning

NORDJYLLANDS KYSTMUSEUM