Stedsevarende Kalendere, IV. Fortsättelse af märkedage

..

Ste d s e v a r e n .d e k a l e n d e r e l

L u n d s k u lturh i st o r i s k e m u s e u m .

Af Ben�hm·d Olsen.

IV.

Fortsättelsa af märkedage.

Fra m idsommer t i l vinternat. ..

Den 24:de j uni . St. Hans dag, Johannes döbers födselsdag er en af de äld ste kirkefester, fordi den var knyttet sammen 1ned Marire bebudelse., d ag og l{ri sti föd sel sdag og kendtes som disse fra 4:de årh und rede . D a sidstnävnte dag sattes ved vinters solhverv, måtte Johannes väre födt ved m i ds01n1ner (Lukas I, 24, 26, 56) Döberen sagde selv om Kri stus : Han skal voxe, men jeg ajtage (Johannes 3, 30) og at dette sprog kan have n1edvirket til, at disse födselsdage sattes ved solhvervstiderne� når· solen voxer el ler tager af, er sandsynligt. l{irken fejrede, fornden d isse to, kun en dnu en födselsdag, nem lig Jornfru Marias. De övrige helliges sattes på deres dödsdag, på hvilken de födtes ti l saligt liv. .

St. Hans dag fej res end nu so1n l : ste mai m ed . bålfester,. dans .og Inajstang, 1nen denne ski lte sig allerede i middela.lderen fra förstnävnte fest, deri at den h a d ede s af gej stlighed e n for sit rent hedenske ud­ spring, 1ned ens St Hans dag protegeredes i höj grad. Presterne bemäg­ tigede sig mid smnmersbålene, tän dte og viede dem . Oprindelig brändtes de af sa1nmenbragt trä. IGrkernc leverede sine steder vedet, i alt fa1 d har m an heri set oprindelsen til den afgift, so m i Dan m ark hed midsommersgäld og . til arnegälden , som blev hetalt, fordi m an atter tändte den slukte arneil d ved brande fra St. Hansbålene. Foran Grevinge Kirk e i Odsherred på Sj älan d ligger en höj , som end nu kaldes blusvätterne (vidr J : vedhob). Her brändte m idsmnmerbål et. Det var interessant at få opgj ort, hvor St. Valborgs- og St. Hansbålene ere i brug, thi de brändes sj äldent på et sted til begge tider. . Man har forsögt det for Jyllands vedkommende og fået ud, at bål b rändes i Midtjylland og på Samsö aftenen til l : ste maj . I nord og sönder d erimod midsom m ersaften. I V estj yl lan d brändes väk- (0 : vigilie) ild pinseaften . Skikken er bleven gen fö d t i et forbansende omfang. Fra mangfoldige udsigtspunkter ku�ne tälles 30-40 blus . ·

·

- 52 St . Johannes afbildedes altid med en dyrehud om länderne. Han den anledning buntmage?�nes h e l gen.

Märker på runestavene : fig. 1 7 og 1 8 : et solhjul ; fig . 1 9 : et kors. stavene fig. 1 8 og 1 9 have vigilietegn.

Den 29:de juni . St. Peder og St. Paul henrettedes år 66---6 7 . e Det r e n af de äld ste kirkefester og kendes fra 4:de århund rede ; fejredes oprindelig for al l e 1 2 apostler. Under Gregor den store blev den särlig viet St. Peder og St. PauL fik ti l erstatni ng den 30:te juni. blev

i

St.

Pede1·

med

sin

nyckel och räfsa

läste dörren och gick u t och

(V. götland).

Märker på runestavene : fig. 1 7 : en nögle (Per med .Qullnycklen) fig. 1 9 : et kors og en öxe. Pau lus henrettedes m ed et svärd og af den grund kunde rnartyrerno k un aftives rned h a lshugning, dö St.

raka

Pauls dö'd.

Ved 30:te juni ; fig. 1 7 og 1 9: kors j fig. 20: en nö'gle og et svärd.

Med denne dag slutter l :s te ha lvår på stavene fig. 1 7 , 1 8, 19, 20.

Det vri mler i legenderne med beretninger om hvor besvärligt det faldt at orokomme h elgener. Da St. A n a st ast'a og St. Rasili.�sa havde begravet St . Fedr>r og St. Paul, skulde de straffes . Först bleve deres bryster afsk årne, så tungerne udrevne, derpå bleve de hängte, så balsbuggede. og ti lsidst brändte St. Agapetus tragtede alt som barn efter martyriet og ban fik si n attrå styret. Han blev l) pisket, 2) sultet, 3) fik gloende kul på bovedet, 4) hängt op ved benene over et bål, 5) fi k kogende vand på rnaven, 6) fi k kinderne knuste, 7) kastet för löver, 8) halshugget. Hunger bed beller ikke på dem. St. Nikolaus von de1· Flue bungrede i samfulde 19 år og 6 måneder og bar derved sat en record, som man skulde tro havde gjort senere sultekul).st umulig.

J u l i.

När MARTA mon til Fränken gå, då bjuder Kong Knut Gräset. slå, det sedan inbärges med id, wid J ungfru Marga'rdre tid.

Den 2: den juli . Jornfru Marire besögelse sdag, Vor Frues bj ergegang, Johannis sanctificatio. Denna hågtid fick sin bå'rjan år 398 af en twädräkt som upkom i millom Uhrban 5:te och Olemens 5:te, bägge wille wara Påwar waraf ä1· i dag en Krona satt. Som sädvanlig

er det, som Smitt forklarer, en ligelig blanding af rigtigt og galt.

Festen stiftedes . af pave Urban VI 1 389 i fölge et löfte, han havde givet Jornfru Mariat om at skaffe hende en ny fest, hvis hun vilde skille ham af med modpaven Olemens VII, so1n Frankrig havde stillet o p. Det er ikke en p a vekron e, som står ved dagen, men en Maria­ kron e. Urban benyttede en ide af St. Frans af Assisi, som i 1 263 havde grundlagt en nonneorden af besögelsen. Det er en af kirkens yngste festdage og findes ikke i runekalenderen af 1 328. Ved denne tid sluttede räkken af de hedenske bålfester, som strakte sig mellem den og St. Valborgs dag og i hvilken St. Botalfs messedage vare midt­ punktet. I 1 7 :de århundrede bekendte en hex, Ann a Ma dsdotter for Viborg landsthing, at hendes rode san1ledes 3 gange om året til bloks­ bjergsfart : St. Valborgs, St. Hans og Mariä besögelses aften .

Märk er på runestavene : fig. 1 7 , 1 8, 1 9 : 3 ax c : Maria med de 3 ax, et emblem , som gåer igen på andre af Vor Frues dage og som

- 53 -

•

hun på runestave, i sang og billeder har fälles med St. Valborg.

I Frankrig : Notre Dame des 3 epis.

Det ere en arv fra nationale frugtbarhedsgudinder.

Den 10: de j uli. St. Knud Ko nge myrdecles på denne dag 1086 foran höj alteret i St. Alban s kirke i Odense. Dagen var for bonden höhö's tens begyndelse. I den anledning citerer Smitt noget mal-a-propos Esaias 40, 6: alt kö'd er hö . Den svenske bonde siger : Kanut kör b on den med lian ut. Den norske bonde siger : Knut slog en dag, jöT Kari kom efter med riva. Det er St. Katharina, som var solhelgen (hjulet) og som hörnene i Vermeland sang til : : I Katrinel : låt solen skina o. s. v. (Se under 25:de november).

Märker på runestavene: fig. 17, 1 8, 1 9, 20 ; en hö'le : (Knud med leen, Leknud) på den sidste tillige et spyd (1nordvåbenet) Den 15:de juli. Ap ostlernes deling (0: deres udsen delse for at prädike evangeliet : Math. 28, 1 0) var i 9:de og l O :de hundredår en fest for de 72 disci pler. Er på runestav fig. 1 7 märket med en port ,· på fig. 20: 12 stjerner og en rive.

Dagen er i Sverige også given St. Dav i d t ved 1 082, den hellige Sigfrids hj elper og Vestmanlands apostel. Han var så hellig, at han kunde hänge sine hansker på en solstråle, at sige de dage, han ikke h avde syndet hårdt. Det slog fejl en gang, han af vanvare havde nedtrampet et par sädstrå. Det samme for­ tälles om St. Eskil og om Hellig Nils i Slagelse, samt om den hellige frue i JStraby, Småland, der endog kunde hänge sin kappe i luften uden solstråle, men alt dette blegner dog mod de hellige nonne1· i Neustadt an der Saal, der aldrig brugte tön·e­ snore. De kastede blot deres vasketöj op i luften og der blev det hängende, til det var tört. ·

Den 20 juli. St. Margareta. Romakirken fo�kaster af ukendte grunde de gamle legender om denne helgeninde . Arsagen hertil kan ikke väre, at de ere utrolige, da mange andre legender ere langt fjernere fra det sandsynlige. St. M's. historie er alle andre hellige og dydige kristne möers. De plages af en hedeusk bejler, men afvise ham med uvilj e. Han er alt.id en mägtig mand og griber til det m ärkeligste af alle midler for at väkke genkärlighed : at underkaste den elskede genstand de mest udsögte pinsler. Da dette, som han burde ane, ikke gavner hans sag, ender han altid 1ned at lade den höj t attråede halshugge. St. :M . blev forinden kastet i fängsel, pisket af bödler, atter i fängsel, hvor hun forefandt en häslig drage, som uden indledning slugte hen de, m en hun gjorde i rette tid korsets tegn ; udyrets liv brast og St. M., tren uskadt frem af dets bug. Djevlen påtog sig til en forandring skikkelse af en dejlig ung mand for at forföre St. M . hvilket også måtte give ham nogen mere chance. Denne indfandt sig dog ikke og Olibrius (således hed den forsmåede tyran) prövede nu med kogende olie. St. M. holdt sig så vel deri, at 5, 000 öj evidner gik over til kristendommen og bleve strax henrettede. Sam1ne endeligt fik helgeninden.

U d gangen af dragens bug har gjort St. M. til svang re kvinders värnehelgen og hjelperske. Navnlig var hendes belte, det eneste k läd­ ningsstykke, hun bar under piskningen, virkso1nt. Det fan dtes i ki rken St. Germain des pres og låntes til födende, franske dronninger, som Jornfru Marire serk i Lund til de danske. At söge tilbage til Jun o Lucina som forbillede for denne kristne födselshj elperske e r urim ehgt.

Kultu1·h ist01·iska meddelanden.

6

- 54 -

Det er et rent folk eäventyr af genren den lille rödhätte, der er bleven overfört på h elgeninden fra Antiochien, om hun har väret til .

St. Margaretas dag sättes til forskellige tider fra 13:de til 20:de j uli. Den 1 7:de j uli gik efter den ptolomäiske kal en der stjer1 1 e billedet An"adnes kron e (Lucida Borece corona) ned . Dets klarest lysende stjerne kaldtes Margarita . Hvis Ariadne har nogen part i legenden, kan Oli­ brius väre den gud Liber (Bachhos) so1n bragte tröst i h endes en smnhed.

Ariadne er et af Afrodites tilnavne . Med Bacchos a vlede hun Priapos, forplantelsens gud og St. M' s patronat over svan gerskabet kan så forklares deraf.

St. M. dyrkelse bragtes til N orden af Cisterciensern e og da hendes dag fal der mellem hö- og sädhösten, blev hun en bo ndehelgen. På hendes forbön om gunstigt v ejr stolede man og h u n kom altså til at råd e for höstens lykke. Dagen var så h ellig i Norge, at ingen hånd rörtes til markarbej de. Faldt vejret slet ud, var det ude 1ned ärbödig­ heden : Margrete rådenhö (Danmark) Margrete vasouse (vandöse, Norge) .

Greta väter i nöten (Halland) eller i höstaldeene (Jylland) A8 zente Mar­ griet in haer bed p- rcgend .hed zes welcen. I rryrol hedder hun die Wette1jrau. I danske rim om vejret n ävnes h u n so m Mette.

I Tyskland er St. M . en stor märkedag for lov og ret. Bonden havd e efter den tid ret til at bjerge afgröden , hvis säden var sat i traver, selv om han måtte gå fra gården, för höste n var fuldfört.

I N orden var det dfm sids te dag i de 3 store hundreder (h v ert · på 1 20 dage) hvori året var delt. Den 21 :de, 22:de, 23:de og �4: de j uli vare de 4 aukanätr (ögedage) og på den 25:de juli begyndte det nye år. Den er n u St. Jakobs dag og mangfoldige ere de minder fra - hedendommen , der endn u i Tyskland hefte ved denne dag som et bevis for, at den nordiske årsdeling er g:unmel germansk indretning.

I Råda kirke findes en billedfremstilling af S:t Ma-rgareta, stigende ud af dragens b ug.

Märker p å runestavene ; fig. 1 8 : en bog ; fig. 1 9 en nöddeklase ; fig. 1 9 og 20: en dTage.

Bogen kommer vel for som literäre helgeners märke, men m å her forestille St. M's legendebog. En huosorn rnyn pinelsse bok läse1· met fulko mmen hugh, i then - äller scriffue myn pyne mad syne rcetce stundh skulle hans synde fm·lr däs -

fa ngen penninge - - och huarsorn kone pynes met barne oc läsis, myn pynelsse ojfue1· henne, at hun skal lösäs oc barn födhes ey dummce ok vten alkönss lyde -

(St. M's danske legende.) Vi have her en af de rette. store folkebelgener i rang med St. E1·asmus og St. J{ris toife'r, a lle bj elpere i nöd , hvis legendehöger kunde gjöre undere.

Smitt skriver om d1·age tegnet : - men devisen tien a1· bäst til d1·åtn : Mm-greta,

ty hon war en (b·ake emot Sweriet, med sina odt·ägl : beskatninge1·.

D en 22:de juli. St. Maria Magdelena. Den greske kirke kender ku n 1 testan1entlig helgenind e ved navn Maria, Laza rus' söster, der sad from og lärelysten ved Herrens födder og som blev hans h engivn este veninde. Efter l{risti död drog hun med Johannes til Efesus og döde der. Kej ser Leo VI (886-9 1 1) förte h en des fonnentlige lig til Konstan­ tinopeL Den vestlige kirke har endnu 3 andre Mariaer : Maria af Magdala (Markus 1 6. l , Lukas 8. 2, Johann es 1 9 . 25 og 20. 1 - 1 8 ; Math am s 2 7 . 06, 2) en u-?uz ?.;ngi?.:en sywle·r inde, sorr1 sal vede Herrens

l ..

-

55

-

födder og törrede dem med sit ho vedhår (Lukas 7 . 3 7-48) 3) en unfwngiven kvinde, som salvede hans hoved (Mathäus 26. 7, Mark us l 4. 3) . I kirken s förste 600 år stredes fädrene om h vem, der var den rette, i ndtil pave Gregor den store (t 604) gj orde ende herpå ved at slå dem sammen og kalde alle Man·a Magdalena . Men �triden blussede op på ny og vil sagtens blive stående. 1-Ivor uklarhed er jordbund, trives legen den frodigt og St. M. M. kom til at lide derun der. Syn­ derinden (2) sloges sam men med en St. Maria, ägypterinden, en sköge, som i 20 år havde levet i utugt og som, da angeren kon1 med alderen, drog ud i örken og levede der i 40 år u den andet skjul end sit lange hovedhår. St. M. M's syn d gennmn elskov er altså lånt. Intet sted i skriften , hvor h un nävnes ved navn er denn e tillagt hende, men den blev gre ben m ed henrykkelse af alle kvinder, hvem noget sådant ty ngede på sa1nvittigheden, fordi Herren sagde (til 2) : hendes mange synder ere hende forladne, thi hun elskede meget. Hvem lidet forladP�, elsker lidet. De anede her den dunkle enhed i erotisk og him1nelsk kärlighe'd, som 1nändene fandt i dyrkelsen af Vor Frue. Kunste n skylder denne Magdalena sine li fiigste billeder og har svälget i hendes n ögne skönhed og bölgende hårfylde, hvormed h un aftörred e Kristi födder og derved al sin skyld. I Norge sagde man, at Guds moder ärede hende så höjt, at hun veg sit säde for Rt. M. M . , da denne tren ind i him melsalen.

Legenden siger, at efter Kristi död satte jödern e de 3 Mariaer, St. M. M., Maria Jacobi og Maria Salome i en båd uden ror og sejl, der drev med de1n til Provence, Her prädikede de kristendom og St. M. M. drog senere alene ud i örken.

Disse 3 Mariaer falde i meget sammen med de 3 norner. I Tysk­ land ere de 3 spinderskeT, de 3 smuleke nonner, der ligesom hine ved M1"mers brönd, sidde ved himmelporten, hvor brönden med de små bör n fin des, spind e og klippe l ivets tråd . Kirk e, vie t de 3 Mariaer fandtes i Glenstrup , A.rhus amt.

Märker på runestavene : fig. 1 7 og 1 8: kors ; fig. 1 9 boghvedeblomst: Marie Magdalene sätter humle på tene og boghvede på grene . Fig. 20: et smö"rjelsekärl. (Salvingen af Kristi födder. Dagene fra 1 9:de til 26:de j uli h e dde i Sverige fruntimmers- eller flickveckan. De ere oftest våde. Kale nderen har for 1 9 : de St. Justa, 20:de St . Margareta, 2 1 :de St. Johanna, 22:de St. Maria Magdalena, 23:de St. Emma, 24:de St. Kristina, 26: de St. Martha . S:t Jakobs dag d . 25:de gör skår i räkken .

Den 25:de juli. St. Jakobs, men oprindelig St. Kristoffers dag.

Efter den årsregning, som brugtes på Island i Are Frades tid , var den 25:de juli nyårsdag (se �O�de juli). At noget lign ende har väret tilfälde andre steder, fremgåer af de hedenske offerskikke, son1 bcvaredes mange sted er. I Lausitz brugte de sorbiske vender, ved l{osel i övre Schlesien (ti l 1 7 85) oldermand og bisiddere for slagterlaget at kaste en buk 1ned f0rgyldte horn ud fra et höjt tårn. Blodet tappedes og brugtes som lägerniddel *). Ligeså i Reichenberg (Böhmen) hvor den kastedes ud *) Blod af geder kaldtes manus dei og var godt mod rygsmerter, sting og sten.

I indiske geders mave fandtes en sten capra, gedestenen, som blev v e l lugtende, når den gnedes og var middel mod gift. Det var bezoarstenen.

- 56 fra det höj este hus. Bukken var både den slaviske og germanske tordenguds dyr. I Berner Oberland flarnmer der bål på de höj este bjergetoppe. I Belgien, Holland, Tyskland , Sverige bytte herskab og tjenerskab rolle, som under saturnalierne ved det rom erske nyår. I Pin zgau bliver alt gamm elt nag mellem venner udj ävnet ved at de gå med hinanden i brydekamp og forsorres derefter. I T'ouraine ofredes en sort hane, som bod for sygdom, i Flandern en hane for sö'nnerne, en höne for pigerne. I Teinach danses hanedansen ved gilder og andre steder danse virkelige baner, för de ofres. Hanen og bukken vare billeder på frembringelse og avlekraften. Derfor bragtes der brudepar stegte höns på sengen . Deres ofring skete for det nyfödte år, for god höst.

St. Kristoffers legende er et ägte folkesagn , ligesom St. Margaretas og han var også en af de folkekäreste helgener og mange hedenske forestillinger knyttedes til ham, Ja lärde have i denne rödskäggede kämpe villet se selve Thor. De förste missionärer benyttede sig af d e ligheder, som fandtes. Gallerne havde en herkulisk agergud for regn og årsväxt ved navn Ogmius. Presterne rnalede St. K. udenpå kirkerne og drog L.edningerne til hus med dette falske skilt. Senere rnaledes han indenfor kirkedören eller en giganti sk statue af ham stilledes op mellem kor og skib, hvor hele menigheden kunde se barn .

Hvem deT havde set St. K. kunde ikke dö den dag. Et sådant billede fandtes i Lunds domkirke og i Saxtorp . St. K. var en af de 14 nöd­ hjelpere Han h avde båret Jesusbarnet over dödens vande, han var dens overvinder ; h vem der bar Kristus i hj erte og havde barn for öje skulde leve evindelig. Med disse skönn e billeder smykkedes den gamle hedenske jette. Hanen gj orde St. K . til skattegravernes helgen ; hans hedenske oprind else bragte hans navn in d i alskens signeformularer og der blev solgt Kristofferböger, omtrent med indbold som Cyprianus.

St. Jakobs dag er yngre. Han forträngte St, K., der fik den 26:de j uli til erstatning. St. J. blev förste apostelmartyr år 43 eller 44 under Herodes Agr1'ppa . Han og broderen Johannes, Zebedäi sönn er, hed tordensönnen�e (Markus 3. 1 7) fordi de bad e Jesus, om lynet 1nåtte ödelägge en samaritansk by, der ikke vilde vise ham gästfrihed. Der­ for slåer lynet ikke ned i et hus, hvor der boer en mand, som hedder Hans og forsteningen Echinus, söpindsvinet hedder Zebedäi-sten. Den gem1nes i Jylland i skindpunge og bäres Om balsen mod lynslag og anden ulykke . Hedder også ko-sten og gav smö'r lykke, når den lag­ des i kärnen .

St. J. galdt for at väre den förste pilgrim og afbildes m ed skrep­ pen på ryggen, en m andshöj , klöftet stav i hånd (den stod i Sven Fel­ dings våben) og muslingskaller på hat og kjortel. Det var skik hos de förste pilgrime, der kom til det bellige land ad sövejen, at de faldt ned på stranden, kyssede den og toge op en 1nuslingskal, som de senere drak af. l 7 engelske peers bäre den i våbnet og slägten Dishington skal have taget sit navn af dish, rr1uslingskal , der altså synes at have tjent både til at spise og drikke af. Pilgrime i Japan bäre den også. I heraldik hedder tegnet ibskal. I London begynder östers­ spisnigen på St. J' s dag. Sit stolteste monument fik helgenen på stj ern ehimlen, · h vor St. Jakobs vej lyser i de kla re nätter Den har mange navne : Kö'ln-, Aachen-, Frankfu'rt-, Romavejen, der alle var piL

.

- 57 -

grimsvej e ; vejr-, vinter-, fugle-, mö'lle-, og melvejen, apostel-, h·mins-, ' J(arlsvejen (Gotland ; efter Karlsvognen) 1) I Engl and watlingstreet efter den store land evej , Vitellius lod bygge fra Dover til Wales. Denne strå­ lende helt, hvis fodtrin hvirvlede op stjerneskyer, hed i Norden Loppeja ­ lcob, fordi utöj et nu var livligst i trähusene. Vi havde ikke så n1ege n ambition, som spanierne, hvis landshelgen, han var, red foran deres häre i skinnende rustning og takkedes for de feltslag, de vandt. At han efter skriften skulde have väret en fiskermand, troede ingen på.

Han var en höj båren herre og havde han end måttet fiske, var det al ene for sin fornöj else . I det land rangerer han 1ned de 2 rytterhelgener St. Michael og St. Jörgen. Galicien , hvor hans grav vises i Oon1postella, hed St. Jakobs land og herti l gik hovedmassen af pilgrime, efter at rej sen til Palästi na var bleven um uliggjort ved muselmansherredön1met.

Märker på runestavene : fig. 1 7 et bögeolden (I Danmark siges : St. lbs nat gör agern hat) fig. 1 8 : en stav, som grönnes 2 ) ; fig. 1 9 : kors. All e 3 sta ve have m·gilietegn ; fig. 20 : et svärd .

Den 2 7 :de juli. De 7 sov e re og 28:de juli : St. Botvid e re ikke noterede på stavene. Den sidste var helgen for söfarende og havde kirke på et näs i Mälaren .

Den 29:de juli. St. Olaf, Olsmessedag. I Norge St Olaf dyre.

St O. blev strax efter sin död ligeså forgudet af folket, som han för havde v äret forhadt for si n hensynslöse herskesyge, hvilket ikke var tilfäldet med den danske St. Knud lconge, mod hvis minde fj endtligheden först lagde sig, da det kon1 til at stå fjernt i tiden . St. O. blev endog Nordens ypperste helgen , takket väre sagnglorien, der blindede öjnene for hans kongelige voldsomheder. Han havde i sin ungdom härj et i vikingfärd, ja endog myrdet en anden belgen St. Elphegus, ärkebiskop af Canterbury og han forandrede ikke senere sin fremgangsmåde, blot at det da alene gik ud over hans egne hedenske normänd. At hans helge1u·y blev, så stort, skyldte han til dels, at döden fandt barn ved höhösteus slutning og kornh östens begyndelse, ved det gamle nordiske nyår. Normändene lavede sig en treenighed af S:t Olaf, Maria og Kristus, sand synligvis i denne rangfölge. St. O. med sit röde skäg og sit hehery blev sat i Thors ted og Maria i Frejas ; begge vare regns og solskins givere og raadede for årsväxt og höst. At Maria her er kommen i Frejas sted, fre1ngår både af den ga1nle vejrregel, at hvis det regner på d e 3 fredage för S:t Jakobs dag i juli måned , vil höst­ vej ret blive slet, men ti llige af, at et offer, St. Olafs ost, bragtes på fredagene för 29:de JUli. St. O . var den ypperste bondehelgen. I Lan­ deby på Thorseng bares hans billede om markerne efter udsäd. St. O. billeder i England have en brödkage i hånden . Den hedder whole­ loaf og den antages der for at väre en rebus på hans navn. Det er 1 ) Oprindelsen til navnene på melkevej en : Viutert•e}, fordi den skinnede klarest på den tid og man tog vejrvarsler deraf. Talernåden : at vise en vinte?·­ veJen er at ka:;te ham ud af dören. Fuglevej er fin k og er det samme som ån­ dernes vej, ad hvilken de som fugle flöj heden. Mölleve} og melvej fordi mällen var hellig og ligeså m,elet, man å i vejens hvide skär. Hä1·st1·ädet, Helvejen. Fru Hildes vej sigte også til de dödes färd.

I Sverige er be varet et minde om, at St. J's dag en gang var nyår. Der tages varsler om vejret som på andre store årsdage, jul, St Valborg og Michaelis.

2) Se Kristoffers stöttestav.

- 58

det gamle sprog om · kagen : Olof ger kaka, när Erik (d. 1 8 : de maj) gifvit ax. eller også : Erik med ax, Olle med bulle . Den bagtes af förste­ gröden og der hages endnu St. Olas kaka ved Akrgarp på Gotland, hvor der var hovedsäde for hans dyrkelse, Solskin, som fremmer sädens modning hedder olsmesseskin (V. götlan d) plejlerne bedde St. Olofs klockor (Gotland) krusede, hvide skyer på himlen bedde St. Olofs Alt dette fänge. Som fiskerpatron havde hen sin kirke på 11"' alsterbo. har intet med kristendom at göre, 1nen er det uforfalskede hedenskab .

Märker på runestavene : fig. 1 7 , 1 8, 1 9: en öxe. Det er kongens berömte öxe Hel. Fig. �0: en iixe og en sädeskrok, som betyder at den fattiga nöitgas berga sin säd i förtid. (Clem ens S1nitt) H. H1'ldebrand. ( Månads blad 1 879 S. 1 5 1 ) h ar : nu bö'r säden kunna skäras, annar stor nöd (d. s. k . olsmessekroken) .

Den 30:te j uli. St. Ab don og St Sennes vare persere , som 250 kom til Ro m under kejser Decius' kristenförfölgelser og henrettedes for troen . På Abclons dag skal siv rykkes op, så groer det ikke mere (Tysklan d) I Bagpommeren siges, at alle urter og träer, so rn skäres på denne dag visne og dö. I Jylland troede man, at frugtträer blomstre bedst, hvis de skäres nu.

Märke på runestav fig. 1 7 : et siv . .

A ugust.

Petter åg Staffan underlig, Dominic1 Bixtus fröjda sig, Sade Lars hwad mond det wara Maria will til l Himbla fara.

Bernhard han mond med BARTILL stå åg med längtan se der uppå.

St Vindfäll e ;

D en l :ste august.

Vinkel,

Peder

Peders fängsel, Petri vincula, Per St Peders dag om hösten. I Apost­

lernes gerninger cap. 1 2 berettes, at da kong Herodes Agrippa havd e ladet Jakob, Johannes' broder henrette og set, · at det behagede jöderne, lod han også Peder fängsle, men han udfriedes af Herrens engel og länkerne faldt af ham . De bevaredes og patriarken Juven alis skänkede dem i 439 til kej serinde Eudoxia, som brag.te dem til Rom . Her gemtes länker fra St Peders sidste fangenskab og så snart disse 2 sät kom sammen, föjed e de sig i led. De fin des nu i kirken S. Pietro ad Vincola, den äldste kirke i R01n . För denne fest indstiftedes, fej­ redes i Rom Gula Augusti, kaldet således på middelald er� latin efter triumfen, som Augustus holdt efter sej ren ved Aktium.

Den katholsk e kirke erkender festens hedenske oprindelse. För Augusts tid faldt i augustmåneds begyndelse festen for Mars, der fra gatnmel tid var fej ret af den rom erske landbo som regnens, årsväxte ns og hyrdelivets gud . Til ham ofredes af förstegröden. Mars' atributer vare svärd og hane, de samme som St Peders. Förstegrödens fe·st gik over på den kristne helgen og kontinuiteten er altså synlig. Bre­ viarium Upsaliense siger, at festen bestod, da länkerne kom til Rom og at da miraklet med sammenföj ningen var sket, påbödes denne overgang af paven.

59 I Nordens hedenskab traf St Peder en forberedt j ordhund for sin dyrkelse. Angelsachserne brugte at ofre bröd , bagt af förstegräden ved denne tid . Dagen k01n til at hedde loaf-mass, lammas-day og her har vi St Olofs kaka om igen. I Tyskland brän dtes bål, ligeså i Wales.

I No rge var dagen så hellig, at selv i travleste tid rörte bonden ikke en hånd . til Inarkarbej de. I Lithauen ofrede k vinderne brå·d af nyt korn og der holdtes store gästebud . Samme skik hos Finnerne og Votj akerne , men desuden ofrede disse _qrönspetter, picus martius, Mars' fugl i ilden.

Fi nuerne sige, at Taran (Thor) har skabt denne fugl .

Ingen anden dag i året har samlet så mange helgener. Acta sanctarum opregne 1 40 og dertil kan endnu föjes de tre svenske byg­ dehelgener Peder: Olaf og Thord, tre 1nunke fra Alvastra kloster. De 1 40 have navne som Spes, Fides, Karitas, Sapientia, Sophia, Bonus, Verus, Veritas, Felix, Honoratus, Justa o . s. v. lutter navne på dyder og egenskaber. En enkelt, St Primitivus viser hen på förstegröoen.

Ordet g ula forekommer i den franske og engelske middelalders dokumenter : goule d' aoust, gule of august. Det findes også i gaelisk og betyder som det finske fuhla et almin deligt gilde n1ed rundelig fylde. Det er det samm a, som vor jul og viser hen på store fester ved et årskifte, forbunden med höstens begyndelse. I kristendomm en henlagdes på tiden 1nellem 25�de og 3 1 :te juli : St. Kristoffers, St. Jakobs, St. Olafs og St Peders dage ceremonier, hvis oprindelse alle vise hen derpå Märker på runestaven e : fig. 1 7 , 1 8, 19, 20: nögler ; på fig. 20 ti llige : länker. Pm· med guldnöglen ti l Hi1n merigs port.

Den 3:die august, St Olafs ok tav er · ikke märket på vore stave, men på alle norske.

Den 4:de angust · er på stav fig. 20 märket med en hare : nu är bästa haare jakten, (Clmneus S mitt) På denne dag sättes St. Aristarlcus, Paulus' disci pel , bi ko p i Thessal onika, n ävnt i brevet til kolossenserue 4. 10: A. min medfange, der eliers ikke nävnes i Norden .

Dagen er oftest given St Domin ikus.

Den 6:te august : Kristi forklarelse på Thabor bjerg, h vor han mödtes med Moses og Elias. Fortällingen er opstået, for(i i Moses havde havt sin forklarelse på et bj erg og de kristne syntes, at Jesus også burde have en lignende. Dagen skal väre fejret allerede i 5:te år­ hundrede, men påbödes först 1457 af pave Oalixtus III. Märker på ru nestavene : fig. 1 6 og 1 7 : halvkors og kors.

Den 10:de august. St Laurentius, den katholske kirkes for­ nemste helgen var diakon bos den romerske biskop Bixtus Il og han s e1nbede var at bestyre skatten og dele ud til de fattige. St L. fulgte bispen, da denue i 258 u nder Val erians forfölgelser blev fört til m artyrdöden .

S : sagde : om 3 dnpe skal du fö!ge m ig og böd ha1n dele hele skatten ud til de fattige, Dette skete og da präfekten krävede kirkeskatten; mödte L. m ed hele den romerske elendighed , som blev näret af den k ristne kirke og sagde : her har du al k irkens rigd om. Da präfekten altså ikke fik gangbar 1nönt, men i stedet derfor tusinder af kröblinger, betragtede h a n det te som en slet vi t tighed og lod L. stege på en rist over glödil d . Eddasagnet om en jätte. som byggede aserne en borg og derfor skulde have enten FreJa eller sol og måne, er bleven over·

-

60

-

fört på St L. , der var patron for Lunds domkirke, og på dens opförelse, som roikesagnet tillägger ba m. St L. var en god helgen, men en dårlig arkitekt og det gik ikke 1ned byggeriet. Så kOin en led trold til batn og tilböd at skaffe gudshuset färdigt m od at få sol og måne eller n1od at St L. skulle gätte hans navn ; kunde ha n ikke det skulde han give ine öj ne. S:t L. gik höj st letsindigt ind derpå og huset voxede nu hastigt op, 1nen St L's. m isn10d steg med 1nurene og han tänkte på sine öj ne, En dag vandrede han 1nodfalden ud af Lun de stad og · lagd e sig ned ved en b öj for at fundere. Da hörte han et barn gräde og en stemme k väde derinde : #g stille sonen min, Finn kommer, fadren din ; sol, måne,. St Lars ojen han bringer hid i ho·:jen . St L. kom h u r­ tig or og in d til Lund. N u var kirken färdig og kuu en sten nlang­ lede. Trollen slog på, at nu kunde byggelön fal de. Da sagde St L : Finn, 1. ngen lön giver Jeg dig, förend kirken er färdig, tro du mig. Fj un styrtede rasende hjem , hentede kone og barn ud af böjen og ned i krypten . De gam le toge fat h ver p å si n pille, for at rive dem om, men St L. korsede mod dem og de voxede som sten sammen m ed pillerne.

Fortsättelse af sagnet om kirketrollen Finn ; Deres k roppe stå der e ndnu grå og gri mme og de have krystet pillerne i over 700 år. Finn er vel sat i sten, men han gåer om i vore dage ved höj lys dag og har aldrig opgivet at få domkirken lagt öde, men han har fulgt med tiden og indset, at det går ikke på de gamle methoder. Han er ikke mere af de arrig­ trolle, Rom sloge med stene efter kirker eller ru kede dem omkuld og går derfor i k ke klädt i grå idkofte, men om gentleman med mangefar vet roset i knaphullet.

Han er professor, oberhofbaurath , öfverbygningsintendent, alt efter det land, han forskönner med sin virksomhed. Han vover ikke mere sit liv ved at lade kirker ramle over sig, men lever höjt af, at de blive ståend e. Nu ödelägger han gudshuse ved at re tatuere dem. Han er beskeden og kräver ikke umuligbeder, såsom sol og måne, men er nöjet med et brystfuld af stj erner. Skönt troll, går hen ikke af vejen for kors. Fi nn er ikke mere udelukkende kirkelig arkitekttroll ; han giver sig også af med andet bygge, men det kommer al tsa.rnmen til at se ens ud . Han bygger music-halls, ölhuse, re taurationer og kafeer i kirk estil med söjler, hvälvinger og gla rnaled e ruder og ban restaurerer roman ke domkirker i den pynteligste restaurati onsstiL De förste ere dog langt höjtideligere, end de sidste.

Den gamle Finn byggede på mange kirker . Vi skulle nävne dem, der kjendes ; Throndbjem domkirke. Hitterdals stavkirke, Finslands og Augvaldsnäs (Norge) ; Lönbergs, Birsted , A lsös, Vinds, Skjolds (i Jylland) Kalunduorgs, Boslundes (Sjä­ land) Humbles (Langeland) Egvads, Munkebrarups (Slesvig) Klemens (Bornholm).

Eskilsäter i Verrneland, kirker i Neri ke og Norrland . Han optrådte den gang under mange navn : . Skalle , Tve.ste1·, Bläster, J{inn, Vind och "Väder. N u bar ban mange flere navne og restaurerer i all e lande og med tiden vil han få ' alle de kirker at restaurere, som ere värd at lägge öde .

Märker på runestavene : fig. 1 7, 1 8 , 1 9 , 20: en rist ; på fig. 20 tillige en ple:jl at nu bo·r nya sädes Rågen tro·slcas (Sm i tt) Gammel rug, Larsmesseru.g såedes nu.

Den 15:de august. Jomfru Marias himm elfart ; Mariemesse ; M ormesse ; Vor Fru e dyre ; döde Vor Frues opta g else. Festen opkom i 9:de århundrede, da Maria som gudinde var optagen som suplement til treenigheden . Jesus gav ikke sin 1noder mindste forret og fulgte ikke hendes påläg (Johan nes 2, 4) han regnede håndet mellem de troende höj ere end blodets.� (Lukas 8. 2 1 ) . Hans sidste ord til hen de var : kvinde, der står din so·n (Johannes 1 9. 26) . Om at udnävne hende

- 61 -

ti l himmeldronning var ikke tale. Farestillingen herom formedes i den östlige kirke, hvor kanaaniterne dyrkede en gudi nde for årsväxt under dette navn , den san1me Kornmoder, son1 grekerne kaldte Demeter, fönikerne Astarte, ägypterne Isis: det kvindelige princip udskilt af den oprindelige tvekönnede gud, både hans söster og and re guders m oder. Han be­ holdt solen, hun fik månen, han var tyren, hun koen. Födte af Siva­ troen smeltede disse guddomme sammen i kristendomn1ens Maria, regnens , befrugtningens, frembringel sens, födslens gudinde. Dette spores först i 4:de århundrede, för var hun ukendt i theologien, og udformedes af St Auqustinus (t 430) og St A mbrosius (t 397) til endelig selve treenigheden fordu nk ledes af hendes skikkelse. Der er bevaret en is­ landsk troens orden, hvori siges ti l Vor Frue : Bed Faderen, bPjal so·nnen med moderlig myndighed, thi over ham er du sikkerlig herskerinde . ..

Både förnuft og 1·etjärdighed byde, at moderen skal stå over sönnen ; bed derfor til Faderen i himlen i ydmy_qhed og underkastelse og befal over so·n nen med tvingende välde. Gudd ommen skiftede kön og Maria flyttede ind i alle kirker og på alle altre. Dette fremsätter den autori serede katholske legende rned grov 1naterialisme i triviel hofmarschallatstil, hvor h endes optagelse i hitnlen berettes : Hendes enbårne sön gjorde en dyb reverenz for hende - den himmelske fader stod op fra sin trone, omfavnede hende med guddommelige arme og sagde venlig til hende : kom min so'ster, min brud, lcom fra Libanon, thi Du skal krones - Den ho)'­ helligste Treenighed påsatte hende den evige glories krone og overrakte hende scepteret, samt al magt til at herske med sig i himlen som på jorden .

Emellan begge Vårfrudagar ( 1 5:de august, 8:de september) äTo örterna krafh:gast, derföre tjenliga att sko'rdas (Dalins almanak 1 665) Disse dage kaldtes Vor Frues dage og når de regnedes til �:de sep­ tember, Vor Frues födselsdags oktav, hed de i Tyskland : Unser Frauen dreiszigst. Da vare alle naturens gode k räfter rörigst og tuter fik e n velsignet k raft mod alt ondt. D e skares torsdag för 1 5 : de august i en kost m ed 9 slags, bares til kirke og viedes på alteret, gemtes i huset og når ulykke var på färde, rögedes 1ned de1n. Mormesseäg regnes endnu for de holdbareste og Mariekyllinger ere bedre end . andre .

I Ypern ofredes på denne dag 3 katte, som kastedes n e d fra kirketårnet (katten smyten ) Denne märkelige offerskik, som vi kjende fra St Jakobs dag, finder sted på en dn u flere dage om året ; i Provence på St Hans dag, i övre Pfalz på 1 :ste september (St AlJ'l� dius) o. s. v.

I Danmark kastede möllerne en k at og kil linger i kvärnen for at få möllelykke.

Märker på runestavene : fig 1 7, 1 8, 20: en Mariakrone ; fig 1 9: en urtekost ; fig 20: til lige en harve.

Den 16:de august : St Brynjulf (Algotson) t 1317; biskop i tegnet på stavene.

Skara ; ikke

den 19:de august. St Magnus. 3 helgener af dette navn stå for dagen . den 20:de august : St Samuel, profet og nommer i Israel . Magnus och Sammel de så med gammel (säd) men Bartel og Ludvig de så med ny.

(Småland).

Måns blif inne med din såg och din slcrofhöfvel, eljes blir du våt både om tröja och stofvel (Vester Götland).

- 62 Den 24:de august.

st· Bartholomäus - har warit apostel, hans martyr war at blifva lejvande flådd och sist halshuggen. af de Indeislca

presterna 1· nför ileras afqudar, är så i dag utsat en knij, som ock skal betyda at fäder hade för maner at med liten tilhjelp af kn�f rlrogo huden utaf sina båclca1· merlan de lefde, på det nt kiötet skulle bl·1jwa däs läclc­ rare, äfven är en h umblestång, r:'fte1� den nn mognar. (Smitt 01n s taven fig. 20 . ) I föl ge r u nekalender a.f 1 3 2 går haust i n d d e n 2 1 : de august vg årets 3:de tretti ng begy ndet.

D e n 2-t: de va r höhö ten s l u t på Island og den dag h o l dte s /eiilthinq ved h v i l ket al thi ngets om våre n fatte de bes l u tninger ku n dgj orde s .

På denne tid fal d t haustblot og på I s l a nd holdtes hestekampe, hf'sfaviy, heslathing, h vorti l bönderne k 01n 1ned deres hes te og lod e de1n kämpe.

Sencre s loges 1nän clene . I Norge h ed denne b estekamp sl.-m� og hol d t ved i n d i dette århu ndrede.

Efter kampen redes o m k a p .

I 161< k ri ver b is k o p �Jens Glostrup i sin visitatsbog, at b ö nderne vidste ve l , at hvilket år hestene bedes ve!,

skal blive et godt år.

På denne tid er den vilde j agt u d e .

Bro m bär 1nå ikke spises . efter S t B. fordi fanden har tö rt sine stövleT på dent � : de begynd e at blive hvid b l å . Der er en forbind e lse m el le1n disse h estekampe og kap­ rid t 1ned StPjansriiltet og VrtlboTgsridtet.

De falde begge sam n1en m e d åndernes l uftige tog.

H ensigten med de sids te var a t j age alt ondt ud og väkke de s l u m rende k räfte r af vin terd val e n .

På St B ' s dag h a r også det sam me väret bcstmn m ende for a t s kytte d e n nye ud ­ sä d og väkk e J e n til växt. I Ty sk l an d k endes også k a p l öb og ridt om hösten .

I Danm ark hedder Ci age n BertP-T brydestrå, fordi storme ofte k lippe axen e af.

I V ester Götlan d hedde 1 7 -2 8 : de august : järnnätterne. ·

Bertla hur du bertla velt, kö'r ja.r; in mina ärteT le/l.

Märker på r u n estavene : fig 1 7 , 1 8 , 1 9 : en kniv.

S e pte m b e r .

Y gge tyk te att n n war b ä st , h å l l a Marice födel es fäs t .

Sedan monde d e korset u p Rä t ti a men Lam bert w i l l e miszbr u k et rä tta. l\IATH EUS wid t u l l e n k allad blef Dra k a n af h i m me len MIC H A E L dref.

Den

l :s te septe1nber.

S m itt fo rkl a rer :

St Agailius har warit Cardinal i Rom, han 1Jlef canonicerader, fö"r det han Tärde dem i Rom at k.'1.ppa sinn får, Jn nUen vi tia de hafwa, men fårens skiö'tsel frågas intet efter, häTaf ii:r i dag lthatt en ullsax, t'fter tiden nu iiT at fåår;· bö'ra klippas. H vor fra n1on H m itt har fået det OlJ! den ne ensi dige St Ägidius.

rögt af n1.�nigheden ?

St A . var e n fattig e re m i t i Provence, der i k k e havde andet at leve a.f enrl en hind, so1n han pattede e n gang om d agen .

Han havde s i t enebo ved Rhon c n og d er for blev h an vandmöllernes helgen og også skärslibenzes .

ICo u gens j äg ox e f o d u l g te en gang h a n s hind ; d e n tyede i n d i k l i p peh u l e n , h vor St A. boecle. D e sköde deri nd

- 63 -

og ra1nte ham i knäet. Han vi lde ikke lade sig forbinde og. beholdt sin skade hel e livet. Derfor blev han kröblingernes helgen . Hans kirker byggedes gerne i byernes udk anter, ved portene og her flok­ kedes alle byernes invali d er. Cripplegate ved St Giles kirke i London m inder herom . En frankisk dronn i n g skaffede han afkom alene ved sin forbön og han ven tes endnu at ville göre det sa nnne for alle hustruer, som tränge til hans bjelp. Da hans kläder bel .9redede, b lot de berörtes, blev han påkaldt fo r gal o hundes bicl . St A. var en af de 14 nöd­ hjelpere. Ikke m ange helge n e r l w , Y o så nutnge varianter på navnet, som han . Gilles, Giles, ( Frankrig og England) Ilgen , Gilgen (Tyskland og Norge) også lrgens, Yg,qe (Sverige) Ilia nsveqr er det nord isk e navn på byen St Gilles ved Rhon�ms m u n ding Her fi n des en herlig ro­ man sk kirke, l>ygget til St A's äre, m ed en berö mt vindeltrappe la vis de St Gilles.

Over hele Frnnk rig� land er spredt 24 by-e r, so1n bäre hans na v n I Norge hedder St A's dag Kvärnknur, forcE mälle­ vand et ofte bliver borte, indtil h ö st regne n atter fyl der löbene og man derfor var nödt til at ty til håndkvärn . Sarnn1e navn har mölled äm onen , der spiller så stärkt i norske sagn . l\1ärker på ru nestaven e : fig 1 7 og 1 8: et blad : lövets jndsa1nling ti l k vägfoder ; fig 19: et ko rs og en gren . Andre sta ve have en hJort: nu går den i brunst. 5:te, ö:te og 7 : de september ere på stav fig 1 7 märkede (((. Det er sval erne, som drage bort ved lcorsmesse i höst.

Den S: de septmnber. Jornfru Marire födselsda g , Vor Frue .

.

da g i höst, Vor Frues dag sedermere, sidere, Lille Vor Frues dag , Marimesse, Morme sse, Vor Frues navnedag . De apokryfe evangeli er göre Jo a ki m og Anna til Jo rnfru Marire foräldre og fortälle o1n,

at en engel forkyndte moderen hendes ubesmittede undfangelse. Denne blev hävet til dogm e 1 854 ; (se 8de december) 1nen en lang v ej har fablen havt, för denne 1nodne frugt blev sat. . Den 8 : de septe1nber � 1 3 og flere år foru d havde en unävnt enebo på Cypern hört en söd musik og e ngle lige jubeltoner og nysgerrig erkyndigede han sig hos en engel, der blev synlig fo r ham , om an l ed n ingen og fik at vide, at det var Guds mod ers föd selsda.g, som fej redes i hi m1nerig. Denne overraskende begivenhed blev å meddelt pave Sergius, der strax i ndså, at den romerske kirke grovt havde negl igeret Vor Frue ved i over 700 år at ignorere en sådan dag, og at det var et un der, at dette havde gået godt så länge. Da h(�t man 1·n ullen Biichern nachgeschlagen und ge­ funden, da:;;z an diesem Tage die h . J. M. geboren worden, og paven skyndte sig med at ordne en festdag på den 8:de, m en särt var det at der kun kon1 en alm i n d el i g fest, som enh ver obskur helgen har, da her dog var så me get forsön1t at i nd h e u t e . Ikke så meget som en· okta v faldt af. Den rykkede pave In nocens först ud med 1 2-!4, men atter på en sär måde, Gre.r; or IX dö d e 1 24 1 og et parti blandt kardinalerne vilde göre Cölcstin t i l han s efterfölger. De lovede Maria, at h vis hun vilde stötte ti l, sku ld e hun få oktaven. Det h j al p og C. blev valgt, men döde 1 8 dage dAreft er. Hans efterfölger anerk endte dog gälden og oktaven kom 3 år derefter, n1 en vigi lieu tilstodes först 1 3 70.

I 1 683 kneb det med tyrkerne, s01n ] å for Wien og da byen lykkelig var frel st, blev oktaven forfren1met til en selvstän dig fest so1n Jo mj1·u Mari(E navnedag. Den hellige Jmnfru var en god hjelp 1nod protestanter

- 64 tyrker og andre hedninger, men usikker at påkalde af to stridende katholske häre, da det kunde h ände, at bver havde taget sin Maria uu af dei1 skare forskellige Gudsrnödre, der var at välge iblant. I Mexiko kämpede kreolerne, rned gammelspanierne om herredömmet. De förste sloges under Jamfruen fra Guadelupe, de indfö"dtes Madonna, et billede, m alet på grov agavebast og sort i ansigtet, sorn selve bendes fiok var.

Spanierne havde en Virgen de los remedios (bj elpens Jomfru) n1en k reolernes gjorde så rnange militäre vidundere, og holdt sig så brav, at de forfrem n1ede bende til generalfeltmarscbalinde med lönning, so m hun oppebar i 1 4 år til 1 824, da hun gik af uden pension.

At den romerske kirke kunde negligere Guds moder, som oven er omtalt, er så meget märkeligere, fordi legenderne tillägge hende alskens små m enneskelige svagheder, såsom nag og avind. I 1 240, altså netop ved den oven orntalte tid) nävnes en procession, der holdtes i Liittich i törkens tid, men der kom ingen regn, fordi rnan havde anråbt alle mulige regnhelgener, m en glemt Jornfru Maria. Da nu belgenerue henvendte sig on1 denne sag til Vor Herre, talte hun imod nedbö"r. Der blev så holdt en ny on1gang og sunget sa1ve regina og fra klar himmel kom der nu sådan en skylle, at alle deltagere flygtede bjem dyngvåde.

Märker på runestavene : fig 1 7 og 1. 8 : Mariakroner : fig l 9 en blomst 0 : Fruedagenes slutning.

Den 14:de september . Korsets ophöj else ; Korsmesse i höst.

(Se 3:die maj) Korset blev rö vet fra Jerusalen1 af partherne under Kosroes 6 1 4, erobret tilbage 629 eller 93 1 af kej ser Heraklius. Fej­ redes i gresk k irke på den ne dag sam men med korsets fund, men denne fest Byttedes af rom ersk k irke i 9:de århundrede til 3: die m aj .

Märker på runestavene : tig 1 7 , 18, 19, 20: kors ; på den sidste dessuden en trefod, böstthinget.

Den 15:de septernber. St Eskil. I Sverige fejres bans fest 1 2:te juni (se· denne dag) i Danm ark 1 5: de september og stå�r endnu i almana.k en.

)

Den 2 1 :de septem ber. St Mathäus, evangelist. og apostel, Alphäus' sön. Han bed Levi og byttede navn (det nye betyder G�.tds gave . ) ; var tolder ved Genezareth sö: hvor karavanvejen fra vest ved havet til det indre k ryd$edes n1ed den vej , der gik fra syd til nord mellem Arabien og Fönikien. Han fortäller sel v, at Jesus k om fra Kapernaum forbi toldstedet, hvor ban sad , og sagde : stå op og fö"lg mig og han gjorde det og forlod alle ting (Lukas 9. 9) . Dagen blev fej ret i 8:de årbuudrede.

Märker på runestavene. Fig 1 7 : en löbende hest (Heste-Ma.this) fig. 1 8, 1 9 og 20: bukke / Smitt : de hö"riar nu lö"p a med getterna.

Den 29:de september. St Michaels og alle engles dag. Smitt skriver : ö"fr· denna dagens kors är· en wågbalance med skålar, som betyder almänna marknader i landet, samt därhos en Basun el : Luhr, warigenom ut blåsandet bö"r slcie. Ja skal och betyda utblåsandet til sb"iden som Englen Micael håller med draken, el : den gamla ormen diefwulen. Smitt

- 65 -

har ikke ret. Luren er den, hvormed St M. väkker de döde og på vägten vejer han de gerninger, der ere övede i livet, og bestemmer, hvor själene skulle hen. Han stredes n1ed dj evlen om Moses' lig (Judas' brev vers 9) med dragen (Apokalypsen) og i legenderue med Lucifer. St M. er de himmelske härskarers anförer. Oprindelig sattes ban som vårens skytsänd ved forårs j ävndögn , men koncilet i Mainz 8 1 3 flyttede hans dag til 29:de septem ber ved solens indgang i vägtens tegn og nu stå de to väldige dragekän1pere St Jörgen (23 :de april) og St Mwhael som årets vogtere. Jöderne kaldte de 10 dage efter böstjävn dögn, der for de1n vare de 1 2 förste i året, de 12 bodsdage og på dem holdtes den årlige verdensdon1 om liv og död, forgängeren for den endelige. Näste domm erlag efter död en bestemtes, hvor själene skul de hen. I Enocbs apokryfe bog ser han himlens hemmeligheder, hvorledes· sj älene vejes. Dettr. er en gan1mel tro, som kom fra Indien .

Själevej ningen er fremstillet på ägyptiske sarkofager· og d erfra kom faresti l lingen til grekerne, hvor Hermes i kurrsten irernstilledes vej ­ ende s1nå mänd i skålerne. Han var de dödes för3r og gik foran den1 med sin stav i hånden, sym bol på evigheden og verden. Samme stav ses undertiden i St. Michaels hånd. Som Hei1ndal , den nordiske Hermes eller St Michael, förte de dödes rytterskarer, tänktes de endnu i den senere folketro at färdes til hest. Ligbåren hedder i Ungarn St Michaels hest. Kom mer en mand sig uventet fra dödssyge, siges i Danmark : han har givet dö"den en skeppe havre. - Månen skinner blank, dö"dmand Tider rank. Mange runestene minde on1, at d er blev kaldt på St Michael i dödstunden . I neclre Tbelemarken, Mälum Sogn er en lovekirke, viet St Michael . Det er e n naturlig klippebule af stort omfang. Godset, den ejede, var tillagt den allerede sidst på 1 300 tallet.

Den ligger 200 fod over vandspejlet, fj ernt fra alfar vej .

I 1 249 lod Innocens IV ved sin legat i Danmark forbyde lig­ sangere, tilusiones, ringuschones, so1n sang ved ligfärd om, at de så den döde ride heden n1ed skinnende våben og stort fölge .

At St M's dag flyttedes til tiden ved jävndögn 01n höst, havde til fölge, at al tro, som knyttede sig til det sidste, gik over på denne dag eller på St Mortens. I Sverige brändtes bål og den regnedes sam men med jul og Marim bebudelses dag for årets störste festdage .

Man spåede om den kom1nende vinter af olden og nödder, som af gåsens brystben, tog varsel , som på julens 1 2 märkedage, men på St Michaels af dagens klokkeslät. Kl . 7 morgen var januar, kl. 8 februar o. s. v . Der toges märker af melkevej en , vintervejen. Der lagdes i Värend hö nord for huset, som offer til nordenvinden. I Slätthögs sogn svöbtes et lille knippe foder og lagdes på gödselhoben, et for h vert höved i stalden , for at det skulde blive dröjt. Det var den hedenske skik at ofre til landvätterne og endnu l ader man säd stå på marken ti l småfolket. Fire dage för og efter Michaeli holdes for bedste säde­ tid . Kreaturerne tages ind. Det var höstfesternes glade tid og der bagtes Michaelskage ved höstens slutning som Olafskage ved dens be­ gyndelse . På de vestskotske öer holdtes väddelö"b, som i Norge på Bartholomäi dag. I Danmark red den vilde jagt og fanden törte sine stövler på brombärrene.

•

-- 66 St M . som de dödes herre kunde, lig Hermes med sin stav, v äk ke af slum mer eller k alde til E Ye. Han var lagekunsten s patron og da denne rigeligt anvend te bade, blev han også badstumändenes, vel også fordi bade sattes i forbin delse m.ed själenes frälse. Der sti ftedes s}äle­ bad,e ti l lindring for de pinte i skärsjlden. Det forbödes i 1 573 : item de ugudelige s}älebad, udi hvilke folk hade sig, läsc for {le diide, dr ik k e sig druleken etc . I Stavanger gi k hele ligfölget i bad, for at det skulde forslå desto bedre . Ligfärd hedder der endnu .�jälebad.

Märker på runestavene : fig 1 7 , 1 8, 1 9, 20: lurer : på si dste til lige en vägt.

Den 4:de oktober . St Franciskus af Assisi. Benan skri ve r on1 St F : han er efter Jesus det nwnneske, de r ha.r havt den mest fint fö'lende samt·it tigh ed, den fuldeste enfald, den stärkeste fijlelse af sit barne­ forhold til den h1'rn melskc fader. Efter Jesus har F: viiret den enesie fuldkomne kristen . Det er ikke en dom 0 111 e n skikkelse, set i det fj ernes skär. Dante, Frants' , disci pel kalder barn en seraf i hellig glö'd, i Paradiset : en sol, deT gåer stråTende op over f o' dens dale. Macchiwrelli skriver, at 8t F. h ar frelst 'religio nen som kirken var ved at fordärve.

St F . v.ar sön af en rig silkekrämmer og hed G1'ovanni. Fran­ ciskus er et til navn, han fik, fordi han talte godt fran sk . Han förte som ung et liv, son1 en rig manels sön og åd af alle denne verdens söde frugter, rnen uuder en Rvär sygdom kom et omslag. Han .v endte sit sin d til Gud, drog verdeu rundt i en k utte med et reb om livet . prädikede bod, annod og sel vfornägtelse. plej ede spedalske og . som Dante siger, kendte kun en kvinde, fattigdommen. Han stiftede sin orden .Qråbrödrene, tiggermun kene og kaldte dem minorder J: m indsie brödre. Smn den unge Bonaparte vilde erobre 0sterland , vilde han omvende 1nuham edanerne og talte kristendom for dem , men da su1tanen af Damiette fik denne benrad af en n1unk at se, rystede harem ­ ets herre på hovedet so1n a d en gal og sendte h am bcrt m e d alle de hensyn, der skyldes religiös forrykkelse. F. slog sig nu ned i _ Porzi­ u n cula og fortsatte her et l iv m ed h unger, selvplager og deraf fälgende extaser, et liv i selvvalgt fornedrelse, der gjorde ham til k ristenhedens navnkundigste. Det lidet l egeme, han havde til rest, sås i exstasens stund er sväve nde under cellens loft. .

,

r

At asketer af höj rang sväve i l uften, kendes fra budd histiske hellige. Det fortälles også om St Dominikus, St Du,nstan. St Th eresa, St Edmund, St Filip af Neri. og om St Bi1·gitta1 der desuden er set vandrende på Vettern .

Grekerne troede også, at extase subjektivt kunde löfte legemet fra jorden og hos dem :finde vi en koldsindi g ' forklaring af underet. Man sagde om den neoplatoniske mystiker, Jamblichus, at under bönnens i n derlighed flöj ban 1 0 alen over j orden og imedens lyste hans klädebon sorp guld . Hans disci ple sagde til ham : h 1'01j01· gör du sårlanne ting i em·um. o, guddommelige lärer, og lade·r ikke os få del i den fuldkomnere visdom ? Jamblichus lo sjeldent, men denne gang gjorde han det tilgaYns og svared e : det er ingen durm·ian1 der har bildt ede1· den ind, m en lögn er det.

H vad

der imidlertid er sand t, er St F' s stigmater. Hans evindelige attrå efter at ligne Jesus Kristus , hungerens stadige hallucinationer frem bragte på hans legeme Herrens vunder. Om rigtigheden kan ikke tvivles og videnskaben indröm1ner også, at en fortsat koncentration af tanken på et punkt, kan haye sådan n e virkninger på legemet .

•

...

- 67 Fran ciskanernes dödsfiender vare dominikane1·ne, sodeb1·öd1·ene og der her­ skede melle m dem et brödnid og en nvind, som mellem de mest vantro konk urrenter om pcnge eller äre og det yar også . detJ begge p arter st redes o m . De sidste havde i deres Yaretägt en hellig k v inde, J(a th m·ina af Bienn a , som forhen havde taget kampen op med St Birgitta, der forfägtede Marire ubesmittede undfangelse sammen med fran ciskanerne, medens dominikan c rn e sel vfölgelig benägtede den . I 1483 lyk kedes det Kathari 11a efter de hårcleste asketiske pinsler, forceret op ved presters hidsni ng, at föle de 5 vunders f:;lllerter. Vu nderne viste sig, men de vilde ikke blive siddende og det hjalp ikke, at vidnerne forklarede dette ved, at K. beskedent havde udbedt sig af Kristus, at de i kke måtte väre syn lige. Franciskanerne anklagede for bedrageri og så nödig end paYen vilde. m åtte han fordömme det. Men skönt stanset ved bulle gi k det stigmatiske vanvid si n gang ned til vore clage, navnlig smittende kvi nder. Fra det 1 5:de århundrede vrimlede ldostrene af Kristi sår og korsdödens höj e märker droges ned til en dagligdags ting. som ethvert hysterisk fruen ti m m er skaffed e sig, hvis hun k unde udholde askesens pinagtige forberedelser eller ty til lögnen, da tegnene ofte Yare til stede på samme måde, om kej serens kläder.

Endnu i v ort årh un drede ni mler det med usynligt men også synligt stig­ matiserede og nu bliver uneleret lovformr.ligt bek räftet. Man s kulde tro, at M:me j}tJiollis, departement V ar, havde nået det m aximum, denne ting kan drives til.

Hun opviste samtidig de. 5 vunde1·, m ä rker af tornekronen o g i tilgift et blodigt k01·s på brystet. men efter at Louise Lateau i 1 868 havde frambragt de 5 vunder og t ornckronen, fi k . hun et stort blödende sår på b öjre sk ulder, hvor Kri stus var bleven hudlös af at bäre k orset. Såre n e blöd te hver fredag. Under extaserne genn emgik bun mimi k Kristi lidelse og död på k orset. Det må i ndrömmes, at en variant dog er funden her.

St F' s ry bredte sig i N orden i k k e langt u denfor hans orden . og de höjeste k r edse , hvor ban var 1neget anset. Dagen fi ndes ikke i runekalenderen af 1 328. Märker på runestavene fig. 1 7 og 1 8 : kors. fig. 20 en fisk - efter dät äT bäst at i detta m örker fiska, hälst wid blås och liustring. (Smitt) Den ö:te oktober. St Eskils translation. Märket på stav fig 1 8 m ed en bispehue.

Den 7:de oktober. St Birgitta af Vadstena. Hendes h istorie er så kendt af den läsende verdeu, at den her kan overspringes. End­ og Björnstjerne Bj örnsson, som m ere hörer ti l den skrivende og talende må gennen1 det uheld, han havde m e<l St B . , i alt fald h ave lärt det år at kende, da hun blev kan oniseret. Da det, Clemens Smitt hon fick ved om St B af gode g ru nde er nii ndre k end t, anföres det : . n amn utaj spåkvinna, ty hon skref en Bok 1 Rom öfr alla 3:ne nordiska Riken, huru dem framdeles gå skulle, och det lika som hon hade talt med sin kiära Brud el : den Christerliga J(yrkan, hon lejde 30 år änka, men de sista 15 åren i Rom, kännes man warit Lagman i Nerkel het Ulf gunnason, gudmarsson, nu är det blodtt den Rib1·ngska Familien. .L:L1. i dag et Klåster stelt och en karda, at nu bör ull arbetas. ,

-

St Birgittas sanser vare så skärpede i hellighed , at hun k unde lugte på et menneske, om det var et Guds eller et verdsens barn . Denne evne gik i arv til datteren, d en h ellige ]{a tha1·ina, der allerede som ny födt vägrede sig ved at die sin amme. Glutten var kommen efter, at amm ens m oral var vag. Til d e hellige, som sluttede sig ti l St Birgitta, må nävnes St Ni ls (Hermansson) Dr j ur. utr., biskop i Linköping, der begyndte som huslärer på Ulfåsa. Han var den sidste svenske rnancl, som ble v kanoniseret nemlig i 1527 , hvilket var på den aller yderste tid . H v erken hans eller St K's dage ere märkede på vore stave . en

.Märk er på runestavene : fig 1 7 : en krone ; fig 1 8 : en ka1·te (skal väre bog) fig 1 9 : e n palme . Med en palmegren er St B fremstillet· på

- 68 Sludstrup kirkekalk i Danmark, Hun bärer her også en krone. Kong Magnus (Smek ) kaldte hende sin fränke. St B fremstilledes ofte uden attri buter. I den senere tid afbildes hun med et pilgrimskors eller med et korsiegnet hjerte.

Den 9:de oktober. St Dionys, Dines-, D eyensmesse . I St D . ere smeltede san1men 2 helgener af samm e navn, St D . , aeropagiten og Frankrigs patron, som blev halshuggen på Montm artre i 3:die år­ hundrede. Tillige med St D. bl ev henrettet 2 prester Rusticus og Eleutherius og da disse 3 alle bäre Bachhos' tilnavne, har 111.an fonnodet, at bag St D. stikker en Dionysuskultns . Legenden fortäller, at efter henret­ telsen rejste St D . sig, tog sit hoved i hånden og gik dermed en halv mil, ledsaget af en lovsyn gende engleskare, til han kom til et hus, hvor en enke Catula boede, eller hvor kirken St D . nu er. Hende gav han det at gj emme.

O m St D's martyrdöd er sagt det m eget brugte franske ord : c' est le premier coute. Man talte om det mirakulöse i, at et men neske knnde gå med sit hoved i händerne. En tilhörer mente, at det ikke måtte väre så vanskeligt ; det sväreste rnå väre at kom·me i gang . - I Regens burg havdes St D. hel og holden på böjre hånds lillefinger när, men i Paris havde de ham også og mente m ed rimeligh ed. at d e vare närmest til ham . Pave Leo IX erklärede sig dog for den regensburgske, men alligevel vare Pragerne i k k e at afdisputere, at en af St D ' s arme, s o m fandtes der, var authentisk.

pas qui

Märker på run estav fig 1 9 : helgentegn.

I den foregående redegörelse for teguene på runestave have vi forbigået dern på figurerne 15 og 1 6, fordi d� ere norske, og holdt os til dem, der ere skånske eller i alt fald sydsvenske. Grunden er, at vi ikke vilde brede denne undersögelse over större plads i tidsskriftet.

Der kunde vrere medtaget tegn på andre svenske stave, der stå som minder om gammelt folkebrug. Vi indskränke os til at nävn e et ret gängse tegn for St Thomas' vigilie : to korslagte granträer. Med denne aften indgik de 4 dage för jul, fyrijul. Träerne sattes korsvis over husdören. Hensigten var at foTmene alt ondt indgangen, at låse dören for det, at menlukke huset. Mange steder i Sverig� har det väret skik at bäre to graner foran bryllupstoget. V ed hjernkomsten fra kirken sattes disse graner korsvis over brudegård ens dör (således senest i Bleking) netop, som på St Tho mas' aften. I Småland hed disse brude­ graner menträd og at de have samme oprindelse, som Thomasgranerne, er altså sandsynligt Det oplystes en gang i en avisnotits, at i en dansk dialekt siges ikke at maje huset, når det pyntes med maj löv� men at mejne det, hvilket altså er helt u forvansket det oldnordiske meina, hind re, formene 0: udelukke dän1oner og det var jo oprindelig alene hensigten med husets klädning i grönt ved 1najdag og j ule­ tid og ellers, når det galdt at värne mod det ondes magt. Når Hylten­ Caval lius (Wärend och Wirdarne II 437) i menträerne ser en senere form af brudefaklerne, har han neppe ret. Träerne vise hen til en gammel og oprindelig tanke. De h avde altid havt samme rnagt til at värne, som ilden, og anvendtes jävnsides og samtidig med den ved majtid . (Bål, majträ og lövsmykke) .

- 69 -

Til brug for de läsere, som yderligere ville granske runekalen­ derne, anföres de värker, som have-väret tilgängelige for forfatteren : Olaus Magni : Gentium Septentrionalium Historia ; udkom på latin 1 530 og senere og er oversat i d� fleste moderne sprog, dqg ikke endnu på svensk. . Olaus Worm : Fasti danici etc.

Hafniae 1 643 .

Olof Budbeck : Atlanticae si ve Manheimii. Upsala 1 689 Samuel K1·ook : Swenskt og Runskt Calendarium som wisar Ny­ tänningen in till åh ret effter Christi Börd 1 840, etc. Upsala 1 690.

Carl Carleson : Kort og tydlig underwisni11g huru man skal förstå och bruka runstafwen . 2:den udgave ved Striimer. Upsala 1 748. Car­ l esons navn angives i kke.

Abr. M. Sahlstedt ·: Runstafwen förnyad, sam t des Beskrifniug och Bruk. Stockholm Ar 1 7 76.

Peter flanberg : Ständig Å rs Räk ning eller Almanack o. s·. v.

Stockholm , Ar 1 7 84.

Olemens Srn itts håndskrevue forklari ng af runestaven· 1 7 93 ; findes i Nordiska m useets arkiv i Stockholm i 2 exempl arer. Et 3:die er nys erhvervet ti l Kul t.-hist, museum i Lund .

Ludwig Ideler : U ber das Alter der Runenkalender. Trykt i Ab­ handlungen d . A kademie d. W . . zu Berl in. Hist.�philol. Klasse,. Ber­ lin 1 829.

Joh. G. Liljegren : Run-Lära. Stockhohn 1 832.

Monumenta runica. Run-Urkunder. Tillägg till Svenskt Diplom atarium I. Stockholm 1 834.

N. H Sjö'borg : Samli ngar för N ordens Fornälskare.

Stock holm 1 824. Torne II og III. C. Palu dan - Muller : Kort Fremstil ling af det kirkelige Kalender­ vresen. Odense 1 84 7 . Förste Hefte. En fortrinlig fremstilling af de stedsevarende kalendere.

Norsk Folkekalender foT 1848. Christiania. H eri findes: Professor Hansteen : Om Almanaken , og P. A . Munch : Om vore· Forfredres reldste Tidsregning, Primstaven og Mrerkedagene. . . . . R. W. Bauer : Galender for Aarene fra 681 til 2200 efter Christi Födsel . Kj öbenhavl?: 1 868.

E. Schnippel : U ber einen merkwurdigen Runenkalender etc. Oldenburg 1 883. . . u tgifna Meddelanden de. am n S a j m frä museets Nord1'ska för et d fun · · afhandlinger 2 findes 890 1 og 1889 af Arthur Hazelius . I årgangene af P. G. Vistrand : l ) Tvänne runstafvar i Nordiska museet, 2) För­ te ckning öfver Tunslafvar tillhö'rande NoTdiska museet. - I. Runstaft·ar ·

·

·

från Dalarna.

Literaturen on1 runestavene er langt . fra udtömt her� e� ; · den er enorm , men for m ange arbej ders vedkom1nende · kun mere eller mindre uklare gentagelser af forgängere.

Störste delen af dem ere anförte hos Schnippel.

Kutu1·hist01·iska meddelanden.

7