Ste d s e v a r e n d e k a l e n d e r e l
L u n d s k u ltu r h i st o r i s k e m u s e u m . A f Be1·nhm·d Olsen.
II. I.
Märkedage.
F ra v i n ternat til mid v i n ter. Th e t rer o-ot at haffve m ghen Mad oc mange hellige Dage.
Pede1· Lolle.
Vore forfä d re hadede tal og nävnte a ld ri g dagen ved den ka lendernun11ner m en vod d e n kirkel ige eller borgerlige navn . I k athol i ci m ns t i ( l blev det altså i är de kalendariske h elge n da , som kulde hu . k e og de andr age h vi h el ge n e r i kke vare a nt e g n e d e, pävnedes ved deres p l ads för el ler ef te r närm e te kendte h elgen d.ag. Aret blev al tså, skön t det havde helgendage nok, ti] noo·et tomt, h vori med ulige l ange mell m run1 eu betegn et d ag d u k k ede o , om et lysend e pu nk t i mörket. Man har l i g n e t di se m är k e e dage tned vej ten e på årets chaussee : ·
Holydays were set apart to be the landmarks to distinguish times. Hooke. n1en d ette halter, for vej stenene ere satte 1ned lige mell mnrum. Bed re pas er et vade ted, h vor stene ligge uj ev n t i den rin d e n d e ström , 0 111 1 na n passerer ved at ftytte fö 1derne fra d e n en till d e n a n d en . nart tage et län · re, n art et kort re skri lt og i m n fl. d e r tidens vande diclhon', h v or v i alle havn e : i det store uken dte . For a t kärpe hukomn1 Isen for denn e räkke på o1ntren t 100 h e l g n n avne havde n1an lavet huskev r . Hv rt land havde it. Det r
Kulturhistm ·iska meddelanden.
8