'
Ste d s e v a r e n d e k a l e n d e re l
Lu n d s k u ltu r h i stori s ke m u s e u m . A f Ben,hanl Olsen. •
I.
Genealo gi.
m de fleste, som have havt en . runestav i hände, kan vistnok siges, at de ere skiltes ved den m ed en avindsyg u ndren over, at vore for fäd re, hvis eneste kalender den var, have väret så 1neget klogere, end vi . Dens tegn synes hem we lighedsfulde og den väkker en ny figen attrå efter at komme til at forstå dem . Den er kalendernes . frimureri m ed alt dettes irriterende n1ysterium . Fj g. 15. Som det går med frimureriet - närmere beset - går det også med runestaven. Der står nemlig på den kun de 1nest daglig dags ting, blot m a n afkläder den det uforståelige, i k raft af hvilket både den og frim urerne have levet höjt og länge. I d et ·efterfölgende vil jeg forsöge at blotte dens sande väsen , vise dens oprindelse, ud vikling og indretnig, samt måden , hvorpå den skares og b rugtes. A t j eg nästen udelukkende holder mig til nogle få kalendere i Lunds kul turhistoriske mus�um hid rörer fra, at det.s · sam l er og styrer, min ven museum sintendent Kadin , har an m odet mig om at beskrive dem . Des uden ere varianter tilsträkkeligt repräsenterede i museets lille samling. Vore forfädre kendte oprindelig kui1 halve år, rnisseri. Til denne inddeling vare de komne ved at betragte solens årlige gang på himlen. De bemärkede, at på den korteste dag gik den ned i syd vest, men at L
•
Kultu1·historiska meddelanden .
•